1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens sidste side).
SPØRGSMÅL:
1) Til justitsministeren af:
Peter Skaarup (DF):
Hvad er ministerens holdning til, at illegale indvandrere har let ved at komme ind i Danmark via Københavns Lufthavn i Kastrup, fordi politiet er nødt til at vende det blinde øje til, da der ikke er mandskab nok til at udøve en ordentlig kontrol?
(Spm. nr. S 220, skr. begr. Medspørger: Martin Henriksen (DF)).
2) Til justitsministeren af:
Peter Skaarup (DF):
Hvad er ministerens holdning til at ophæve udlændingelovens § 59 a, stk. 2, således at flyselskaber vil kunne straffes for at bringe udlændinge uden gyldige papirer fra et Schengenland til Danmark?
(Spm. nr. S 224. Medspørger: Martin Henriksen (DF)).
3) Til justitsministeren af:
Jan E. Jørgensen (V):
Mener ministeren, at det er fornuftigt midt i den igangværende bandekonflikt at flytte hundredvis af betjente fra hovedstaden til provinsen?
(Spm. nr. S 225).
4) Til justitsministeren af:
Jan E. Jørgensen (V):
Vil ministeren overveje at sætte den planlagte flytning af betjente fra hovedstaden til provinsen i bero i lyset af den eskalerende bandekonflikt?
(Spm. nr. S 226).
5) Til skatteministeren af:
Karsten Lauritzen (V):
Vil ministeren redegøre for, hvor lang tid det er rimeligt, at danske virksomheder skal vente på, at Europa-Kommissionen godkender bundfradraget for NOx-afgiften?
(Spm. nr. S 221).
6) Til beskæftigelsesministeren af:
Hans Andersen (V):
Hvad er ministerens holdning til, at for et ægtepar med børn, hvor begge er fyldt 30 år, og hvor den ene ægtefælle går hjemme, skal den anden ægtefælle tjene omkring 35.000 kr. pr. måned, for at ægteparret har 1.000 kr. mere til rådighed pr. måned end et ægtepar uden andre indtægter end kontanthjælp?
(Spm. nr. S 165).
7) Til beskæftigelsesministeren af:
Hans Andersen (V):
Hvad er ministerens holdning til, at ca. 330.000 danskere i dag ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger har et svagt økonomisk incitament til at arbejde?
(Spm. nr. S 166).