Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
S 1620
Offentligt
1385171_0001.png
30-06-2014
Undervisningsminister Christine Antorinis skriftlige svar til medlem af Folketinget Rosa Lund (EL) på
spørgsmål af 20. juni 2014 (nr. S 1620)
”Hvilken
form for økonomisk kompensation kunne man bevilge landdistrikterne, så mindre skoler kan
fastholdes
blandt andet så eleverne undgår at bruge deres fritid på transport?”
Svar:
Regeringen arbejder overordnet set for et sammenhængende Danmark, hvor der er gode levevilkår i alle
dele af landet
også i landdistrikterne.
Dertil kommer, at folkeskoleloven allerede giver kommunerne gode muligheder for at bevare små sko-
ler, og der er også visse muligheder for at tilgodese vanskeligheder for elever, der bor på øer eller i
landdistrikter og yderområder.
Folkeskoleloven giver bl.a. kommunerne mulighed for at etablere fælles ledelse mellem en eller flere
små skoler og en større skole eller to eller flere små skoler. Loven giver også kommunerne mulighed for
samdrift mellem små skoler og dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven.
Undervisningsministeriet har i øvrigt hjemmel til at fravige folkeskoleloven i forbindelse med forsøg og
pædagogisk udviklingsarbejde eller for at bevare små skoler. Hvis der er tale om tiltag for at bevare en
lille skole, rummer loven altså mulighed for dispensation, og Undervisningsministeriet vil se på sagen,
hvis der indkommer ansøgning herom.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål nr. S 1617.
Christine Antorini