Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
S 1592
Offentligt
1381733_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 18. juni 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMTK
Sags nr.: 1403367
Dok nr.: 1475836
Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 11. juni 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1592 til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 1592:
”Vil
ministeren oplyse, hvor langt man er i processen med det radioaktive
atomaffald, samt om man er kommet nærmere en placering, og om behandling
af sagen fortsat vil ligge i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at der er igangsat miljøvurdering af plan for etablering af slut-
depot for dansk lav- og mellemaktivt affald. I forbindelse med miljøvurderingen
har der indledningsvis været afholdt borgermøder i de fem kommuner
Struer,
Skive, Kerteminde, Lolland og Bornholm
hvor der er udpeget lokaliteter,
samt i Roskilde Kommune.
Rambøll, der forestår arbejdet med miljøvurderingen, har efterfølgende udar-
bejdet den såkaldte scopingrapport, som er sendt i myndighedshøring den 3.
juni 2014 med høringsfrist til den 3. juli 2014. Der vil herefter blive udarbejdet
en miljøvurdering, som efter den dertil hørende lovpligtige høring på minimum
8 uger ventes at foreligge omkring årsskiftet.
Samtidig hermed forventes der at være udarbejdet et beslutningsgrundlag
vedrørende fordele og ulemper ved en mellemlagerløsning som alternativ til et
slutdepot, jf. også mit svar af 26. maj 2014 på spørgsmål 739 (alm. del). Der
vil således forventeligt i starten af det nye år kunne træffes politisk beslutning
om, hvorvidt man fortsætter med slutdepotsporet eller en mellemlagerløsning.
Samtidigt med de to andre spor undersøges muligheden for deponering af alt
affaldet i udlandet.
For så vidt angår sidste del af spørgsmålet så er spørgsmål om sagernes for-
deling mellem ministrene en beslutning for statsministeren. Det bemærkes for
en god ordens skyld, at beslutningsgrundlaget i denne sag tilvejebringes af en
tværministeriel arbejdsgruppe med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
som formand, men med deltagelse af alle berørte ministerier, styrelser m.m.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Tove Kjeldsen