Spm. nr. S 1029

5) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF) ) :

Hvad er ministerens holdning til, at asylansøgere tilsyneladende kan rasere og smadre et asylcenter, uden at det får konsekvenser, og vil ministeren sikre, at der kommer mere åbenhed og offentlighed omkring dette?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Politiet: »Asylansøgere kan rasere og smadre et center, uden at det får konsekvenser««, Den Korte Avis den 20. februar 2014. Link: http://denkorteavis.dk/2014/politiet-asylansogere-kan-rasere-og-smadre-et-center-uden-at-det-far-konsekvenser/.

Værsgo.

Tak. Jeg skal læse spørgsmålet op. Det lyder sådan her: Hvad er ministerens holdning til, at asylansøgere tilsyneladende kan rasere og smadre et asylcenter, uden at det får konsekvenser, og vil ministeren sikre, at der kommer mere åbenhed og offentlighed omkring dette?

Justitsministeren.

Der er ikke nogen tvivl om, at man som asylansøger skal opføre sig ordentligt. Man skal ikke rasere nogen ting. Det tror jeg sådan set står meget, meget klart. For at sætte ind over for kriminaliteten blandt asylansøgere har vi derfor igangsat en række initiativer både på landsdækkende og regionalt plan, som skal løfte indsatsen mod kriminelle asylansøgere, som vi jo godt ved kan være et problem, fordi der kan være tale om mennesker, som også er i en meget presset situation, uanset om de er berettiget til asyl eller ej.

Som en del af det har vi bl.a. lavet en nultolerancetilgang, sådan at enhver kriminel handling, som personalet bliver bekendt med, øjeblikkeligt skal meldes til politiet. Derfor har jeg egentlig også svært ved at genkende det billede, som gengives i artiklen, af, at der ikke skrides ind over for kriminalitet i asylsystemet. Jeg kan heller ikke genkende billedet af, at det ikke har haft konsekvenser for asylansøgere, der begår kriminalitet under deres ophold i Danmark. Bliver man som asylansøger dømt for kriminalitet, vil man ud over den strafferetlige konsekvens efter omstændighederne både kunne frihedsberøves under den resterende del af asylbehandlingen og udvises. Så jeg kan simpelt hen ikke rigtig genkende det billede, som hr. Peter Skaarup tegner.

Vi har aftalt procedurer mellem politi og udlændingemyndighederne, som skal sørge for, at asylsagsbehandlingen fremskyndes mest muligt i de sager, hvor der netop er asylansøgere, som har begået kriminalitet. Og hvis en asylansøger opfører sig truende og har en truende adfærd eller udøver voldelige handlinger, så fører det til frihedsberøvelse, og så vil udlændingemyndighederne efter anmodning fra det pågældende asylcenter kunne flytte vedkommende til et andet asylcenter, f.eks. et døgnbemandet. Udlændingemyndighederne vil også kunne beslutte at nedsætte den pågældendes kontante ydelser og altså på den måde give en ekstra sanktion.

Så spørges der til, om jeg vil sørge for mere offentlighed og åbenhed omkring spørgsmålet om kriminalitet i asylsystemet. Jeg forstår den del af spørgsmålet som en henvisning til de udtalelser, der optræder i artiklen, og som kommer fra en anonym politimand, der angiver at have fået et direkte forbud mod at udtale sig i pressen. Jeg finder det selvfølgelig svært at udtale mig om den slags anonyme anklager, som jeg ikke har mulighed for at efterprøve rigtigheden af.

Hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Grunden til, at vi har stillet spørgsmålet, er jo, at der i det, der hedder Den Korte Avis, er blevet sat fokus på problemerne med asylansøgere, som går amok på selve centrene og altså laver kriminalitet som f.eks. hærværk og lignende der, uden at det får nogen konsekvenser for de mennesker, der laver balladen, og dem, der udøver volden, for det er der i nogle tilfælde også tale om. Ofte er det så ikke nok, at man bare sender én patruljevogn, får vi at vide i artiklen, for at få ro og orden, nej, der skal sendes flere af sted, og det sker mange gange.

Vi har også tidligere hørt fra medarbejdere på asylcentrene, at der er rigtig mange af den slags episoder, som ikke bliver meldt, og det er for os i Dansk Folkeparti at se meget uheldigt. For det skal selvfølgelig meldes, når der laves kriminalitet, og man skal ikke på centrene beskytte nogen, der ikke vil indordne sig under sådan almindelige regler for god opførsel, og slet, hvis man bryder loven på asylcentrene. Et af problemerne er jo altså, at ledelsen ikke indgiver anmeldelse, og derfor vil jeg godt stille et spørgsmål til justitsministeren.

Vil ministeren vejlede ledelserne på asylcentrene rundtomkring i Danmark om, at de skal indgive anmeldelse af den type voldelige episoder, som har nødvendiggjort politiets tilstedeværelse – ofte med op til flere patruljevogne – så der kan blive foretaget en politimæssig efterforskning af det, der er sket, og så de ansvarlige om nødvendigt kan blive stillet til regnskab for deres gerninger?

Jeg tror også, ministeren må forstå, at det dog kan virke noget negativt på retsfølelsen hos de betjente, der sendes af sted, hvis de oplever, at et center er blevet raseret i forbindelse med hærværk og vold, og ledelsen så siger til dem: Arh, lad os gå stille med det. Hvad er det for et signal, vi sender til dem, der laver den slags ballade? Hvad synes ministeren det er for et signal?

Ministeren.

Jamen jeg vil sige, at det jo er dybt forargeligt, hvis det har fundet sted, og hvis det er sket. Men jeg har meget, meget svært ved at kommentere på noget, som er fremkommet fra en anonym kilde. Tværtimod kan jeg jo nu stå her som minister og sige: Jamen vi har anlagt en nultolerancetilgang til det, sådan at enhver kriminel handling, som personalet bliver bekendt med, øjeblikkelig meldes til politiet.

Derfor synes jeg måske nok også, at hr. Peter Skaarup skulle have sagt »angiveligt« i nogle af sine sætninger, for det er jo lidt svært at løfte en bevisbyrde, som man kun har som et referat fra en anonym politimand, som har deltaget i et interview til artiklen.

Men jeg vil gerne sige, at finder der kriminalitet sted, skal der slås hårdt ned på det. Vi har også gjort det, at vi har intensiveret politiets tilsyn med eksempelvis Center Sandholm, så der sker flere patruljeringer. Vi tager sådan set problemstillingen med kriminalitet meget, meget alvorligt, og vi har en nultolerance, og vi anmelder ting.

Hr. Peter Skaarup.

Det gode spørgsmål til justitsministeren er jo, hvorfor den her kritik kommer anonymt. Hvorfor tror ministeren den gør det? Det gør den jo, fordi det meget ofte kan være sådan, at hvis man blandt politifolk – det kan i øvrigt også være andre offentligt ansatte – tillader sig at sige ting og sager, så er det jo et kendt problem, at det kan få konsekvenser for den enkelte. Man kan få mundkurv på, man kan blive udsat for chikane, forflyttelse, fyring og lignende. Derfor er det klart, at spørgsmålet til justitsministeren må lyde: Hvordan vil ministeren sikre, at der kommer en ordentlig offentlighed omkring den politimæssige indsats på asylcentrene, så det ikke er sådan, at ministeren kan gå og sige, at det nok ikke passer, at vi har en anden virkelighed ude i samfundet?

Ministeren.

Jamen til det sidste i forhold til offentligheden, vil jeg gerne slå fast, at det ikke bare er min, men også regeringens holdning, at man skal bruge sin ytringsfrihed, og man skal deltage i den offentlige debat med både viden og synspunkter. Det gælder selvfølgelig også dem, som arbejder i det offentlige.

Vi kom jo lidt langt omkring under det sidste spørgsmål, og der blev spurgt til, om årsagen til, at man siger noget anonymt, kan være, at man er bekymret for sanktionerne. Det er jo en problemstilling, som jeg i hvert fald ved at vi deler, og derfor er regeringen jo også på vej med at lave et udvalg, som lige præcis skal se på whistleblowerordninger – også når folk siger noget.

Det er jo en debat, som har stået på i ganske lang tid.

Men når det så er sagt, vil jeg gerne sige, at jeg jo ikke ved, om jeg skal tro på det, der står i den her artikel. Jeg ved, hvad politikken er, og jeg ved ikke noget om, hvorfor der er en enkelt anonym politimand, der har sagt, som han har gjort – hvis han overhovedet findes. Hvordan pokker skal jeg så efterprøve det?

Hr. Peter Skaarup, sidste omgang.

Som jeg nævnte tidligere, er det desværre ikke bare en enkelt anonym politimand, vi taler om her. Der er også en række medarbejdere i asylcentrene, som har fortalt om nøjagtig de samme ting, altså at der nogle steder er en kultur, hvor man fra nogle asylansøgeres side bruger hærværk som instrument, og det er jo også med til at gøre livet vanskeligere for dem, der virkelig gerne vil Danmark, gerne vil indordne sig og håber på så at kunne få asyl.

Altså, et af problemerne ved det her er jo den vrangholdning, man får, hvis det bare bliver skubbet ind under gulvtæppet, og ledelsen bare siger: Nå ja, det er jo sket, og det politianmelder vi ikke. Det var det, jeg spurgte ministeren om, jeg synes ikke rigtig, jeg fik svar på det.

Så vil ministeren ikke godt her over for Folketinget fortælle, om ministeren ikke er enig i, at den type negativ adfærd, der beskrives i artiklen, skal have konsekvenser. Vi kan ikke leve med, at asylansøgere bare ter sig, som det passer dem, og laver kriminalitet.

Ministeren.

Der er ingen, der skal te sig, som det passer dem, og bare lave kriminalitet. Og derfor skal man gribe ind, når det sker. I forhold til Center Sandholm er der, siden den her regering trådte til, taget en række initiativer af både Røde Kors og Nordsjællands Politi for at dæmme op for kriminaliteten i Center Sandholm. Og det er jo, fordi vi anerkender, at der er et problem. Der har været mennesker, som har brugt fuldstændig uacceptable metoder, og derfor er der også blevet sat ind over for det. Og der er blevet sat ind over for det, ved at alle medarbejdere nu er blevet instrueret i, at der skal anlægges en nultolerancetilgang, således at enhver kriminel handling, som personalet bliver bekendt med, øjeblikkeligt skal meldes til politiet. Nordsjællands Politi har endvidere besluttet at iværksætte en række politifaglige initiativer, herunder intensivering af politiets tilsyn med centret i form af patruljering flere gange dagligt. Det vil altså med andre ord sige, at vi er på sagen, og at vi gør noget, men hvad en enkelt anonym politimand siger eller gør, har jeg lidt mere svært ved at forholde mig til.

Spørgsmålet er sluttet.

Det sidste spørgsmål til justitsministeren er også af hr. Peter Skaarup.