Spm. nr. S 1424

11) Til ministeren for by, bolig og landdistrikter af:

Louise Schack Elholm (V) :

Hvad skulle der ifølge ministeren til, for at Enhedslisten ville stemme for lovforslag nr. L 129, der udmønter dele af energiforliget fra marts 2012, og hvorfor har regeringen ikke villet imødekomme Enhedslistens ønsker?

Fru Louise Schack Elholm, værsgo.

Hvad skulle der ifølge ministeren til, for at Enhedslisten ville stemme for lovforslag nr. L 129, der udmønter dele af energiforliget fra marts 2012, og hvorfor har regeringen ikke villet imødekomme Enhedslistens ønsker?

Ministeren.

Alle de partier, der deltog i forhandlingerne om at opnå en udmøntningsaftale – jeg skal sige en gang til, at det jo var 400 spørgsmål, der blev stillet undervejs i de interne forhandlinger, og jeg tror, vi nåede op på over 100 udvalgsspørgsmål i forbindelse med udmøntningsaftalen forud for fremsættelsen af L 129 – vidste ifølge min bedste overbevisning, at Enhedslisten havde stillet ti ændringsforslag til det tidligere fremsatte lovforslag om energisparepakken. Det var det tidligere forslag, der hed L 109. Derfor var det åbenbart for alle, hvilke indrømmelser der skulle til, for at Enhedslisten ville indgå i en udmøntningssamtale.

En imødekommelse af Enhedslistens ønsker ville i øvrigt ændre på den økonomiske og retlige balance mellem lejere og udlejere, så den ikke stemte overens med det, som Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative havde givet udtryk for. Derfor var det ifølge min opfattelse helt klart, at der ikke kunne indgås en udmøntningsaftale vedrørende energibesparelser i det private udlejningsbyggeri med opbakning fra alle aftalepartierne. De sidste forhandlinger blev derfor gennemført uden Enhedslisten. Ingen af aftalepartierne har i øvrigt haft bemærkninger til det, ligesom ingen af partierne tidligere har givet udtryk for, at der var tale om forligsbrud, da aftalen blev indgået, hverken under Folketingets første eller anden behandling.

Tak. Spørgeren.

Hvis jeg læser f.eks. betænkningen til lovforslag L 129, kan jeg læse, at Enhedslisten redegør for, at det, man er imod, er det totaløkonomiske princip. Så når nu jeg har spurgt ministeren til, hvad der skulle til, for at Enhedslisten ville stemme for L 129, kan ministeren så bekræfte, at det var det totaløkonomiske princip, som Enhedslisten primært har været imod?

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at der var ti forskellige spørgsmål, herunder om det totaløkonomiske princip. Jeg skal jo ikke svare for Enhedslisten, men Enhedslisten sagde, at det handlede om udmøntningen, altså den måde, man gjorde det på. Men en af grundene til, at L 109 ikke blev vedtaget, var helt klart, at Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative ikke mente, at lovforslaget var udformet i overensstemmelse med udmøntningsaftalen, på trods af at man havde godkendt lovforslaget en gang. Det havde alle partierne nemlig gjort. Både aftalen og lovforslaget blev godkendt af alle parter, herunder alle parter i regeringen. Men så kom det til, at Enhedslisten under udvalgsarbejdet stillede de her ændringsforslag, som efter deres opfattelse skulle tilvejebringe den rette balance i forholdet mellem lejere og udlejere. Der var således efter min opfattelse opstået en situation, hvor der var meget stor afstand mellem parternes synspunkter, og det viste sig jo også, at enderne ikke kunne nå sammen, idet Enhedslisten valgte at stå uden for. Det blev klargjort undervejs i forhandlingerne, også ved første og anden behandling.

Tak. Spørgeren.

Jeg mener igen, at det ikke var klart under forhandlingerne, men nu var det slet ikke det, jeg spurgte ministeren om. Jeg spurgte ministeren, om ministeren kunne bekræfte, at ifølge betænkningsbidraget til L 129, som er det lovforslag, vi har vedtaget, er det det totaløkonomiske princip, som Enhedslisten er imod. Nu håber jeg, ministeren vil svare på det denne gang. Og så kunne ministeren måske lige svare på to ting og tage det med oveni, nu ministeren ikke svarede på det sidste gang, at der i energiaftalen fra 2012 allerede på side 2 står:

»Som opfølgning på energiaftalen i 2008 og strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger er parterne enige om at gennemføre en energisparepakke, der skal fremme energibesparelser i private lejeboliger. Energisparepakken indeholder bl.a. følgende initiativer inden for By-, Bolig- og Landdistriktsministeriets område:« – og som det første – »Mulighed for ved energirenovering at kunne opkræve en større lejeforhøjelse end efter de gældende regler, forudsat at kravet om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt.«

Er det ikke præcis det, som Enhedslisten siger de er imod?

Tak til spørgeren. Ministeren.

Jeg vil godt sige, at vi forhandler en aftale på plads. Enhedslisten og de borgerlige partier er alle med sammen med regeringen. Vi laver en udmøntningsaftale, vi laver et lovforslag, som alle godkender, og bagefter løber de borgerlige, herunder Venstre, den ene vej, og Enhedslisten den anden vej. Da kunne vi have sagt, at nu var det sprængt i luften. Det gjorde vi ikke. Enhedslisten havde stillet ti ændringsforslag, som efter deres opfattelse skulle bringe balancen i bedre orden. Det var vi uenige om. Så gennemfører vi et forløb, hvor jeg forhandler parallelt, samtidig med at jeg gør opmærksom på, at Enhedslisten er ude under den sidste del. Vi laver et lovforslag, og vi laver en aftale.

Jeg mener, at undervejs var der ingen som helst tvivl om, at Enhedslisten ikke var med, og man gjorde først opmærksom på det ved tredje behandling. Jeg tror, Venstre pønser på noget helt andet i forhold til aftalen, for det er den store aftale, man vil ud at lege med. Jeg forstår ikke, at man vil skabe usikkerhed om hele energiaftalen, men det har været klart undervejs for alle, at Enhedslisten ikke var med til sidst, da vi udmøntede det anden gang.

Spørgeren.

Altså, ministeren har jo stadig ikke svaret på mit spørgsmål. Jeg må næsten bare regne med, at ministeren ikke vil svare på mit spørgsmål, og det synes jeg er rigtig ærgerligt.

Jeg må bare slå fast, at vi ikke var orienteret om, at Enhedslisten ikke ville være med til udmøntningen. Vi fik at vide, at der var et parallelt forhandlingsforløb med Enhedslisten, så igennem alle forhandlingerne, indtil det allersidste møde, var vi overbevist om, at ministeren kørte et parallelt forløb med Enhedslisten. Til det sidste møde fik vi at vide af ministeren, at ministeren havde aftalt med Enhedslisten, at de ikke skulle stemme for. Vi har ikke tilkendegivet noget som helst. Det er ministerens ansvar at sikre, at et forlig bliver overholdt, det er det jo. Altså, det er jo et regeringsansvar.

Men jeg vil høre, om ministeren vil svare på det spørgsmål, jeg prøvede at stille før: Kan ministeren bekræfte det, som Enhedslisten har udtrykt i betænkningen, nemlig at de er imod præcis det, som der står i energiaftalen der skal udmøntes?

Ministeren.

I forhold til betænkningen kan man sige, at Enhedslisten stiller ti forskellige forslag. Jeg kan bekræfte, at et af forslagene handlede om udmøntningen af det totaløkonomiske princip.

Så vil jeg i øvrigt godt have lov at sige, at jeg synes, vi har lavet en rigtig god aftale, og jeg synes, at vi nåede hinanden, ved at alle gav og tog undervejs i de her forhandlinger. Men det stod klart undervejs, at Enhedslisten ikke ville være med, og man accepterede det ved både første og anden behandling i Folketinget. Jeg har også meddelt, at Enhedslisten ikke var med på den endelige aftale. Lovforslaget kunne man se at Enhedslisten ikke var inde over. Så jeg mener, at det her tjener et helt andet formål. Det er et politisk og strategisk taktisk spil fra Venstres side, hvor man vil forsøge at så tvivl om hele energiforliget. Det håber jeg ikke lykkes, for det er rigtig mange arbejdspladser og et stort forlig, vi taler om.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er slut.

Det næste spørgsmål, spørgsmål nr. 12, er også stillet til ministeren for by, bolig og landdistrikter. Og det er stillet af hr. Frank Aaen fra Enhedslisten.