Tak for det.
Jeg vil indlede med at give Socialdemokraternes bidrag til debatten, og så vil jeg slutte af med at læse et forslag til vedtagelse op, som er faldet på plads mellem alle partier i Folketinget.
Jeg har rigtig mange gange det sidste år glædet mig over og tænkt på, når der var emner vedrørende rigsfællesskabet, der var oppe, hvor godt det er, at vi er blevet enige om i Folketinget, at vi, når foråret kommer, så skal have en forespørgselsdebat, hvor vi er samlet, og hvor vi samlet kan gribe de problemstillinger og udfordringer i en åben dialog om rigsfællesskabet.
Jeg synes som sagt, det er rigtig godt, at vi sidste år besluttede os for at have en årlig forespørgselsdebat.
Det giver muligheden for, at vi har den ramme om debatten, som man kender så vel, når man er politiker her, men om et fuldstændig fast emne netop med fokus på rigsfællesskabet.
Socialdemokraterne er af den bestemte opfattelse, at rigsfællesskabet er et utrolig værdifuldt fællesskab, som vi skal værne om.
Vi er bundet sammen i rigsfællesskabet gennem vores fælles historie og vores fælles kultur.
Rigsfællesskabet skal bygge på et ligeværdigt fællesskab, hvor vi sammen er mere, end vi er hver for sig.
Vi skal styrke rigsfællesskabet og vores fællesskab gennem dialogen, og derfor er jeg også rigtig glad for, at det også i år er lykkedes os at få alle partierne med til et fælles forslag til vedtagelse, som lægger op til, at vi vil et styrket samarbejde på tværs af de tre lande.
Jeg er også rigtig glad for, at vi gennem det sidste år har set, at vi har formået, synes jeg, at styrke kommunikationen og dialogen.
Jeg kan nævne, at vi i Grønlandsudvalget har holdt flere videokonferencer, hvor jeg sammen med mine kollegaer fra Folketinget har været forbundet med kollegaerne i Grønland.
På samme måde er jeg også rigtig glad for, at vi i Færøudvalget har haft et ekspertmøde om Færøernes demografiske udvikling og de udfordringer, de har med, at unge flytter fra Færøerne.
I forhold til Færøerne vil jeg sige, at det er meget positivt, at EU, Norge og Færøerne i marts i år fik indgået en 5-årig kvoteaftale om makrelfiskeriet.
Fordelingen af sildekvoterne er man desværre ikke blevet enige om, og derfor er det, som statsministeren har sagt, dybt alvorligt, at Færøerne er underlagt handelssanktioner af EU.
Men den danske regering og Socialdemokraterne er helt enige i, at vi skal støtte Færøerne, og at man ønsker en fælles løsning ved forhandlingsbordet.
I forhold til Grønland har vi også det sidste år helt aktuelt haft et tæt samarbejde om komplicerede problemer, og vi skal fortsat udnytte hinandens forskellige kompetencer.
Hvad angår nultolerancen, behandlede den rapport fra uranarbejdsgruppen, der blev offentliggjort i oktober 2013, en række spørgsmål af betydning for eventuel udvinding og eksport af uran, herunder de internationale regler og standarder på uranområdet og andre landes erfaringer samt de udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske aspekter ved at udvinde og eksportere uran, og de blev behandlet grundigt.
Overordnet konkluderes det i rapporten, at udvinding og eksport af uran har udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitisk påvirkning, og derfor vil det kræve et samarbejde mellem Danmark og Grønland
Det fremgår endvidere, at regeringen og de grønlandske politikere ikke ser helt ens på den her fortolkning af de udenrigspolitiske kompetencer, og det er blevet sagt rigtig mange gange, at der er en vedkendt uenighed på området.
Men det er imidlertid utrolig positivt, at regeringen og de grønlandske politikere er enige om, at man skal have et praktisk og konstruktivt samarbejde med henblik på at udvinde og eventuelt eksportere uran, og skal det ske, skal det ske i overensstemmelse med de allerhøjeste internationale standarder i forhold til natur og miljø samt sikkerhed for de ansatte og borgerne.
I kølvandet på arbejdsgruppens rapport er der nu for det første igangsat en udarbejdelse af en supplerende rapport om en række emner, der skal belyses nærmere, og for det andet en samarbejdsaftale mellem Grønland og Danmark, som skal færdiggøres i anden halvdel af det her år.
Det er et tæt og konstruktivt samarbejde, der foregår Danmark og Grønland imellem.
Vi har også i indeværende år politisk skullet forholde os til rapporten, som hedder »Til gavn for Grønland«, og som er udarbejdet af et udvalg nedsat af Københavns Universitet og det grønlandske universitet, og vi har her i Danmark jo også tydeligt set, at det har givet en indenrigspolitisk debat i Grønland.
Fra dansk side har vi fulgt rapporten med interesse, i forhold til hvilke muligheder der ligger for økonomi, bæredygtighed, økonomisk selvstændighed, men også bloktilskuddet mellem Danmark og Grønland.
Storskalaloven, som sidste forår jo var det helt store emne her i Folketingssalen og i debatten her, har også fået meget opmærksomhed det sidste år, og som statsministeren har redegjort for, er der et udredningsarbejde i gang, og det arbejde ligger ovre i Justitsministeriet, og det drejer sig netop om at muliggøre udenlandske medarbejderes ankomst til Grønland for der at arbejde i anlægsfasen af storskalaprojekter.
Hvad er det, vi forholder os til her i Folketingssalen, når det drejer sig om økonomi inden for rigsfællesskabet?
Vi vurderer jo den danske økonomi, men vi forsøger naturligvis også at prøve at danne os et detaljeret billede af, hvordan forholdene er i Grønland og på Færøerne.
Statsministeren har redegjort for situationen, og i Socialdemokratiet forholder vi os naturligvis alvorligt til det, men vi håber og tror også på, at der må findes de løsninger, der skal til for at sikre den økonomiske udvikling i såvel Grønland som på Færøerne.
Jeg bemærkede, at på Færøerne er målet at skabe en balance i budgetterne i 2016 gennem reformer, og i Grønland er der også synlige økonomiske udfordringer, som landsstyret senere vil fremlægge en samlet holdbar plan for i forhold til den økonomiske udvikling.
Der er nedsat en arbejdsgruppe med grønlandsk og dansk deltagelse, der skal se på, hvordan det kommercielle samarbejde for erhvervslivet mellem Grønland og Danmark kan fremmes.
Det var noget af det, vi også diskuterede for et år siden.
Jeg vil bare i overskrifter nævne noget af det, vi fra socialdemokratisk side vægter i hverdagen og det politiske arbejde, hvor der er en fælles flade.
Forsvarets opgaveløsning på Færøerne og i Grønland:
Der ved vi at der er et analysearbejde i gang i forhold til at finde ud af, hvordan opgaven skal være, og hvad det måtte påkræve af både investeringer i ny teknologi og også nye samarbejdsstrukturer.
Og inden udgangen af i år vil vi få en rapport, som klarlægger de ting.
Meget hyppigt er der også rejst en dagsorden i forhold til SAR.
Vi ved, at forholdene omkring Grønland og Færøerne er komplicerede, og at man her har et behov for at have et helt særligt beredskab, hvor man indtænker både det civile og det statslige.
Redningstjenesten, som er blevet etableret i Nuuk i forbindelse med Arktisk Kommando, er også en ny ting, og den forventes endeligt etableret her i oktober måned i 2014.
Med hensyn til vægtningen af, at søkortlægningen også finder sted og bliver opdateret, har vi jo med glæde set, at vi allerede helt fra 2009 har indgået aftaler om, at det skulle prioriteres, og Geodatastyrelsen er i fuld gang.
Man gør brug af nye teknologier, og det er målet og mit håb, at man når at få indfriet den tidsmæssige del af aftalen, sådan at der ikke bliver de usikkerhedspunkter, som eksisterer mange steder i forhold til Grønland.
Sidste år stod jeg på talerstolen og sagde, at min personlige erfaring som tidligere medarbejder i det grønlandske sundhedsvæsen gjorde, at jeg tænkte:
Pokkers også, at vi ikke har benyttet os af muligheden for i højere grad at dele de kulturværdier og kulturforskelligheder, der er mellem rigsfællesskabets tre parter, og at vi ikke har været bedre til, at børn og unge fik forståelse for rigsfællesskabets forskelligheder.
Derfor er jeg som Socialdemokraternes grønlands- og færøordfører rigtig glad for, at man i forbindelse med folkeskolereformen har fået indbygget elementer til bedring af det her forhold.
For det er dog et grundelement i at skabe stor forståelse og bedre forhold for de borgere, som flytter på tværs af de tre dele af rigsfællesskabet, at man møder en befolkning på et oplyst grundlag.
Jeg vil slutte af med at sige, at socialt udsatte grønlændere i Danmark er en helt særlig udfordring, og der er jeg vel nok glad for, at man i satspuljekredsen er blevet enige om at sætte mange penge af til at få løftet den opgave, den problemstilling, som er veldefineret.
Så vil jeg slutte endeligt af, vil jeg sige til formanden, med at læse et forslag til vedtagelse op, som er en tekst, som alle partier i Folketinget er blevet enige om, og den lyder:
Forslag til vedtagelse
»Folketinget tager statsministerens redegørelse om rigsfællesskabet 2014 til efterretning.
Folketinget udtrykker glæde over rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland.
Folketinget understreger behovet for en løbende dialog om muligheder og udfordringer i rigsfællesskabet.
En god dialog er forudsætningen for et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde mellem rigsfællesskabets parter og vil samtidig sikre varetagelsen af rigsfællesskabets samlede interesser.
Med henblik på fortsat at fremme udviklingen af rigsfællesskabet opfordrer Folketinget til, at samarbejdet mellem regeringen og landsstyrerne på Færøerne og i Grønland styrkes.
Folketinget anerkender nytten af en årlig forespørgselsdebat i Folketinget, hvor rigsfællesskabets muligheder og udfordringer kan debatteres samlet og fordomsfrit.«
(Forslag til vedtagelse nr.
V 37).
Tak for ordet.