Socialudvalget 2013-14
S 1118
Offentligt
1348015_0001.png
1348015_0002.png
Folketingets Lovsekretariat
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato:19. marts 2014
Fax. 3393 2518[email protected]www.sm.dk
Under henvisning til Folketingets brev af11. marts 2014følger hermed-ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds endeli-ge svarpå spørgsmål nr. S1118, stillet afKarina Adsbøl (DF).
Ansvarlig: CapSagsnr.2014 - 2214
Spørgsmål nr. S 1118:”Mener ministeren, at det er rimeligt, at mange børn og unge ikke kan sederes familie og netværk, når de er anbragt, mener ministeren, at børn haret retskrav på at se sit netværk og sin familie, og vil ministeren lave enundersøgelse af, om kommunerne overholder lovgivningen?”
Svar:Jeg mener, at alle børn har brug for stabile og nære relationer gennem de-res opvækst. Det gælder også de anbragte børn, som skal have mulighedfor samvær og kontakt med deres forældre, søskende, bedsteforældre mv.under anbringelsen, så de bevarer den nære relation til de personer, som deføler sig knyttet til, og som ofte også udgør deres netværk, når anbringelsenophører.Derfor står det også klart i serviceloven, at anbragte børn og unge har ret tilsamvær med forældre og netværk - dog under hensyntagen til beskyttelse afbarnet eller den unges sundhed og udvikling samt beskyttelsen af barneteller den unge mod overgreb.Derfor er jeg også glad for, at Ankestyrelsens undersøgelse af inddragelse ibørnesager fra december 2013viser, at hele 94 pct. af de børn og unge, derindgik i undersøgelsen, havde samvær med deres forældre.Hovedkonklusionerne fra Ankestyrelsens undersøgelsevar, at det kun var2pct. af børnene i undersøgelsen, hvor der ikke var planlagt eller afholdt sam-vær med hverken familie eller netværk. Det var fx sager, hvor der var taleom uledsagede flygtningebørn. Det er derfor umiddelbart svært at genkende
2
billedet af, at mange børn og unge ikke ser deres familie og netværk, når deer anbragt.Ankestyrelsens undersøgelse viser dog også, at der stadig er udfordringer iforhold til at planlægge samværet på en måde, så det er til barnets bedste.Det gælder bl.a. i forhold til at balancere barnets behovfor at fastholde kon-takten til sin familie overfor barnets ønsker og muligheder for at kunne skabeen hverdag på anbringelsesstedet med tid til venner, fritidsaktiviteter mv.,som også er en del af et almindeligt børneliv.På baggrund af ovenstående har jeg ingen aktuelle planer om at igangsættenye undersøgelser på dette område.
Manu Sareen/ Lise Stidsen Vandahl