Miljøudvalget 2013-14
S 1739
Offentligt
1435254_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-01799
Den 12. december 2014
Folketingsmedlem Karsten Nonbo (V) har den 15. august 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1739, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1739
Erkender ministeren, at forstyrrelsen af sejlads med vandscootere, herunder
støjbelastningen, vil være minimal ved sejlads 300 meter eller mere fra kysten
med CE-mærkede fartøjer, som lever op til kravene i EU’s fritidsbådsdirektiv
(1994/25 og 2003/44) om bl.a. sikkerhed, luftforurening og støj, jf. høringsnotatet
til bekendtgørelse nr. 23 af 6. januar 2012 om regulering af ikke-erhvervsmæssig
sejlads på søterritoriet med vandscootere m.v.?
Svar
Jeg har forespurgt Naturstyrelsen som har oplyst følgende, hvortil jeg kan
henholde mig:
”Vandscooterbekendtgørelsen fastlægger en regulering, Naturstyrelsen har
vurderet nødvendig for at undgå betydelige forstyrrelser af dyrelivet fra sejlads
med vandscootere m.v. i lyset af forpligtelserne i EU's naturdirektiver. Ligeledes
har der ved reguleringen indgået hensyn til den rekreative udnyttelse af de danske
kyster og nationale naturinteresser.
Den gældende bekendtgørelse er udformet som en generel tilladelsesordning. Det
medfører, at det er tilladt at sejle med vandscootere m.v. på størstedelen af det
danske søterritorium i områder fra 300 meter fra kystlinjen, fordi der i disse
områder er minimal forstyrrelsesrisiko. I Natura 2000-områderne, i
vildtreservater og i fredede arealer er der totalforbud mod vandscootersejlads,
hvilket er begrundet i de særlige beskyttelseshensyn til især vandfugle, sæler og
marsvin, der også udnytter områder længere ude end 300 meter fra kystlinjen.
Aarhus Universitet ved DCE har i en rapport ”Vurdering af forstyrrelsestrusler i
Natura 2000-områderne” fra 2013 ikke forholdt sig til vandscootersejlads, da
vandscooterbekendtgørelsen ved rapportens udarbejdelse allerede var gældende,
og dette forstyrrelsesaspekt således ikke var relevant. Rapporten giver derfor ikke
anledning til at ændre den gældende regulering af vandscootere.
Vandscooterbekendtgørelsen fastsætter ikke regler for, hvor meget støj en
vandscooter må udsende. Støjemissioner fra sådanne fartøjer reguleres gennem de
regler om CE-mærkning, som fremgår af spørgsmålet.”
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jeg kan yderligere tilføje, at jeg ikke aktuelt har planer om at ændre
vandscooterbekendtgørelsen.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
2