Beskæftigelsesudvalget 2013-14
S 1673
Offentligt
1390617_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
11. august 2014
J.nr. 2014-0027712
Folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) har den 8. juli 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1673, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1673:
”Vil ministeren forholde sig til henvendelsen af 2. juli 2014 fra Trine Alette Panton
fra den socialøkonomiske virksomhed »Place de Bleu«, som også er tilgået Folke-
tingets Beskæftigelsesudvalg den 3. juli 2014, og tilkendegive, om ministeren er
enig i, at reglen om gensidig forsørgerpligt har de af Trine Alette Panton beskrevne
negative konsekvenser med hensyn til:
at påtvinge en borger fuld kontanthjælp, når han kan og hellere vil tjene sine egne
penge, at stresse familien i en sådan grad, at ægtefællen bliver syg med stress og
derved kommer længere væk fra arbejdsmarkedet efter en ellers positiv udvikling,
at presse ægtefællerne til at overveje separation for at sikre sig et eksistensgrund-
lag, at kvæle initiativ og entreprenørskab og at påføre kommunen en langt større
regning, når den skal reparere følgevirkningerne, som kan bestå i øgede udgifter til
kontanthjælp, aktivering, behandling m.m., og vil ministeren – såfremt ministeren
er enig i, at reglen om gensidig forsørgerpligt har de beskrevne negative konse-
kvenser, bedes ministeren tilkendegive, hvad ministeren i givet fald vil gøre for at
undgå disse?”
Endeligt svar:
Kontanthjælp er det underste sikkerhedsnet i vort velfærdssamfund. Derfor er det
også udgangspunktet for kontanthjælpssystemet, at enhver har pligt til at forsørge
sig selv, og at kontanthjælp kun ydes til dem, der ikke kan forsørge sig selv, og ik-
ke forsørges af ægtefællen eller den samlevende.
Det er grundlæggende et godt og rigtigt princip. Både ægtefæller og samlevende
skal og bør have pligt til at tage økonomisk ansvar for hinanden, så vi dermed mål-
retter kontanthjælpen til dem, der ikke har andre forsørgelsesmuligheder.
Det indebærer konkret, at der som udgangspunkt ikke kan ydes kontanthjælp, hvis
den enkelte (eller dennes ægtefælle eller samlever) er formuende, ligesom eventu-
elle indtægter fradrages i kontanthjælpen. Det indebærer samtidig, at man har pligt
til at gøre, hvad man kan, for at opfylde sin pligt til at forsørge sig selv, og dem
man har forsørgelsespligt over for, ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Regeringen har ingen planer om at ændre reglerne vedr. den gensidige forsørgel-
sespligt i kontanthjælpssystemet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forhold til henvendelsen fra Trine Alette Panton kan jeg oplyse, at borgeren har
mulighed for at klage til Ankestyrelsen over kommunens bedømmelse af, om den
mandlige halvdel af parret i tilstrækkelig grad udnytter sin pligt til at stå til rådig-
hed for arbejdsmarkedet.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at Ankestyrelsen har truffet flere principafgørel-
ser på området.
Principafgørelse A-2-02 omhandler to sager om kontanthjælpsansøgere, hvis ægte-
fæller drev selvstændig virksomhed. I begge sager fandt Ankestyrelsen, at de på-
gældende havde ret til kontanthjælp, hvis deres ægtefæller efter en konkret vurde-
ring havde udnyttet deres arbejdsmuligheder som selvstændig erhvervsdrivende.
Ankestyrelsen præciserede i en senere sag, A-1-03, at kontanthjælpsniveauet ikke
alene kunne anvendes som en fast grænse for, hvornår en selvstændig erhvervsdri-
vende udnytter sine arbejdsmuligheder.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2