S 1206 - 2013-14 - Endeligt svar på S 1206: Kan ministeren garantere, at ændringerne i forældreansvarsloven fra 2012 ikke bryder med gældende menneskerettighedskonventioner?

Svar:Danmark har tiltrådt en række konventioner, der har betydning for behand-ling af spørgsmål om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Devigtigste er FN´s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen) ogDen Europæiske Menneskerettighedskonvention. Forældreansvarsloven erudformet i overensstemmelse med de principper, hensyn og krav, som følgeraf konventionerne.Børnekonventionen bygger bl.a. på et princip om, at barnets bedste skalkomme i første række i alle beslutninger vedrørende barnet, jf. konventio-nens artikel 3 (1):”3.1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disseudøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd,domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer,skal barnets tarv komme i første række.”Bestemmelsen betyder bl.a., at barnets tarv som et grundlæggende principskal gennemsyre lovgivningen og alle afgørelser vedrørende barnet. Samti-dig skal barnets tarv indgå i fortolkningen og anvendelsen af andre bestem-melser i konventionen. Barnets tarv skal komme i første række, men ikkenødvendigvis være det eneste kriterium ved afgørelsen af konkrete sagerom barnets forhold. Barnets ret til samvær med sine forældre skal f.eks.

vurderes over for dets ret til beskyttelse mod overgreb eller lignende fra ek-sempelvis forældrenes side.Efter konventionens artikel 9 (3) påhviler det deltagerstaterne at respektereretten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opret-holde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge for-ældre, undtagen hvis det strider mod barnets tarv. Hensigten med artiklener, at deltagerstaterne sikrer, at samværsafgørelser gennemføres.Retten til at udtrykke sine meninger i alle spørgsmål, som berører barnet,behandles i konventionens artikel 12:”12.1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at ud-forme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke dissesynspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets syns-punkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse meddets alder og modenhed.12.2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for atudtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed ellerforvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten di-rekte eller gennem en repræsentant eller et passende organ ioverensstemmelse med de i national ret foreskrevne frem-gangsmåder.”Artikel 12 fremhæver barnets ret til at udtrykke sin mening i alle spørgsmål,der vedrører barnet. Artiklen understreger barnets muligheder for at kommetil orde i spørgsmål, som vedrører barnet på et mere personligt plan. Dethandler f.eks. om spørgsmål efter forældreansvarsloven.FN har nedsat en komite – Børnekomiteen – bestående af 10 børneeksper-ter, der på baggrund af medlemsstaternes rapporter, der afgives hvert 5. år,skal undersøge, hvilke fremskridt medlemsstaterne gør i overholdelsen af deforpligtelser, som de har påtaget sig efter konventionen. I forbindelse medden seneste eksamination den 24. januar 2011 gav Komiteen udtryk fortilfredshed med vedtagelsen af forældreansvarsloven.Den centrale bestemmelse i den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on til belysning af børns og forældres retsstilling i relation til forældremyn-dighed, barnets bopæl eller samvær er konventionens artikel 8:”8.1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sithjem og sin korrespondance.8.2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen afdenne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med lovenog er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den na-tionale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomi-

ske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskyt-te sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andresrettigheder og friheder.”Den ret til familieliv, som bestemmelsen beskytter, drejer sig bl.a. om kontak-ten mellem et barn og dets forældre.Domstolen betragter afbrydelse af kon-takten mellem et barn og dets forældre som et ”indgreb” i retten til familieliv,der er omfattet af artikel 8 (1). Det er dog ikke ethvert indgreb i retten til fami-lieliv, der medfører en krænkelse af konventionen. Et indgreb kan legitime-res, hvis der i national ret findes hjemmel til indgrebet (”i overensstemmelsemed loven”), hvis indgrebet tjener et af de formål, der er angivet i artikel 8(2), og hvis indgrebet er proportionalt med det formål, der søges opnået.Proportionalitetsvurderingen indebærer en afvejning af på den ene side denpågældende forælders ret til familieliv med barnet, og på den anden sidebarnets ret til at blive beskyttet mod overgreb og lignende.Det følger desuden af konventionens artikel 13 sammenholdt med artikel 8,at der skal være adgang til effektive retsmidler i sager, der indebærer ind-greb i retten til familieliv. Der er derfor vigtigt, at forældrene er sikret klage-adgang og adgang til domstolsprøvelse. Der skal endvidere være reel mu-lighed for at få fuldbyrdet en afgørelse om f.eks. forældremyndighed, barnetsbopæl eller samvær. Dette indebærer ikke, at alle afgørelser om forældre-myndighed, barnets bopæl eller samvær ubetinget kan forlanges fuldbyrdet,men at muligheden for fuldbyrdelse skal være til stede, og at den pågælden-de myndighed skal foretage en afvejning af de involveredes interesser,navnlig barnets interesser.De ændringer af forældreansvarsloven, som skete i 2012, skulle i endnuhøjere grad sætte barnets bedste i centrum for løsningen af forældreneskonflikt. Der skete ikke ved ændringen en forringelse af loven i forhold til deto konventioner.Lovændringen sikrede bl.a., at alle børnesamtaler efter loven gennemføresaf en børnesagkyndig, og at forberedelsen af forældrene forud for samtalenblev forbedret. Det blev også tydeliggjort, at samvær skal fastsættes ud fra,hvad der er bedst for barnet, ligesom betingelserne for at fastsætte samværmed andre end forældrene blev lempet for at muliggøre i højere grad at kun-ne tage hensyn til barnets bedste.