Socialudvalget 2013-14
S 1561
Offentligt
1378890_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 6. juni 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
www.sm.dk
Under henvisning til Folketingets brev af 28. maj 2014 følger hermed
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds endeli-
ge svar på spørgsmål nr. S 1561, stillet af Jan E. Jørgensen (V).
Ansvarlig: BGN
Sagsnr. 2014 - 4698
Spørgsmål nr. S 1561:
”Mener
ministeren, at det er rimeligt, at kommunerne lovligt kan fjerne bor-
gernes mellemnavne uden at gøre borgerne opmærksom på det?”
Svar:
Den rejste problemstilling vedrører såkaldte adresseringsmellemnavne, og
jeg kan oplyse følgende:
Efter de tidligere navnelove kunne en person, der antog et giftenavn, ikke
antage sit eget efternavn som et egentligt mellemnavn, med mindre ved-
kommende antog et nyt eget efternavn, så det oprindelige efternavn blev et
reelt mellemnavn. Et giftenavn blev ikke indført i kirkebogen (nu Personregi-
stret).
Det var derimod muligt at anmelde brugen af eget efternavn foran giftenav-
net til folkeregistret/CPR
–
et såkaldt adresseringsmellemnavn.
Et adresseringsmellemnavn er ikke et mellemnavn, der bæres efter navne-
lovens regler. Det er et navn, gifte mennesker som nævnt kunne få registre-
ret i folkeregistret/CPR, og som kan benyttes af offentlige myndigheder og
private bl.a. til maskinel adressering til de enkelte borgere. Reglerne om
adresseringsmellemnavne var reguleret i bekendtgørelse nr. 842 af 13. ok-
tober 2003 om folkeregistrering, som hører under Økonomi- og Indenrigsmi-
nisteriet. Bekendtgørelsen er nu ophævet.
Et adresseringsmellemnavn kan anføres på sygesikringskort og kan på be-
gæring af ansøgeren medtages i pas og kørekort.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Den 1. april 2006 trådte den nugældende navnelov i kraft. Begrebet gifte-
navne og eget efternavn blev i den forbindelse afskaffet. Det efternavn, en
person bar den 1. april 2006, blev personens efternavn.
Adresseringsmellemnavne, der var anmeldt til folkeregistret/CPR inden 1.
april 2006, kan forblive registreret i registret, indtil den pågældende ændrer
mellem- eller efternavn, eller adresseringsmellemnavnet slettes efter ansøg-
ning fra den pågældende. Dette fremgår af navnelovens § 30, stk. 3.
Der er altså ikke tale om, at adresseringsmellemnavne generelt er blevet
fjernet med den gældende navnelov. Hvis navnet er blevet registreret i CPR
inden den 1. april 2006, står det stadig anført som et adresseringsmellem-
navn i folkeregistret og som borgerens oprindelige efternavn i den historiske
del af Personregistret (kirkebogen). Borgerne kan anvende deres adresse-
ringsmellemnavn i de sammenhænge, hvor de hidtil har brugt det.
En udskrift af Personregistret (tidligere kirkebogen) viser en persons aktuelle
navne efter navneloven på det tidspunkt, hvor attesten udstedes. Kirkemini-
steriet har kompetencen til at bestemme, hvordan disse attester udformes.
Den navnelov, der trådte i kraft den 1. april 2006, giver mulighed for, at per-
soner, der bærer et adresseringsmellemnavn, i visse tilfælde vil kunne få
navnet som et egentligt mellemnavn, og ikke kun som et adresseringsmel-
lemnavn. Dette kræver dog en ansøgning om navneændring til personregi-
sterføreren (i sognet eller i de sønderjyske landsdele i kommunen), og der
skal betales et gebyr for behandlingen af navnesagen.
Efter navneloven er det personregisterførerne (sognet eller i de sønderjyske
landsdele kommunen), der træffer afgørelser om navne. Kommunerne har
således ikke som kommunale myndigheder kompetence til at tage stilling til
mellemnavne efter reglerne i navneloven.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at lovgivningen om folkeregistrering i øvrigt
henhører under Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Manu Sareen
/ Malene Vestergaard