Europaudvalget 2013-14
S 1100
Offentligt
1346507_0001.png
17. marts 2014
J.nr. 14-0810651
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 1100 af 7. marts 2014, indleveret af Edmund Joensen
(SP).
Morten Østergaard
/ Søren Schou
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1346507_0002.png
Spørgsmål
Hvordan vil ministeren ”rette op på”, at statsborgere fra Grønland og Færøerne tilbage i
2012 blev afskåret fra en række ydelser (børne- og ungeydelse, børnetilskud og for visses
vedkommende det heraf afledte forsørgertillæg m.v. til SU), og vil ministeren i den for-
bindelse sikre, at de ramte danskere statsborgere, vil få genoptaget deres sager, så der vil
blive udbetalt korrekt ydelse, dvs. med tilbagevirkende kraft?
Svar
Optjeningsprincippet vedrørende børne- og ungeydelse, der trådte i kraft den 1. januar
2012, betyder, at der stilles krav om ansøgerens bopæl eller beskæftigelse i Danmark i
mindst 2 ud af de seneste 10 år inden udbetalingens start. Som følge af en lovændring i
2012, der trådte i kraft den 1. januar 2013, sidestilles perioder med bopæl eller beskæfti-
gelse i Grønland og Færøerne med perioder med bopæl og beskæftigelse i Danmark.
EU/EØS-borgere omfattet af forordning nr. 883/04 skal i henhold til forordningens
sammenlægningsprincip have medregnet bopæls- og beskæftigelsesperioder, der er tilba-
gelagt efter et andet EU/EØS-lands lovgivning. Bopæl- og beskæftigelsesperioder i lande,
der ikke er omfattet af forordning nr. 883/04, skal ikke medregnes efter sammen læg-
ningsprincippet. Det betyder at bopæls- og beskæftigelsesperioder i f. eks. Grønland og
Færøerne ikke skal medregnes efter forordningen, selvom de pågældende personer er
danske statsborgere, da Grønland og Færøerne ikke er medlemmer af EU.
Det er således i overensstemmelse med de gældende regler, at bopæl og beskæftigelses-
perioder i Grønland og Færøerne ikke medregnes ved anvendelsen af optjeningsprincip-
pet i 2012, men først fra og med 2013. En ændring af dette kræver derfor ny lovgivning.
Jeg har allerede givet tilsagn om, at jeg gerne vil se på, om der er en særlig problematik for
grønlændere og færinger i relation til 2012 som følge af den tidligere regerings optje-
ningsprincip, som der er behov for at rette op på. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd
undersøge sagen nærmere.
Side 2 af 2