Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) Forhandling om redegørelse nr. R 6:

Undervisningsministerens redegørelse om de nationale test i folkeskolen.

(Anmeldelse 13.12.2013. Redegørelse givet 13.12.2013. Meddelelse om forhandling 13.12.2013).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til fru Karen Ellemann, ordfører for Venstre.

Lad mig starte med at takke ministeren for redegørelsen, jeg ser frem til, at vi skal have debatten om den. Og så har jeg en sjov historie, en påstand: En gris bliver ikke federe af, at vi vejer den hele tiden. Sådan sagde den nuværende kulturminister Marianne Jelved om nationale test, dengang de blev indført under VK-regeringen i 2006, hvor to ud af de tre nuværende regeringspartier stemte imod indførelsen af nationale test. Og ja, det er jo sådan set heldigvis korrekt, at man ikke tager på af at blive vejet – heldigvis for det. Men det kan jo give rigtig god mening at holde øje med vægten, særlig hvis man konstaterer, at den pågældende gris måske er lidt undervægtig, og at den derfor har behov for en særlig diæt, for så kan man jo få en idé om, om den nu er på rette vej med den diæt, man giver den, når man nu vejer den jævnligt, eller om det er tid til så at tage skeen i den anden hånd.

Alle er formentlig enige i, at eleverne i de danske skoler ikke i sig selv bliver klogere af at blive testet, men de nationale test er et vigtigt instrument i forhold til løbende at kunne evaluere og sammenligne elevernes udbytte af undervisningen. Dermed får eleverne, forældrene, lærerne og skolerne i det hele taget en viden, som alt andet lige i sidste ende vil medvirke til, at eleverne bliver klogere. Det er i hvert fald tanken med de nationale test, det var også formålet med at få dem indført.

L 101, som lovforslaget hed dengang, fastlagde rammerne for de nationale test, og det blev jo så til under stor protest fra De Radikale og fra Socialistisk Folkeparti. Den daværende radikale ordfører, som var fru Marianne Jelved, mente, at obligatoriske test simpelt hen ikke var en del af evalueringskulturen, i stedet for skulle man give skolerne redskaber til at styrke evalueringskulturen, og det er sådan lidt: Det er det også, og hvilke ellers?

Nu står vi så her i dag med en evaluering, en første, af de nationale test, og jeg hæfter mig ved, og jeg citerer: Skolernes evalueringskultur ser ud til at være styrket i de senere år, og der er flere indikationer på, at de nationale test har medvirket til at styrke skolernes evalueringskultur. Det synes jeg er en meget overbevisende evaluering af testene. Også den nuværende radikale formand, økonomi- og indenrigsministeren, var på krigsstien dengang: Det pædagogiske ansvar var lærernes, og nationale test kunne på ingen måde forenes med den rolle.

Ser vi igen på den evaluering nu, som ministeren i dag har fremlagt, er det jo interessant, at flere lærere faktisk peger på, at testene i nogle fag gennemføres for sjældent, til at den rent faktisk giver mening som pædagogisk redskab. Så der er altså tilsyneladende i hvert fald ude i virkeligheden ingen modsætning mellem nationale test og så lærernes pædagogiske ansvar. Faktisk er der lærere, som efterspørger flere test. Også regeringens juniorpartner, Socialistisk Folkeparti, var arg modstander og var overbevist om, at test af eleverne ganske enkelt ville føre til dårligere læsefærdigheder. Nu har vi så som bekendt en evaluering, der siger, og jeg citerer igen: Indførelsen af de nationale test har haft en positiv effekt på elevernes faglige resultater.

Dengang vi vedtog nationale test, undrede jeg mig faktisk over den massive modstand, der var fra nogle af partierne, og det kan da være, at jeg i dag kan få svar på, hvorfor De Radikale og SF var modstandere af nationale test, for så vidt jeg ved er man det ikke længere, men det kan jo være, vi kan debattere det. Jeg nøjes bare med at notere, at de skrækscenarier, som kom frem dengang, heldigvis er blevet gjort til skamme.

De nationale test er selvfølgelig ikke perfekte, og evalueringen peger rent faktisk også på en række svagheder. Derfor er jeg glad for, at det er lykkedes at få en aftale om en folkeskolereform i hus, hvor vi jo også i forhold til de nationale test skuer fremad. Med forenklingen af fælles mål, elevplaner og kriteriebaseringen af nationale test i dansk, læsning og matematik får vi yderligere redskaber til at gøre de nationale test endnu mere anvendelige, og det er altså til gavn for elevernes læring og helt generelt det faglige niveau. I den forbindelse vil jeg opfordre ministeren til at overveje, hvordan man så kan efterkomme nogle af de anbefalinger, der er i forhold til at se på antallet af test, og blot tilkendegive her, at i Venstre er vi åbne for den idé, da vi jo nu har evidens for, at gennemførelsen af test i dansk, der som eneste fag har test hvert andet år, har ledt til forbedringer af de faglige færdigheder.

Her til sidst vil jeg så lige kommentere muligheden for helt reelt at sammenligne skolerne. Jeg er klar over, at det er et ømtåleligt emne for regeringspartierne, det så vi også senest omkring offentliggørelsen af PISA-undersøgelsen. Her vidste ministeren måske ikke rigtig, hvilket ben hun skulle stå på, men endte selvfølgelig med at offentliggøre resultaterne selv. Hvorfor? Fordi det da giver god mening også at se, hvordan Danmark placerer sig i forhold til andre lande, og så kunne man også se, om Danmark havde haft en progression, i forhold til sidst man testede. Så hvorfor ikke bruge samme offentliggørelsestendens i forhold til placeringerne i de nationale test? Jeg ved, at ministeren så vil svare, at det jo er tilgængeligt, og at man kan gå ind og finde hver enkelt skole på hjemmesiderne, ja, men det er hele diskussionen om rent faktisk at have et sammenligningsgrundlag. Min påstand vil igen være, at der er ingen mennesker, der bliver klogere af, at vi tilbageholder viden.

Jeg mener, at både forældre, elever og kommunalbestyrelser fortjener et sammenligningsgrundlag. Hvis man sammenligner skolerne, får man også mulighed for rent faktisk at spørge: Gør vi det godt nok, og hvor skal vi hen for at finde en sammenlignelig skole, som kan gøre det bedre end os? Jeg mener, det vil være til gavn. Det skal ikke bruges som et redskab til at slå nogen oven i hovedet med, men det skal være til at have en åbenhed omkring, hvordan den danske folkeskole trives og forhåbentligvis vil komme i fremgang. Så derfor vil jeg opfordre ministeren til i dialog med skolerne og med kommunalbestyrelserne at arbejde med, hvordan åbenheden omkring resultaterne kan blive væsentlig mere anvendelig og væsentlig mere relevant for alle parter, som interesserer sig for folkeskolens fremtidige forbedringer.

Fru Lotte Rod har en kort bemærkning.

En af hovedkonklusionerne i evalueringen af de nationale test er, at de kun i meget lille grad bliver brugt fremadrettet, altså til at lærerne kigger på den enkelte elev og så tænker: O.k., hvad er det, vi kan gøre for at gøre dig bedre?

Derfor vil jeg gerne spørge Venstre om noget af det, som vi skal snakke om i de videre forhandlinger om de nationale test, nemlig om Venstre der vil være med til – når vi netop snakker om, hvordan vi videreudvikler testen – at vi så har særlig fokus på, hvordan vi inddrager lærere i, at de rent faktisk ser det som et pædagogisk redskab, de bruger fremadrettet.

Ordføreren.

Jeg vil gerne give et tilsagn om, at det er noget, vi kommer til at kigge på. Og det giver rigtig god mening, at man i langt højere grad anvender resultaterne fremadrettet til netop også at kigge på progressionen, altså elevens mulighed for at lære endnu mere, flytte sig, og netop også se helt ned i detaljen på, hvor det er, det går godt; hvor det er, det er vanskeligt; hvor har man rykket sig meget, og hvor har man rykket sig lidt.

Det er klart, at det jo er den enkelte lærer, som skal bruge den åbenhed og den indsigt i sit professionelle arbejde. Så derfor er her et tilsagn om, at jeg meget gerne vil drøfte, hvordan vi kan gøre det, og i høj grad også, hvordan vi så kan sikre, at det rent faktisk bruges.

Lotte Rod.

Så langt, så godt. Det er jeg glad for at høre. Så vil jeg høre, om Venstre kan bekræfte, at det sådan set dermed også bliver en særskilt pointe, hvordan vi sikrer, at lærerne faktisk oplever det som et legitimt meningsfuldt værktøj, som de har lyst til at bruge fremadrettet.

Ordføreren.

Jamen det er jo det, der har glædet mig ved at læse den her evaluering, altså at man rent faktisk ser det som et pædagogisk værktøj. Derfor kan det jo undre, at vi oplevede den her modstand særlig fra Det Radikale Venstre, dengang vi indførte det, fordi det ligesom var et overgreb i forhold til lærernes metodefrihed, og hvordan man ellers havde tænkt sig at arbejde med evaluering.

Altså, det glæder mig, at man her konstaterer, at det rent faktisk er et brugbart værktøj, om end man kunne ønske sig, at det kunne bruges i endnu højere grad – og derfor igen en tilkendegivelse om at se på, hvordan vi forbedrer det fremadrettet.

Fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Nu er evalueringen jo gennemført, kun 3 år efter at de nationale test blev taget i brug – i øvrigt med 3 års forsinkelse. Der er således tale om en tidlig evaluering, som der står i hovedkonklusionen, af testenes virkning, hvorfor resultaterne må fortolkes med en vis forsigtighed. Endvidere har evalueringen, for så vidt angår testenes effekt på elevernes faglige niveau, kun taget udgangspunkt i testen i dansk læsning.

Nu er fru Karen Ellemann jo gået helt ud i den ekstreme jubel, og træerne er vokset ind i himlen, så jeg vil spørge: Anerkender fru Karen Ellemann, at den her evaluerings hovedkonklusioner rent faktisk også har nogle forbehold, i forhold til hvad man har kunnet undersøge?

Ordføreren.

Jeg har redegjort for, hvad jeg har hæftet mig ved i evalueringen. Jeg synes faktisk, det er ret tankevækkende at læse i den her evaluering af de nationale test, at man kan konkludere, at det lige præcis har forbedret evalueringskulturen, og at man også kan konstatere faglig fremgang på grund af en faglig indsigt og dermed en mulighed for at reagere. Så det er interessant at høre fru Pernille Vigsø Bagges spørgsmål, som måske er et levn fra en fortid, hvor man hadede nationale test.

Pernille Vigsø Bagge.

Jamen jeg er også rigtig, rigtig glad for, at det ser ud til, at evalueringskulturen er blevet styrket i folkeskolen, for det har sådan set været nødvendigt, og det er også et positivt fremskridt. Der lægges jo op til, at man allerede igen om nogle år skal kigge på at evaluere testene. Er fru Karen Ellemann imod det? For jeg kan høre, at alt er så godt, at det er ganske fantastisk. Så jeg vil høre, om fru Karen Ellemann er med på, at vi bliver ved med at kigge på de her test, eftersom redegørelsen måske ikke er lige så jubelbetonet som fru Karen Ellemanns tale.

Ordføreren.

Jeg tilkendegav i min ordførertale, at der stadig væk er plads til forbedringer, i forhold til hvordan man arbejder med nationale test, og det kræver selvfølgelig, at vi også fremadrettet har en indsigt i, hvordan de anvendes. Og når jeg taler om plads til forbedring, er det jo lige præcis, i forhold til hvordan man anvender resultaterne over for den enkelte elevs potentiale til at blive klogere.

Men jubelen fastholder jeg stadig væk i forhold til konklusionen om, at evalueringskulturen er blevet forbedret, og det er jeg da så heldigvis enig med SF's ordfører i også var nødvendigt.

Tak til Venstres ordfører, og så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Troels Ravn.

Tak. Folkeskolen som institution spiller en stor og afgørende rolle i vores samfund. Det helt centrale i folkeskolen er børnenes undervisning, børnenes dannelse, uddannelse og trivsel. Alle børn skal blive så dygtige, de kan, og de skal have de bedste muligheder for trivsel og udvikling.

I dag debatterer vi så brugen af de nationale test i folkeskolen, og det er relevant at holde sig formålet med de nationale test for øje. Det handler om at styrke evalueringskulturen i folkeskolen med henblik på at løfte elevernes faglige niveau, at få et pædagogisk værktøj, der sammen med resultaterne af den øvrige løbende evaluering af elevernes kundskaber skal anvendes fremadrettet til brug for den videre planlægning af undervisningen, vejledningen af den enkelte elev og samarbejdet med forældrene med henblik på at tilrettelægge en undervisning og et forældresamarbejde, der understøtter eleven bedst muligt. Det er helt centralt, at eleverne får et fagligt løft, at alle børn bliver så dygtige, de kan, og at folkeskolen i højere grad styres efter få klare mål og mindre efter regler og procedurekrav.

Rambøll har gennemført evalueringen af de nationale test for Undervisningsministeriet. Evalueringen er gennemført, kun 3 år efter at de nationale test er taget i brug, hvilket betyder, at evalueringen må fortolkes med en vis forsigtighed. Evalueringen har, hvad angår testenes effekt på elevernes faglige niveau, kun taget udgangspunkt i testen i dansk, læsning. Og på baggrund af det vurderes det hensigtsmæssigt, at der om 3-5 år i fortsættelse af denne evaluering foretages en ny samlet evaluering af de nationale test, og den vurdering er jeg meget enig i.

Omkring testenes anvendelse vil jeg sige: Skolers testresultater er i relation til den pædagogiske og styringsmæssige anvendelse kun i mindre grad blevet anvendt fremadrettet til at tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elev, og til øget dialog mellem lærere og skoleledere og mellem skoleledere og kommuner samt til en øget målretning af indsatsen. Her har vi naturligvis et område, der kan og bør blive bedre, og jeg er faktisk også fortrøstningsfuld, i forhold til at det vil blive bedre, næste gang vi evaluerer brugen af de nationale test.

Det er mit klare indtryk, at forældre og lærere generelt har taget de nationale test til sig, og at de vurderes som gode og centrale professionelle værktøjer i det daglige skole-hjem-samarbejde. Elevernes faglige resultater er et vigtigt element, når der skal sættes faglige mål, læringsmål og sociale mål for elevens undervisning, og når der skal evalueres på resultaterne og der så igen skal sættes nye mål. Der er også mit klare indtryk, at der rundtomkring i kommunerne og på de lokale skoler i et samarbejde mellem skoleledelse og medarbejdere arbejdes målrettet og struktureret med at kvalificere skolernes evalueringskultur.

Omkring effekten på elevens faglige niveau kan det siges, at indførelsen af de nationale test har haft en positiv effekt på elevernes faglige resultater. Analyserne viser et generelt billede af, at karaktererne er gået lidt frem i de fag, hvor eleverne er blevet testet, sammenlignet med fag, hvor eleverne ikke er blevet testet. Og der er en effekt på skolernes evaluering. De nationale test har været med til at understrege et fokus på faglige resultater og bidrager til en større systematik i skolernes evaluering. Valg af testfag og profilområder vurderes samlet set som hensigtsmæssigt. Det vurderes dog relevant at overveje antallet af test inden for de forskellige fag, herunder placering på klassetrin, med henblik på at understøtte den pædagogiske anvendelse af testresultaterne. Men det er vigtigt, at den generelle konklusion altså viser, at afviklingen af de nationale test, herunder også den praktiske forberedelse, fungerer på tilfredsstillende vis.

Jeg er særdeles tilfreds med, at vi med skolereformen gør en god skole bedre, giver nogle gode konkrete redskaber, som nu fremadrettet kan understøtte det videre vigtige arbejde ude på skolerne omkring anvendelse af testresultaterne og arbejdet med at opbygge en stærk evalueringskultur. Det handler konkret om den fremtidige elevplan, der bliver forenklet og videreudviklet. Den plan vurderes at kunne understøtte lærernes fremadrettede anvendelse af testresultaterne i relation til den enkelte elev. Ligeledes skal også forenklingen af fælles mål understøtte, at lærerne, bl.a. med baggrund i resultater fra de nationale test, arbejder med løbende evaluering og opfølgning, og at lærernes fremadrettede anvendelse af testresultater også vurderes at blive understøttet af de kommende læreringskonsulenters arbejde.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg også er tilfreds med, at der arbejdes med testene i forhold til opgavernes kvalitet og andelen af svære opgaver, og ikke mindst, at justeringer af de nationale test fortsat vil blive drøftet i forligskredsen igennem 2014, herunder en drøftelse af de statistiske usikkerheder i testene. Så alt i alt er indsatsen og kvalificeringen af de nationale test et relevant og vigtigt arbejde i forhold til udviklingen af vores fælles folkeskole. Det er afgørende, at folkeskolen fortsat udvikler sin evalueringskultur. Tak.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så går vi til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Alex Ahrendtsen.

Følelsen af at lykkes er nok noget af det bedste, der kan ske for et menneske. Det at kunne noget, det at vide, at man kan noget, og også at vide, hvorfor man kan noget, opbygger et menneske. Det giver selvtillid, det øger glæden ved at lære, det åbner op, det er simpelt hen en god cirkel, man kommer ind i. Det gælder såvel for voksne som for børn, og vi vil alle gerne lykkes. Nogle er bedre til det end andre, nogle skal have hjælp, og nogle skal opdages.

Alt det her hjælper de nationale test jo med til. De hjælper lærerne og eleverne med at finde ud af, hvordan man skal arbejde for at forbedre sig, og det er det, de her test skal bruges til – ikke til at slå hinanden oven i hovedet med, ikke til at slå skolerne, eleverne og lærerne eller endda forældrene og i sidste ende politikerne oven i hovedet med. De skal bruges til at forbedre det faglige niveau, og derfor var jeg meget glad for at læse redegørelse R 6, som er både glimrende og forbilledligt skrevet. Som andre har påpeget, viser evalueringer jo, at test øjensynligt virker, og at de ude i skolen bliver brugt som et pædagogisk redskab, at det faglige niveau bliver forbedret, at eleverne bliver bedre.

Det er dog vigtigt at understrege, at det er et redskab blandt flere, og det er afgørende, at de her test bliver brugt til tilbagemeldinger og samtale, altså det, der med et moderne ord hedder feedback. Lærerne skal også lære at bruge dem fremadrettet, som det hedder. Læringskonsulenterne skal hjælpe skolerne med det, og så skal skolelederne frem for alt sætte kursen. Testene er ganske enkelt uundværlige, hvis målene i folkeskoleloven, som vi lige har vedtaget, om stadige faglige fremskridt for eleverne skal indfries.

Når det så er sagt, vil jeg også sige, at det er vigtigt, at vi har tillid til testene, at de er lydefrie, og at kvaliteten er i orden. Der har været lidt småproblemer med det. Det er ministeriet, der selv har opdaget det og nu er ved at rette op på det, og det er vi jo kun glade for.

Så er vi også glade for, at de her test fremadrettet bliver kriteriebaseret, så eleven kan se sine fremskridt og tilbageskridt i stedet for kun at blive målt i sammenligning med sine klassekammerater. Det er jo en hjælp for både lærere, elever, forældre og skoler, og det er uundværligt for ministeriet og kommunalbestyrelsen, når de skal følge op på, hvordan det går med deres skoler. Det er alt sammen glædeligt.

Så er vi i Dansk Folkeparti også enige i, at vi først om nogle år med sikkerhed kan afdække, hvilken indvirkning testene har på undervisningen og frem for alt elevernes indlæring.

Så er vi også glade for, at de her test skal indrettes sådan, at de fremover tilpasser sig elevens niveau, så de gradvis bliver sværere. Det er glimrende. Det er det, der med et fremmedord hedder adaptive test.

Så er vi da glade for, at der er seks partier nu bag de nationale test. De Radikale og SF var jo modstandere, som fru Karen Ellemann jo på glimrende vis har fortalt om. Nu skal jeg jo ikke gå alt for hårdt til værks mod SF og De Radikale, som har andre problemer at slås med, men jeg vil dog glæde mig til at lytte til ordførertalerne. Jeg vil især hæfte mig ved, om ordførerne måske vil tænke lidt over, hvorfor de var så voldsomt imod test i sin tid, og måske bare stilfærdigt erkende, at de øjensynligt tog fejl, selv om vi mangler nogle evalueringer og først om 5-6 år med sikkerhed kan sige, at de her test faktisk er et godt redskab. Jeg glæder mig meget til at høre det. Jeg ved jo, hvor drøj en kost det kan være at æde sine egne ord, og at det ofte kan være lettere at indtage Jerusalem end at gå væk fra det, man engang har stået for.

Så siger redegørelsen jo også, at de nationale test kan forbedres. Det angår bl.a. placeringen af test på klassetrin. Der er selvfølgelig den statistiske usikkerhed, som vi har diskuteret tidligere ved andre lejligheder, og der er spørgsmålet om, om vi skal have andre færdigheder ind i de her test, om hjælpemidler skal tillades, og hvilken fritagelse der kan tillades. Det er alt sammen noget, som ministeren lægger op til at vi skal diskutere i forligskredsen, og det ser vi frem til.

Afslutningsvis vil jeg egentlig bare sige, at vi i Dansk Folkeparti har stået et hundrede procent bag disse nationale test, og at vi også fremover står bag. Nogle vil jo nok anse Dansk Folkeparti for at være gammeldags, men det, jeg bare kan se, er, at ved at stå fast på det, vi ved har virket, i en moderne form får vi faktisk en bedre skole. Så jeg skal bare opfordre venstrefløjen og især De Radikale og SF til at lytte nøje, når Dansk Folkeparti foreslår noget nyt i fremtiden. Som oftest har vi jo ret, og som oftest er det, vi foreslår, snusfornuft og bunder i stærke erfaringer og ikke så meget i ideologi og pædagogisk luftlagssnak.

Vi er glade for, at der nu er seks partier bag de nationale test, og så kan vi jo håbe på, at evalueringen om nogle år viser endnu bedre resultater. Det er i hvert fald vores formodning.

Som formand må jeg jo ikke blande mig i spørgsmål om ophavsretten til de nationale test. Fru Lotte Rod har en kort bemærkning.

Hr. Alex Ahrendtsen siger meget skråsikkert i sin ordførertale, at de nationale test virker. Derfor vil jeg gerne bede ordføreren uddybe, hvad det er for nogle antagelser, evalueringens konklusion bygger på.

Ordføreren.

Hvis jeg lige må indskyde noget, vil jeg sige, at vi er glade for, at formanden i sin tid var undervisningsminister, og vi bakkede jo undervisningsministeren op.

Med hensyn til de nationale test sagde jeg også meget klart i min ordførertale, at vi jo ikke med hundrede procents sikkerhed kan sige, at testene forbedrer fagligheden markant, men det, vi kan se, er, at de forbedrer fagligheden. Og derfor er vi jo bare glade for, at det, vi har sagt tidligere, nu ser ud til at være rigtigt. Vi skal have en evaluering af matematik her i 2014, og vi forventer jo, at den også viser fremskridt. Så vi ved godt, at vi skal tage den her evaluering med forbehold, det siger evalueringsrapporten jo selv.

Lotte Rod.

Vil Dansk Folkepartis ordfører bekræfte, at antagelsen om, at det faglige niveau skulle være steget som følge af de nationale test, bygger på et midlertidigt nedbrud af it-systemet?

Ordføreren.

Det er jo en besynderlig måde at udlægge rapportens konklusioner på. Jeg ved ikke, hvor ordføreren har sine konklusioner fra. Det fremgår meget klart, at evalueringerne viser, at de nationale test har været til gavn for eleverne og for lærerne. Men de nationale test skal forbedres, de er under udvikling, og lærerne skal blive bedre til at bruge dem, og så skal de tilpasses eleverne yderligere. Vi ved jo, at test på papir slet ikke kan sammenlignes med de test, vi har i dag, og de test, vi så får fremover, bliver endnu bedre, de bliver adaptive, og de bliver kriteriebaserede – et vidunderligt redskab, et blandt mange.

Fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Nu ved jeg ikke, om hr. Alex Ahrendtsen er bekendt med, at der jo er andre lande, der har benyttet sig af nationale test som redskab i grundskolen, som har forladt den her brug af nationale test igen efter netop en årrække, hvor man så har fundet ud af, at effekten åbenbart ikke helt står mål med indsatsen, og at man faktisk har nogle forbehold, i forhold til hvordan de her test også kan virke demotiverende på eleverne i de lande. Det er bl.a. USA og England, jeg refererer til her. Er hr. Alex Ahrendtsen bekendt med, at der er andre lande, der efter en årrækkes brug af de her test har forladt brugen af nationale test igen?

Ordføreren.

Ja, det er jeg. Det, der er vigtigt, er jo, at de nationale test ikke kan stå alene, og det siger rapporten også. Det er ét redskab blandt mange til at forbedre fagligheden, til at forbedre tilbagemeldingerne til eleven, som er helt afgørende. John Hattie og alle store forskere siger, at det, der forbedrer fagligheden, jo er tilbagemeldingen, samtalen med eleven, og de nationale test udgør en del af det grundlag, som man kan tale med eleven om.

De nationale test, vi er ved at udvikle, bliver jo markant bedre. De giver eleven en indsigt i, hvordan vedkommendes niveau er. Er eleven blevet bedre? Er eleven blevet dårligere? Det, læreren så skal bruge de her test til, at jo selvfølgelig at fortælle eleven: Hvad kan du gøre for at blive bedre? De er ikke til at slå eleven i hovedet med, men et redskab til faglig forbedring. SF har jo sagt ja til, at der skal være en faglig progression hvert år, og der er de nationale test jo et af de her redskaber.

Pernille Vigsø Bagge.

Nu er det sådan, at hr. Alex Ahrendtsen jo direkte kobler de nationale test med en øget faglighed. Det er jo ikke sådan, at redegørelsen siger, at der er en direkte kobling mellem brugen af nationale test og så øget faglighed. Det handler jo lige præcis om anvendelsen af de nationale test i forhold til at løfte fagligheden. Vil hr. Alex Ahrendtsen indrømme, at der ikke nogen steder er den årsag og virkning, at fordi det lige præcis er de nationale test, man bruger i folkeskolen, er det det, der løfter fagligheden? Hvor henne i redegørelsen fremgår det, at der er den direkte sammenhæng mellem middel og mål?

Ordføreren.

Jeg synes, at SF's ordfører lægger mig nogle ord i munden. Lad mig lige læse op, hvad jeg sagde: Det er først om nogle år, vi med sikkerhed kan afdække, hvilken indvirkning testen har på undervisningen og elevernes indlæring. Vi kan bare se, at evalueringen viser positive tegn. Jeg har også taget forbehold for, at vi ikke med sikkerhed kan sige, hvor stor en indvirkning de har. Så jeg forstår ikke helt, hvorfor fru Pernille Vigsø Bagge skal polemisere.

Jeg håber selvfølgelig meget, at både SF og De Radikale heroppe fra talerstolen vil trække lidt i land med hensyn til den der massive modstand mod de nationale test og deres indførelse. Jeg tror, at vi alle har brug for det nu, da partierne er med i forligskredsen om folkeskolen. Det tror jeg at vi alle har behov for.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre – eller nærmere lidt tilbage – i ordførerrækken, og så er det fru Lotte Rod, Radikale Venstre, som ordfører.

Grise bliver ikke tungere af at blive vejet. Vi skal ikke veje bare for at veje, ligesom vi ikke skal bruge tid og energi på at teste bare for testenes skyld. Derfor har jeg faktisk glædet mig rigtig meget til den her debat, for det er jo en god mulighed for at stoppe op og tage temperaturen på, hvordan det egentlig går med de nationale test. For som radikal møder jeg jo relativt tit folk, som gerne vil have afskaffet de nationale test, og til det er der bare at sige: Det bliver de ikke; det er der ikke flertal for i forligskredsen. Så hvis det eneste, man mener om de nationale test, er, at de skal afskaffes, sætter man sig selv uden for indflydelse.

Til gengæld kan man søge indflydelse på at gøre de nationale test bedre, sådan at lærerne rent faktisk oplever dem som et pædagogisk redskab. Det håber jeg vi kan bruge den her redegørelsesdebat til.

Rambølls evaluering peger på to hovedudfordringer for testene. For det første viser evalueringen, at testresultaterne kun i meget begrænset omfang bruges fremadrettet. I stedet bruges testene til at skabe status. Det viser, at mange lærere stadig ikke ser de nationale test som et pædagogisk redskab til at følge op på og sætte ind over for elever. For det andet viser evalueringen, at kun få elever får individuel tilbagemelding. Og det er jo lidt svært at blive dygtigere, når man ikke får svar på, hvordan man kunne have svaret endnu bedre på spørgsmålene.

Pointerne her understreges af evalueringens undersøgelse blandt eleverne. Ifølge Rambøll deler eleverne sig i to grupper:

»En gruppe elever mener, at de bliver fagligt dygtigere af at tage nationale test, blandt andet fordi de i nogle fag øver sig meget op til testen. Eleverne i denne gruppe fortæller typisk, at de oplever at blive bedre til udvalgte fagområder i et testfag op til en national test, fordi læreren underviser mere intensivt i pågældende område(r).«

Det er altså teaching to the test.

Den anden gruppe elever vurderer ifølge Rambøll, at de nationale test ikke har betydning for deres faglige niveau:

»Disse elever peger ofte på den manglende mulighed for at få konkretiseret, i hvilke opgaver de har lavet fejl. Eleverne sammenligner gerne nationale test med andre typer af test og fremhæver, at andre typer af test har den fordel, at de kan se deres korrekte såvel som ukorrekte besvarelser. De fortæller, at det er irriterende, at de i de nationale test ikke kan se deres ukorrekte svar. Flere elever efterlyser i denne forbindelse (mere) dialog med lærerne om resultaterne.«

Det bør vi som forligskreds tage et ansvar for at forbedre, for når vi sætter grise eller elever på vægten, skal vi også sørge for, at vægten virker, og at man bruger resultaterne til at gøre tingene bedre. Så hvad gør vi?

Snart indkalder undervisningsministeren jo forligspartierne til en snak om de nationale test. Her vil vi i Radikale Venstre lægge vægt på, at der inddrages praktikere i videreudviklingen af de nationale test for at øge legitimiteten blandt lærerne og gøre testene til et meningsfuldt pædagogisk redskab. Der er planlagt et kompetenceudviklingsforløb for alle opgavekommissioner og fagkonsulenter, og det er helt afgørende for Radikale Venstre, at opgavekommissionen primært består af folkeskolelærere med undervisningserfaring og af undervisere fra læreruddannelsen.

For grisene bliver jo altså ikke tungere af at blive vejet. De skal trives og fodres med næring.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først hr. Alex Ahrendtsen.

Tak for redegørelsen og ordførertalen. Jeg kan næsten forstå på ordføreren, at fru Lotte Rod nu synes, at de nationale test faktisk er et gode. Kan jeg udlede det af hendes tale?

Ordføreren.

Hr. Alex Ahrendtsen kan udlede, at de nationale test er her. Der er ikke flertal for at lave dem om, og derfor mener jeg, at det er min opgave som radikal ordfører at være med til at sørge for, at når nu de er her, så at få dem gjort til et meningsfuldt redskab for lærerne.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Med andre ord bakker Det Radikale Venstre op om de nationale test. Nu får vi jo snart en evaluering, og vi får løbende evalueringer. Vil De Radikale fuldtonet gå ud i offentligheden og sige, at de tog fejl, og at de nationale test er et godt redskab, hvis de kommende evalueringer viser sig at være lige så positive som den første, vi har fået?

Ordføreren.

Den evaluering, der er lavet nu, viser jo lige præcis nogle af de bekymringer, som Radikale Venstre har rejst, omkring de nationale test, netop at de ikke bliver brugt fremadrettet som et pædagogisk redskab, og at eleverne ikke får individuel feedback. Derfor har vi jo en opgave i, at vi, når nu de nationale test er der, så sikrer, at vi videreudvikler dem sammen med lærerne, sådan at de rent faktisk bliver et meningsfuldt redskab.

Så er det fru Karen Ellemann.

Jeg vil følge op på spørgsmålene fra den tidligere ordfører, hr. Alex Ahrendtsen, for at få en forståelse af: Hvad mener Det Radikale Venstre om nationale test?

Ordføreren.

Radikale Venstre mener om de nationale test, at når nu de er der, så skal vi også sikre os, at de faktisk fungerer som et pædagogisk redskab. Det burde være hele forligskredsens gode vilje, at når nu vi har fået lavet en meget grundig evaluering, som viser, at 1) de nationale test ikke bliver brugt fremadrettet som et pædagogisk redskab, og 2) kun meget få elever rent faktisk får individuelle feedback på deres opgaver og kan derfor ikke arbejde videre med, hvad de har brug for at blive dygtigere til, så har vi da som fælles forligskreds et ansvar for at sikre, at vi videreudvikler testene på en måde, så de rent faktisk bliver et pædagogisk redskab.

Fru Karen Ellemann.

Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet. Det er det, jeg kalder en radikal classic. I bund og grund bryder man sig ikke om nationale test, men nu må man nok hellere så se at få det bedste ud af det, og på den ene side og på den anden side.

Vil ordføreren ikke anerkende, at skolernes evalueringskultur rent faktisk med de analyser, vi nu indtil videre har haft, helt generelt er blevet forbedret på grund af, at man har indført nationale test?

Ordføreren.

Jeg er enig med Venstres ordfører i, at det ser ud, som om vi er ved at lykkes med at styrke evalueringskulturen rundtomkring på skolerne. I den forbindelse er det jo også meget vigtigt at sige, at ja, de nationale test kan spille en rolle i det, men det står jo også ganske udtrykkeligt i evalueringen, at de bestemt ikke kan stå alene, men at det er den samlede indsats, der har betydning. Og bare for at understrege det: Radikale Venstre er jo ikke imod test eller evaluering, vi mener bare, at de skal bruges som fremadrettede pædagogiske redskaber.

Fru Rosa Lund.

Tak. Og tak til fru Lotte Rod for talen. Jeg kan forstå på fru Lotte Rod, at Det Radikale Venstre ikke er glade for de nationale test, men accepterer, at nu er de der. Fru Lotte Rod brugte en stor del af sin ordførertale på at sige, at så må vi forbedre dem, brugte lang tid på at snakke om, at det skal praktikerne gøre. Men når nu Det Radikale Venstre har så svært ved at acceptere, at de er der, og siger, at nu skal de gøres bedre, hvad er så Det Radikale Venstres eget bud på at gøre de nationale test bedre?

Ordføreren.

Altså, når jeg siger, at vi skal gøre det sammen med praktikere, er det faktisk, fordi jeg mener, de har et bedre svar, end jeg har. Men retningen i det bør jo være at sikre sig, at spørgsmålene er på en måde, så lærerne synes, de afspejler, hvad det er, der rent faktisk giver mening at teste, samtidig med at man finder en måde at gøre det på, hvor lærerne synes, at de nationale test har så stor værdi, at de gider bruge tid på efterfølgende at følge op på eleverne og bruge det til rent faktisk at gøre eleverne dygtigere.

Fru Rosa Lund.

Det er jo interessant, at Det Radikale Venstre mener, at praktikerne har et bedre svar. Hvordan kan Det Radikale Venstre så forsvare, at de nationale test skal være obligatoriske i stedet for frivillige, sådan at praktikerne selv kan vælge, hvad for nogle evalueringsredskaber de bruger? Det har vi lidt svært ved at forstå i Enhedslisten, og det er der måske også andre i salen og blandt tilhørerne der har lidt svært ved at forstå. Så vil ordføreren være sød at forklare det?

Ordføreren.

Det er måske forskellen på Enhedslisten og Radikale Venstre, der gør det. Man kan vælge at stå uden for folkeskoleforligskredsen og have nul indflydelse, eller man kan vælge at være med i folkeskoleforligskredsen og dermed sikre sig og sørge for, at man, når nu de nationale test er der, og uanset hvad Radikale Venstre så måtte mene, sammen med praktikere får dem videreudviklet i en retning, der gør, at lærerne rent faktisk synes, det er et meningsfuldt redskab.

Tak til ordføreren, der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er fru Pernille Vigsø Bagge, Socialistisk Folkeparti.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at i SF har vi været forbeholdne over for brugen af de nationale test i folkeskolen. Det skyldes først og fremmest, at vi har været bekymret for, at der skulle være en tendens til, at de nationale test ophøjes til ubestridelige måleinstrumenter, og at flere fejlagtigt måtte tro, at testene giver et fuldkomment billede af elevernes faglighed. Faktum er jo, at de nationale test ikke kan stå alene, hvis man ønsker et reelt billede af fagligheden, fordi det netop kun er dele af elevens faglige evner, som belyses.

Når Rambøll omtaler en mulig faglig gevinst ved de nationale test, skal man derfor huske på, at denne gevinst kun omhandler elevernes læsefærdigheder. Testene giver ikke dybdegående indsigt i elevernes evne til at samarbejde, til at forstå komplekse problemstillinger eller til at fortolke indholdet af en tekst. Ej heller fortæller de noget om elevernes kreative færdigheder eller formidlingskompetencer. Og det er jo alle sammen kompetencer, som er en vigtig del af elevens faglighed. Pointen er, at de nationale test ikke må blive en spændetrøje, der indskrænker en samlet faglig vurdering til nogle få enkeltområder. For det første giver det ikke et retmæssigt billede af elevens niveau, og for det andet risikerer man at negligere andre af elevens evner, hvis undervisningen primært tilrettelægges efter at opnå bedre testscorer.

På trods af vores bekymringer anerkender vi i SF ikke desto mindre, at testene trods alt har bidraget til at øge fokus på, hvordan man kan forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Derfor er SF også gået konstruktivt ind i det her evalueringssamarbejde, for vi vil trods alt gerne bidrage til at øge kvaliteten af de nationale test og anvendelsen af resultaterne, når nu engang testene er der.

Netop anvendelsen af testresultaterne er et af de områder, hvor der er plads til forbedring. Oprindelig var det jo bl.a. intentionen, at de nationale test skulle indgå som et pædagogisk værktøj i den videre tilrettelæggelse af undervisningen, i vejledningen af den enkelte elev og i underretningen af forældrene. Det fremgår imidlertid af rapporten, at denne målsætning i øjeblikket ikke opfyldes på tilfredsstillende vis. F.eks. er det ikke godt nok, at eleverne typisk modtager kollektive feedback efter en test, fordi det sker på bekostning af en individuel feedback, der er langt bedre egnet til at motivere eleverne og til at vejlede om, hvad der skal arbejdes med fremadrettet for at sikre en fornuftig progression i fagligheden.

Som allerede nævnt er det dog under alle omstændigheder problematisk, hvis evalueringen af eleven i for stort omfang beror på resultaterne af de nationale test. Derfor er der også god grund til at rose, at de nationale test fremadrettet kan suppleres med andre kriterier. F.eks. er det positivt, at eleverne fremover vil få tilbagemelding om, i hvilken grad han eller hun har nået et bestemt fagligt niveau og leveret en acceptabel arbejdsindsats i forhold til de faglige kriterier.

Jeg vil gerne understrege, at SF synes, det er fint, hvis testene har bidraget til at hæve elevernes faglige niveau, men som en lærer udtaler i Rambøllrapporten, så kan en eventuel effekt også skyldes, at undervisningen måske i stigende grad tilrettelægges efter teaching to the test. Hvis det er tilfældet, synes jeg, man med rette kan spørge, hvad formålet med undervisningen egentlig er. Er det, at eleverne tilegner sig et bredt udvalg af faglige færdigheder? Eller er det, at de opnår en bedre score i en test? I SF mener vi, at en god læringsproces først og fremmest afhænger af børns lyst til at lære, og at børns lyst til at lære afhænger af en afvekslende, alsidig, kreativ og fagligt funderet undervisning, der tager udgangspunkt i eleven og ikke i en test.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg havde jo glædet mig til ordførerens tale, og jeg må ærligt indrømme, at jeg faktisk ikke er blevet skuffet. Tværtimod synes jeg egentlig, det var en meget ærlig og oprigtig ordførertale, noget mere oprigtig og ærlig end det sniksnak, vi hørte før fra Det Radikale Venstre. Så jeg vil faktisk gerne over for ordføreren kvittere for, at SF trods alt har bevæget sig og anerkender, at de nationale test har en gavnlig virkning, sådan som evalueringen også viser. Så det kan jeg da kun være aldeles tilfreds med. Normalt bruger vi den her sal til at kritisere hinanden, men jeg synes også, der en gang imellem skal være plads til, at man kan anerkende, når partier rykker sig og de spiser en lille smule af det, der førhen har været svært, nemlig deres egne ord.

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen på en eller anden måde rigtig, rigtig glad for, at jeg kunne bestå DF's test i dag her på talerstolen. Som sagt er der andet end test i verden, men tak for de pæne ord.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Se, det er jo en anskueliggørelse af, hvad test egentlig kan bevirke. De kan bevirke oprigtighed, de kan bevirke dialog og samtale, og de kan endda bevirke, at to så forskellige partier som vores har en gensidig forståelse. Prøv at tænke på, hvad vi ikke kan gøre ude i folkeskolen med en massiv testning af eleverne.

Ordføreren.

Jeg har aldrig, og jeg havde nær sagt gudskelov, været udsat for en national test. Jeg er kommet igennem skolesystemet uden, og jeg er ikke sikker på, at folkeskolen ville være brudt sammen, hvis ikke man havde lavet forliget om de nationale test tilbage i 2006. Men jeg er også rigtig glad for, at vi kan tale sammen, uanset at jeg kun har bestået DF's test og ikke de nationale test.

Ja, det er godt med lidt ros, når man står på talerstolen. Det skal man ikke være ked af. Det sker ikke så tit.

Så er det fru Karen Ellemann.

Det er jo vanskeligt at tage ordet efter den her fantastiske forbrødring. Det driver nærmest ned ad væggene herinde i Folketingssalen, kan jeg bekræfte. Ikke desto mindre hører jeg også ordføreren i ordførertalen bruge et ord som spændetrøje og nævne diskussioner om, at nu må nationale test ikke gå hen og blive en spændetrøje.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at give ordføreren en udfordring i forhold til at tage på en om end kort tankerejse, for så lang tids taletid er der ikke. Men ifald der ikke var lavet et forlig om nationale test i 2006 og der ikke var noget, der hed nationale test i dag, hvordan skulle den her indsigt i, hvordan skolerne klarer sig, så komme til offentlighedens kendskab i ordførerens optik? Altså et spørgsmål til SF's dreamteam: Hvordan kunne man få lov at evaluere og se på det faglige niveau i folkeskolerne, hvis ikke der var noget, der hed nationale test?

Ordføreren.

Dengang var der jo rigtig mange debatter om, hvilke evalueringsredskaber der var de bedste, og bl.a. Lærerforeningen gik jo sådan relativt aktivt ind i arbejdet, fordi Lærerforeningen også til sidst anerkendte, at evalueringskulturen i folkeskolen simpelt hen ikke var god nok, og kom også med et bud på, hvilke evalueringsredskaber man kunne bruge. Jeg synes ikke, de var så tossede. Det synes folkeskoleforligskredsen at de var, og derfor fik vi de nationale test. Men vi syntes dengang, der var andre evalueringsredskaber, der også med fordel kunne bruges i folkeskolen, fordi vi også anerkendte, at der var brug for en bedre evalueringskultur.

Fru Karen Ellemann.

Det glæder mig. Jeg vil konkludere ud fra ordførerens svar, at man alt andet lige også anerkender, at indførelsen af nationale test rent faktisk har forbedret evalueringskulturen. Om det så er debatten, eller om det reelt er det, at man også har en mere systematisk testning af, hvordan det faglige niveau er, kan man formentlig have lange faglige diskussioner om. Men ikke desto mindre kunne jeg da godt tænke mig afslutningsvis at høre: Hvad mener ordføreren om de nationale test, som de er i dag? Altså, er det skidt, eller er det godt, at der findes nationale test i den danske folkeskole?

Ordføreren.

Jeg tror, vi er nødt til at evaluere det grundigere, end det er gjort indtil videre, men jeg tror, det kan blive godt. Jeg er ikke helt overbevist om, at de skal være i de her fag, vi har i dag, og at det skal foregå i samme omfang. Jeg synes, vi skal diskutere det sammen i forligskredsen. Jeg tror godt, at når nu de nationale test er kommet for blive, kan de blive et rigtig godt redskab, men det kan jeg ikke sige med skråsikkerhed at de er i dag, og jeg kan heller ikke sige, at vi ikke skal lave om på dem. Jeg tror, at vi hele tiden skal følge med i, hvordan brugen af nationale test går, og så synes jeg, at vi skal passe på med alt for meget offentliggørelse, for så bliver det tit niveauet i de nationale test, folk kigger på, og ikke på alt det andet, som skolen også skal kunne, og det er jo også noget, vi skal have en debat om.

Fru Lene Espersen.

Det har været en meget underholdende dialog, SF's ordfører har haft med mine to borgerlige kolleger, men jeg bliver bare en lille smule forvirret. Altså, der er fremlagt en redegørelse, der er regeringens redegørelse. Det er ikke Socialdemokraternes redegørelse eller bare undervisningsministerens redegørelse; undervisningsministeren gør det, men det er på vegne af regeringen. Er SF enig i de konklusioner, der er i redegørelsen? Det har jeg bare brug for at få et ja eller nej på.

Ordføreren.

Ja, og redegørelsen siger jo lige præcis, at man må tage den her rapport med forbehold, at man ikke kan se en klar årsagssammenhæng mellem indførelsen af nationale test og øget faglighed. Det er jo de der forbehold, jeg også nævner i min tale. Så selvfølgelig er vi enige i regeringens redegørelse – vi har selv været med til at lave den.

Fru Lene Espersen.

Som jeg forstår det, er SF's ordfører enig i redegørelsen. Altså, i redegørelsen står der jo ganske klart – og det er korrekt, at man kan lave alle de mange indskudte sætninger, man vil – at man kun kan sammenligne med læsning, fordi det er så forholdsvis kort tid siden, det blev indført. Men der står dog i redegørelsen, at det har forbedret elevernes faglige niveau. Jeg vil bare spørge: Er det noget, SF er enig i?

Ordføreren.

Der står i hvert fald, at elevernes faglige niveau er blevet bedre, men der står ikke, at man fuldstændig entydigt kan sige, at det skyldes indførelsen af nationale test. Det er jo det, der er pointen.

Hr. Lars Dohn.

Tak til ordføreren for et forsøg på at komme med en mere nuanceret vurdering af tingene. Men jeg må jo sige, at hvis man kigger tilbage til 2006 og ser på SF's udmeldinger dengang i forhold til nu, så er det lidt svært at forstå, at det er det samme parti, der er tale om.

Jeg vil spørge ordføreren, om ordføreren er opmærksom på, at den fremlægning af karaktergennemsnit sammenholdt med de nationale test jo er en glidebane frem mod en markedsgørelse af folkeskolen, og om ordføreren tilslutter sig den glideproces, der er hen mod et skolevalg og en markedsgørelse af vores folkeskole.

Ordføreren.

Jeg er i hvert fald meget enig i, at hverken nationale test eller 9.-klasseelevernes afgangskarakter skal bruges til stor offentliggørelse; det er jeg meget, meget enig i. Det er jo ikke det, der tjener et pædagogisk formål, og de nationale test skal tjene et pædagogisk formål.

Hr. Lars Dohn.

Jo, men nu er vi jo allerede derhenne, hvor vi taler om resultaterne af de nationale test: om det nu går godt eller ikke går godt. Og så vidt jeg husker, var SF og Enhedslisten jo oprindelig enige om at tage udgangspunkt i, at det vigtigste er det, der ikke kan måles. Er det ikke stadig væk gældende?

Ordføreren.

Jamen så husker hr. Lars Dohn ganske enkelt forkert. SF har altid været optaget af, at skolen skulle blive bedre. Enhedslisten har altid været optaget af, at der ikke skulle ske nogen som helst forandringer. Og det er den store forskel på Enhedslisten og SF.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. I Enhedslisten mener vi det samme om de nationale test, som vi altid har ment. Der er ikke noget, der har ændret sig, fordi der var et folketingsvalg i 2011.

Vi mener, at de nationale test skal afskaffes, og det mener vi, fordi vi ikke anerkender formålet med testene, og vi betragter dem som et udtryk for en mere målstyret og en mere konkurrenceudsat folkeskole, samtidig med at testkulturen er et udtryk for manglende tillid til lærerne og til skolerne. Og lad mig lige slå fast, måske især over for SF's ordfører, at vi sådan set mener, at en lærer har brug for at vide, hvordan eleverne klarer sig i skolen, ligesom en elev har brug for at vide, hvordan han eller hun klarer sig. Det er udgangspunktet for elevens udvikling.

Men helt ærligt: Det er jo ikke, fordi de nationale test fortæller læreren, hvordan eleven klarer sig. Det er tværtimod den undervisning, som læreren giver eleven hver eneste dag eller uge, der fortæller det. En lærer ved godt, hvordan eleverne klarer sig, og eleverne kan sagtens få den viden uden de nationale test. Altså, læreren vidste jo også godt, hvordan eleverne i klassen klarede sig, før man indførte de nationale test.

På samme måde er det afgørende, at folkeskolerne generelt har en stærk evalueringskultur, sådan at skolerne kan udvikle sig, for hvis der er noget, vi lige præcis ikke mener i Enhedslisten, er det, at tingene skal være i folkeskolen, som de altid har været. Derfor har vi også kritiseret regeringens folkeskolereform for at sende den danske folkeskole tilbage til 1950'erne med meget niveauopdeling.

Evalueringen kan også være, at lærerne og skolerne får mere frihed til at bruge den faglighed, de har, til at vurdere elevernes niveau og til generelt at udvikle skolen. I evalueringen af de nationale test får vi at vide, at individuelle tilbagemeldinger på testene er motiverende for en elev. Det synes jeg også giver god mening, men individuelle tilbagemeldinger kan en lærer jo også godt give uden nationale test. En lærer, en elev og en skole kan udvikle sig mindst lige så godt uden nationale test, og derfor anerkender vi ikke argumentationen om, at de nationale test skal bruges til at udvikle eleverne eller til at styrke skolernes og lærernes evalueringskultur.

I evalueringen får vi også at vide, at de nationale test i dansk læsning har haft positiv indvirkning på elevernes faglige niveau. Det skyldes, at eleverne har brugt testresultaterne til efterfølgende at dygtiggøre sig. Noget af det skyldes jo, at de bliver bedre til at gå op til en prøve – ikke at de bliver dygtigere eller klogere – men at de bliver bedre til at tage en test, og det er jo ikke det samme.

Jeg tror ikke på, at de nationale test skulle være en mirakelkur, der kan gøre vores elever dygtigere. Jeg anerkender dog, at det, at eleverne fokuserer på deres viden og har samtaler med lærerne – måske endda har mere undervisning i faget – er det, der betyder, at eleverne bliver dygtigere. Men den dygtighed kommer ikke på baggrund af de nationale test.

Til gengæld betyder nationale test ofte, at skolerne fokuserer på testene, altså teaching to the test, det vil sige, man lærer op til en prøve. Og her er det altså vores bekymring, at det sker på bekostning af andre fag eller læringsmål. Derfor er det heller ikke så underligt, at vi herudover synes, at offentliggørelsen af testene er problematisk.

Det bidrager til en skolepolitisk udvikling, der har udgangspunkt i test. Folkeskolens kvalitet kan ikke måles på de nationale test, ligesom testene heller ikke siger noget om, hvilken udvikling der er brug for i folkeskolen. De virker alene som et redskab, der skal holde øje med og tjekke op på, hvordan eleverne klarer sig, så man politisk kan styre folkeskolen i en bestemt retning.

Samtidig vidner det om en manglende tillid til lærerne og til folkeskolen. Hvorfor er omdrejningspunktet for udviklingen af folkeskolen ikke input og vurderinger fra de ansatte på gulvet og fra dem, der bruger folkeskolen, altså forældrene og ikke mindst eleverne?

Det er vores vurdering, at de nationale test er et udtryk for manglende tillid til folkeskolen, og at de i værste fald vil gøre folkeskolen og undervisningen mere testfokuseret på bekostning af en lang række andre udviklings- og læringsmål. Vi mener, at testene bør afskaffes, og som minimum vil jeg opfordre forligskredsen til at diskutere, om det er nødvendigt at offentliggøre dem, altså om man virkelig mener, at det er nødvendigt.

Det var de ord, jeg havde.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

De nationale test blev indført af den tidligere VK-regering – i parentes bemærket, før Liberal Alliance blev stiftet – med det formål at fremme evalueringskulturen i folkeskolen. Ser man historisk på det, havde man før 1960'erne en evalueringskultur i folkeskolen, der var baseret på eksamener og prøver. Denne blev gradvis udfaset op gennem 1970'erne og 1980'erne med indtoget af den progressive pædagogik. Denne udfasning af den løbende evaluering af elevernes kundskaber og færdigheder havde store omkostninger for det faglige niveau hos netop eleverne. Deres viden, deres færdigheder og den hukommelsesbaserede læring led skibbrud.

Ser vi på internationale undersøgelser, var Danmark helt nede at skrabe bunden i 1980'erne. Vi lå faktisk på linje med eksotiske østater, når det kom til grundlæggende færdigheder. Det kunne selvfølgelig ikke blive ved med at gå, og det opgør, der var med autoriteter tidligere, kom i praksis til at betyde, at man fik smidt barnet ud med badevandet. Udmærkede tanker om mere inddragelse af børn og unge i undervisningen og nye undervisningsmetoder fik overtaget, men samtidig lavede man et omfattende opgør med viden, færdigheder og klassisk dannelse.

I disse år forsøger man så at genopfinde den evalueringskultur, der er gået tabt, samtidig med at den progressive pædagogik kører på de højeste nagler i helhedsskolen. Men hvor evalueringskulturen førhen var baseret på indholdet i undervisningen, er evalueringskulturen nu baseret på centralt definerede mål. Der pågår i øjeblikket et arbejde med at forenkle de fælles mål for folkeskolen, hvilket er helt centralt for denne kultur. Vi følger fra Liberal Alliances side dette arbejde nøje, og vi har en bekymring for, at forenkling og centralisering tager overhånd, således at det, vi ønsker at fremme – kundskaber, dannelse, viden, udsyn og en levende skolekultur – kan lide skade.

Men det, vi diskuterer i dag, er de nationale test. I Liberal Alliance mener vi, at der er god ræson i, at man gennemfører prøver på landsplan, der giver mulighed for at sammenligne fagligheden mellem elever på tværs af klasser og skoler. Vi ved fra forskningen, at noget af det, der giver det største faglige udbytte, er, at skolelederne beskæftiger sig indgående med faglighed. Lige netop dette er vi måske ikke så gode til Danmark. De nationale test indeholder potentialet til at vurdere skoleledernes arbejde og ansvar bedre. Det sker ikke i tilstrækkeligt omfang i dag. Samtidig indeholder de nationale test mulighed for at sammenligne data på tværs af klasser og skoler. Det sker heller ikke i tilstrækkeligt omfang i dag. De data, der ligger i de nationale test, er vanskelige at tilgå, og det er svært at trække data ud og bruge dem i forskellige sammenhænge.

Det skal vi have rettet op på. Det har været et bekosteligt system at opbygge, og det er vigtigt, at vi i årene, der kommer, sørger for, at de data, der oplyses, rent faktisk kan bruges af lærere, skoleledere, kommuner og forældre.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lene Espersen, Konservative.

For Det Konservative Folkeparti har det altid været afgørende, at vi så på, om vores folkeskole havde et tilstrækkelig højt fagligt niveau. Derfor var vi faktisk også glade, da Folketinget tilbage i 2006 vedtog, at der skulle indføres nationale test i udvalgte fag på bestemte klassetrin. Formålet var at styrke evalueringskulturen i folkeskolen som et vigtigt element til at løfte elevernes faglige niveau. De nationale test skulle sammen med den øvrige løbende evaluering af elevens kundskaber medvirke til at forbedre vejledningen for den enkelte elev og underretningen af forældrene samt planlægningen af undervisningen.

Det blev derudover altså besluttet, at der skulle laves en redegørelse til Folketinget 3 år efter ikrafttrædelsen. Det startede i foråret 2010, og det er også derfor, vi har debatten her i dag. Hovedkonklusionen på evalueringen er følgende: Evalueringen viser, at lærerne og skolelederne anvender de nationale test i pædagogisk og ledelsesmæssig sammenhæng, men de anvender dem primært summativt, dvs. til at monitorere det faglige niveau som en helhed, og i mindre grad formativt, dvs. i det fremadrettede.

Jeg vil gerne her sige, at vi Konservative ønsker, at man skal sætte fokus på det i den revision, der skal ske af de nationale test. Vi ønsker, at man skal bruge dem mere fremadrettet; vi ønsker, at man skal bruge dem sammen med elevplanen til at have mere fokus på udviklingen.

Ligeledes fremgår det af redegørelsen, at forenklingen af de fælles mål skal tænkes sammen med de nye nationale test og kriteriebaseringen. Det er vi også enige i.

En anden hovedkonklusion – og jeg er sådan lidt ærgerlig over, at der har været, synes jeg, lidt forvirring om det i dag, for man kan jo bare læse redegørelsen – er, at indførelsen af de nationale test har haft en positiv effekt på elevernes faglige niveau og ikke kun på teaching to the test, sådan som nogle har sagt her fra talerstolen. Selv om det skal bemærkes, at effekten kun har været målelig på testen dansk læsning, fordi der er gået for kort tid til at sammenligne med andet, er det vigtigt at understrege, at det så ud til, at testen både har betydet, at det faglige niveau er blevet løftet, da man har brugt testresultatet til at blive bedre, men også, tyder noget altså på, at man er blevet bedre til at gennemføre test. Det ses i øvrigt også i andre fag i 8. klasse.

For det tredje ser det ud til, at skolernes evalueringskultur er styrket. Det skyldes ikke alene testene, men også samspillet med andre evalueringsværktøjer. Noget, vi ønsker at tage med i det fremadrettede arbejde, er at sikre flere svære opgaver og sikre en god sammensætning i antallet af test om de forskellige emner. Vi støtter også en socioøkonomisk reference, der kan bruges af skolelederen, og at der skal arbejdes med supplerende undersøgelser som f.eks. trinmål, hvor der ikke testes.

Endelig vil jeg også gerne her fremhæve de resultatmål, vi er blevet enige om i folkeskolereformen, nemlig at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år – det er jo her, vi virkelig kan være med til at løfte niveauet – og at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test af læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres fra år til år. Jeg synes, det er positivt, at der både vurderes på elevernes evner i forhold til i andre lande, men ikke mindst også i forhold til os selv, og derfor er det meget, meget vigtigt, at vi også i det fremadrettede kigger på, hvordan den enkelte elev kan guides.

Men vi er meget glade for redegørelsen, selv om man kan sige, at den hviler på et forholdsvis spinkelt grundlag – det er tidligt. Jeg synes, den giver nogle gode pejlemærker, og jeg ser meget frem til, at vi sammen forhåbentlig kan gøre det endnu bedre næste gang.

Der er en kort bemærkning fra fru Lotte Rod.

Hvad mener fru Lene Espersen om, at de elever, der er blevet dygtigere som følge af de nationale test, selv siger, og jeg citerer: Vi oplever at blive bedre til udvalgte fagområder i testfag op til en national test, fordi læreren underviser mere intensivt i lige præcis det pågældende område?

Ordføreren.

Jeg tror da, at en af de ting, man skal være endnu bedre til – og det var også det, jeg sagde i min ordførertale – er, at der skal være flere svære opgaver. Jeg tror, at det særlig er nogle af de elever, som i forvejen måske ikke bliver udfordret nok i folkeskolen, som har udtalt sig. Nu ved jeg ikke, hvem det er, der har udtalt sig, men jeg tror meget, det handler om, at man skal prøve at se, om man ikke kan få lavet flere svære opgaver.

Så synes jeg for øvrigt, at det er fornuftigt nok, at læreren forbereder eleverne på, at de skal testes. Det, jeg bare synes er væsentligt at få understreget, og som redegørelsen også siger, er, at der ikke er noget, der tyder på, at man bare bliver bedre til at forberede sig på testen. Det bliver man også, men man bliver også bedre fagligt, og meningen er jo sådan set, at det faglige niveau skal løftes.

Fru Lotte Rod.

Det er jo sådan set lige præcis det sidste her, altså, hvad mener fru Lene Espersen om – hvis det er rigtigt, hvad eleverne siger – at det er, fordi de er blevet trænet lige præcis i den måde, som man nu tester på i testen, at de oplever, at de blevet dygtigere? Hvad er ordførerens holdning til det?

Ordføreren.

Jeg vil sige til fru Lotte Rod: Læs redegørelsen. I redegørelsen står der jo meget klart, at man opnår begge ting ved at forberede til en test. Man oplever altså, at når man bruger testresultaterne fremadrettet, løfter man rent faktisk det faglige niveau – det er jo det, redegørelsen fortæller – men det fortæller selvfølgelig også, at de elever, der bliver testet, bliver bedre til at finde ud af, hvordan man bruger en test. Det er jo en forudsætning for at blive testet, at man ikke er totalt rundforvirret, når man sidder foran testen, men at man ved, hvordan man skal løse opgaven og er forberedt på det. Så jeg synes ikke, at det er problematisk, at man bliver dygtig til at finde ud af, hvordan man skal løse en testopgave, eller hvordan man skal angribe den.

Det vigtige for os er bare, at den er med til at løfte det faglige niveau, og derfor undrer det mig også, at debatten i dag kommer til at handle om noget, som fremgår af redegørelsen, nemlig om det faglige niveau er løftet. Jeg synes nærmere, at den skulle handle om, hvordan vi bedre fremadrettet kan hjælpe den enkelte elev.

Tak til ordføreren. Så er vi færdig med ordførerrækken, og vi går over til undervisningsministeren.

Tak for ordet. Det har været interessant at lytte til de forskellige synspunkter, der har været i forlængelse af redegørelsen om de nationale test. Jeg blev sådan helt hensat til den meget, meget store debat, der var tilbage op til vedtagelsen i 2005-06, tror jeg det var. Jeg har også mærket, at der var et vist behov for, at ordførere på tværs af partier havde brug for at markere de synspunkter over for hinanden, tilbage fra den debat.

Jeg vil tillade mig at tage et andet udgangspunkt. Jeg vil tillade mig at tage det udgangspunkt, at der faktisk er sket meget siden debatten, siden 2005-06. Der er nemlig sket det, at de nationale test blev etableret på baggrund af et ret grundigt udviklingsarbejde. Det kan jeg tillade mig at sige, for jeg tror faktisk, at jeg er den eneste, der har været med fra start til slut. Derfor påtager jeg mig også at svare på, hvad der nu måtte blive stillet af spørgsmål i den anledning. Men faktisk blev de nationale test udformet på baggrund af et meget grundigt forarbejde, hvor dygtige forskere og praktikere var inde over, med hensyn til hvordan det pædagogiske indhold skulle være i de nationale test.

Jeg tror heller ikke, det er nogen hemmelighed, at de nationale test havde deres fødselsbesværligheder, fordi det jo også var en ny teknologisk løsning med det, der hedder adaptive test. Det vil sige, at når eleverne skal gå ind og tage de nationale test, tilretter sværhedsgraden sig efter, hvor eleverne ligger. For på den måde får man et meget mere præcist billede af, hvad det er, eleven mestrer og gør godt, og hvor det er, der skal arbejdes lidt mere fremadrettet med eleven.

Det er jo også derfor, at de nationale test blev udformet sådan, at der netop blev lagt vægt på, at det skulle være et pædagogisk redskab, der skulle være med til at understøtte evalueringskulturen i folkeskolen. Og tak for, at det måske er det, der har samlet på tværs af indlæggene her, altså hele målet med en national test og andre evalueringsværktøjer. Der er kommet flere af dem, men der er heldigvis også nogle, der er kommet færre af, for der er kommet et fokus på, at det er vigtigt, at der er løbende feedback til eleven i forhold til den læring, der sker, altså en dialog imellem lærere, elev og forældre om, hvordan eleven fremadrettet bliver dygtigere og dygtigere. Det var det, der var formålet med de nationale test sammen med de øvrige evalueringsværktøjer. Og man må sige – og det er også blevet bemærket positivt af alle – at der faktisk er kommet en styrket evalueringskultur, og godt for det.

Der var tekniske problemer, og alt det gør, at det faktisk først er nu, der ligger den egentlige første samlede evaluering af de nationale test. Og jeg vil godt gå lidt ned i nogle af konklusionerne. For det er egentlig nogle ret nuancerede konklusioner, som jeg synes er et godt værktøj til folkeskoleforligskredsen at arbejde videre med, altså hvordan de nationale test bliver forbedret.

Jeg har lyst til bare en enkelt ting i forhold til Enhedslistens ordfører, nemlig til bare at minde om, at nej, det er ikke besluttet, at de nationale test skal offentliggøres. Det kom Enhedslistens ordfører til at sige heroppe fra talerstolen. Det var nemlig også en af de ting, som alle blev klogere på og sagde: Nej, pointen er ikke, at det skal bruges til, at man offentliggør de nationale test. Det er netop et internt pædagogisk redskab, som gør, at man får den der løbende dialog med eleven.

Derfor har vi også en model for nationale test her i Danmark, der adskiller sig fra de fleste andre landes, både fordi det er et adaptivt pædagogisk redskab, der ikke skal offentliggøres, men også, fordi det netop ikke er på den måde, som man har gjort i bl.a. USA og England, hvor der har været en meget heftig og, synes jeg selv, egentlig ødelæggende debat om deres form for nationale test. For de blev meget forsimplede, og man lavede økonomiske sanktioner over for skoler, som ikke levede op til krav, der måtte være i forhold til de nationale test. Det er en model, der er helt anderledes end det, vi valgte i Danmark. For vi har gjort os umage med at lære både positivt og negativt af andre landes erfaringer.

Det er jo det, vi prøver at gøre fortsat. Og derfor vil jeg også bare sige, at jeg håber, at vi i den ånd kan tage diskussionen om, hvordan vi videreudvikler og forbedrer de nationale test, altså at vi faktisk prøver at lære af de erfaringer, der er. Og nu ligger den første redegørelse og evaluering af erfaringerne med de nationale test. Jeg håber, at vi, når vi mødes i forligskredsen og skal finde ud af hvad så videre, har det udgangspunkt, uden at vi nødvendigvis behøver at slå hinanden i hovedet med argumenter fra en debat, som efterhånden er mange år gammel. For vi er faktisk blevet klogere på, hvad der skal til i en dansk skolesammenhæng, og hvordan de nationale test og en evalueringskultur skal understøtte den nye folkeskolereform, der træder i kraft fra august 2014, som der jo også er et historisk bredt flertal bag. Så vi har alle muligheder for, at vi faktisk med pædagogisk viden og med pragmatisme kan drage nogle erfaringer og bruge de erfaringer til at forbedre evalueringskulturen i den danske folkeskole.

Hvad er det så, evalueringen i redegørelsen viser om de nationale test? Ja, den viser først og fremmest det, som også er blevet understreget, nemlig at evalueringskulturen i folkeskolen ser ud til at være blevet styrket, og at de nationale test er et blandt flere værktøjer til at styrke evalueringskulturen. Det synes jeg er rigtig positivt. Men jeg vil godt sige, at den jo netop understreger, at de nationale test ikke kan stå alene. Der skal jo ske en løbende evaluering, som heller ikke behøver at være ens ude i skolerne, alt efter hvordan lærerne og lærerteams griber det an for at styrke de elever, som de har.

Et andet centralt mål med at indføre de nationale test var at se, om de nationale test og den styrkede evalueringskultur kunne være med til at løfte elevernes faglige niveau. Og her tror jeg, at vi skal være lidt præcise, når vi citerer fra redegørelsen. For det, der står i redegørelsen, er, at den gennemførte evaluering viser, at der er tegn på, at indførelsen af de nationale test har haft en positiv effekt på elevernes faglige resultater. Det er der tegn på, og det er positivt, men man skal bare huske, at der er tale om et tegn på det. Jeg vil godt nævne nogle af de forbehold, for jeg tror bare, at arbejdet bliver bedre efterfølgende i forligskredsen, hvis vi er opmærksomme på de nuancer, som ligger i redegørelsen.

Et af de forbehold, som redegørelsen jo peger på, er, at det alene har været muligt at undersøge testenes effekt på elevernes faglige niveau med udgangspunkt i testen i dansk inden for læsning. Og det er jo rigtig glædeligt, at der er indikationer på, som der står i redegørelsen, at de her test i dansk inden for læsning – et vigtigt område – har bidraget til, at eleverne er blevet dygtigere. Men man skal bare huske, at det trods alt er et relativt begrænset grundlag for undersøgelsen af testenes samlede effekt på elevernes faglige niveau, også hvad angår de andre fag, når det kun er det resultat, der er her nu. Det er så også derfor, at jeg har sat i gang, at vi også får set på, hvad testens effekt er på elevernes faglige niveau på andre områder. Og det er sådan, at når vi når frem til foråret her nu i 2014, har vi tilstrækkelig mange informationer til, at vi kan se på resultaterne i forhold til matematik, og det vil selvfølgelig indgå i folkeskoleforligskredsens videre drøftelser.

Så skal man også, som flere har understreget, huske, at den her evaluering, vi har, er gennemført, kun 3 år efter at testene samlet har været i gang. Det skal man også have med, inden man drager alt for håndfaste konklusioner. Derfor har jeg også lyttet mig til, og det er jeg glad for, at alle er indstillet på, at det er vigtigt, at vi fremadrettet undersøger, hvordan de nationale test virker, og at vi derfor igen om 3-5 år kan lave en ny samlet evaluering af de nationale test – for at se på, hvad de har betydet for elevernes faglige niveau inden for de øvrige fag og kompetencer, som er omfattet af testene, og herunder også på, om de har været med til yderligere at styrke skolernes evalueringskultur.

En af de pointer, som jeg også er glad for at mange har fremhævet her, er, at en ting er at lave nationale test for at få en status, men det er jo ret beset ikke det vigtige. Det, der er det vigtige, er, at man bruger dem fremadrettet. Det er netop til en dialog og for at se, hvad det er, der skal til, for at eleverne kan blive endnu dygtigere der, hvor der er nogle udfordringer, eller i det hele taget der, hvor de har et potentiale, der kunne løfte dem endnu mere. Dermed også sagt, at noget af det, der er det centrale omdrejningspunkt i den folkeskolereform, vi har vedtaget i forligskredsen, er, at folkeskolen jo netop er en skole for alle. Det vil sige, at der skal være faglige udfordringer, også for de rigtig dygtige. De skal også blive endnu dygtigere, ligesom vi selvfølgelig altid skal have et fokus på der, hvor elever har det svært: Hvad skal der til, for at de kommer med?

Det er jo hele den her palet, som de nationale test skal være med til at styrke, og det er et redskab til, at alle elever bliver udfordret til at blive så dygtige, som de kan. Men alt det der med, hvordan vi kan gøre testene mere fremadrettede, så det er på den måde, lærerne bruger dem som værktøj, tror jeg er en af de ting, der er allervigtigst, for at de faktisk får den faglige værdi for eleverne. Vi vil komme til at drøfte, hvordan vi kan styrke det element, og der er jo nogle meget centrale redskaber i folkeskolereformen, der kan understøtte, hvordan de nationale test kan bruges fremadrettet. Derfor er det først forenklingen af fælles mål, som vi er i gang med, hvor de brede undervisningsmål bliver gjort til mere præcise læringsmål, som er et af værktøjerne til at forbedre den fremadrettede brug af resultaterne fra de nationale test for eleverne.

Det er hele det korps af læringskonsulenter, som netop er blevet ansat, dygtige praktikere, lærere, pædagoger og skoleledere, som med den solide praksisviden er ude at klæde skoler og kommuner på til bl.a. at arbejde med at understøtte evalueringskulturen, hermed også hvordan de nationale test kan bruges mere fremadrettet. Det er også det meget store kompetenceløft, der ligger i folkeskolereformen, hvor både lærere, pædagoger i skolen og ledere selvfølgelig skal løftes. Det er et af de store indsatsområder, at lærerne skal efteruddannes, sådan at de underviser i de fag, de har, svarende til linjefagskompetence, men i øvrigt også i nogle af de tværgående temaer, der er med til at gennemføre det faglige løft, som ligger i den nye folkeskole.

Der er nogle helt konkrete punkter, som redegørelsen også peger på, vi skal se på i forligskredsen. For det første er det, at vi ikke er kommet i mål med at være sådan helt skarpe på opgavernes kvalitet, herunder andelen af svære opgaver. Det vil vi komme til at kigge på, og det er også noget, som vi allerede har taget op med ministeriets Opgavekommission, for de har jo til opgave løbende at producere nye opgaver til testene, herunder også svære opgaver. Det er faktisk sådan her, at i løbet af de næste dage bliver der f.eks. afholdt et kompetenceudviklingsforløb for Opgavekommissionen, hvor fokus netop er på, hvordan der kan blive produceret flere svære opgaver, også til den opgavebank, der skal ligge på de nationale test. Det er også Opgavekommisionens formål at sikre, at alle opgaverne har en høj faglig og sproglig kvalitet, for det betyder også noget for, hvordan eleverne går til det, og hvordan det kan bruges fremadrettet. Det her kvalitetsarbejde bliver simpelt hen en af de centrale hovedopgaver for Opgavekommissionen, og det bliver hovedfokus for deres opgaver i skoleåret 2014-15.

Der er også nogle anbefalinger om placering af, hvornår de nationale test skal ligge, på hvilket klassetrin, og det synes jeg vi skal tage en åben drøftelse af i forligskredsen. Bl.a. er det jo oplagt, at i og med at det nu er besluttet, at alle elever skal have engelsk fra 1. klasse, så skal vi jo også tænke ind, hvor det rigtige tidspunkt er at gennemføre den nationale test i engelsk.

Noget af det, jeg også gerne vil drøfte med forligskredsen, er, at det har vist sig, at der er noget statistisk usikkerhed i testene. Det er noget, jeg har nævnt i redegørelsen, og det er noget, vi har taget fat i allerede, bl.a. ved at indbyde eksterne eksperter inden for statistisk metode til drøftelse af, hvordan vi kan komme den statistiske usikkerhed til livs, for det er der selvfølgelig ingen, der har en interesse i, og det kvalitetsarbejde er vi også gået i gang med og anser som rigtig vigtigt i forhold til, at der skal være den troværdighed omkring testene fremadrettet.

Noget af det, som man kan sige er den mere principielle diskussion om nationale test, har været, at de jo ikke måler alt. Og det er fuldstændig rigtigt, og det skal vi også have for øje. Det er jo nogle nedslagspunkter, men dog nogle vigtige nedslagspunkter i forhold til en række fag i folkeskolen. Men noget af det, som vi gerne vil se, er, om vi kan sætte nogle supplerende undersøgelser i gang med det formål at belyse færdigheder, som man ikke bare kan teste igennem de nationale test. Det er f.eks. evnen til selvstændig formulering eller evnen til problemformulering. Det er to rigtig vigtige elementer i det, som folkeskolens elever også skal have med sig i bagagen.

Så er der også spørgsmålet om, hvorvidt vi bør ændre de retningslinjer, der er i dag for anvendelse af f.eks. hjælpemidler under testaflæggelse, en diskussion, vi også gerne ønsker at tage i forhold til, som vi netop har sagt, at der skal være mulighed for, at man kan anvende hjælpemidler, f.eks. hvis man er ordblind og skal til folkeskolens afgangsprøve, altså at åbne mulighed for, at man kan det. Det bør vi også diskutere i forhold til de nationale test, ligesom vi også skal diskutere muligheder for fritagelse for test, som der også har været en diskussion af – det er noget, vi bør kigge på i fællesskab i forligskredsen.

Så summa summarum vil jeg faktisk tillade mig at sige tak for bemærkningerne, tak for, at der er en fælles fokus på en styrket evalueringskultur, den feedback, der skal være til eleverne, og at vi i den ånd bruger redegørelsen til at få nogle nationale test, der faktisk udvikler vores børn fagligt inden for det brede faglighedsbegreb, fagligt, personligt og socialt, for det er jo det, de skal bruges til. Det skal nemlig ikke bare være et værktøj, som ikke har en pædagogisk funktion, nationale test er netop et blandt flere værktøjer, der forhåbentlig er med til at gøre vores børn så dygtige, som de kan være. Vi har nogle vigtige indikationer her med redegørelsen, og jeg glæder mig til, at vi udvikler det med baggrund i den viden og de forbehold, som også ligger i redegørelsen.

Der er en kort bemærkning fra fru Karen Ellemann.

Lad mig starte med at takke ministeren for en ret fyldestgørende gennemgang af alle de elementer, der ikke alene har været drøftet, men som også er en del af redegørelsen og den evaluering, vi har so far. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens tanker om åbenhed om resultater. Altså, det er jo en kendt sag, at vi ideologisk står hver sit sted, i forhold til hvor meget åbenhed der skal være. Lad mig starte med at sige, at jeg er fuldstændig enig med ministeren, når det handler om, om den enkelte elevs resultater skal være offentligt tilgængelige. Nej, det skal den enkelte elevs resultater ikke. Så langt så godt, der vil vi være enige. Men har ministeren overhovedet nogen visioner om åbenheden om resultaterne, og hvordan den videndeling kan bringes i anvendelse?

Ministeren.

Jeg synes faktisk, det er et af de steder, hvor vi virkelig har fundet en meget fin balance, da vi lavede lovgivningen om de nationale test. Vi sagde: Det her er et pædagogisk redskab, der skal bruges på den enkelte elev. Det her skal ikke bruges til noget andet, og det er jo rigtigt, at der her er en uenighed mellem regeringen og oppositionen, for vi er ikke optaget af at lave nogle forsimplede ranglister, hvor et ministerium skal gå ind og blåstemple skoler og sige, at nu er de gode, fordi de leverer nogle bestemte resultater i de nationale test, og sige, at så har man de tre bedste skoler eller de tre dårligste skoler.

Jeg synes, der var en meget, meget uhensigtsmæssig debat, dengang den diskussion blev bragt på bane, med skoler, der helt uretmæssigt blev hængt ud som såkaldte dårligste skoler i Danmark. En af de skoler, der blev hængt ud, blev det, fordi den faktisk var rigtig god til at inkludere elever, der havde brug for særlig støtte. Det gjorde, at den måske ikke fik de bedste karakterer i de nationale test, men den var enormt dygtig til at løfte dem fagligt. Jeg synes faktisk, at vi skal have det pædagogiske sigte for øje.

Når det er sagt, er der jo fuld gennemsigtighed om elevernes karakterer til folkeskolens afgangsprøve, der er kvalitetsrapporter, og der er også omtaler af, hvordan det ser ud med de nationale test i forhold til den nationale præstationsprofil. Så der er rig mulighed for, at man overordnet kan bruge de nationale test til at vurdere, hvor der skal sættes ind, men det skal være det konkrete redskab i forhold til undervisningen, der er omdrejningspunktet, præcis sådan som de nationale test også endte med at blive udformet.

Fru Karen Ellemann.

Jeg har meget svært ved at forstå, hvordan åbenheden kan udelukke alt det andet, som ministeren redegør for. Altså, vi kan have en ideologisk diskussion om, om man decideret skal rangliste, og det er beklageligt, hvis en rangliste bruges til at udråbe nogle som tabere og andre som vindere, hvis man ikke ser på progressionen og ser på, hvordan det så har rykket sig, hvordan det har udviklet sig.

Men har ministeren overhovedet nogen visioner om, hvordan den tilgængelige viden alt andet lige kan skabe en åbenhed om resultaterne og et bedre syn på, hvordan progressionen er, altså om skoler rykker sig, om et klasseniveau forbedrer sig i de forskellige faglige discipliner?

Ministeren.

Noget af det, som vi jo er enige om i folkeskoleforligskredsen, er at have nogle få klare mål, og der følger vi faktisk progressionen, for et af målene er, at alle eleverne skal blive dygtigere år for år inden for nogle af de to store grundkompetencer, nemlig dansk og matematik. Vi kigger også særlig på, om de dygtige bliver dygtigere, og på, om dem, der har det svært, bliver løftet. Det kan vi gøre med de eksisterende redskaber, det kan vi gøre med de nationale test og med andre prøveresultater, som vi har.

Det viser bare, at vi har redskaberne til at kunne følge, om bl.a. folkeskolereformen lykkes, og det har vi jo en interesse i at den gør. Det skulle jo meget gerne være sådan, at alle elever bliver dygtigere, mere motiverede og gladere for at gå i skole. Derfor kan vi jo i forligskredsen tage debatten om, hvor det er, Venstre egentlig mener der ikke er gennemsigtighed nok. For der er rigtig meget gennemsigtighed om det, der er det centrale, nemlig at vi kan følge, om eleverne bliver dygtigere år for år.

Tak til undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.