Beskæftigelsesudvalget 2013-14
S 1699
Offentligt
1391204_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Finansministeren
13. august 2014
Svar på spørgsmål S 1699 af 28. juli 2014 stillet af René Chri-
stensen (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere Bjarne Laustens forslag om, at forældre bør kunne gå
på deltid til samme løn, som hvis de arbejdede på fuldtid mod til gengæld at arbej-
de mere, når børnene bliver ældre, herunder vurdere om forudsætningerne i for-
slaget er realistiske?
Svar
Intentionen i forslaget om at give den enkelte en større frihed til at planlægge sit
arbejdsliv er sympatisk, men hvis det skal være realistisk, så skal arbejdsmarkedets
parter være med, og der skal findes individuelle praktiske løsninger.
Idéen med en form for arbejdstidskonto har tidligere været overvejet. Bl.a. i årene
forud for Familie- og arbejdslivskommissionens rapport blev der drøftet tanker
om en formaliseret bank for arbejdstid, hvor borgerne kunne opspare fritid på
arbejdspladsen via perioder med overarbejde etc.
I praksis er det imidlertid meget vanskeligt at gennemføre. Familie- og arbejds-
tidskommissionen anbefaling var da også, at
”der bør skabes bedre betingelser for at
skifte mellem fuldtids-og deltidsbeskæftigelse”,
men samtidig finder kommissionen
”ikke,
at man kan give lønmodtagerne en lovbestemt ret til at skifte mellem fuldtid og deltid. Skift i
arbejdstid bør være et spørgsmål, der forhandles og aftales mellem arbejdsgivere og lønmodtagere”.
Baggrunden for dette, er den model, vi har valgt i Danmark, hvor det er arbejds-
markedets parter, der bliver enige om løn- og arbejdsvilkår. I overensstemmelse
hermed er lovgivningen om løn- og arbejdsvilkår som udgangspunkt begrænset til
at skabe de nødvendige rammer for, at parterne kan indgå de aftaler, som de øn-
sker. Og som hovedregel afstås fra lovgivning, som i betydelig grad griber ind i
parternes autonomi og arbejdsgivernes ledelsesret, med mindre der foreligger et
ønske fra arbejdsmarkedets parter eller andre tungtvejende grunde.
Masser af arbejdspladser har lavet aftaler om fleksible arbejdstider, hjemmear-
bejdspladser og andet og har haft fokus på, at arbejdslivet og familielivet skal kun-
ne forenes. På det offentlige område blev parterne i 2008 enige om betalt fravær
på barnets anden sygedag, en forlængelse af den betalte forældreorlov fra 12 til 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 2
uger samt mulighed for at aftale en arbejdstid, der overstiger normal fuldtidsbe-
skæftigelse med henblik på at kunne finansiere en eventuel senere periode med
deltid og nedsat løn.
Forslaget om etablering af en generel arbejdstidsbank skal derudover ses i lyset af,
at vi i Danmark har relativt gunstige regler for barsel, herunder at familierne har
mulighed for enten at forlænge den ordinære barsel, genoptage arbejdet delvis
eller udskyde en del af orloven til senere, og holde udskudt orlov på enkeltdage,
hvis arbejdsgiveren giver samtykke.
Samtidig knytter der sig en række praktiske problemer til indførelse af en generel
ret for arbejdstageren til i højere grad at kunne vælge sin egen arbejdstid. Virk-
somhederne er i sagens natur meget forskellige, og mulighederne for fleksibel
arbejdstid vil i betydelig grad afhænge af, hvilken type virksomhed den enkelte er
ansat på. En generel ret kan dermed indebærer et mindre fleksibelt arbejdsmarked.
Som forslaget er formuleret, kan man skylde arbejdstid. Dermed skal der også
tages stilling til reglerne for, hvornår den nedsatte arbejdstid skal ”tilbagebetales”,
og hvad der i givet fald skal ske, hvis den enkelte af en eller anden grund ikke øger
sin arbejdstid senere i livet. Der skal endvidere tages stilling til om ”kontoen” op-
gøres i kroner eller i timer samt en række andre praktiske spørgsmål.
Samlet set indebærer det, at en generel ordning vil blive kompliceret og admini-
strativt besværlig. Det vil være langt mere fleksibelt, hvis det er arbejdsmarkeds
parter, der finder de løsninger, der passer bedst til de enkelte arbejdspladser, som
det er tilfældet i dag.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon