S 1211 - 2013-14 - Endeligt svar på S 1211: Hvad er ministerens holdning til apotekernes undersøgelse »Udsatte dropper medicin - har svært ved at forstå information« i Apotekerforeningens nyhedsbrev, samt hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at borgerne får den medicin, de har brug for?

Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 25. marts 2014 stillet følgen-de spørgsmål nr. S 1211 til ministeren for sundhed og forebyggelse, som her-med besvares.Spørgsmål S 1211:”Hvad er ministerens holdning til apotekernes undersøgelse »Udsatte droppermedicin - har svært ved at forstå information« i Apotekerforeningens nyheds-brev, samt hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at borgerne får den me-dicin, de har brug for?”Begrundelse:Spørgsmålet stilles på baggrund af Apotekerforeningens nyhedsbrev »Udsattedropper medicin - har svært ved at forstå information« af 22. november 2013,der viser at: tre ud af ti danskere oplever, at det kan være svært at huske det,lægen har forklaret om receptmedicinen. 23 procent af førtidspensionisterne erblevet forvirret af, at medicinens navn og udseende varierer ved medicinskift.12 procent er blevet mindre trygge ved at tage medicinen. Over en tredjedel afdanskerne har undladt at tage den receptmedicin, lægen havde ordineret, menblandt førtidspensionister og arbejdsløse er det op mod hver anden, der harundladt at tage deres medicin. Utryghed og manglende viden kan føre til, atman anvender sin medicin forkert - eller helt undlader at tage den. Det kanhave sundhedsskadelige konsekvenser.Svar:Jeg tager det meget alvorligt, at der er borgere, der ikke får tilstrækkelig gavnaf den behandling, som sundhedsvæsenet tilbyder, fordi kommunikationenmellem borgeren og sundhedsvæsenet ikke har en form, som imødekommersærligt udsatte gruppers behov.Apotekerforeningens undersøgelse viser, ligesom andre undersøgelser, at jolavere uddannelse og lavere indkomst borgerne har, des sværere er det atforstå informationer om sundhed, herunder brug af lægemidler. Så borgeremed lav uddannelse og indkomst har ringere forudsætninger for at efterleveden ordinerede lægemiddelbehandling.Øget gavn af lægemiddelbehandlingen handler derfor ikke om at alle borgereskal have den samme information og rådgivning, men om at skabe reel lighed,ved at give nogle med behov, mere støtte, mens andre, der ikke har det sam-me behov, skal støttes mindre. På den måde skabes lighed gennem ulighedog forskellig information og rådgivning om brug af lægemidler.

Borgerne skal inddrages i deres egen behandling. Det er ikke bare et spørgs-mål om at ordinere lægemidler til behandling af en sygdom. Lægerne skalinddrage borgerne i processen for behandlingen og sørge for at snakken mel-lem borger og læge er i et sprog, så lægen ikkefår talt hen over hovedet påborgere med lav uddannelse og indkomst. Dette omfatter også apotekernesindsats og rådgivningom lægemidler.Jeg ved, at apotekerne hver dag hjælper borgerne, men når foreningen selvanfører, at utryghed og manglende viden udgør en risiko for brug af lægemid-ler, vil jeg opfordre apotekerne til at være mere bevidste om den rådgivning,der ydes ved udleveringen, herunder at informationen tilpasses modtageren.Hvad angår borgernes tvivl om lægemiddelbehandlingen, når medicinens navnog udseende varierer, har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i samar-bejde med Danmarks Apotekerforening taget initiativ til - pr. 6. januar i år - atændre lægemiddelpakningen (labelen), på en måde, så forvekslinger i højeregrad kan undgås.Herudover vil jeg – bl.a. på baggrund af tallene fra Danmarks Apotekerfor-ening - overveje, om der kan iværksættes yderligere initiativer for at imøde-komme borgere, som har særlige behov for støtte til betaling af lægemidler.Jeg er således meget opmærksom på, at borgerne får de bedst mulige betin-gelser for at købe den medicin, som lægen har ordineret, og at personalet påapotekerne, og i sundhedsvæsenet generelt, skal være mere bevidste om atinformere og yde rådgivning, der passer til den enkelte borgers behov.