Folketingets Lovsekretariat
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 26. maj 2014
Fax. 33 93 25 18
www.sm.dk
Under henvisning til Folketingets brev af 15. maj 2014 følger hermed
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds endeli-
ge svar på spørgsmål nr. S 1509, stillet af Mai Mercado (KF).
Ansvarlig: tha
Sagsnr. 2014-4194
Spørgsmål nr. S 1509:
”Mener ministeren, det er rimeligt, at en person med betydelig og varig ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er tildelt borgerstyret personlig
assistance (BPA) efter § 95 i serviceloven, ikke har ret til at medtage handi-
capkompenserende ydelser efter serviceloven til udlandet på midlertidige
ophold, henset til at personer på BPA-ordning efter servicelovens § 96 frit
kan gøre netop dette?”
Svar:
Det er naturligvis ikke rimeligt, hvis en borger, der modtager kontant tilskud
til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, generelt ikke har ret til at
tage handicapkompenserende ydelser med under et midlertidigt ophold i
udlandet. Og det er da heldigvis heller ikke tilfældet.
Det er ganske vist korrekt, at en borger efter udlandsbekendtgørelsen ikke
har ret til at medtage sin § 95-ordning til udlandet, mens en borger med BPA
efter § 96 har ret til at medtage sin ordning. Den forskellige retstilstand for de
to ordninger skyldes, at § 96-hjælp kompenserer for borgerens samlede
behov for pleje, overvågning og ledsagelse, mens hjælp efter § 95 træder i
stedet for personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. (hjemmehjælp) efter
servicelovens § 83.
Hjemmehjælp er karakteriseret ved, at personlig hjælp og pleje, hjælp eller
støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice gives i
borgerens hjem uanset boligform. Borgerens eventuelle behov for ledsagel-
se kan derimod ikke dækkes efter hjemmehjælpsreglerne.