Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forhandling om redegørelse nr. R 13:

Ministeren for by, bolig og landdistrikters regional- og landdistriktspolitiske redegørelse.

(Anmeldelse 25.04.2014. Redegørelse givet 25.04.2014. Meddelelse om forhandling 25.04.2014).

Forhandlingen er åbnet. Og jeg giver ordet til Venstres ordfører, hr. Thomas Danielsen.

Tak for det, formand. Vi behandler i dag regeringens landdistriktspolitiske redegørelse 2014. Vi har i Landdistriktsudvalget ikke haft nogen lovforslag siden sidste redegørelse, til gengæld behandler vi en redegørelse, der kommer langt omkring. Men landdistriktspolitiske udfordringer breder sig også til stort set alle ressortområder. Derfor er det af altafgørende betydning, at vi i Landdistriktsudvalget følger de øvrige udvalgs dagsordener tæt, så vi kan påvirke disse i en positiv retning for landdistrikterne. Det synes jeg sådan set også at udvalget klarer på ordentlig vis. Til gengæld undrer det Venstre, at landdistriktsministeren afviser at gå ind i flere sager. Det er uforståeligt, at man afviser at møde frem til samråd om finansieringsudfordringer i landdistrikterne med den begrundelse, at finansieringsudfordringer i landdistrikterne ikke er landdistriktsministerens ressortområde.

Det er også uforståeligt, at landdistriktsministeren ikke vil svare på § 20-spørgsmål om landdistriktsministerens holdning til, at staten centraliserer statslige arbejdspladser fra landdistrikterne, med den begrundelse, at centralisering af statslige arbejdspladser fra landdistrikterne ikke er under landdistriktsministerens ressortområde.

Til gengæld kan vi se af landdistriktsministerens redegørelse, at alt, der har en flig af landdistrikt over sig, godt kan komme med i landdistriktsministerens redegørelse. Det er også helt i orden og godt, fordi vi som sagt spænder bredt og vidt, men vi kunne godt tænke os, at landdistriktsministeren ville gå ind i flere landdistriktspolitiske sager.

F.eks. fremhæves det i redegørelsen, at det stigende udbud af brug af kommunikationsstrategier taler for rationalet om flere statslige arbejdspladser ude i landet. Det er Venstre enig i. Kystdirektoratet nævnes direkte som en af dem, der ikke spilder tiden på landevejene, og som om nogen uden problemer drives fra Lemvig Kommune. Men samtidig ønsker ministeren ikke at svare på spørgsmål om regeringens centralisering af dele af Kystdirektoratet til København. Derfor undrer det Venstre, at det kan figurere i redegørelsen fra landdistriktsministeren, men at man som landdistriktsminister ikke ønsker at svare på spørgsmål om det.

Venstre så gerne, at regeringen ud over kommunikationsteknologier også valgte at prioritere andre parametre som billigere husleje, lavere sygefravær, højere loyalitet osv. – alt sammen ting, som desværre ikke vægtes nok, når staten centraliserer statslige arbejdspladser eller vurderer, hvor statslige arbejdspladser skal ligge.

Et andet område, der behandles i redegørelsen, er kønsforskelle i de forskellige landsdele. Redegørelsen kommer ikke med noget svar på problemet, men Venstre opfordrer regeringen til at se på, hvor vi har og hvor vi fremadrettet placerer statslige arbejdspladser også i forhold til det her område. Undersøgelser viser, at det er kvinderne, der bestemmer, hvor familierne skal bo. De samme undersøgelser viser også, at kvinder ikke er parate til at pendle så langt som mænd – faktisk er kvinder i gennemsnit alene parate til at pendle en halv time. Og eftersom vi har en overvægt af kvinder i statslige stillinger, er det afgørende, hvor vi placerer de statslige arbejdspladser, da det betyder, at familier bosætter sig i nærheden af de statslige arbejdspladser.

Det betyder selvfølgelig også noget for skattegrundlaget, børn i folkeskolen osv., hvor de statslige arbejdspladser er. Faktisk betyder det, at en stor del af udviklingen derved også vil ske i nærheden af de statslige arbejdspladser. Derfor opfordrer Venstre også regeringen til at prioritere udflytning af statslige arbejdspladser højere, selv om man har stemt imod begge forslag fra Venstres side, som ellers understøttede denne positive udvikling.

En anden afgørende ting for, hvor det er attraktivt at bosætte sig, er planloven. Venstre er ikke begejstret for regeringens stramning af planloven og har givet udtryk for dette, siden regeringen gennemtrumfede den. Der er ingen i Folketinget, i kommunerne eller andre steder, der ønsker at undvære en planlov, men regeringens stramning betyder desværre, at områder skal styrtbløde, før man kan lempe planloven lokalt. Det er direkte skadeligt.

Miljøministeren har udtalt, at hun godt kan se, at der er problemer med planloven, som den er i dag, og har i den forbindelse sagt, at hun vil bede Naturstyrelsen om at se på, om man kan strække planloven lidt. Det er efter Venstres bedste overbevisning stærkt problematisk, at ministeren beder Naturstyrelsen om det. Det må være Folketinget, der skal bestemme de love, som Naturstyrelsen skal forvalte efter, og ikke Naturstyrelsen, der selv skal løbe rundt og forvalte i øst og vest efter forgodtbefindende. Det spænder ben for en positiv udvikling af moderne landdistrikter, som er attraktive at bosætte sig i.

Et andet område i redegørelsen er den fremtidige LAG-struktur. Venstre deler den holdning med landets lokale LAG'er, at det er meget ærgerligt, regeringen har lanceret det her forslag. Det er noget, vi politisk har arbejdet rigtig meget med, hvorfor det er uforståeligt, at regeringen alene ændrer på det, der i dag er velfungerende, altså ude ved de lokale LAG'er, men ikke det, der er hovedproblemet, altså selve systemet og de alt for lange bureaukratiske behandlingstider fra centralt hold.

Til gengæld tvinger man lokale LAG'er til at opløse sig for at danne sig igen i en unaturlig struktur. Derudover siger man til andre områder, at fordi de har en stor hovedby, kan de ikke længere lave LAG-projekter ude i landområderne langt væk fra hovedbyen. Socialdemokrater rundt omkring i landet undrer sig også over, hvor deres landdistriktsområder pludselig er blevet af, eftersom de ikke må kalde sig det mere.

Det kan Venstre ikke stemme for, hvilket vi jo så heller ikke skal, da det er noget, regeringen har besluttet på egen hånd. Derudover vil regeringen fortsat ikke orientere fiskeri-LAG'erne om, om de har nogen fremtid. Det er ellers en ordning, der har skabt mange spændende arbejdspladser i landdistrikterne helt ude ved kysten, arbejdspladser, der understøtter vores position som en af verdens største fiskerinationer.

For at det ikke skal være løgn, fremhæver redegørelsen det som noget positivt, at regeringen stort set vil lukke Kattegat for fiskeri. Der står direkte, at det skal blive til gavn for lokalsamfundene. Det er måske som museumslandsbyer. Det er ren gift for både øer som Læsø og fiskerihavne på fastlandet med den megen følgeindustri. Det rammer især de mindre havne hårdt, havne, som regeringen i forvejen er ved at lukke på grund af et nyt forslag om lodsloven, som betyder, at mindre havne, som alle ligger i landdistrikterne, skal have lukket halvdelen af døgnet.

Det angreb på de mindre havne kommer ud af den blå luft, til trods for at man har bedt de selv samme havne om at investere i terrorsikring m.m. på lige vilkår med resten af havnene i Danmark. Jeg må bare gøre regeringen opmærksom på, at en lille havn for en lille by er lige så vigtig som en stor havn for en stor by. En lille havn i Struer bidrager rent faktisk med 64 mio. kr. årligt til Struer Kommune, og det er man altså ved at spænde ben for nu.

Jeg ved godt, at det her lovforslag ligger inden for landdistriktsområdet, men jeg vil alligevel opfordre landdistriktsministeren til at tage erhvervs- og vækstministeren ved vingebenet og spørge, hvad i alverden det er, han har gang i. I stedet skal man understøtte de mindre havne og landdistrikterne, f.eks. gennem Venstres forslag om, at mindre skibe kan nøjes med at betale EU's minimumssats for elafgift på landstrøm, hvilket både vil bidrage til statskassen og sikre et bedre miljø. Det er noget, som især de mindre øfærger vil have stor glæde af.

Det kunne f.eks. også være ved at regulere sælbestanden til et bæredygtigt niveau, så der både er plads til fiskere og til sæler, hvilket ikke koster mere end få gram bly; f.eks. ved at støtte Venstres forslag om generationsskifte til yngre fiskere, så vi fortsat kan udvikle fiskerierhvervet og omsætningen på havnene, hvilket heller ikke koster statskassen en krone; f.eks. ved at droppe lukningen af Kattegat, hvilket statskassen og de mange følgeerhverv kun ville have glæde af; eller f.eks. ved en liberalisering af planloven, som ville skabe en positiv udvikling, hvilket også er omkostningsneutralt. Det kunne også være ved at prioritere udflytning af statslige arbejdspladser osv. osv.

Men det er klart, at det kræver et stort engagement inden for de mange ressortområder. Det har vi også været heldige med nu og da. F.eks. er vi i Venstre glade for, at vi sammen med regeringen gik med til et forhøjet pendlerfradrag i landdistrikterne, selv om det nok ved en fejl ikke fremgår af redegørelsen fra ministeren, at Venstre var med. Vi glæder os også over den øgede mobilitet, der er kommet i forhold til beslutningen om Holstebromotorvejen, som sikrer vækst og som sagt øget mobilitet.

Togfonden DK er med i redegørelsen, hvilket jeg tror er en fejl, i og med at den mest af alt bare kører hen over landdistrikterne, men vi glæder os over, at regeringen har lyttet til både landdistrikterne og sådan set også Venstre i forhold til fleksboligordningen, som passer os rigtig godt. Det er et skridt i den rigtige retning, om end vi anerkender, at virkningerne nok er begrænsede.

Derudover er vi glade for, at man fortsat kystsikrer. Når man uddeler arkitekturpriser, kan der også indstilles huse i landdistrikterne. Og når regeringen iværksætter grøn omstilling ude i kommunerne, må landdistriktskommunerne også godt indgive ansøgninger. Det sidste par bemærkninger var måske lidt humoristiske, men som jeg indledte med at sige, er vores arbejde i dette udvalg noget, der rækker bredt ud, hvilket redegørelsen selvfølgelig også bærer præg af. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak. Ordføreren kommer langt omkring i sin tale, og det skal man jo også, når man snakker om en redegørelse, der drejer sig om hele landdistriktsområdet. Jeg tænker, at noget af det, som ordføreren påpeger, en væsentlig del, jo er problemstillinger, som, hvis ikke de er fremkommet på grund af, så i hvert fald har eksisteret under den tidligere regering også.

Ordføreren bruger et meget kraftigt ordvalg i forhold til LAG'erne, og det er jo noget, der direkte har noget med vores landdistriktsminister og hele det her område at gøre. Jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvis det forslag, der nu ligger, i forhold til den måde, som LAG'erne skal være indrettet på, ikke skal være der, hvad er det så, der skal være i stedet for? Jeg kan jo forstå, i forhold til alle de møder, deputationer, samråd og diskussioner, vi har haft i udvalget, at det hele har været noget skidt. Så undrer det mig jo nu, at ordføreren faktisk står her og siger, at man bare skal rulle det hele tilbage igen og så holde fast i det. Det kunne jeg godt tænke mig at få en forklaring på.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er godt, du spørger til det, hvis du har forstået det på den måde. ( Første næstformand (Bertel Haarder): Ikke direkte tale). Undskyld, formand. Det er godt, ordføreren spørger til det, hvis ordføreren har forstået det på den måde. Det er sådan, at det, som Venstre finder beklageligt ved det nye LAG-udspil, er, at man går ind og ændrer på en struktur, som er utrolig velfungerende i dag. Man går også ind og siger, at der er nogle landdistriktsområder, som ikke mere kan få LAG-midler, fordi de tilfældigvis hører under en storby som f.eks. Esbjerg eller Herning. Det finder vi meget problematisk, for selvfølgelig er der også landdistriktsområder i en kommune som Herning eller en kommune som Esbjerg. Derfor ønsker vi egentlig i forhold til selve strukturen, at man holder fast ved den oprindelige struktur, og at man får nedsat en arbejdsgruppe, som kan gøre noget ved selve det, der er problemet, nemlig systemet, de bureaukratiske sagsbehandlingstider – det er også alt for lange sagsbehandlingstider. Det er det, som vi finder problematisk i forhold til LAG'erne.

Lennart Damsbo-Andersen.

Men vi er jo ikke spor uenige om, at der er nogle kæmpestore fejl i det system, vi har haft, og det tror jeg er blevet påpeget rigtig meget, f.eks. de alt for lange sagsbehandlingstider og det faktum, at der rent faktisk også er alt for mange fejl i de ansøgninger, der kommer ind. Og det betyder så, at der er endnu længere sagsbehandlingstid, fordi man så skal have styr på dem. Men jeg noterer mig jo, at der er kommuner i Danmark, der aldrig har været LAG-kommuner, og som har glimrende politikker for, hvordan man udvikler sine landdistriktsområder.

I det seneste nummer af Danske Kommuner – det er først kommet hos os i dag – er der en glimrende artikel om, hvordan man i Kolding Kommune har en aktiv politik for, hvordan man håndterer landdistrikterne og landsbyerne, og hvordan man udvikler dem. Det er jo en kommune, hvor man har en stor by med masser af fremdrift, og hvor man går ind og arbejder med det her. For mig at se er de kommuner, som nu er taget ud som LAG-kommuner, f.eks. Esbjerg, i nøjagtig samme situation. De bliver nødt til at sætte sig ned og finde ud af, hvordan de så håndterer det; de kan ikke længere læne sig tilbage og tro, at det er staten, der skal håndtere det hele, de må selv tage et medansvar.

Ordføreren.

Jeg ved ikke helt præcis, hvad spørgsmålet var. Men i forhold til det indledningsvise om det administrative vil jeg sige, at det er lidt paradoksalt, at private fonde, også store private fonde, sagtens kan håndtere de her bagateller, som man ikke kan finde ud af at håndtere ved LAG'erne. Det synes vi der skal gøres noget ved, det er ikke holdbart, og det er jeg sikker på at både regeringen og ordføreren er enig med mig i.

I forhold til at regeringen nu går ind og siger, at der hverken findes landdistriktsområder i Herning eller Esbjerg eller i andre områder, tror jeg, at de lige skal kigge tilbage til deres bagland, for der er man i hvert fald uforstående over for, at regeringen lige pludselig mener, at man ikke skal kunne lave LAG-projekter i de områder.

Hr. Christian Friis Bach har en kort bemærkning.

Tak for det. Man må sige, at denne regering overtog et LAG-program, som i forhold til en række centrale kriterier absolut ikke har været så velfungerende, som det kunne være, og den har nu sat sig for netop at skabe et LAG-program, som er fokuseret, koncentreret og effektivt, og som med mindre bureaukrati og bøvl kan støtte det lokale engagement rundtomkring i landet. Men det kræver jo også midler. Den tidligere regering valgte jo, må man sige, en sådan meget begrænset tilgang til det, man kalder modulering, det vil sige overførsel til de programmer, som i virkeligheden kan udvikles til gavn for landdistrikterne, mens Venstre fastholdt, at det var den direkte støtte til landmændene, der var det centrale.

Derfor vil jeg høre ordføreren, hr. Thomas Danielsen, om Venstre ønsker en styrket modulering, altså en styrket overførsel fra søjle 1 til søjle 2, i den europæiske støtte til landdistrikterne og landbrugsområdet, for netop at kunne videreudvikle LAG'erne, for netop at kunne videreudvikle den støtte, som kan komme landdistrikterne til gavn. Ønsker Venstre en øget modulering fremadrettet?

Ordføreren.

Venstre ønsker den samme struktur, som man havde tidligere, vi ønsker den samme finansiering, som man havde tidligere. Og så ønsker vi i forhold til FLAG'erne, altså fiskeri-LAG'erne, at regeringen bare positivt giver udtryk for, at ja, man vil dem gerne, man vil gerne fiskeri-LAG'erne. Det er helt fint, at man venter med at få overblik over de præcise økonomiske rammer til efteråret, men giv dog for pokker udtryk for, at man vælger, at man også gerne vil satse på dem, og at det er nogle vigtige arbejdspladser i nogle vigtige områder, som man kan lave. Og derfor er vores opfordring sådan set bare, at regeringen giver udtryk for, at man vil imødekomme dem med et ukendt beløb.

Hr. Christian Friis Bach vil følge op. Værsgo.

Jeg tror ikke, ordføreren helt forstod den sådan grundlæggende mekanisme her. Det har jo været meget begrænset, hvad Venstre har ment skulle overflyttes fra den direkte landbrugsstøtte til det, der kan bruges i landdistriktsprogrammer, og det begrænser muligheden for både at give støtte til miljøteknologi i landbruget, men også for at videreudvikle LAG'er og FLAG'er. Men jeg spurgte ikke om LAG'er og FLAG'er; jeg spurgte om den helt overordnede mekanisme: Ønsker Venstre fremadrettet, nu, når vi skal udmønte den europæiske landbrugsstøtte, at modulere mere, det vil sige overflytte fra søjle 1 til søjle 2, overflytte til den del, der kan bruges til at støtte landdistrikterne? Det er et meget centralt spørgsmål, da det skal afgøres nu her: Ønsker Venstre øget modulering?

Ordføreren.

Det er sådan set ikke særlig centralt, for Venstre får ikke særlig meget indflydelse på lige nøjagtig det spørgsmål. Men Venstre er forbeholden i forhold til at tage fra den direkte støtte. For man skal jo huske på, at man tager midler fra et landbrug, som er i konkurrence med landbruget i andre lande, og derfor er vi meget forbeholdne over for at forringe dansk landbrugs konkurrencevilkår. Så derfor er det, at jeg giver udtryk for, at vi ønsker den samme finansieringsmodel, som der har været tidligere, og at man ikke forringer dansk landbrugs konkurrenceevne.

Så er det hr. Henning Hyllested.

Tak for det. Vi er formentlig enige om, at de problemer, som i dag i høj grad er opstået i vores landdistrikter, jo også er skabt af den globale trend, der hedder, at man vandrer ind fra land til by. Det sker over hele verden, det sker også i Danmark, og det er jo de problemer, som vi sådan ligesom prøver at løse eller i hvert fald finde nogle mere eller mindre midlertidige eller varige løsninger på. Jeg tænker bare, om ordføreren vil svare mig på: Har man ikke selv fra ordførerens partis side og fra den regerings side, som man var en del af før 2011, bidraget til at give den udvikling, i hvert fald i Danmark, et boost med de der kæmpemæssige centraliseringsreformer, som der i virkeligheden var tale om med kommunalreform og domstolsreform og politireform, og jeg skal give dig?

Ordføreren.

Det er korrekt, at Venstre har stået bag mange reformer, også mange store reformer, som vi så har glæde af i dag. I forhold til om man skal kalde dem centraliseringer eller effektiviseringer, er Venstres holdning, at vi ikke har noget imod stordrift. Der er sund fornuft i stordrift. Vores kommunale sektor eller offentlige sektor generelt skal ikke jo fastholdes i oldtiden, samtidig med at samfundet omkring den går videre. Derfor støtter vi sådan set stordrift i Venstre. Vi mener bare, at centraliseringer godt kan foregå ude i landet, i stedet for at man altid centraliserer til København, som vi desværre har set den her regering gøre i meget høj grad.

For vi må bare huske på, at noget af det, der er den vigtigste forudsætning for, at et landdistrikt er attraktivt at bo i, først og fremmest er arbejdspladser, ikke nedrivningspuljer eller andre vigtige områder. Det er arbejdspladser, som er hovedforudsætningen. Og derfor er vi kede af, at regeringen er ved at centralisere mange af de arbejdspladser, som vi lige har flyttet ud i landdistrikterne, som f.eks. miljøcentrene m.m. Vi har haft gode erfaringer med at flytte SKAT, den digitale tinglysning, Sikkerhedsstyrelsen, ja, og så også miljøcentrene ud i landdistrikterne. Derfor er det ærgerligt, at vi ser, at man er i færd med at centralisere flere af de statslige arbejdspladser i øjeblikket.

Henning Hyllested.

Jo, men er ordføreren ikke enig med mig i, at det, vi trods alt snakker om her – når vi snakker om lokalisering af statslige arbejdspladser og den slags ting – i virkeligheden er, hvad skal man sige, lappeløsninger eller forsøg på at lappe de værste skader efter den globale trend, som jeg talte om før, som er i gang. Hvad er egentlig Venstres bud på at vende hele den udvikling – ikke bare lappe og slukke brande, men at vende udviklingen? Har det ikke noget med bosætning at gøre, lokalisering af arbejdspladser i det hele taget, lokal produktion og den slags ting? Der synes jeg ikke rigtig jeg hører noget bud fra Venstre. Tværtimod synes jeg, som jeg sagde før, at man har bidraget til at booste udviklingen i afvandring fra land til by.

Ordføreren.

Der er jeg ikke enig med ordføreren på nogen måde, hverken i, at vi har boostet udviklingen, eller at jeg ikke har givet udtryk for, hvad Venstre vil på det her område.

Stordrift er ikke noget problem i sig selv. Vi skal bare lave den decentral i stedet for konstant at centralisere i landets største byer, for det er virkelig skadeligt. Men jeg har også givet udtryk for, at det, Venstre gerne vil for at sikre moderne og attraktive landdistrikter, der er værd at bo i, er at liberalisere planloven; det er at få nogle særregler for øfærgerne eventuelt, som både kunne sikre bedre miljø og bidrag til statskassen. Vi skal sikre arbejdspladserne i form af generationsskifte inden for flere brancher. Vi skal sikre udflytning af de statslige arbejdspladser.

Vi kunne også gå ind og åbne teleforliget fra 1999 og på den måde måske sikre bedre bredbåndsdækning eller mobiltelefoni i landdistrikterne. Vi kunne sikre bedre mobilitet ved at gå ind og kigge på kørekort til yngre både til knallert og motorcykel. Vi kunne f.eks. kigge på lighed for lodsloven m.m., som ville styrke eller i hvert fald ligebehandle små havne og store havne, og så kunne vi komme med et LAG-udspil, som både tager højde for land-LAG'erne og fiskeri-LAG'erne.

Tak. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at takke ministeren for by, bolig og landdistrikter for den skriftlige redegørelse, der danner udgangspunkt for den her debat.

Redegørelsen gør på den ene side status over de seneste års initiativer til gavn for landdistrikts- og yderområder, og på den anden side beskriver den den aktuelle situation og udvikling i de områder. Det er meget vigtig viden, som vi kan tage med os videre, når vi skal sikre et Danmark i balance. For det er nemlig Socialdemokraternes målsætning, at vi får et balanceret Danmark, både i forhold til økonomi, men også i forhold til distance mellem by og land. Vi skal sikre, at der er gode levevilkår i vores landdistrikter, og det mener jeg sådan set også redegørelsen viser at regeringen gør en indsats for.

Men hvis vi starter med status og de udfordringer, som landdistrikterne står over for i dag, så er det for mig tydeligt, at landdistrikterne står over for nogle markante udfordringer, som skal anerkendes og tackles fra politisk hold.

For det første er der tale om konjunkturudfordringen. Hele verden har været ramt af en international krise, hvilket har betydet svage konjunkturer. Det har særlig ramt yderområderne, hvor vi kan se, at landdistrikterne længere væk fra de største byer har været hårdere ramt på f.eks. beskæftigelse end resten af landet.

For det andet er der tale om en demografisk udvikling og udfordring. Det betyder både, at befolkningstallet er dalende, men også, at der er socioøkonomiske problematikker så vel som en underrepræsentation af kvinder blandt de yngre grupper. Derudover kan vi se, at landdistrikterne generelt har et lavere uddannelsesniveau end resten af Danmark.

Med den slags tal er det nemt at male fanden på væggen for Danmarks landdistriktsområder. Heldigvis synes jeg, at der er mange grunde til at være optimistisk på vegne af de danske landdistrikter. Det allervigtigste er faktisk det lokale engagement, fællesskabet og iværksættermentaliteten, som sammenlignet med større byer er ganske stor i de danske landdistrikter og yderområder. Det er kvaliteter, som det naturligvis kan være svært at sætte tal på.

Nu kommer jeg selv fra et landdistrikt, og jeg kender den lokale kultur, hvor man tager sager i egen hånd og i fællesskab finder løsninger, når behovene opstår. Ved at starte lokalt og med en passion for at udnytte de unikke og lokale kvaliteter kommer man rigtig langt. Den passion har man i landdistrikterne, og det skal vi heller ikke glemme i debatten.

Derudover mener jeg, at landdistrikts- og yderområder er hjulpet godt på vej af en regering, der igennem en fast og ambitiøs indsats har sat fokus på at forbedre forholdene netop i landdistrikterne og yderområderne i Danmark. I forhold til uddannelsesniveau og beskæftigelse er det jo tydeligt, at vi har en uddannelsesregering, der senest i sit udspil om den nye beskæftigelsesindsats har lagt vægt på et markant uddannelsesløft af ufaglærte, og det vil virkelig komme landdistrikts- og yderområderne til gavn.

Derudover kommer erhvervsskolereformen og folkeskolereformen, og senest har vi i forbindelse med »Vækstplan DK« målrettet pengene til at løfte ufaglærte og faglærte og til en ekstra indsats for de ca. 500.000 danskere, der har læse- og stavevanskeligheder. Det giver rigtig god mening. Danmark har brug for dygtig faglært arbejdskraft i landdistrikterne bl.a. i forbindelse med nogle af de store anlægsprojekter som eksempelvis Femern Bælt-forbindelsen.

Derudover er der en lang række andre regeringsinitiativer for landdistrikter og yderområder i gang, bl.a. vækstplanerne for fødevarer og turisme. Jeg skal ikke nævne dem alle her, for de står ganske udførligt beskrevet i redegørelsen. Men der er nogle enkelte, som jeg mener fortjener et par ord med på vejen.

Med aftalen om Togfonden DK skaber regeringen et historisk løft, så den danske jernbanetrafik binder Danmark bedre sammen. Det betyder naturligvis, at selv om den geografiske afstand er uændret, vil transporttiden til større byer og dermed arbejdspladser fremover være mindre for borgere i landdistrikterne.

Med nedrivningspuljen har vi samlet sat 400 mio. kr. i 2014 og 2015 af til at nedrive og istandsætte dårlige boliger i byer med færre end 3.000 indbyggere og i landdistrikterne.

Med det seneste forsvarsforlig søger regeringen ligeledes at flytte statslige arbejdspladser ud af København og ud i landdistrikterne.

Med den nationale akutlægehelikopterordning og et styrket akutberedskab afsatte vi omkring 200 mio. kr. til at sikre dækning af akutlægehelikoptere samt til en styrket akutindsats i form af bl.a. akutbiler og akutlægebiler i landdistrikterne.

Med landdistriktsbestemmelsen i planloven bliver der bedre mulighed for at drive virksomhed i landdistrikterne.

Det er bare et fåtal af nedslagspunkter, som alt i alt peger på en indsats, der konkret og målrettet søger at forbedre vilkårene i Danmarks landdistrikter og yderområder. Arbejdet er bestemt ikke slut, men initiativerne mener jeg bestemt at vi godt kan være stolte af.

Sluttelig vil jeg godt nævne det store arbejde med LAG'erne. Som jeg ser det, hænger den store foretagsomhed og passion for lokalområdet i landdistrikterne naturligvis sammen med behovet for en effektiv og velfungerende ordning for de lokale aktionsgrupper. Det er herfra, at vi som samfund netop kan støtte op om de lokale initiativer, som det vrimler med i de danske landdistrikter. Derfor er det jo en god nyhed, at der er knap 94 mio. kr. klar til uddeling i 2015. Det kan være gnisten, der tænder ildsjælene i Danmarks landdistrikter.

Så meget desto mere underligt er det jo at høre Venstre stå her på talerstolen i dag og sige, at de ikke ønsker, at der skal gives flere penge til landdistrikterne. De ønsker ikke at omfordele, så man sikrer, at de dele af landdistrikterne, der har størst behov, får flest penge. Den diskussion kan vi nok tage efterfølgende.

Alt i alt handler det her jo om at få skabt en bedre balance i Danmark, så det bliver muligt at bo og leve i landets landdistrikter og i yderområder. Det skal der være plads til, og det mener jeg også regeringen har arbejdet målrettet og ambitiøst på at sikre. Så igen takker jeg ministeren for hans redegørelse og siger tak for ordet.

Der er en stribe korte bemærkninger, først fra hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det. Man må sige, at ordføreren i hvert fald roser det, der kan roses i den her redegørelse. Jeg ved godt, at det jo er en helt bunden opgave for hr. Lennart Damsbo-Andersen. Når man er i et regeringsbærende parti, er man, næsten uanset hvad regeringen kommer med, som ordfører tvunget til at stå og rose det. Det kan være et hårdt liv.

Men alligevel, når nu ordføreren går så vidt som til at inddrage Togfonden DK i den her sag og påpeger, at det skulle være en landvinding, må jeg sige, at det er en togfond, der øger beskatningen, og som sikrer hurtigere drift imellem de største byer i Danmark. Hvordan kan det komme med som en ros i en landspolitisk redegørelse om landdistrikter? Det er jeg imponeret over.

Ordføreren.

Det kan det meget nemt. Nu taler jeg af egen erfaring, fordi jeg bor i et landdistrikt. Jeg kan se det helt tydeligt på togforbindelserne, derfra hvor jeg bor, og så til f.eks. Jylland, Fyn eller København. De bliver væsentlig hurtigere. Det vil sige, når jeg bor på Lolland, vil jeg være i stand til at pendle på arbejde i Odense. Det kan jeg ikke i dag. Derfor.

Leif Mikkelsen.

Nu taler vi sådan set om landdistrikter, som er store, hvor der er langt mellem husene osv., og hvor vi udmærket ved at det næsten er livsnødvendigt for en familie at have mere end en bil for at klare hverdagen med børnehentning osv. Og så øger man beskatningen og fjerner måske arbejdspladser fra Danmark for at sikre en togfond. Hjælper det derude, hvor det virkelig er landdistrikt? Ville f.eks., som Liberal Alliance foreslår, en fjernelse af registreringsafgiften ikke hjælpe betydelig mere i landdistrikterne end en togfond, der virkelig sætter skinnerne på plads imellem de største byer i Danmark? Det er bare, for at vi roser det, der roses skal, og ikke tager den her regering til indtægt for alt mellem himmel og jord.

Ordføreren.

Det er meget interessant at få registreringsafgiften blandet ind i landdistriktsredegørelsen. Det synes jeg da.

Jeg er nu af den opfattelse, som jeg prøvede at forklare, at der er mange aspekter i det at bo på landet, og et af aspekterne er, at man har mulighed for at bo et sted og arbejde et andet sted. Det er jo rigtigt, som hr. Leif Mikkelsen siger, at det at køre i bil kan være en vigtig betingelse for, at man kan komme af sted, men hvis man skal langt og man skal derhen hurtigt, så er det langt bedre at køre i tog end at køre i bil. Det tør jeg godt et hundrede procent skrive under på, for jeg rejser til København hver uge. Det vil jeg godt skrive under på.

Derfor er den indsats, der bliver gjort med Togfonden DK, afgørende for, at dem, der ønsker – det kan være højtuddannede – at bo på landet og arbejde i de byer, hvor de større arbejdspladser er, hurtigt kan komme derhen. Der er kun toget en løsning.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Jeg vil lige høre til LAG-programmet og inddelingen af de der LAG-områder. Jeg kan simpelt hen ikke få ind i mit hoved, hvordan det kan være en hensigtsmæssig inddeling, man foretager nu, når man piller store kommuner – Venstres ordfører var sådan set inde på det – som f.eks. Herning, Esbjerg, Vejle og Ringsted, som har meget, meget store landdistriktsområder i deres kommuner, ud af LAG-programmet. Det kan jeg ikke forstå skulle være særlig hensigtsmæssigt, og jeg kan slet ikke forstå, at det kan være en fornuftig udvikling, man der sætter i gang i de kommuner. Eller man sætter rettere sagt udviklingen i stå i de kommuner.

Ordføreren.

Jeg tror, det er lidt voldsomt at sige, at man sætter udviklingen i stå i de kommuner. Jeg tror, hr. Henning Hyllested undervurderer de kræfter, der er i de kommuner, i forhold til hvad man kan håndtere. Udvælgelseskriteriet for det nye LAG-program er jo netop sat med henblik på at sikre, at de kommuner og de områder, hvor man har de største problemstillinger, også er dem, der får midlerne. Det er der, hvor staten går ind og støtter. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de kommuner, som hr. Henning Hyllested her nævner, i kraft af at de har så store byer, hvor de har så store økonomier, økonomisk er i stand til selv at lave deres eget program for, hvordan de udvikler deres landdistrikter.

Henning Hyllested.

Det er de da muligvis, men hvis man tager kommuner som Esbjerg, Ringsted eller Silkeborg, kan man jo se, at der er store dele af de kommuner, hvor store arealer, store dele kategoriseres som landdistrikter længere væk fra de store byer. Der er vel også tale om en eller anden form for ligestilling. F.eks. for Esbjerg Kommunes vedkommende ved vi jo, at der foregår et flot samarbejde langs Vadehavet. Nu får man pludselig sådan et mærkeligt hul mellem Tønder og Varde og for den sags skyld også Fanø Kommune. Det er da ikke hensigtsmæssigt, og det er da ikke på nogen måde fornuftigt efter min bedste overbevisning.

Ordføreren.

Jeg ved jo, at der er mulighed for at have samarbejder hen over kommunegrænser, også ind over grænser til kommuner, som ikke er LAG-kommuner. Der har man mulighed for at lave fælles projekter, så derfor kan man jo godt række ind over de grænser, som hr. Henning Hyllested taler om her, til nabokommuner, som så er LAG-områder.

Men jeg vil godt vende tilbage til det andet og sige, at jeg virkelig er af den overbevisning, at hvis man smører det her tyndere ud, end man gør i dag, så vil det betyde, at de kommuner, der f.eks. er i økonomisk fremdrift og har økonomisk mulighed for selv at understøtte deres landdistrikter, skal have penge fra kommuner, der for at sige det rent ud virkelig er på den. Jeg kan bare nævne Lolland, hvor jeg selv kommer fra, og Guldborgsund Kommune. De vil så skulle aflevere penge til Esbjerg, som i virkeligheden selv har penge til at føre en landdistriktspolitik.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak for det. Ordføreren var inde på, at Venstre ikke ville være med til at sætte penge af til landdistrikterne. Det er jo lodret forkert. Vi har netop lige før jul siddet og forhandlet en aftale på plads ovre i ministeriet, hvor Venstre jo klart har været med til at sætte penge af til landdistrikterne både i 2014 og 2015, og det vil jeg gerne bede ordføreren om at bekræfte som det første.

Når vi så kan konstatere, at der er penge på området, gælder det om at få det til at fungere så effektivt som muligt, og der er det jo velkendt, at administrationen af området har, om jeg så må sige, en række mangler, og derfor har vi også opfordret til at få den forenklet. Men det gør ikke, at man nødvendigvis skal ændre landkortet, for så er det, man lige præcis trækker, om jeg så må sige, initiativerne væk, som vi jo også hører fra flere forskellige. Så var det ikke en idé at prøve at lade landkortet se ud, som det gør nu, og bevare den inddeling, der er nu, og så prøve at få et fokus på at få administrationen forenklet, sådan at det kommer til at fungere mere effektivt? Det burde jo være vejen at gå.

Ordføreren.

For at tage det sidste først vil jeg sige, at jeg ikke tror, at der overhovedet er nogen, der er uenige i, at der skal være en meget bedre og mere effektiv administration af de her midler. Der bliver også arbejdet benhårdt – det kan ministeren nok redegøre meget bedre for – for at få det meget mere på plads og få det til at fungere effektivt og smidigt, så alle får en bedre behandling, en hurtigere sagsbehandling og også får svarene hurtigere.

Men til det første, som spørgeren spørger ind til, vil jeg sige, at jeg lige har siddet og lyttet til ordføreren fra Venstre. Han bliver spurgt direkte, om Venstre ville være klar til at flytte midler. Man kan sige, at det her område jo både dækker landbrugsstøttemidler og LAG. Dybest set handler det om, hvordan pengene skal fordeles, og det er jo korrekt, at Venstre har siddet med ved forhandlingsbordet og har været med til at lave aftalen. Det er fuldstændig rigtigt, men jeg hører jo også, at ordføreren siger, at man ikke er indstillet på at flytte flere midler over til LAG-området, så der er de penge, der er, og Venstre vil ikke være med til at flytte flere.

Erling Bonnesen.

Jeg er glad for, at ordføreren bekræfter, at Venstre har været med til at sætte penge af for 2014 og 2015, som det ligger nu. Det er jo en klar understregning af, at Venstre er med til at finansiere landdistriktsprogrammet. Sådan er det. Med hensyn til knasten og problemet venter vi jo sådan set på regeringen, for vi vil ikke være med til at udhule landbrugets konkurrenceevne yderligere og jage arbejdspladser ud af landet og så bare være med til at finansiere miljøprojekter, som burde finansieres på anden måde. På den måde skader man jo sådan set landdistrikterne indirekte. Så bliver det jo gyngerne og karrusellerne med et negativt slutresultat. Det må regeringen stå på mål for, så vi venter.

Men jeg mangler stadig væk ordførerens svar på, om det ikke var meget klogere, at vi kiggede på organiseringen og så lod det landkort, altså den inddeling, der er, ligge nu, sådan at de lokale ildsjæle netop kunne få lov til at sætte dagsordenen, som de sådan set har fået til at fungere godt, og så få et fokus på at få det her administrationsbøvl forenklet. Det burde jo være muligt.

Ordføreren.

Jeg tror godt, at den her regering kan finde ud af at gøre to ting på en gang, nemlig både at sørge for, at vi får en bedre måde at administrere på, og samtidig også lave, sådan som det også er lagt frem, en anden inddeling. Jeg forstår slet ikke, at man kan sige, at det hele kommer til at dø i de kommuner, der er nævnt her.

Jeg ved godt at jeg ikke må nævne Danske Kommuner, som vi har fået her i dag, men nu tager jeg det frem alligevel, for der er en glimrende artikel, der beskriver, hvordan man i Kolding Kommune, som aldrig nogen sinde har haft del i LAG-midlerne, har en fuldstændig klar politik for, hvordan man sikrer, at der er et liv i landdistrikterne, hvordan man sikrer, at de enkelte landsbyer rundtomkring er aktive. De har masser af beskrivelser af, hvordan tingene foregår. For mig at se er det ikke sådan en eller anden jubelhistorie, men det handler i virkeligheden om, at man som kommune skal tage et ansvar for, hvordan ens landdistrikter udvikler sig, og det kan man også godt gøre, selv om man ikke får LAG-midler.

Jeg føler trang til at oplyse, at LAG betyder lokale aktionsgrupper.

En kort bemærkning fra hr. Peter Juel Jensen.

Tak. Jeg hørte jo også, hvordan ordføreren i meget fine vendinger skamroste Togfonden DK. Jeg har et lillebitte spørgsmål til ordføreren: Hvordan kommer Togfonden DK til at gavne Bornholm?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, at hvis man kun kigger på Bornholm, kommer Togfonden DK ikke til at gavne Bornholm. Der tror jeg at det er andre ting, der skal til. Jeg forstår godt, hvad spørgeren vil ind til, men nu kan han jo få lov til at fortsætte sit spørgsmål, når jeg nu stopper.

Peter Juel Jensen.

Jeg synes bare, at ordføreren i sin tale kom ind på, at Togfonden DK vil være med til udvikle og sikre beskæftigelsesmuligheder og muligheder for at bo ude i landdistrikterne. Og så tænkte jeg, at et typisk landdistrikt vel er Bornholm. Det er vel nok et af de steder i landet, som har de største udfordringer, og som opfylder flest af kriterierne for at være et typisk landdistrikt. Men jeg er meget enig med ordføreren i, at regeringen, da den lavede Togfonden DK, fuldstændig så bort fra, hvad der kunne være med til at skabe vækst og arbejdspladser på Bornholm.

Bornholm har jo sådan ad flere omgange prøvet at sige: Når nu resten af landet får bedre tog gennem Togfonden DK, kunne man så ikke i et appendiks til Togfonden DK sikre, at der blev nogle bedre forhold for de pendlere, der nu pendler frem og tilbage mellem Bornholm og den nærmeste kommune, nemlig København? Det er blevet fejet fuldstændig af bordet af regeringen.

De er ved at miste et slagteri derover, fordi transporten simpelt hen er for dyr. Det er 450 arbejdspladser, og det svarer til ca. 6.000 arbejdspladser i København, hvis man sådan skal gøre det op størrelsesmæssigt. Der har borgmesteren bedt om, at man kunne få kigget lidt på de meget høje fragtpriser. Der er et turismeerhverv, der også ligger ned, fordi priserne er for høje.

Hvor fremgår det i den landdistriktsredegørelse, som ordføreren stod og skamroste? Der er jo ikke nogen vækst og ikke nogen beskæftigelse overhovedet i den her redegørelse, tværtimod har man taget nogle få punkter ind, som gavner og fortæller en nogenlunde positiv historie, men de store landdistrikter har man overhovedet ikke taget fat på.

Ordføreren.

Nu synes jeg, at hr. Peter Juel Jensen er lige lovlig negativ over for, hvad der står i redegørelsen. F.eks. tror jeg, at det, der handler om uddannelse, har rigtig, rigtig meget betydning for, hvad der sker på Bornholm. Nu kommer spørgeren jo selv fra Bornholm, og jeg kan sagtens forstå, at han lige skal være ambassadør for Bornholm i dag.

Det er nu sådan, at Togfonden DK ikke løser alle problemer i Danmark. Jeg nævnte den som en del af det, der kan være med til at løse nogle problemer for dem, der bor i landdistrikter. Den løser så ikke noget for dem, der bor på Bornholm. Det er fuldstændig rigtigt.

Med hensyn til pendlingen fra Bornholm til København eller til andre dele af Danmark har vi jo i udvalget haft besøg af Pendlergruppen. Det er ikke mere end et par uger siden, de sidst var her. Og vi får jævnligt besøg af folk om færgedrift og alt muligt andet. Og jeg vil sige, at den problematik med at bo på en ø – nu er Bornholm en lidt større ø – og skulle pendle til fastlandet, uanset hvor man nu er i Danmark, er jeg og vi i Socialdemokratiet opmærksomme på.

Det er ikke en problematik, vi kan løse fra den ene dag til den anden. Og vi kan ikke løse den specielt for Bornholm, fordi vi ved, at der er nøjagtig den samme problemstilling, hvis man bor på Læsø eller på Ærø eller på en anden af de øer, vi har i Danmark. Der skal en større løsning til. Men det er glimrende, at problemstillingen bliver rejst, og vi tager gerne diskussionen om, hvordan vi får løst det her i fremtiden.

Fru Mai Mercado for en kort bemærkning.

Tak. Vi Konservative lancerede jo et vækstudspil med en række konkrete initiativer, som også kommer ind og berører landdistriktsområderne. Det er eksempelvis at prioritere nedrivningspuljen, det er en bedre mulighed for bredbånd i landdistrikterne, et øget bloktilskud til Ærø, Læsø og Samsø og så ikke mindst en forbedret boligjobordning, som jo, kan man sige, kan komme alle til gavn. Det socialdemokratiske svar var sådan lidt tilbageholdende, og derfor kunne jeg egentlig bare godt tænke mig en uddybning af det socialdemokratiske svar, for det var sådan lidt lunkent, sådan lidt svævende – og kunne man overhovedet tage det ind i en vækstforhandling?

Så det første korte spørgsmål må egentlig bare være: Mener Socialdemokratiet ikke også, at det er vigtigt at skabe vækst i landdistrikterne, og vil Socialdemokraterne afvise at tage landdistrikterne og vækst ind i en vækstpakkeforhandling?

Ordføreren.

Jeg tror, det er afgørende for udviklingen i landdistrikterne, at man også tænker vækst og udvikling der, og det synes jeg også jeg har gjort rede for i det, jeg har sagt i min ordførertale, nemlig at de initiativer, der er taget i regeringen her over de seneste måneder og det sidste år, alle sammen er nogle, der selvfølgelig peger på hele Danmark, men også peger rigtig, rigtig meget ind i de problemstillinger, der netop er i landdistrikterne. Jeg tror, at det, jeg vistnok sagde, da Konservative præsenterede sit vækstprogram, var: Velkommen i kampen! For jeg synes, det er rigtig, rigtig godt, at Konservative melder sig ind og vil være med til at have fokus på, hvordan udviklingen skal være i landdistrikterne, og jo flere der vil være med i det, jo bedre er det.

Mai Mercado.

Melder sig ind i kampen? Der er jo ikke andre partier, som har fremsat et decideret forslag til en vækstpakke, som skal forhandles lige om lidt – udspillet blev præsenteret i går – og som netop rummer initiativer, som skal sikre vækst i landdistrikterne. Så jeg tror da, at det så er en kamp, som ingen i så fald har været involveret i. Der har i hvert fald ikke været andre partier, som specifikt med partilederen i spidsen har været ude at stille så konkret et forslag.

Så er der lige noget i en anden boldgade. Det er blevet nævnt af flere, bl.a. af Venstres udmærkede ordfører, nemlig at det jo ikke er, fordi ministeriet sådan flyder over med lovforslag. Jeg oplever lidt, at der begynder at brede sig en utilfredshed blandt landdistriktsordførerne, fordi der ikke er så meget politik på tapetet. Der bliver jo talt rigtig, rigtig meget om det sådan i udvalgssammenhænge og på høringer, men hvad vil Socialdemokratiet gøre for, at der kommer mere politik, at der bliver flere lovforslag, og at der bliver udvikling, så man kan se, at det smitter af ude i landdistrikterne, altså at man får nogle initiativer, som er til gavn for beskæftigelse og for bosætning, og som generelt kan være positive ude lokalt?

Ordføreren.

Det her er jo en meget interessant snak, for alle kritiserer, at vi har en landdistriktsminister, og alle kritiserer, at vi har et Landdistriktsudvalg, men som jeg oplever det, er det jo faktisk det, der gør, at der er mulighed for at diskutere landdistriktspolitik, hvilket vi rent faktisk gør i dag. Jeg tænker, at Landdistriktsudvalget formentlig er et af de mest aktive udvalg overhovedet i Folketinget. Det er et af de udvalg, der får allerflest besøg, allerflest henvendelser, og som også er allermest ude at se, hvad det er, der foregår i landet. Jeg opfatter det her som en vej hen imod, at Folketinget i det hele taget bliver opmærksom på, at vi skal være aktive i forhold til at løse de problemstillinger, der er i landdistrikterne, og der er udvalget en indgang til det.

Jeg kan sagtens forstå, at vi kan sidde i et udvalg og synes, at det da er mærkeligt, at det ikke er os, der skal bestemme, når man skal lave erhvervsudvikling og det ene og det andet, men der har vi jo ressortområder for de enkelte ministre, og det bliver vi nødt til at forholde os til. Men vi har en platform for en diskussion, som man ikke tidligere har haft, og jeg synes, at man kun kan byde det velkommen.

Hr. Thomas Danielsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Sidst vi stod her og havde en redegørelsesdebat om landdistrikterne, lancerede ordføreren et forslag, som han kaldte for noget af det mest ambitiøse. Det var i en rapport, som ministeren for landdistrikter havde fået udarbejdet, og det var om en struktureret nedlukning af landdistrikterne. Efterfølgende har landdistriktsministeriet finansieret en rapport, som sådan set understøtter ordførerens holdning om at sikre udvikling i landdistrikterne ved en struktureret nedlukning af visse dele af dem.

Det er jo noget af det, som jeg synes er et rimelig stort punkt, og derfor vil jeg lige spørge ordføreren om, hvorfor det ikke er nævnt med et ord her i redegørelsen. Er man igen gået fra en struktureret nedlukning af dele af Danmark?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke mig, der har lavet redegørelsen. Det er ministeren, så det kan hr. Thomas Danielsen jo spørge ministeren om om lidt. Det kan jeg jo ikke sige noget om.

Jeg synes da, det er glimrende, at vi har fået en meget konkret rapport, der handler om, hvordan man i kommunen kan sætte sig ned og begynde at diskutere, hvordan man håndterer den udvikling, der er; om man selv vil være med til at styre, hvor det skal gå hen, eller om man bare vil lade stå til.

Thomas Danielsen.

Det forstod jeg ikke lige. Ordføreren lancerede ved sidste redegørelsesdebat, at det mest ambitiøse ved den rapport, vi dengang behandlede, var en struktureret nedlukning af visse dele af landdistrikterne. Så agter ordføreren ikke at svare på, om det fortsat er Socialdemokraternes politik, eller hvordan skal jeg forstå ordførerens svar?

Det er fair nok, at ordføreren ikke selv har skrevet redegørelsen, men jeg går ud fra, at ordføreren står på mål for regeringens politik. Hvad er årsagen til, at det ikke er med? Hvis ordføreren ikke kan svare på det, spørger jeg ministeren. Men det kunne så være, at ordføreren kunne løfte sløret for, hvad Socialdemokraternes landdistriktspolitik nu er på det område.

Ordføreren.

Altså de ord, som hr. Thomas Danielsen bruger her, om, hvad debatten handlede om, sidste gang vi diskuterede det, er hans egne ord. Det er ikke mine. Det må jeg jo sige, for jeg har aldrig sagt, at det var det mest ambitiøse. Jeg blev spurgt om, hvad jeg syntes der var værd at lægge mærke til. På det tidspunkt var det noget af det, der var vigtigst at lægge mærke til. Det mener jeg stadig væk – også i fortsættelse af det, jeg sagde før.

Der er netop kommet en beskrivelse af det. Der har siddet gode folk, der har beskrevet, hvordan en udvikling kan være i en landsby med gennemkørsel. Der har de jo fremsat nogle scenarier og har spurgt: Hvad kan man gøre? Man kan sætte sig ned og vente, og så sker der ingenting, men der kommer til at ske noget alligevel. Eller man kan være aktiv og gøre nogle forskellige ting. Det er fremlagt i nogle scenarier. Det kan ordføreren formentlig ikke være uenig i. Der har man jo mulighed for – og jeg mener også at det er det, der bliver nødvendigt – at tage stilling til, hvad man vil, for der sker noget uanset hvad. Vil man så selv være med til at styre det, eller venter man bare på, at tingene sker?

Tak. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Mette Hjermind Dencker.

Tak for det. Landdistriktsredegørelsen er regeringens øjebliksbillede af, hvordan det ser ud i landdistrikterne. Den giver via analyser og statistikker her et billede af landdistrikterne på en række områder såsom uddannelse, beskæftigelse, kønsfordeling, aldersfordeling osv. Den politiske del af landdistriktsredegørelsen er de første 16 sider, som alene er en selvforherligelse af alle de mange initiativer, som regeringen selv mener den har taget for landdistrikterne. Nogle af dem skal man altså være udstyret med en god portion kreativ sans for overhovedet at kunne tolke i retning af at høre hjemme i en landdistriktsredegørelse.

Her vil jeg godt nævne et par eksempler. Flere ordførere har været inde på netop Togfonden DK, hvor der er taget initiativ til den såkaldte timekørsel, og det vil sige, at det ikke skal tage mere end 1 time at komme fra København til Odense, 1 time fra Odense til Aarhus og 1 time fra Aarhus til Aalborg. Det giver jo meget mening, at vi kan komme hurtigere frem og tilbage på den strækning, men som landdistriktsredegørelsen også gør opmærksom på, ligger de mest udsatte landdistriktsområder milevidt fra den strækning, som man her forkorter transporttiden på.

Ligeledes nævner regeringen også erhvervsakademierne og udviklingspakken. Udviklingspakken er den, der vedrører de små og mellemstore virksomheder. Der kan man sige, at ja, der findes erhvervsskoler overalt i landet, der findes små og mellemstore virksomheder overalt i landet, men det har jo i og for sig ikke noget at gøre med landdistrikterne specifikt. Det, at de overhovedet er med her i landdistriktsredegørelsen, giver nogenlunde lige så meget mening, som hvis man havde taget skolereformen med i landdistriktsredegørelsen, for der findes jo også skoler i landdistrikterne.

Som sagt er analyserne og statistikkerne lavet ud fra nogle parametre, der vedrører uddannelsesniveau, beskæftigelsesniveau, aldersfordeling, kønsfordeling. Og ud fra de parametre skal redegørelsen så give et billede af landdistrikterne. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke: Øv, øv altså – nu når embedsmændene alligevel sad der og var ved at lave statistikkerne, kunne regeringen så ikke have sat dem i gang med også at lave nogle andre statistikker på landdistriktsområdet, f.eks.: Hvor lykkelige er de på landet i forhold til i byerne? Hvad er skilsmissegraden på landet i forhold til i byerne? Hvad er kriminalitetsgraden på landet i forhold til i byerne? Hvad er graden af frivilligt arbejde på landet i forhold til i byerne?

Hvis regeringen nu også havde målt på de parametre, kan jeg love for, at det var kommet frem i lyset, at det er nogle stærke og glade og pålidelige og stolte mennesker, der bor i vores landdistrikter. Vi politikere har al mulig grund til at være stolte af dem, og vi har al mulig grund til at sørge for, at der bliver mange flere af dem derude. Det er mennesker, der tager ansvar for deres eget liv. De tager ansvar for deres måde at behandle andre og deres måde at behandle samfundet på. Og de engagerer sig i meget højere grad i deres omgivelser. De fortjener al mulig anerkendelse herfra.

Men det øjebliksbillede, som vi får, peger også på de udfordringer, som vi er nødt til at handle på som politikere. Vi skal sikre flere statslige arbejdspladser i provinsen. Det er jo fuldstændig tåbeligt, at hele 44 pct. af de statslige arbejdspladser ligger i Region Hovedstaden. Den fordeling må vi bare kunne gøre mere fair. Og vi skal tage det alvorligt, at affolkningen på øerne og på småøerne galoperer af sted i meget højere tempo end selv i de mest udsatte landdistriktsområder på fastlandet. Derfor er vi nødt til at se på initiativer, der er med til at ligestille transporten mellem øerne og fastlandet.

Så lad os love hinanden, at vi tager det billede, vi her har fået af landdistrikterne, meget alvorligt, og at vi øjeblikkelig skrider til handling, så vi på den måde kan få liv i hele Danmark.

Kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Det var med hensyn til ordførerens bemærkning om – det er jo næsten blevet et helt selvstændigt emne her i dag – Togfonden DK, og om den har nogen betydning for landdistriktsudviklingen. Ordførerens parti er jo med i forligskredsen bag Togfonden DK, og jeg tror da, at ordføreren vil bekræfte, at Togfonden DK også handler om, at der er afsat 1,2 mia. kr. til opgraderinger af regionalbanerne rundtomkring, ikke mindst i Midt- og Vestjylland, som jo da i høj grad hører til yderområderne.

Ordføreren.

Det vil jeg godt bekræfte. Togfonden DK ligesom de andre ting, jeg nævner her, erhvervsakademierne og udviklingspakken, er jo alle sammen initiativer, som vi bakker op om i Dansk Folkeparti, og som vi er stolte af at gå med til. Det, som jeg hæfter mig ved her, er, at regeringen i landdistriktsredegørelsen nævner det her med den del af Togfonden DK, der omhandler timekørsel. Det er det, som jeg hæfter mig ved. Det er det, jeg mener ikke hører hjemme i en landdistriktsredegørelse.

Der er nu også en kort bemærkning fra hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Den er egentlig også ganske kort. Jeg noterer mig jo, at ordføreren taler meget om, at mennesker godt kan leve på landet, at man godt kan bo i landdistrikter og faktisk have det rigtig godt, og at vi skal anerkende det. Det tror jeg også jeg gjorde – eller det forsøgte jeg i hvert fald på – i min tale, altså ligesom at adressere, at det netop heller ikke var et mål på nogen som helst måde ikke at gøre det. Det synes jeg bare jeg vil kvittere for.

Men i forhold til det, som ordføreren siger om uddannelse, placering af skoler, siger ordføreren lige så naturligt om det, at det jo er lige meget, om der er erhvervsskoler her og der. Det betyder da rigtig, rigtig meget. Jeg har f.eks. noteret mig, at hvis man kigger på afstanden til erhvervsskolerne, altså fra de steder, hvor folk bor, og hen til en erhvervsskole, så kan man se, at der er dobbelt så langt til en erhvervsskole, hvis man tager det gennemsnitlige Danmark, som der er til et gymnasium.

Samtidig siger vi, at der mangler folk med en erhvervsuddannelse og der rent faktisk er muligheder for, at rigtig mange af de mennesker, der bor i landdistrikterne, godt kan få en erhvervsuddannelse. Så der er en problematik, man bliver nødt til at forholde sig til og så også adressere i forhold til erhvervsskolerne.

Ordføreren.

Jeg er i hvert fald meget ked af, hvis jeg har givet indtryk af, at jeg er komplet ligeglad med, hvor erhvervsskolerne er placeret. Det mener jeg ikke at jeg på noget tidspunkt har sagt. Det, som jeg nævnte i forhold til det her, er, at der er mange steder i landdistriktsredegørelsen, hvor man løfter nogle områder samlet, og som jeg også sagde til den forrige spørger, er jeg fuldstændig enig i, at vi skal tage de gode initiativer. Men i en landdistriktsredegørelse ser jeg gerne at de ting, der står der, er initiativer, der er taget udelukkende for landdistrikterne og ikke for nogle områder, hvor man kan sige, ja okay, det her er landdistrikterne også et lille hjørne af. Det, som jeg synes er vigtigt at forholde sig til, er, at vi har en kæmpe opgave i forhold til at løfte landdistrikterne, og vi er simpelt hen nødt til at tage nogle initiativer målrettet landdistrikterne. Og det var sådan set det, jeg prøvede at give indtryk af.

Hr. Christian Friis Bach for en kort bemærkning.

Tak for indlægget. Vi har jo haft et godt samarbejde om at styrke landdistrikterne, synes jeg, i udvalget og også om at sikre finansieringen til bl.a. de lokale aktionsgrupper. Fremadrettet, i 2016, 2017 og 2018, skal vi jo tage stilling til, hvordan den finansiering skal udmøntes, og i hvor høj grad man skal flytte støtte fra den direkte støtte til landmændene over til landdistriktsprogrammet. Der var Dansk Folkeparti jo meget tøvende med at gøre det, da man havde indflydelse på VK-regeringen, men hvad er Dansk Folkepartis holdning så til fremadrettet at flytte støtte fra direkte landbrugsstøtte over til landdistriktsprogrammet i det europæiske samarbejde?

Ordføreren.

Jamen vi forholder os sådan set stadig væk tøvende at flytte det over til EU's landdistriktsprogram. Der vil vi godt lige afvente de forhandlinger, som kommer, inden vi kan svare præcist på det.

Christian Friis Bach.

Dermed kan jeg forstå, at tankerne om at styrke landdistrikterne sådan set kun var tanker. I praksis kommer det ikke til at ske, og den store mekanisme, vi her kunne tage i anvendelse, nemlig at få styrket landdistriktsprogrammet fremadrettet og få overflyttet støtte til det danske landdistriktsprogram, er Dansk Folkeparti så ikke med i. Det vil jo udhule mulighederne for for alvor at sætte ind og styrke landdistrikterne på sigt. Jeg skal forstå, at det ikke er der, Dansk Folkeparti vil gøre en forskel.

Ordføreren.

Tankerne om at styrke landdistrikterne er ikke bare tanker. Det skrider vi også til handling omkring, og det synes jeg også at vi gør jævnligt. Det, som er spørgsmålet, er, hvorvidt det er den ene eller den anden pulje, der er mest hensigtsmæssig, og det, som vi så skal tage stilling til, er, hvad der er mest til gavn for landdistrikterne. Det betyder ikke, fordi man fravælger en pulje, at det så gør, at så er man lige pludselig ikke længere tilhænger af at støtte landdistrikterne. Vi vil til enhver tid se på, hvordan vi kommer landdistrikterne direkte til gavn.

Tak. Så er det den radikale ordfører, hr. Christian Friis Bach.

Tak for det. Vi skal skabe et Danmark, der hænger sammen, og derfor er vi rigtig glade for den redegørelse, vi har fået fra ministeren. Den er grundig, den beskriver den lange stribe af initiativer, der er taget, den er visionær og viser regeringens vilje til at skabe vækst og udvikling i Danmark og specifikt i landdistrikterne. Der er en stribe af initiativer, der støtter op om udviklingen også i danske landdistrikter.

Jeg er enig i, at vi ikke skal tegne et for dystert billede af landdistrikterne. Det buldrer med aktivitet og engagement derude, og hver gang man besøger de danske landdistrikter og de områder, der måske ligger lidt langt væk fra København, så er det det lokale engagement, der imponerer, og det giver anledning til optimisme og fremskridtstro. Det er de lokale kræfter, der i høj grad afgør udviklingen i landdistrikterne, men der er brug for at give en hånd med.

Vi er meget positive over for de lokale aktionsgrupper, også de lokale aktionsgrupper på fiskeriområdet, og ser det som en af de mekanismer, hvor vi fremadrettet kan give en hånd til det lokale engagement, til de grupper, som fulde af ideer og inspiration skaber arbejdspladser og vækst i landdistrikterne. Vi er positive over for de initiativer, ministeren har taget til nu at forenkle og forbedre LAG'erne og FLAG'erne, de lokale aktionsgrupper og de lokale aktionsgrupper for fiskeriområdet. Det vil skabe større og mere effektive lokale aktionsgrupper, det vil sætte mere fokus på de kommuner og de områder, hvor udfordringerne er størst, og hvor fraflytningen er mest bekymrende, og det vil derfor gøre en forskel lokalt.

Vi har haft et godt samarbejde om at sikre finansieringen i 2014 og 2015 til LAG og forhåbentlig også til FLAG, men fremadrettet, fra 2016, afhænger vores muligheder for at støtte landdistrikterne kritisk af det, der i tekniske termer kaldes moduleringen. I hvor høj grad er vi villige til at overflytte en del af den direkte støtte til landmændene til landdistriktsprogrammet? Det er der, vi kan finansiere miljøtiltag, naturinitiativer, som er til gavn for landdistrikterne, og det er der, vi kan finansiere LAG'erne og FLAG'erne fremadrettet.

Jeg har noteret mig, at både Venstre og Konservative har stået på talerstolen nu og sagt, at de ikke ønsker og er meget tøvende over for at øge overflytningen til landdistriktsprogrammet. Der må man sige, at tilbage står tanker og ideer, men ikke initiativer i praksis, der vil gavne de danske landdistrikter. Det mener jeg er bekymrende, hvis det værste skulle ske og vi en dag gik hen og fik en ny regering. Så det må vi have fokus på, vi skal have støttet landdistriktsprogrammet fremadrettet, for det er nødvendigt, at der bliver givet en hånd.

Vi har diskuteret spørgsmålet om finansieringen i Landdistriktsudvalget og på de høringer, der har været. Det er et svært spørgsmål, og der er jo partier, der har luftet tanker om alt fra statsbanker til indgreb i realkreditinstitutterne og realkreditmarkedet. Lad mig sige, at vi er meget skeptiske. Det er vigtigt, at vi bevarer meget stærk realkredit i Danmark, og at de har den styrke, der skal til for at bevare både likviditet og soliditet, at de kan tage de beslutninger, de skal. Derfor er vi meget skeptiske over for at gribe ind eller forstyrre det danske realkreditmarked i et forsøg på at hjælpe vores landdistrikter. Men vi vil gerne positivt drøfte, om vi fremadrettet kan skabe mulighed for måske at genoplive eller styrke andelstankerne eller de lokale initiativer i landsbyerne på finansieringsområdet på linje med måske noget af det, vi har set i bl.a. Storbritannien. Her tror jeg der er mulighed for at skabe lokale finansieringsmuligheder, og det vil vi gerne være med til at drøfte fremadrettet.

Fleksboligerne er kommet, det er et godt tilbud, og de er langsomt kommet i gang. Og vi anerkender nu, at ministeren har taget initiativ til at sørge for, at fleksboligerne følger matriklen og ikke manden eller konen for den sags skyld, at der er mulighed for nu at have fleksboligstatus permanent på en ejendom, sådan at man kan skabe sikkerhed omkring belåning og salg. Det er et rigtig godt initiativ, og det er jeg sikker på vil styrke fleksboligerne og mulighederne for at sælge boliger i landdistrikterne til brug for fritidsbenyttelse. Det vil sætte gang i investeringerne i de boliger, er vi sikre på, og det vil gavne lokale håndværkere, der vil blive sat til at renovere og forbedre boligerne. Det kan skabe engagement i de områder, hvor mange boliger i dag står tomme, og de kan fremover nu forhåbentlig blive sat i stand og blive brugt i det mindste en del af året. Der er gode erfaringer fra udlandet.

En af udfordringerne er måske stadig væk udlændinges mulighed for at erhverve sig de her boliger, som er underlagt en bureaukratisk mekanisme, og jeg vil gerne herfra signalere villighed til at se på netop det: Kan vi gøre noget for at sikre, at man måske også fra det store udland kunne få øje på fleksboligordningen, og bruge det som et incitament til at få gang i det lokale erhvervsliv, få gang i renoveringen af boligerne og sikre, at de bliver brugt i det mindste en god del af året?

En anden stor udfordring, vi har diskuteret, er selvfølgelig internet- og mobiltjenester. Puljen til statslig medfinansiering af den kommunale udbygning har gjort en forskel, og det skal vi fremadrettet se på – de erfaringer skal vi udnytte. Kommuner, der har været gode til at lave deres lokale udbud, har gjort en forskel, og det skal vi også drøfte fremadrettet. Og vi mener også, at der fortsat er brug for at drøfte kommunernes muligheder for at nedlægge tomrør ved gravearbejde og styrke konkurrencen på mobil- og telemarkedet.

Der har også været gode initiativer for at sikre en god og effektiv placering af statslige arbejdspladser. Det er ikke en ideologisk tilgang, men en praktisk tilgang, regeringen har fra sag til sag, fra arbejdsplads til arbejdsplads, fra bygning til bygning. Og vi kan jo notere os i redegørelsen – heldigvis – at flere af de regioner, der ligger længst væk fra København, gennemsnitligt har flere statslige arbejdspladser end landet som helhed, og det viser, at der også her sker noget. Der er statslige arbejdspladser i det ganske land, og det skal vi selvfølgelig sikre at der også er fremadrettet.

Færgerne til vores øsamfund er en udfordring; det ved vi. Og gennem høringerne og de mange henvendelser, vi har fået i udvalget, har vi forstået, at der er øer, der føler sig presset, fordi transporten er for dyr. Den første og største udfordring er jo at få kommunerne rundtomkring til at bruge det bloktilskud, de får, til ikke mindst at forbedre trafiksituationen for småøerne, hvilket faktisk angår netop færgerne. Der er desværre langt igen. Derfor må vi også lokalt og nationalt lægge pres på kommunerne for at styrke færgedriften til øerne og se, hvordan vi også fremadrettet kan bidrage her fra Folketingets side.

Den vigtigste konklusion er måske i virkeligheden, at vækst i Danmark skaber vækst i landdistrikterne, at vækst i de større provinsbyer skaber vækst i de landdistrikter, der ligger rundtomkring. Derfor må vi ikke se det her som et nulsumsspil, hvor vækst i den ene del af landet går ud over yderområderne. Tværtimod er det vækstinitiativerne – som regeringen jo har fremlagt en stribe af – som gavner Danmark, og som gavner Danmarks landdistrikter.

Med de ord vil jeg gerne igen takke ministeren for en god redegørelse.

Der er en stribe korte bemærkninger. Først fra hr. Thomas Danielsen.

Tak til ordføreren, og tak for, at en ordfører fra et regeringsparti tør stå på mål for sin egen politik, og hvad man mener.

Ordføreren giver bl.a. udtryk for det glædelige, nemlig at Radikale Venstre ønsker en fiskeri-LAG. Det er klart, at ordføreren ikke kan sige, hvor stor den skal være, men det, at ordføreren giver udtryk for, at man gerne vil arbejde for det, er et meget positivt signal at sende til de mindre fiskerisamfund. Tak for det.

Samtidig står ordføreren desværre også på mål for en regering, som ønsker at lukke nogle af de vigtigste fiskeriområder for samtlige mindre havne i Danmark. Altså, stort set alle vores mindre havne vil blive påvirket, hvis regeringen gennemfører de planer, man har, om at lukke fiskeriet i Kattegat.

Kan det svare sig at lave en fiskeri-LAG, hvis man alligevel udelukker langt de fleste mindre havne fra det fiskeriområde, eller vurderer man bare, at det betyder, at der så bare er de færre havne, der skal have andel i LAG-midler, og at man derfor kan have en mindre pulje, eller hvordan ser Radikale Venstre på det? Ordføreren var jo selv med på Læsø og så, hvor store konsekvenser det rent samfundsøkonomisk vil få, hvis fiskeriet lukkes, som regeringen agter at gøre?

Ordføreren.

Vi skal sikre et fiskeri i Danmark, der kan skabe arbejdspladser, lokale fiskeprodukter, eksport og vækst – også i fiskerisektoren. Vi skal sikre et fiskeri, der foregår nænsomt og skånsomt, så man ikke ødelægger mulighederne for også i fremtiden at hente fisk op fra de danske have.

Det er en balance, og jeg har stor tillid til, at regeringen er opmærksom på den balance, og at regeringen ikke ønsker at lukke for hele fiskeriet i Kattegat. Nu kan vi jo også høre ministeren, og jeg vil bede hr. Thomas Danielsen om også at rette spørgsmålet til de andre ministre med ansvar for dette. Der ligger ikke planer om at lukke for hele fiskeriet i Kattegat, men der skal være balance mellem fiskeriet, hensynet til naturen og muligheden for også i fremtiden at kunne fiske i danske farvande.

Thomas Danielsen.

Tak for det. Det er ikke, fordi jeg ønsker, at ordføreren skal stå på mål for regeringens fiskeripolitik. Det er bare, fordi den er så pokkers vigtig for de små lokalsamfund. Det er rigtigt, at det ikke vil være alt fiskeriet i Kattegat. Jeg tror kun, det er 90 pct. eller sådan noget, så de kan jo stadig væk få glæde af de sidste 10 pct., og så får vi nogle fine museumslandsbyer derude. Men lad det nu ligge.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge om en anden ting i forhold til Radikale Venstres politik, og det er: Hvordan forholder Radikale Venstre sig til Socialdemokraternes landdistriktsordfører, hr. Lennart Damsbo-Andersen, når nu Socialdemokraterne giver udtryk for, at man godt kan se en værdi i at lave en struktureret nedlukning af nogle dele af landdistrikterne, fordi det simpelt hen er mere rentabelt at optimere på den måde? Hvordan forholder Radikale Venstre sig til den problematik? Regeringen har både fået lavet en rapport og er kommet med et udspil under den seneste redegørelsesdebat, men hvordan forholder Radikale Venstre sig til det?

Ordføreren.

Jeg tror, vi må erkende, at der er landsbyer i Danmark, der i fremtiden får det rigtig svært, hvor de beboere, der måtte være tilbage, måske vanskeligt kan tilgå de serviceydelser, som vi skal sikre at alle borgere kan få, og hvor det fællesskab, der er, langsomt blive udhulet. Og hvis der kan opnås lokale løsninger, hvor de ønsker at nedrive boliger, og hvor der med lokalplaner kan fokuseres på de landsbyer, der for alvor kan overleve, så synes jeg, man skal gøre det og til gengæld se på, om man skal have sådan en mere strategisk tilgang til landsbyer, der måske ikke kan klare sig.

Men det er jo det lokale initiativ, der skal drive det. Det er ude i kommunerne, man skal tage de svære diskussioner, der måtte være, og træffe de beslutninger, som er til gavn for de borgere, der bliver, og de borgere, der har lyst til at flytte.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg var meget glad for, at den socialdemokratiske ordfører bekræftede, at Venstre har været og er med til at afsætte penge på landdistriktsområdet. Jeg står faktisk her med aftalen, og den gik vi jo fra Venstre og Konservative med i her i december, fordi vi sådan set syntes, det var en god aftale. Det er det også, for der står, at 1,3 mia. kr. skal udmøntes i 2015. Når man så kigger på de ting, som den radikale ordfører nu har peget på var godt at få gjort noget ved, står det faktisk lige her. Jeg kan nævne vækst og konkurrence, økologi, natur og miljø, landdistriktsudvikling osv. – 1,3 mia. kr., så der sker noget på området.

Jeg kan jo forstå, at regeringen og De Radikale har besluttet, at der skal overføres ekstra penge fra søjle 1 til søjle 2, og så må jeg bede den radikale ordfører om at svare helt præcist på: Hvor mange penge har man så til hensigt at tage fra søjle 1 til søjle 2? Det må vi have på bordet nu.

Ordføreren.

Jeg anerkendte også det samarbejde, der har været om at udmønte en landdistriktspulje i 2014 og 2015. Min pointe var bare, at det langsigtede, 2016, 2017 og 2018, jo er det, der nu bliver vigtigt for fremadrettet også at sikre et stærkt landdistriktsprogram. Der forhørte jeg mig til holdningen hos Dansk Folkeparti og hos Venstre og fik fra begge partier det svar, at man var meget nølende over for at overflytte fra den direkte støtte til landmændene til landdistriktsprogrammet. Der er det så, jeg må sige, at det jo gør en del af de mange forslag, der kom fra de respektive ordførere, til tomme tanker uden reelle muligheder for at sikre finansieringen til alt, hvad ordføreren også læste op, nemlig lokale vækstinitiativer, miljøtiltag, naturinitiativer og landdistriktsprogrammet. Det er jo den fremadrettede finansiering, vi skal sikre der.

Jeg har sagt, og det står jeg ved som radikal – det har vi sagt før valget, det har vi sagt under valget, det har vi sagt her nu efter valget – at vi ønsker og håber på en øget modulering, en øget overflytning fra den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet. Det er regeringen, der skal udmønte det – det er jo ikke mit ansvar, det kan man spørge andre ministre om – men ja, helt overordnet ønsker vi den overflytning, og jeg kan notere mig, at det gør Dansk Folkeparti og Venstre ikke, og så bliver meget af landdistriktsprogrammet og ideerne derfra til tomme ord uden konkret handling.

Hr. Erling Bonnesen.

Se, der var det vist den radikale ordfører, der blev lang i spyttet, for jeg bad bare om et kort og præcist svar på, hvor mange penge man vil overføre, og så kom der en lang udenomsforklaring.

Den påstand, der kommer i svaret, om, at der ikke sker noget, passer jo ikke. Der sker masser af ting – jeg har lige stået og remset dem op i overskrifter – for 1,3 mia. kr. Og mange af de andre ting, hvor vi siger, at boligjobordningen skal fortsætte, har ikke en pind med det her at gøre; at vi skal have en ordentlig planlov, så virksomhederne kan komme i gang, har ikke en pind med det her at gøre. Så der er masser at tage af for at få udviklet landdistrikterne.

Når den radikale ordfører bliver lang i spyttet, er det jo netop, fordi det for hver en krone, man vil tage fra søjle 1 til søjle 2, vil koste arbejdspladser i fødevaresektoren. Jeg kan meget tydeligt huske alle festtalerne, fra vi indgik en vækstaftale på fødevareområdet. Det kræver lige præcis, at man får styrket fødevareerhvervet og ikke beskåret fødevareerhvervet. Så vi er helt inde ved kernen her, vil jeg sige til den kære ordfører.

Nu kan jeg forstå, at De Radikale er klar til det, så nu må vi have tallet: Er det ½ mia. kr, 1 mia. kr., 2 mia. kr. eller er det mere, der skal tages fra søjle 1 til søjle 2? Man kan ikke stå og angribe på den måde og så ikke komme med et klart svar. Nu må vi have svaret.

Ordføreren.

Der kan ikke gives et svar, al den stund at der ikke er taget en beslutning. Jeg kan bare notere mig, at Venstres og Dansk Folkepartis holdning til den beslutning er, at man ikke skal øge overførslen fra søjle 1 til søjle 2, og det vil gå ud over rigtig mange af de initiativer, der i den grad er til gavn for landdistrikterne, herunder de lokale aktionsgrupper på sigt. Ikke på den korte bane, men fremadrettet vil der komme udfordringer. Så her står vi med to partier, som ikke vil landdistrikternes bedste. Jeg siger her fra talerstolen, at vi i Det Radikale Venstre igennem årtier har sagt, at vi ønsker en øget overflytning, og det er regeringen, der skal komme med en beslutning.

Det er jo ikke rigtigt, at ethvert initiativ i søjle 1 har en større væksteffekt end initiativer i søjle 2. På den lange bane skal dansk landbrug leve af innovation, af initiativer, der kan styrke den lokale forarbejdning og produktudvikling, af initiativer, der kan skabe bedre staldforhold og dyrevelfærd, af initiativer, der kan styrke landdistrikterne. Det er der, fremtidens arbejdspladser i landbruget er, og derfor vil en øget modulering, en øget overflytning også skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

Der er en kort bemærkning fra hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det. Det her udvikler sig til en meget interessant diskussion, hvor det med al tydelighed understreges, at Det Radikale Venstre er kommet på så lang afstand af landbrugserhvervet, at man nærmest med begejstring taler om at flytte støtte væk fra den direkte produktion, fra et erhverv, der jo ude i de områder, som vi taler om nu, er en væsentlig motor med hensyn til at skabe arbejdspladser i følgeerhverv osv., og dermed bliver der, hver gang man svækker det område, færre arbejdspladser.

Vil ordføreren ikke erkende, at forudsætningen for, at vi kan opretholde eller øge en bosætning i landdistrikterne, sådan set er, at man kan bosætte sig der og få et arbejde, så man kan brødføde sin familie? Hvis ikke den mulighed er der, fortsætter afvandringen, og det kan vi ikke lappe på ved at øge tilskuddene til mange andre interessante områder, hvis ikke der er arbejdspladser, produktion osv. Så er Det Radikale Venstre kommet på så lang afstand af virkeligheden, at man hellere taler om fordelingspolitik og tilskud end om at sikre et erhverv, der skaber arbejdspladser?

Ordføreren.

Nu hører hr. Leif Mikkelsen og jeg jo til to af de færre og færre aktive landmænd i dette Folketing – husmand tror jeg at jeg i al beskedenhed vil kalde mig selv – og derfor kender vi ordningerne til bunds. Jeg må bare sige, at det ikke er min opfattelse, at en enkeltbetalingsordning helt afkoblet initiativer, der faktisk kan gavne produktionen, er med til at skabe vækst og arbejdspladser på sigt i Danmark. Enkeltbetalingsordningen er afgørende for at sikre soliditeten i det danske landbrug i en overgangsperiode, men det er ikke dér, fremtidens vækst og arbejdspladser kommer fra, altså fra en afkoblet støtte, en enkeltbetaling pr. hektar, uanset hvad der i øvrigt foregår på de hektarer.

Der, hvor væksten kommer fra, er innovation; det er udvikling af nye miljøtiltag; det er stalde med rigtig solid dyrevelfærd; det er initiativer til øget forarbejdning og produktudvikling. Det er alle de initiativer, der skal skabe vækst i dansk landbrug, og de skabes ved en øget overflytning fra søjle 1 til søjle 2. Det ved ordføreren udmærket, og det er det, store dele af landbrugssektoren også beder om. Samtidig vil den overflytning give mulighed for også at styrke landdistrikterne og landdistriktsprogrammet, og det synes jeg vi skal opnå enighed om i det her Folketing.

Leif Mikkelsen.

Forudsætningen for det her er jo, at vi har et erhverv, der er produktivt og er der. Ellers vil grundlaget for hele den udvikling, hr. Christian Friis Bach står og udruller her, jo slet ikke være til stede. Er vi ikke enige om, at dansk landbrug og dets følgevirksomheder er i en dårlig konkurrencesituation, hvis man ser ud over landets grænser, hvilket gør, at produktionen flyttes andre steder hen, til andre lande osv., og at det direkte erhverv dermed stadig væk er en helt afgørende faktor i den udvikling, som hr. Christian Friis Bach peger på i fremtiden? Hvis man slår grisene ihjel, kommer der ikke meget produktion fremadrettet. Så jeg synes bare, at vi skal have det vendt rigtigt, inden vi siger, at det er rigtig godt at skabe udvikling og fordele penge, så vi ikke lader erhvervet dø i samme åndedrag.

Ordføreren.

Men igen er det ikke en enkeltbetalingsordning, der sikrer konkurrenceevnen for dansk landbrug. Enkeltbetalingen er en afkoblet støtte pr. hektar, som sikrer landmændenes soliditet, sikrer, at man kan få afviklet den gæld, man har erhvervet sig, i og med at man har erhvervet sig den landbrugsjord, man nu har købt, til høje priser, og derfor er det bestemt nødvendigt at have en enkeltbetalingsordning og også have den fremadrettet i hvert fald i en længere overgangsperiode. Men det er ikke dér, konkurrenceevnen kommer fra i dansk landbrug.

Den kommer fra produktudvikling, innovation, forarbejdning, miljøtiltag, dyrevelfærd og stalde, der kan sikre sundhedstiltag i erhvervet, og som kan sikre, at vi har en landbrugsproduktion af allerhøjeste kvalitet og med den bedste dyrevelfærd. Det kræver en overflytning af midler, og det er der, dansk landbrugs konkurrenceevne skal skabes. Jeg deler ikke pessimismen. Vi har et fantastisk godt landbrug, det er konkurrencedygtigt, og det skaber produkter, der i stigende grad også efterspørges internationalt, og det skal vi bygge videre på. Men det er ikke enkeltbetalingen og søjle 1, der skaber det; det er i høj grad en overflytning til søjle 2 og al den innovation, der kan ligge der.

Mette Hjermind Dencker har en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg glæder mig rigtig meget over, at Det Radikale Venstre har fået en ordfører, som er sådan et dejligt frisk pust, og som kommer med nye initiativer, som vi i hvert fald ikke har hørt fra regeringen før. Det er f.eks. i forhold til fiskeri-LAG'en.

En anden ting, ordføreren var inde på i sin ordførertale, som jeg bestemt heller ikke har hørt fra noget regeringsparti før, er salg af sommerhuse til udlændinge. Det har jeg ikke før hørt at regeringen har været positivt stemt over for. Vil ordføreren lige fortælle lidt om, hvilke andre tanker regeringen har i gang på det her område lige nu?

Ordføreren.

Jeg sagde ikke noget om salg af sommerhuse til udlændinge. Jeg påpegede, at man med fleksboligordningen, som den er i dag, godt kan erhverve sig en fleksbolig fra Norge. Det kræver, at man har en tilknytning til det pågældende område, og det sker i en forholdsvis bureaukratisk procedure, tror jeg godt at man kan sige, hvor tilknytningsforholdet skal vurderes.

Min pointe, og jeg takker for rosen for initiativet og forslaget, var at se på det og se på, om vi kan gøre det bedre og lettere for kommunerne at sælge en fleksbolig til en nordmand eller en tysker, eller hvem det skulle være, hvis de ønsker at bruge muligheden. Det tror jeg faktisk, som vi ser det i resten af Europa, kunne bidrage til at skabe forbedringer af og investeringer i boliger lokalt rundtomkring i landet.

Der er jo franske landsbyer, som for 5-10 år siden lå hen i slum og med en elendig bygningsmasse, og som nu med investeringer fra andre europæere, der har opkøbt boliger, fremstår flotte; det lokale erhvervsliv blomstrer, og håndværkerne har travlt. Den mekanisme tror jeg at vi kunne lære af. Og det var min inspiration til den fremadrettede diskussion om fleksboligerne.

Mette Hjermind Dencker.

Det, som jeg lige præcis godt vil høre, er, om det er regeringens holdning, ordføreren her repræsenterer, nemlig at vi skal til at kigge på fleksboligordningen. Nu var ordføreren inde på, at det er nordmænd, tyskere osv., men skal vi til at åbne op for andre nationaliteter? Skal vi til at åbne op for europæere i det hele taget? Hvad skal vi i forhold til fleksboligordningen? Er det her ordførerens tanker – og al respekt for det – eller er det regeringens holdning, at vi nu skal til at kigge på det her med fleksboligerne?

Ordføreren.

Det kunne være andre nationaliteter. Jeg kunne jo nævne noget så vildt som f.eks. svenskere, som måske også kunne overvejes. Men det kunne selvfølgelig være i Europa generelt, EU-borgere, som kunne tilgå at erhverve sig en fleksbolig.

Min invitation var til at tage en drøftelse. Jeg tror, der er mange ude i landdistrikterne, som gerne ser, at der bliver investeret i de her boliger, at de bliver sat i stand og bliver brugt, i hvert fald en del af året, i stedet for at stå tomme hele året. Der var min invitation til en dialog i Landdistriktsudvalget om, hvordan vi fremadrettet kan styrke fleksboligordningen.

Man må jo sige, at ministeren er gået i spidsen ved at få omdannet fleksboligerne fra at være spørgsmål om manden eller konen, eller hvem det nu er, til at det følger matriklen, så man i højere grad kan sikre belåningen og salget af de fleksboligejendomme. Det tror jeg er et rigtig godt initiativ. Der er ministeren allerede gået forrest. Lad os fremadrettet drøfte, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Jeg vil lige høre hr. Christian Friis Bach, om jeg hørte rigtigt, nemlig at han åbnede op for nye ejerformer ude i det lokale område. Det var meget interessant. Han nævnte bl.a., at man skulle udvikle andelsselskaber. Kan han uddybe de tanker en smule, for jeg tror da virkelig, at der ligger en tung sten om benet på lokalsamfundene, netop ved at jordpriser og ringe muligheder for at starte virksomhed jo næsten blokerer alt.

Ordføreren.

Baggrunden er jo, at vi i Landdistriktsudvalget og også i høringer og i en dialog med en række finansieringsinstitutter i Danmark har drøftet, hvordan vi kan sikre en bedre finansiering i landdistrikterne af boliger og af erhverv. Der har vi ikke fundet den gyldne løsning. Vi har ikke fundet den mekanisme, der for alvor kan sikre det, og jeg tror også, at den er meget svær at finde, for vi ønsker ikke en statsbank, og vi ønsker ikke et indgreb på realkreditområdet. Men måske kunne vi gøre noget, der kan styrke lokale finansieringsmodeller. Her kan vi måske kigge til Storbritannien og måske endda til andre lande, hvor man har fundet modeller, der kan styrke lokale finansieringsformer, noget andelslignende, eller hvad det nu måtte være af initiativer. Kan der gøres noget der i de mindre landsbyer, så synes jeg, at det var noget, vi skulle drøfte fremadrettet i udvalget og med regeringen.

Så er det Christian Juhl for anden gang.

Nu hørte jeg jo de to fritidsbønder, hr. Leif Mikkelsen og ordføreren, udveksle erfaringer før. Jeg vil sige, at vi jo er nogle, der driver jordbrug på jordrentevilkår, og det kunne jo være, at det kunne være inspirerende at genoptage den gamle tanke om statshusmandsbrug, når nu landbrugene går nedenom og hjem i lokalområderne. Det kunne jo også være, at det var en idé at lave andelsselskaber, når man nu skulle drive en virksomhed, sådan at man gjorde sig fri af de renteåg, der er i den måde, vi finansierer tingene på, og sådan at staten overtog jorden lige så langsomt, når nu de alligevel går konkurs ude i de små byer. Det vil jeg da bestemt anbefale, og jeg tror, at der virkelig ligger nogle muligheder her. Jeg glæder mig i øvrigt over, at det er en mere moderat holdning, som ordføreren ...

Vi er nok ved at slutte spørgsmålet. Det er vi. Så værsgo til ordføreren.

Jamen tak. Det er jo meget fint at stå heroppe og få ros fra både Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Det bekymrer mig selvfølgelig også lidt.

Men ideerne om at udvikle lokale finansieringsmodeller synes jeg vi skal prøve at arbejde videre med. Jeg vil være skeptisk over for statshusmandsbrug. Jeg tror, det er godt, at man kan have sin egen ejendom og et skøde på sin jord. Det tror jeg både hr. Leif Mikkelsen og jeg sætter pris på. Men vi kan måske gøre noget for at styrke lokale andelsinitiativer i landsbyerne, hvilket kunne sikre finansieringen af lokale erhverv eller af boliger, så man kunne støtte et andelsmejeri eller et ismejeri, eller så man kunne udvikle initiativer, der kunne gavne turistsektoren i ens landsby. Det synes jeg vi skulle prøve at kigge på, og der er erfaringer fra andre lande, som vi kunne gøre brug af i de overvejelser.

Så siger jeg tak til De Radikales ordfører. Og vi er nået til SF's ordfører, hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Det er godt, at vi nu har en mulighed for at diskutere landdistrikternes udfordringer, for vi skal have et land i balance. Danmark har i flere år udviklet sig skævt – væksten og erhvervsudviklingen koncentrerer sig mere og mere om de større byer, mens der er tilbagegang og stagnation i landdistrikterne. Og der er blevet skubbet på den udvikling her fra Folketingets side med flere initiativer, hvor ændringer gennem kommunalreformen, politireformen, retsreformen m.v. har givet en øget centralisering. Vi har set, hvordan arbejdspladser lukker og mennesker mister deres job. Det har betydning for den enkelte og den enkeltes familie, men også for det område, man bor i, for det får folk til at flytte hen, hvor arbejdet er – hvis man da ellers har den mulighed.

Vi ser også, at mindre virksomheder ikke kan ekspandere, selv om de har potentialet til det og gode tal på bundlinjen, alene fordi det er svært at få lån med sikkerhed i deres huse. Selv folk, der både vil og har råd til at købe, kan ikke få lån i et realkreditinstitut, og det er tit, alene fordi omsætningen på boligmarkedet er lav på grund af frygt for, at værdien på boligerne falder. Det er en ond spiral, der betyder, at den negative udvikling bliver selvforstærkende.

Det ser sløjt ud for væksten i mange landdistrikter, og det burde ikke være tilfældet i et lille land som Danmark. Det gør os sårbare, og det passer ikke til et velfærdssamfund som vores. Vi skal have vækst og udvikling i alle dele af landet. Det kan vi gøre på mange måder. SF mener, at der er behov for at få styrket mulighederne for at kunne få finansieret ejerboligerne. Vi foreslår en bedre finansiering, ved at der oprettes et særligt realkreditinstitut, der tager sig af udlån i landdistrikterne. Et sådant institut kan enten fungere på rene markedsvilkår med en højere rente eller f.eks. med hjælp fra staten i form af enten en vis underskudsdækning eller tilskud til renten. En mulighed er også et samarbejde med pensionskasserne. Deres medlemmer bor jo da i hele Danmark og betaler til pensionskasserne. Og hvis merrisikoen ved udlån i yderområderne er lille eller nul, vil merrenten jo også blive meget lille.

Det, der i hvert fald står fast, er, at vi skal finde en løsning på finansieringsklemmen, og vi skal fra politisk hold gøre mere for at hjælpe en positiv udvikling på vej. Vi kan ikke leve af at koncentrere vores vækst i de større byer; så affolker vi resten af landet. Men det er her, vi kan skubbe på, så den caféejer, der har gode regnskabstal, men ligger i et område med lav boligomsætning, kan udvide og tiltrække endnu flere gæster med øget omsætning til følge. Eller det kan være den driftige håndværksmester med de gode ideer, iværksættere af enhver slags, som ofte er kommet godt fra start ved at få den første kapital fra en belåning af huset, men for hvem den mulighed er unødig svær i dag.

Så er der jo også de familier, der ønsker at flytte ud til grønne områder og gerne vil pendle lidt for at opnå fordelene ved at bo i et landdistrikt. For dem kan et lån til at opfylde drømmen samtidig medvirke til at tilføre liv og vækst til et område, som ellers kunne ende med at blive affolket. Og sådan som det er i dag, er det jo faktisk dyrt for samfundet, at store dele af landet ikke udvikler sig, og derfor yder staten og EU jo også støtte til bestemte områder. Og ud fra den samme tankegang kan fællesskabet også træde til med en ny type realkreditinstitut.

Der er rigtig mange politiske områder, som har indvirkning på landdistrikternes udvikling. Jeg har lige nævnt et af de meget vigtige, nemlig spørgsmålet om adgang til kapital, og et andet er uddannelse. Vi har et skævt Danmark, når det kommer til uddannelse. Det er socialt skævt – chancen for at få en uddannelse er langt større, hvis ens forældre selv har en uddannelse, end hvis ens forældre er kortuddannede. Men det er også geografisk skævt, sådan at der er færre, der tager en uddannelse, jo længere væk man kommer fra de større byer.

Der er en direkte sammenhæng mellem afstanden til uddannelsesinstitutionerne og ungdommens uddannelsesfrekvens. Vi har et vidt forgrenet net af de gymnasiale uddannelser, mens der er langt imellem de erhvervsfaglige skoler. Og det er selvfølgelig også sværere med det store udbud af mange fag, som man har inden for erhvervsuddannelserne, at blive præsenteret for dem i alle områder, men kommuner og erhvervsskoler skal blive langt bedre til at etablere introforløb eller præsentationsprogrammer af de faglige uddannelser også i landdistrikterne.

Det bliver helt nødvendigt med et fintmasket geografisk net af de kommende praktikpladscentre. Men som det er i dag, kan vi vel sige, at AMU og erhvervsskolerne er landdistrikternes uddannelser. Vi kan selvfølgelig ikke have uddannelsesinstitutioner liggende overalt, og derfor er det også vigtigt at understøtte mobiliteten, så de unge nemt og billigt kan komme frem til deres skole. Vi er derfor meget tilfredse med, at det også er et område, som ministeren har fokus på i redegørelsen. Men vi må også sige, at kommuner og trafikselskaber skal blive bedre til at levere hurtigere uddannelsesruter fra yderområderne og ind til skoler med uddannelsesinstitutioner.

En vigtig forudsætning for et liv i landdistrikterne er også en god, effektiv kollektiv trafik. Timemodellen bliver helt afgørende for at binde Danmark sammen, men fra hovedlinjerne skal der være et finmasket busnet og regionale togstrækninger. Og en anden forudsætning for, at et liv, både et privatliv og et arbejdsliv, kan fungere i landdistrikterne, er, at vi har bredbånd af høj kvalitet og god udbredelse.

Samlet set er vi i SF tilfredse med ministerens redegørelse.

Tak til ordføreren. Jeg har tre spørgere, og den første er hr. Thomas Danielsen fra Venstre. Værsgo.

Ordføreren for Enhedslisten giver udtryk for, at man er meget bekymret med hensyn til finansieringsmulighederne i landdistrikterne og særlig inden for realkreditinstitutterne, som ordføreren nævnte, og den bekymring deler jeg sådan set med Enhedslisten.

Men erhvervs- og vækstministeren har jo meldt ud, at en af følgevirkningerne af de nye regler, der kommer på realkreditområdet, for så vidt angår tilsynsdiamanten, er, at der ikke bliver taget særlige hensyn til landdistrikterne; den side skal man simpelt hen ikke se til.

Derfor indkaldte vi jo sådan set også landdistriktsministeren til et åbent samråd om problematikkerne i, at man vil behandle alle i Danmark ens og ikke ønsker at se på mulighederne for at tage særlige hensyn til landdistrikterne. Et sådant samråd ønskede landdistriktsministeren desværre ikke at møde op til.

Men der er alligevel sammen med Enhedslisten et flertal for det, medmindre ordføreren måske kunne løfte sløret for, hvor Enhedslisten står med hensyn til at differentiere reglerne på realkreditområdet.

Så er det ordføreren.

Det vil jeg overlade til Enhedslistens ordfører.

Det er ordføreren for SF, der nu svarer. (Thomas Danielsen (V): Nåh, undskyld).

Der er også mange partier i Folketinget, det er ikke er let at holde øje med det hele.

Jamen det, vi lægger op til, er en diskussion af, om vi kan finde frem til en model. Det er jo ikke en færdig model, der lægges frem, det er skitserne til en diskussion, hvor vi kan tage udgangspunkt i de nuværende realkreditinstitutters politik. Og med de regler, de har, for, at de ikke må gøre sig sårbare over for lån i boliger, som de ikke kan være helt sikre på ikke falder til under den handelsværdi, der er, kunne man drøfte, om man i den situation kunne gå ind og lave en anden type realkreditinstitut.

Vi foreslår, at det er staten, der tager initiativet til det, men jeg synes jo selv, som jeg sagde i ordførertalen, at det ville være naturligt at lave et samarbejde med pensionskasserne.

Spørgeren for anden gang.

Tak for det. Det må ordføreren meget undskylde. Men der er jo nogle ordførere, som er så kontroversielle, at de jo sagtens kunne være fra Enhedslisten. Men det må hr. Karsten Hønge meget undskylde.

Men jeg kunne så godt tænke mig at spørge ind til noget, som også gælder for SF, men som de, da de nu ikke længere er en del af regeringen, ikke behøver at støtte op om, nemlig de stramninger inden for realkreditten, som regeringen nu foretager over for landdistrikterne. Er det noget, som SF agter at støtte op om? Det er sådan set mit helt simple spørgsmål.

Ønsker SF at støtte op om de stramninger, regeringen vil implementere over for realkreditten i forhold til landdistrikterne?

Ordføreren.

Det har vi endnu ikke gjort helt op. Det, jeg prøver at lægge op til en debat af, handler om, at uanset hvilke opstramninger der bliver, efterlader det landdistrikterne i en finansieringsklemme. Uanset om vi har de regler, vi har i dag, eller vi har de opstrammede regler, efterlader de fortsat en hel masse mennesker, der faktisk ville kunne få en driftig virksomhed til at fungere, eller mennesker, der bare ønsker at bo derude, men har svært ved at få belånt deres boliger, i en klemme. Vi tror ikke på, at det kan lade sig gøre inden for det nuværende realkreditinstitutsystem, uanset om der kommer opstramninger eller ej.

Tak. Næste spørger er hr. Christian Friis Bach fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg kan jo notere en overraskende enighed mellem Venstre og i hvert fald SF og måske også Enhedslisten om at gribe ind i realkreditmarkedet for i højere grad at tvinge dem til at låne ud i landdistrikterne. Det vil jeg på det kraftigste advare imod. Vi har et utrolig velfungerende realkreditmarked, som i øvrigt nu også internationalt står i en lidt skrøbelig situation, og går vi ind der og sår tvivl om soliditeten, likviditeten, udlånsbetingelserne i realkreditsystemet, er jeg nervøs for realkreditmarkedet, og det vil være en katastrofe for danske boligejere. Derfor vil jeg bede ordføreren om at komme det lidt nærmere.

Hvordan adskiller det sig – i forbindelse med højere rente – fra et banklån? Hvordan skal staten garantere lånene, og hvad så, hvis ikke de kan betales tilbage? Er det så skatteyderne, der skal ind at finansiere det? Kan vi komme den her mekanisme lidt nærmere? Jeg mener, det vil være noget, der kan udgøre en potentielt meget stor fare for det danske realkreditsystem, som det ser ud i dag.

Tak. Ordføreren.

Jeg deler helt hr. Christian Friis Bachs omsorg for vores realkreditinstitutter. Han har fuldstændig ret i, at vi skal passe meget på med det, både i forhold til det internationale omdømme og i forhold til den soliditet og den tillid, vi har til vores system. Det er jo faktisk også lige præcis derfor, at vi ikke vil pålægge vores realkreditinstitutter, at de skal give de lån, som de ville kunne opfatte som mere risikable end dem, de ellers giver. Både fra statens og EU's side og fra en række kommuners side understøtter vi jo livet på landet og udviklingen i landdistrikterne, og det er derfor, vi i den situation ser det her som en mulighed for netop at adskille det fra det almindelige realkreditsystem ved at oprette et særligt institut, der tager sig af långivningen til landdistrikterne. Jeg tror, man skal se på det på den måde, at staten og – synes jeg også selv – pensionsselskaberne har en langsigtet interesse i at understøtte en positiv udvikling, og der foreslår vi så bare, at man kan gøre det ved at oprette nogle særlige institutter.

Så er spørgsmålet: Hvorfor ikke bare overlade det til bankerne? Jamen der er problemet simpelt hen, at bankerne et stykke hen ad vejen ikke vil give lånene, så det efterlader fortsat den lille selvstændige eller den lille familie, der ønsker at flytte på landet, i en finansieringsklemme.

Tak. Spørgeren for anden gang.

Det er mere, hvordan hr. Karsten Hønge forestiller sig at selve kreditvurderingen skulle være anderledes, fordi staten ligesom er der. Den kreditvurdering, der bliver foretaget i dag, baserer sig jo i høj grad på de historiske erfaringer, der har været med udlån i landdistrikterne, og derfor er jeg stadig væk tøvende over for selve mekanismen. Hvis et statsligt realkreditinstitut, som jeg fornemmer det måske skulle være, skal ind, vil man jo kunne forudsige større tab, og skal de tab så dækkes af staten? Men det beroliger mig, at hr. Karsten Hønge nærer omsorg for det danske realkreditsystem og ikke ønsker at underminere det i et forsøg på at gavne landdistrikterne. Så tak for det.

Ordføreren.

Problemet for de mennesker derude i landdistrikterne, der ikke kan få et lån i dag, er, at de slet ikke får tilbud om et lån uanset rentens højde. Så det er den mulighed, vi synes de skal have. Og det her særlige realkreditinstitut kan gå ind og sige: Her synes vi at lånet har en højere risiko, og derfor pålægger vi en højere rente. Men det giver dog de mennesker mulighed for at tage stilling til, om de vil fortsætte med at have virksomhed her, om de vil fortsætte med at bo her, om de vil udvide, om de vil købe et nyt hus her. Vi kan bare konstatere i dag, at der simpelt hen er for mange, der ender i huse, der slet ikke kan sælges, og vi kan bare konstatere, at der er mange iværksættere, der simpelt hen ikke får mulighed for at komme videre med en i øvrigt god idé, fordi de ikke kan optage lån i det hus, de har i dag. Derfor tror vi, det kan være en god idé at adskille det, og i det omfang der kommer en merrisiko, vil det også komme over på den merrente, der skal være.

Tak. Næste spørger er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten, værsgo.

Jamen det er i samme boldgade, og hr. Karsten Hønge har sådan set besvaret meget af det. Det eneste, jeg lige vil spørge om, er: Har hr. Karsten Hønge og SF gjort sig nogle overvejelser om, hvor stor en rolle staten skal spille i et eventuelt særligt kreditinstitut? Jeg spørger selvfølgelig, fordi der også er udviklet tanker om statsbanker osv osv. Jeg spørger lidt til, hvad forskellen i sidste ende er.

Ordføreren.

Der er ikke nødvendigvis den store forskel i tankegangen. Vi har heller ikke færdiggjort vores tanker om, hvordan statens rolle skal være i forhold til pensionskasserne, og hvilke pensionskasser der eventuelt ville være interesserede i det. Det, vi lægger frem her, er et forslag til et skelet til en diskussion af, hvordan vi kan hjælpe iværksætterne og familierne i landdistrikterne. Hvordan det konkret kan udmøntes, vil vi se på undervejs.

Vi går til næste spørger, som er hr. Christian Juhl fra Enhedslisten, værsgo.

Tak. Nu hørte vi de to gammelliberalister før snakke om, at det er vigtigere, at man har privat ejendomsret til jorden, end det er at finde løsninger. Jeg er da glad ved, at SF er begyndt at lave en skitse til en debat. Jeg tror, at i hvert fald ude i landsbyerne vil man gerne have en skitse til en løsning, og jeg tror, vi skal tage nogle skridt videre. Jeg tror, at jo mindre man kaster ud i spekulation, des sundere produktion får man. Det vil sige, at den unødige spekulation, der er i jord og fast ejendom, kunne man jo prøve at fjerne, så folk fik mulighed for reelt at lave produktion og det var produktionsredskaberne, folk selv skulle finansiere, og dermed ville de have et meget lettere liv.

Ud over det vil jeg høre, om SF er med på, at det kunne være en rigtig god idé at have fælleseje i lokalområdet af energiformer, f.eks. vindmøller, så det var landsbyfællesskabet, der ejede vindmøllen. Jeg tror, at det rent psykologisk har meget stor betydning, om man er medejer af en vindmølle i fællesskabet, når man skal vurdere, om den er til gene eller ikke til gene.

Tak. Ordføreren.

SF ser store muligheder i at udvikle flere forskellige former for fælleseje, andelssammenhænge eller andre former for landsbyfællesskaber. Det er en tankegang, som ligger tæt op ad det øvrige politiske tankegods, SF har.

Spørgeren for anden gang.

Jeg spurgte også lidt til finansieringen, for jeg mener netop, at spekulation i og værdistigning på især jorden er en møllesten for enhver, der vil producere, også for landmændene, selv om nogle prøver at gøre billedet flimret med de der gammelliberale tanker.

Kunne man ikke også forestille sig andelslandbrug, kunne man ikke også forestille sig, at staten helt overtog ejerskabet til jorden og dermed frigjorde bønderne fra det åg, det er at slæbe rundt på det værdistigningsregime, som gør det umuligt for unge at starte?

Ordføreren.

Jo, på det principielle plan er SF tilhænger af fælleseje af jord.

Så er spørgsmålet sluttet, men vi har et spørgsmål tilbage, og det er fra hr. Erling Bonnesen fra Venstre, værsgo.

Tak for det. Jeg har jo med glæde noteret mig, at SF også interesserer sig for LAG-strukturen. Jeg har også ved forskellige lejligheder noteret mig, at SF går ind for, at det skal være lokalt, tæt på, og at man skal have indflydelse lokalt. Derfor interesserer vi os jo meget for, hvordan landkortet ser ud. Vi vil gerne bevare det, som det er.

Der er selvfølgelig nogle problemstillinger med det administrative. Jeg ved ikke, hvordan det ligger for SF, men der kan måske også være noget med prioritering af pengene.

Man kunne prøve at opnå, om jeg så må sige, en win-win-situation inden for alle tre ting. Lad os sige, at man kunne få bevaret den nuværende strukturinddeling af de nuværende LAG'er og samtidig få fokus på at få forenklet det på det administrative plan og måske også overveje og vurdere, om der skal en skarpere prioritering af midlerne til. Var det så noget, som SF kunne gå ind i, så vi kunne sikre og bevare de nuværende LAG'er?

Ordføreren.

SF så gerne en øget decentralisering af LAG-strukturen, men jeg synes jo også, at vi skal se på, at vi nu, i den her omgang, har med betydelig færre midler at gøre, og vi har også erfaring for, at pengene ikke altid blev brugt optimalt i den gamle struktur.

Selv om vi synes, at det ville være godt med en øget decentralisering i forhold til det forslag, der ligger, er der også ting i det, der ligger fremme, vi godt kan lide, nemlig det her med, at når der nu er noget færre midler, kunne det måske være en idé at samle dem mere end tidligere. Det er det ene. Det andet, vi godt kan lide, er, at vi flytter penge over til de mest udsatte landdistrikter og øer.

Spørgeren for anden gang.

Tak. Man kan altid spørge, om pengene er små eller store, ikke? Men der står da i hvert fald her i 2015 94 mio. kr. Jeg skal ikke gå ind i en lang statistisk redegørelse, for det svinger jo, afhængigt af hvor man er i programperioden. Men uanset om pengene er, om man så må sige, store nok og om de skulle have været større, skal de bruges bedst muligt.

En af ideerne – og det synes jeg man skal prøve at holde fast i – var jo netop, at da det blev indført, skulle det være de lokale ildsjæle, der kunne få lov til at sætte dagsordenen. Så skal der være nogle vurderinger af, om prioriteringerne overordnet er skarpe nok. Man kunne da godt tage en snak om det, så man f.eks. kunne få kigget lidt på kriterierne. Jeg synes bare, det er vigtigt, at man kan bevare den lokale struktur. Så kunne SF tænke sig at gå ind i en snak om det, så vi kunne få bevaret de lokale, nuværende LAG'er?

Ordføreren.

Jo, jo, men de LAG'er, vi får, er da stadig væk lokale. De er bare lokale i et lidt større område. Igen vil jeg påpege, at SF mener, at vi skulle have haft flere, vi skulle have haft øget decentralisering, men nu skal vi heller ikke gøre det værre, end det er. LAG'erne er jo lokale, og de områder ligger da nogenlunde tæt op ad hinanden, så værre er det så heller ikke.

Man skal se det over for alternativet. Vi har fået betydelig færre penge at gøre med. Vi havde en række, hvad skal man sige, fejlbehandlinger i det gamle system. Jeg tror, at man trods alt godt kan forvente, også ud fra den struktur, der ligger forslag om, vel at mærke samtidig med at vi har færre penge og vi flytter penge over til de mest sårbare områder, at vi også kan få fat i mange lokale ildsjæle. Jeg synes jo også, vi skal se på, hvad vi får ud af det. Jeg tror, der er grund til at tro, at med lidt større områder, lidt flere penge og stadig væk med de stærke lokale ildsjæle kan vi få et rigtig fornuftigt LAG-projekt.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til Enhedslistens ordfører, hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Tak for det. Problemerne i vores landdistrikter er jo mange og mangfoldige, men vi må også konstatere, at vi er oppe imod en global trend, der finder sted i hele verden – selvfølgelig, den er global – mod, at folk vandrer fra land til by, og det gør de også i Danmark.

Men vi kan godt indimellem føle, at snakken om denne forfærdelige udvikling, som finder sted, godt kan virke en lille smule hyklerisk, i hvert fald for Danmarks vedkommende, i og med at man jo her har hjulpet det godt på vej, efter vores mening, med de der voldsomme centraliseringsreformer, man i virkeligheden har gennemført, og det var jo først og fremmest den gamle regering, som vi kalder den. Jeg tænker på kommunalreformen med de 98 nye, store kommuner og fem regioner, domstolsreformen, politireformen, omlægningen af skattevæsenets forskellige centre og Udbetaling Danmark. Der er rigtig, rigtig mange eksempler på, hvordan man centraliserer og laver stordrift.

Ud over at man på den måde centraliserer og dermed booster den udvikling, som finder sted, den afvandring, som finder sted, er der ikke mindst i forbindelse med kommunalreformen jo også tale om tab af demokrati, når man reducerer antallet af folkevalgte og dermed også gør afstanden mellem borgere og elite, politikere, embedsmænd, meget større. Det betyder i sidste ende også tab af innovationskraft. Det betyder, at man ikke længere føler, at der er kort vej til det sted, hvor man skal hen med sine ideer osv. osv.

Det fører selvfølgelig til en nedadgående spiral, som vi også kender til, og som vi har snakket meget om. Servicefunktioner forsvinder rundtomkring i landdistrikterne og i de små byer rundtomkring, skolerne lukker, den kollektive trafik forsvinder. Man må sige, at der bidrager kommuner og regioner, som jo for nogles vedkommende ellers bruger meget tid på at gøre opmærksom på det her, selv til den udvikling, da de ikke har holdt sig tilbage med hensyn til at lukke ned for meget af den kollektive trafik.

Hårdt ramt er de små øer, som jo har haft et 11 pct.s fald i indbyggertal fra 2007 til 2014 og dermed har haft det absolut største fald i indbyggertal. Der er ingen tvivl om, at man da er nødt til at se på adgangen til de små øer. Der har været snakket meget om trafikal ligestilling, og at det i den forbindelse skal være muligt at pendle meget nemmere. Deri ligger selvfølgelig en erkendelse af, at det nok ikke har den store fremtid i sig at skabe tilstrækkelig med arbejdspladser på øerne. Man skal selvfølgelig gøre det alligevel, men folk har altså brug for at pendle.

I den forbindelse må jeg sige, at det har været lidt af en overraskelse – den radikale ordfører var inde på det – at vi faktisk via udligningsreformen har bevilget nogle penge til at billiggøre færgedriften. Det var slet ikke nok, men det var dog et skridt på vejen. Vi må bare konstatere, at i og med de bliver bevilget som bloktilskud, forsvinder de ned i kommunernes kasser og bliver ikke brugt til deres formål. Dengang handlede det i forbindelse med udligningsreformen om gratis varetransport og gratis transport i yderområderne for folk til og fra ørerne.

Vi må bare konstatere, at det ikke går via bloktilskud. Kommunerne gør ikke, som vi vil have, og det har vi i hvert fald fra Enhedslistens side også erfaret på andre områder. Jeg kan huske nogle bevillinger til flere pædagogstillinger rundtomkring, som jo heller ikke rigtig blev til det, det skulle. I forbindelse med tilskud til færgedrift kunne man jo overveje at sige, at det så skulle gøres via økortordningen – det vil i virkeligheden sige via finansloven og den ordning, som Transportministeriet jo administrerer. Så var man da sikker på, at pengene gik derhen, hvor vi i fællesskab havde sagt at de skulle bruges.

Men man kan også helt overordnet stille sig selv spørgsmålet, om der overhovedet kan gøres noget ved den udvikling, som er i gang på globalt plan, men altså også i Danmark. Der er såmænd også folk, som på det sidste har spurgt, om vi overhovedet skal gøre noget, om vi virkelig skal bruge rigtig, rigtig mange penge på at forsøge at lappe på en udvikling, som alligevel finder sted, og som man ikke kan stoppe.

Vi må erkende, at der er en vis frivillighed i afvandringen fra land til by. Der er selvfølgelig nogle helt klare objektive faktorer, som gør sig gældende, men der er også en vis frivillighed. Der er faktisk en tankegang om, at her vil jeg ikke bo, jeg vil hellere bo der, hvor væksten finder sted, og der, hvor det i øvrigt er sjovt, kan man sige.

Langt hen ad vejen befatter vi os jo med lappeløsninger på området. I Enhedslisten ville vi jo gerne være med til meget mere langsigtet at arbejde på at ændre hele vores bosætningsmønster, for det er i virkeligheden det, det handler om. Det handler om at sikre lokal produktion, lokal afsætning. Det handler for vores vedkommende om økologi, det handler om forædling af de produkter, ikke mindst inden for fødevareindustrien, som jo mange gange er lokaliseret i landdistrikterne.

Det handler i virkeligheden om at få skabt mindre transport, mindre behov for transport, mindre behov for pendling. Forleden dag faldt jeg over, at Sønderborgs borgmester havde været ude i Avisen.dk, tror jeg, at sige noget om, at nu må Christiansborg søreme være med til at give bedre infrastruktur. Det er, et år efter man har etableret en motorvej fra Kliplev til Sønderborg, og det gav altså ingen vækst. Den der evindelige tro på, at motorveje og veje i det hele taget giver vækst, præger jo stadig væk tankegangen.

Men altså, med nogle af de der lappeløsninger, som vi så snakker om, er det jo netop et spørgsmål om at lokalisere statslige arbejdspladser. Jeg tror ikke, det giver en afgørende ændring. Selvfølgelig skal Kystdirektoratet ligge i Lemvig, og Vejdirektoratet kunne for den sags skyld også godt ligge i Jylland, hvor alle de store motorveje åbenbart skal placeres.

Vi kan også gøre en hel masse ting på den kollektive trafiks område. Vi gør det faktisk. I forligskredsen om bedre og billigere kollektiv trafik har vi f.eks. en buspulje til yderområder, men vi må også konstatere, at puljen ikke bliver søgt, i det omfang den er til stede. Jeg tror, at vi sidste gang bevilgede 40 mio. kr. ud af 57 mio. kr., så man mangler altså åbenbart også fantasi rundtomkring i kommunerne til at byde ind, når vi nu rent faktisk stiller nogle penge til rådighed. En god idé kunne jo være at etablere bustransport mellem uddannelsesstederne rundtomkring i yderområderne. Jeg har været inde på Togfonden DK i nogle af mine spørgsmål. En del af det er jo rent faktisk opgradering af regionalbanerne. Det kommer dog i høj grad yderområderne til gavn.

Så er der hele spørgsmålet om finansiering, som jo i høj grad har noget at gøre med, om folk kan bosætte sig, om man kan skabe erhverv. Hvis man ikke kan skabe finansiering til at bosætte sig, hvis man ikke kan skabe finansiering til etablering af erhverv, nytter det hele jo ikke rigtig noget. Det ville ellers være noget af det, som virkelig kunne vende udviklingen. Jeg skal ikke lægge skjul på, at Enhedslisten bestemt er tilhænger af, at man etablerer nogle statslige ordninger. Det kan være en statsbank, eller hvad ved jeg.

Jeg vil sige om LAG-programmet, at jeg synes, at man faktisk fortsætter den centraliseringsudvikling, som har været undervejs, og som jeg har henvist til tidligere. Det er, som om tankegangen også her nu er præget af, at stort er godt. Man vil sikre en bred geografisk dækning og har altså etableret 57 LAG-områder med 26 LAG'er inklusive småøernes LAG'er. Samtidig piller man store landdistriktsområder ud, i og med man piller en række kommuner ud, som jo netop har store landdistriktsområder.

Man satser også på, at LAG-ordningen skal være effektiv, den skal håndtere større projekter, vi skal have større aktionsgrupper med en økonomisk volumen, og der skal være en bred repræsentation i bestyrelserne i form af kommuner, arbejdsgivere, arbejdstagerorganisationer, og selvfølgelig får man da også ildsjælene med. Men det er jo de sædvanlige, man altid propper ind alle steder: borgmestre, embedsmænd, organisationerne, parterne, som det hedder, rundtomkring.

Katastrofe er måske nok så meget sagt, det er et stort ord selvfølgelig, men vi synes, det er rigtig uheldigt, at det er den slags ting, der nu skal præge LAG-programmet. Vi er helt sikre på, at når vi når frem til 2020, har man mast den sidste saft og kraft ud af ildsjælene. Vi tror, de får det rigtig svært i det system, som man forsøger at bygge op. Ildsjæleeffekten udpines efter vores mening, i øvrigt i strid med LEADER-princippet og bottom up-ideen. Så vi mener også, at vi kan se det i de høringssvar, der er kommet ind, ikke mindst fra de lokale LAG'er rundtomkring. Vi mener, at det, man ender med nu, er en eller anden form for topstyring, i hvert fald styring, og det er en professionalisering. Det er embedsmandsværk, og det rimer dårligt på ildsjæle, som vi tror vil få det rigtig vanskeligt.

Så vil jeg sige tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen spørgere. Så når vi til Liberal Alliances ordfører. Det er hr. Leif Mikkelsen. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, at man skal høre godt efter i dag for virkelig at fange, at det, vi står her og taler om, sker derude, hvor græsset gror og fuglene synger, og hvor det er dejligt at være, og hvor man i fred og ro kan gå en aftentur på naturstien og man kan gå ned i den lokale idrætsforening. Man kan endda komme til arrangement i forsamlingshuset og sommerfest på sportspladsen og i det hele taget opleve et miljø, hvor ildsjælene stadig væk blomstrer. Det Foreningsdanmark, vi berømmer så tit, er faktisk rodfæstet derude.

De billeder, jeg tegner, findes faktisk stadig væk derude. Derfor synes jeg, at vi skal slå fast, at det faktisk stadig væk er dejligt på landet, og at vi har ophævet stavnsbåndet, og at det er helt frit, hvor man ønsker at bosætte sig, og det skal det fortsat være. Det er jo et godt billede at kunne tegne. Så er der områder i Danmark, hvor vi ikke helt kan få øje på det, fordi der er blevet så langt imellem husene og imellem mennesker, at man ikke rigtig kan etablere det her fællesskab, som giver de her værdier. Der er grund til at snakke om, hvorfor det er gået sådan. Men det er ikke sket i alle landdistrikter; det er i visse egne af Danmark.

I dag udvikler det sig lidt til en fordelingstilskudsdanmarksdiskussion og et spørgsmål om, hvem der har skylden, og om det nu er en elendig redegørelse, regeringen er kommet med osv. Ja, man kan sige, det i hvert fald er over mange år, der har boet mennesker på landet, og at udviklingen har stået på længe, og derfor tror jeg ikke, at én regering kan få skylden for det. I hvert fald har den tidligere regering jo et væsentligt medansvar for, at vi fik skabt verdens største offentlige sektor, som har bundet os i et skatte- og afgiftstryk, som måske i bund og grund er den største synder i, at der er blevet for langt imellem mennesker og huse i visse egne af Danmark. Det er der ikke for alvor taget fat på, og det kan man så bebrejde den her regering. Der er heller ikke af denne regering for alvor taget fat på, om man fundamentalt kunne ændre på den udvikling.

Jeg vil stadig væk fastholde, at menneskers ønske om bosætning ikke kun hænger sammen med de billeder, jeg her har forsøgt at tegne, men også med, om man kan få et arbejde, skaffe grundlag for at føde sin familie og have det godt, og om børnene faktisk kan se en fremtid i også at være en del af det. Vi har over en lang årrække set, at konkurrencekraften i Danmark er blevet svækket, og det er stadig væk min påstand, at det især er gået ud over yderområderne. Det er der, vi har en række arbejdspladser for ganske almindelige mennesker, der måske ikke har en fin akademisk uddannelse og dermed ikke i fremtiden overhovedet kan blive valgt i Folketinget heller, og derfor skal de jo noget andet. Når arbejdspladsen er forsvundet, fordi den nu er flyttet til Polen, eller hvor den nu er henne, ja, så er det klart, at så begynder man at søge derind, hvor støjen er stor, og hvor man dårligt kan få en enkelt morgen at sove længe, fordi støjen kommer tidligt, og aftenturen bliver også på fortovet og ikke på stien derude i naturen, og ja, så lander man der.

Det er desværre noget væk fra et liberalt samfund, for det er næsten ikke et frit valg. Det er sådan set noget, man bliver tvunget til, hvis man ønsker at have job og klare sig selv. De, der kommer fra landet og har rod der, har faktisk et ønske om at klare sig selv. De ønsker egentlig ikke, tror jeg, at høre et Folketing, der taler om flere LAG-midler og andre tilskudsformer til deres område. De vil hellere, at der var muligheder for, at de kunne udleve den stolthed, de har om at kunne klare sig selv og ikke leve af tilskud. Jeg tror også, de er meget bekymret for eventuelt at blive afhængige af, hvad vi kan finde på i det her hus.

Så jeg vil bare sige, at det er mange års synder på vores skatte- og afgiftspolitik, der fører til den her situation, og det kunne vi grundlæggende behøve at finde sammen om på tværs af Folketinget. Det ville være rigtig godt. Jeg deltager nemlig ikke i kritikken – heller ikke af den her minister – om, at han er kommet med for lidt lovgivning. Vi er sådan set til mindre lovgivning og færre regler. Så hvis andre ministre kunne lære af den minister, vi har her, og ikke komme med flere regler, så ville vi sådan set have et meget bedre og lettere samfund. Det må gerne opfattes som en ros til ministeren fra min side sådan en fredag her ved middagstid. Dermed vil vi takke for redegørelsen.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ingen spørgsmål. Og så går vi til ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Mai Mercado. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo sådan en meget interessant debat at komme ind i: om det er godt eller ej at være minister i sit ministerium. Jeg hørte Socialdemokraternes ordfører sige: Jamen sikke dog et aktivt Landdistriktsudvalg. Til det må jeg bare sige, at det jo er meget fint at have et aktivt Landdistriktsudvalg, men når der ikke er nogen politik, bliver det jo svært sådan at føre noget ud i livet. Og jeg opfatter faktisk, at Landdistriktsudvalget egentlig er bestående af politikere, som rigtig gerne vil skabe vækst, fremgang og også udvikling i Danmark.

Der er særlig to udfordringer, som er rigtig store, når det handler om landdistrikterne. Det er uddannelsesniveauet, og det er også beskæftigelsesfrekvensen.

Uddannelsesniveauet er lavere end i byerne. Vi kan se, at landdistrikterne har flere ældre, og at de har flere unge mænd – også unge mænd uden uddannelse. Og jeg må bare sige, at man jo risikerer en polarisering, hvor veluddannede kvinder rykker til byerne og mændene bliver ladt tilbage.

Beskæftigelsen er også lavere i landdistrikterne, og generelt er hele beskæftigelsen jo inden for de senere år faldet, men det er mest landdistrikterne. Og især er andelen af beskæftigede inden for de private erhverv faldet. Vi kender jo alle sammen virksomheder i yderområder, som er lukket. Vi har set det med Lindøværftet i Kerteminde Kommune. Vi har set det med Vestas på Langeland.

Derfor er vi jo også meget optaget af at skabe arbejdspladser. Det er jo også derfor, at vi gerne kæder en beskæftigelsesreform sammen med en vækstreform; fordi vi bliver nødt til at indrette et beskæftigelsessystem, som betyder, at der er et job i den sidste ende. Hvis man fjerner eksempelvis PSO-afgiften, hvilket vil komme rigtig, rigtig mange arbejdspladser til gavn på især Fyn, hvor ministeren også er valgt, vil det være rigtig positivt – eftersom 80 pct. af hele gartnerierhvervet jo er placeret på Fyn. Man kan også fremhæve eksempelvis Ærø og deres bosætningspolitik, når det handler om beskæftigelse. Det har faktisk været en glimrende måde at arbejde helhedsorienteret på for at få flere til at bosætte sig i landdistrikterne og på vores øer. Og idet udvikling hænger uløseligt sammen med jobs, er det logisk og også indlysende at kæde vækst sammen med landdistrikterne, altså da det jo også er her, det halter.

Jeg må bare konstatere, at Konservative er det eneste parti, som har fremlagt en vækstplan her til de kommende vækstforhandlinger, som involverer forslag til at skabe vækst i landdistrikterne. Og den vækstplan er naturligvis fuldt finansieret. Derfor er det jo sådan set i dag let at fortælle om vores prioriteringer. Vi har også noteret os, at det ikke er alle politikere, som bliver lige så konkrete, og at meget bliver til varm luft og nogle flotte ord. Men ord er ikke nok – lad mig lige understrege det – der skal også handling til.

Vores forslag til en vækstpakke indeholder forslag om bedre bredbånd, øget bloktilskud til Ærø, Læsø og Samsø, en større nedrivningspulje og en forbedret boligjobordning.

Vi må bare erkende, at internethastighederne langtfra er tilfredsstillende, når man kommer lidt væk fra de store byer. Jo, vi anerkender og er da glade for, at Bornholm har fået en vitaminindsprøjtning, men det betyder jo ikke, at det ikke stadig væk halter i en stor del af Danmark. Det er en enorm vækstbremse, at private borgere og erhvervsdrivende ikke har adgang til højhastighedsbredbånd. Da jeg var hjemme hos mine forældre i forrige weekend – tror jeg, det var – fortalte min far mig om en virksomhed, som ligger sådan lidt væk fra Nørre Aaby ved Middelfart. Altså, Middelfart tror jeg de fleste godt kender, og Nørre Aaby ligger i omegnen af Middelfart, og i omegnen af Nørre Aaby ligger så Brenderup. Og der er så en virksomhed, hvor de ansatte bliver nødt til at gå ud på en mark og stå på en bestemt måde for overhovedet at kunne tale i telefon, og internetforbindelsen var dybt utilfredsstillende. Altså, det viser jo bare, at så har vi en udfordring.

Men bredbånd har ikke kun betydning for vækst og har ikke kun betydning for virksomhederne og de ansatte. Forleden kunne man læse i Fyens Stiftstidende, at eksempelvis telemedicin ikke kan udbredes. Altså, hvis man er KOL-patient og har brug for en telemedicinsk løsning og har den her KOL-kuffert, jamen så er der meget dårlig internetforbindelse, og så begynder det jo også at gå ud over sundheden for folk i landdistrikterne. Det er måske ikke noget, man tænker så meget over til hverdag, men det er ganske enkelt ikke rimeligt.

Derfor har vi i vores plan foreslået at afsætte yderligere 150 mio. kr. årligt til at sikre et fradrag på lønomkostninger forbundet med den fysiske etablering af bredbåndsforbindelser, som skal have effekt fra og med 2015.

Så er der bloktilskuddet til Ærø, Samsø og Læsø. Erhvervslivet på Ærø, Samsø og Læsø er i dag tynget af de ekstra høje transportomkostninger på færgefarten. Det har flere af ordførerne også kunnet følge med i gennem adskillige høringer, der har været i Folketinget, som har været rigtig gode, og som har sat fokus på lige nøjagtig den her problemstilling. Det er jo omkostninger i form af både tid og penge, som betyder, at erhvervslivet har sværere vilkår dér end andre steder. Eksempelvis har bryggeriet Rise Bryggeri, som jo ligger i Rise på Ærø, en helt krone ekstra på pr. øl, fordi de er bosiddende på Ærø. Det gør, at det bliver svært at konkurrere med andre bryggerier. På grund af de her transportforhold er der jo et meget lavere niveau af pendling til og fra øerne, og sammenligner man med pendlingsmønstrene i resten af Danmark, kan man se, at det hæmmer den økonomiske udvikling på de danske øer.

Derfor har vi i vores plan til de kommende vækstforhandlinger foreslået, at man netop forhøjer bloktilskuddet med 40 mio. kr. til Ærø, Læsø og Samsø, som jo kæmper med den her betalingsring i form af de høje færgetakster. Og vi er jo godt klar over, at det ikke helt er nok til at komme op på det, der kaldes landevejsprincippet, men det er et skridt i den rigtige retning.

Med finansloven blev der sat flere penge af til nedrivningspuljen, og det er vi glade for, for puljen gør en rigtig stor forskel i udsatte landsbyer, som kæmper med tomme, dårlige bygninger, nedslidte bymiljøer, og som generelt har stort bygningsmæssigt forfald, hvilket skæmmer lokalsamfundene. Men vi mener ikke, at vi er i mål, og derfor har vi også i vores vækstplan foreslået, at vi afsætter yderligere 200 mio. kr.

Så er der boligjobordningen. Og det er jo klart, at den ikke kun er målrettet landdistrikterne, men vi tror stadig væk på, at den kan have en stor effekt i landdistrikterne – især også fordi vi har foreslået, at man inddrager sommerhusområderne.

Den nuværende boligjobordning har haft en rigtig positiv effekt på beskæftigelsen og har faktisk skabt knap 5.000 fuldtidsarbejdspladser i 2012. Det samme forventes for 2013 og 2014, hvor ordningen udløber. Hovedparten, omkring 3.800 af de nye jobs, bliver altså skabt direkte i bygge- og anlægsbranchen, mens 1.200 jobs skabes i beslægtede erhverv. Hvis det her fradrag bliver øget, forventes det, at flere husstande naturligt vil have et incitament til at sætte større projekter i gang. Vi havde jo gerne set, at boligjobordningen var med i regeringens vækstudspil. Det er den ikke, men så er det godt, at den er med i vores udspil, når vi skal til vækstforhandlinger. Konkret foreslår vi at fordoble fradragsbeløbet fra de 15.000 kr. i dag til 30.000 kr. pr. person pr. år. Det vil betyde, at ordningen vil have en beskæftigelseseffekt i 2015 på omkring 2.850 personer, og det tror vi vil gøre en stor forskel.

Så til slut vil jeg bare lige komme ind omkring LAG-midlerne. Der er jo sagt rigtig meget, også i dag, om den nye struktur, og vi er egentlig ikke så bekymrede for den. Vi synes, det er godt, at der kommer en lidt større volumen, og at det også bliver muligt at søge til de lidt større projekter. Og nu sker det ikke så tit, at jeg står heroppe og roser ministeren, men jeg vil godt rose ministeren for rent faktisk også at have lyttet. Da eksempelvis Nyborg var med i den første LAG, som blev ført til Nordfyn, og Nyborg så indvendte, at de rent faktisk havde et større samarbejde med de sydfynske kommuner, jamen så lyttede ministeren og placerede dermed Nyborg sammen med det sydfynske område. Det synes vi er rigtig fornuftigt, fordi der jo er et rigtig godt samarbejde på Sydfyn, eksempelvis på turismeområdet.

Men vi har stadig væk en ret stor bekymring i forbindelse med de her LAG-midler, for man skal ikke tale med ret mange ude i de lokale aktionsgrupper, før man som noget af det første hører, og det bliver sagt enstemmigt, at det stadig væk er meget besværligt og meget bureaukratisk ikke bare at søge, men søreme også at få pengene. Det bliver man simpelt hen nødt til at få gjort noget ved, hvis ikke de her initiativer skal drukne i bureaukrati.

Så ved jeg også, at der er en lokal nervøsitet for, at små projekter fremover ikke kan blive godkendt af ministeriet. Derfor har jeg også stillet spørgsmål om, om det her kan vise sig at være rigtigt. Det har ministeren klart tilkendegivet at det ikke kan, men det kunne være rart, hvis ministeren, når han går op her senere i dag, måske lige fik med i debatten om LAG-midlerne, at små projekter stadig væk kan godkendes, og at den nye struktur alene giver muligheden for at kunne lave større projekter.

Det skal være Konservatives bidrag til debatten om den regional- og landdistriktspolitiske redegørelse.

Tak til ordføreren. Der er et enkelt spørgsmål, og det er fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Det er, fordi jeg bemærkede, at ordføreren for De Konservative sagde, at de i deres program, eller hvad man skal kalde det, afsætter 40 mio. kr. til færgedrift. Det er vist rigtigt forstået. Men jeg kunne også forstå, at det skal ske via bloktilskud.

Der kan jeg kun sige, hvad jeg også var inde på i min egen ordførertale, at det at bevilge færgetilskud via bloktilskud som regel ender i ingenting. Det er jo erfaringen fra udligningsreformen, hvor vi bevilgede sølle 15 mio. kr. til forskellige tiltag på området for færgedrift, og i dag må vi bare konstatere, at det kun er to kommuner, tror jeg, der har omsat det. Resten af kommunerne med øer har ikke gjort noget som helst, og det er vel i det hele taget erfaringen, at når vi bevilger via bloktilskud, er kommunerne sådan set fløjtende ligeglade. Hvis de har et hul i kassen, bruger de pengene til det, de vil, og ikke til det, som vi har gode intentioner om at pengene skal bruges til.

Ordføreren.

Det synes jeg er en helt relevant indvending. Jeg tror da, der er rigtig mange politikere herinde, som har været med til at give nogle penge via bloktilskuddet, som skulle bruges til noget bestemt, og så er de gået til asfalt og veje og alt muligt andet. Det kan være rigtig frustrerende – det er jeg da fuldstændig enig med hr. Henning Hyllested i.

Jeg tror bare, at økommunerne nu er nået dertil, at de har rationaliseret en række ting. Det er bl.a. sket med færgedriften på Ærø, og man har også lavet om på skolestruktur, plejehjemsstruktur, hjemmehjælpsstruktur og mange andre ting. Og jeg tror faktisk, der er en lydhørhed over for at bruge pengene rigtigt.

Men hvis hr. Henning Hyllested spørger til målretningen af midlerne, vil jeg da ikke stå og sige, at vi ikke vil være med til det. For os er det rigtig vigtigt, at der bliver prioriteret penge direkte til færgefart. Vi havde egentlig en forhåbning om, at hvis man gjorde det over bloktilskuddet, ville kommunerne også bruge midlerne. Det tror vi på, vi tror på det gode i det kommunale selvstyre. Men først og fremmest handler det jo om, at der skal være en forhandling, hvor vi må se om der overhovedet kan opnås enighed om at få rykket, og jeg håber da, at der er flere partier, der synes, at det kunne være en god idé.

Tak. Er der en opfølgning fra hr. Henning Hyllested? Værsgo.

Det var selvfølgelig et spørgsmål om, om man så fra De Konservatives side måske vil være med til at målrette tilskuddet. På området for de små øer har vi jo i forvejen økortordningen, som direkte er målrettet det her og sørger for gratis færgetransport til øboerne. Så man kan sige, at vi ikke skal til at opfinde noget nyt på området, men jeg kan næsten høre på det første svar, at De Konservative søreme vil bakke op om i højere grad at prøve at målrette midlerne, når vi snakker om de små øer – f.eks. via økortordningen.

Det hører vi nu fra ordføreren.

Det er jo det der med at få lagt ord i munden. Det er så smukt på sådan en fredag.

Nej, det hører hr. Henning Hyllested mig jo ikke sige. For i udgangspunktet har vi en tro på det kommunale selvstyre, og det smukke ved det kommunale selvstyre er jo netop, at man har muligheden for selv at prioritere. Det, som jeg medgav hr. Henning Hyllested, var jo, at når vi i Folketinget af og til prioriterer nogle midler via bloktilskuddet, som er tiltænkt et bestemt område, så kan de ryge i kassen og blive brugt på nogle andre ting.

Men jeg må bare konstatere, at når jeg sådan ser på Ærø, Læsø og Samsø, som har problemer med den her betalingsring, så ser det altså også for mig ud til – gennem eksempelvis de høringer, vi har haft – at der er vilje til at bruge et eventuelt større bloktilskud på netop færgetransporten.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Så er vi kommet til ministeren for by, bolig og landdistrikter til besvarelse af ordførernes bidrag til redegørelsesdebatten. Værsgo.

Tak for det. Vi er jo kommet langt omkring i debatten i dag. Jeg synes, det har været en god debat, og jeg vil sige, at jeg altid glæder mig til de her redegørelsesdebatter.

Der har været den der diskussion om, at mit ressort sådan set dækker det hele, og hvad skal man så besvare i dem? Der er jo en meget vigtig ting i de her debatter, nemlig at vi sætter fokus på de forhold for de mennesker, der lever og er i vores landdistrikter. Og det er bredt. Det gælder jo stort set alle samfundsforhold, og derfor er det vigtigt, at vi har de her debatter og diskussioner. Jeg synes også, at vi er kommet langt tættere på det, og så er det jo tydeligt, at partierne har forskellige udgangspunkter. Det er fair nok og helt okay.

Derfor er det også sådan, at redegørelsen om vores yderområder kort fortalt afspejler vores konjunkturer og de langsigtede strukturelle forandringer, der sker i vores landdistrikter. Det følger jo af den stigende befolkningskoncentration i de større byer, en hastig teknologisk udvikling og en økonomisk globalisering. Jeg tror, det var hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten, der sagde, at det jo ikke er sådan, at vi kan forhindre folk i at flytte derhen, hvor de vil, og hr. Leif Mikkelsen var også inde på det. Derfor skal vi kigge på rammevilkårene.

Men der sker en udvikling, og jeg tror, det var hr. Christian Friis Bach, der nævnte, at der jo vil blive færre landsbyer. Det er en kendsgerning, at der er folk, der flytter fra vores landdistrikter, og at der vil blive færre landsbyer. Derfor gælder det om at gøre det så attraktivt at flytte derud, at nogen kan få opfyldt drømmen om det, så der ikke bliver så langt mellem husene, og så man kan lave det stærke foreningsfællesskab. Det er jo rigtig vigtigt.

Der var også en anden diskussion om, hvordan vi skaber vækst. Der vil jeg sige, at når man kigger på de økonomiske parametre, er der rigtig mange tegn på, at Danmark er på vej ud af krisen. Jeg sad lige og så på et kort over kommunerne, og på Lolland-Falster er vi altså ved være oppe på at have de samme huspriser som i 2011. Der er altså ved at ske en udvikling nu, og det er positivt. Det er det også for landdistrikterne og yderområderne. De forbedrede konjunkturer og udsigter betyder dog ikke, at de udfordringer, som man står over for i landdistrikterne og yderområderne, bare vil forsvinde af sig selv.

Vi har i regeringen en målsætning om et Danmark, der hænger sammen, et Danmark, hvor der er fornuftige vækstvilkår og muligheder for et godt liv i alle dele af landet. Hvis den målsætning skal opfyldes, kræver det en vedholdende indsats, hvor man åbent anerkender og adresserer de strukturelle udfordringer, som vores landdistrikter og yderområder har.

En vedholdende indsats synes jeg også har kendetegnet vores ageren og handlen siden 2011. I det forgangne år har vi på tværs af hele regeringens indsatsområde igangsat en lang række markante initiativer til gavn for landdistrikterne. Det er til gavn for vækst og udvikling, og det er initiativer, der særligt adresserer udfordringerne i vores landdistriktsområder og vores yderområder. Det er også de initiativer, redegørelsen handler om.

Lad mig da bare bruge tid på at gå lidt mere ned i detaljerne af noget af det, der står i redegørelsen. Sidste år introducerede vi med redegørelsen en ny områdeafgrænsning. Den nye afgrænsning har gjort det muligt at rette forstørrelsesglasset – kan man sige – mere præcist mod landdistrikterne og byområderne hver for sig. Det gælder både landdistrikterne med store afstande til de større byer og også dem, der er tættere på de større byer. Det har gjort billedet langt mere nuanceret. Det viser sig ikke overraskende, at det er i de fjernest beliggende landdistrikter og byområder, at udfordringerne er særlig store. Befolkningstallet er faldende, og områderne klarer sig mindre godt – både målt på demografien og på de socioøkonomiske parametre.

Der var flere ordførere, der var inde på, at der er en skæv kønsfordeling i vores landdistrikter. Jeg tror, det var hr. Thomas Danielsen, der sagde, at kvinderne bestemmer. Jeg ved ikke, om det er en nyhed – for de fleste af os er det jo en fastslået kendsgerning i vores daglige virke – men vi har faktisk redegjort for, at der i landdistrikterne længere væk fra de største byer f.eks. er en betragtelig skævhed i kønsfordelingen for de 20-29-årige. Der findes faktisk gennemsnitligt kun 83 kvinder pr. 100 mænd. Det understreger, at vi er nødt til – det var der også flere ordførere, der var inde på – at sætte fokus på den demografiske udvikling, for den vil trække spor i mange år fremover.

Når vi kigger på beskæftigelsen, kan vi se, at det er et af de områder, hvor der er de største udfordringer. Det var De Konservatives ordfører, fru Mai Mercado, der var inde på det, og hele landet har jo oplevet et fald i beskæftigelsen i kriseårene. Der er ingen tvivl om, at når man kombinerer urbaniseringen, altså flytningen fra land til by, med en krise af dimensioner, hvor vi har haft en recession på 5 pct. – den alvorligste krise siden anden verdenskrig – så er det landdistrikterne, der bliver hårdest ramt. Beskæftigelsen har selvfølgelig været hårdt ramt i hele landet, men det er i særdeleshed områderne længst væk fra de største byer, der har været hårdestt ramt. Tallene understreger i virkeligheden, at vi gør noget for de mennesker, der er i landdistrikterne. Vi gør noget for de ledige og de ufaglærte, så de kan blive arbejdsmarkedsparate. Vi skal sørge for, at de unge får sig en uddannelse, og vi skal give de ledige muligheden for at opkvalificere sig.

Opkvalificering af arbejdskraften er rigtig vigtig. Vi ved, at vi får brug for flere dygtige faglærte, og at det bliver sværere for de ufaglærte at finde sig et job. Så opkvalificering er meget, meget vigtigt. Vi skal sikre et bedre match mellem arbejdstagernes kvalifikationer og de kvalifikationer, der efterspørges på dagens arbejdsmarked.

Det er også i det lys, jeg synes man skal læse vores udspil til en beskæftigelsesreform. For reformen sætter jo netop individet i centrum og bruger uddannelse frem for meningsløs aktivering som det instrument, der skal give flere arbejdspladser. Vi ved jo alle sammen, at det, at man har kvalifikationer på arbejdsmarkedet, betyder noget for ens muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og fra regeringens side satser vi også særlig på de ledige med de færreste kvalifikationer. Det er de ufaglærte, der får et kompetenceløft, og det er i høj grad relevant, når man kigger på befolkningssammensætningen i landdistrikterne og yderområderne.

Fra regeringens side har vi også med aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser – der var nogle, der spurgte, hvorfor det skulle være med her – faktisk tilstræbt at give de unge og de ufaglærte gode muligheder for at uddanne sig. Jeg synes, at det er yderst relevant, at det er med i redegørelsen. Jeg tror, det var fru Mette Hjermind Dencker, der spurgte, hvorfor det nu var nødvendigt, for der er jo erhvervsuddannelser over hele landet. Men når vi kigger på befolkningssammensætningen, vil jeg sige, at reformen rigtig, rigtig vigtig for vores landdistrikter, fordi vi har brug for dygtig faglært arbejdskraft, hvis vi også i landdistrikterne skal fastholde og udvikle nye arbejdspladser i produktions-, anlægs- og servicevirksomhederne, som der ligger rigtig mange af i vores landdistrikter og yderområder.

Selv om tallene viser, at det er nødvendigt med en fremadskuende og fokuseret beskæftigelsesindsats, så synes jeg også, at vi skal notere os, at landdistrikterne traditionelt set faktisk har været gode til at holde befolkningen i beskæftigelse. Det viser den relativt høje beskæftigelsesfrekvens også, og det er jo positivt. Det mener jeg at vi skal bygge videre på.

Ser vi på øerne, som jo har fået deres selvstændige afsnit i redegørelsen, må vi sige, at vi har kastet et særskilt blik på de danske småøer. Hr. Henning Hyllested var inde på, at det er der, hvor urbaniseringen slår hårdest igennem, og jeg er enig i, at vi der har de allerstørste udfordringer. Det er der, fraflytningen er størst, og det er også der, hvor det er vanskeligt at etablere nyt erhverv osv. Så der er en særlig udfordring i forhold til vores småøer.

Lad mig sige med det samme, at det har vi også adresseret på LAG-området med en meget solidarisk ordning – hvis jeg må bruge et udtryk, som både hr. Henning Hyllested og jeg forstår. Det er nemlig sådan, at de 27 småøer bliver betragtet som én kommune, og så ganger vi med to. Og så er der den særlige ordning for LAG i den nye ordning, som jeg har foreslået, nemlig at vi giver 65 pct. af de 94,5 mio. kr. til alle LAG'erne. Men de steder, hvor der er størst fraflytning, får man de sidste 35 pct. fordelt på de områder, hvor der er størst behov for det, herunder småøerne, så småøerne faktisk på trods af en pulje, der er mindre, får flere penge, nemlig 3,8 mio. kr. mod ca. 3 mio. kr. i den tidligere ordning. Jeg synes bare, at jeg mangler en lille smule anerkendelse fra hr. Henning Hyllested i forhold til centraliseringen. Vi gør nemlig noget for dem, der trænger mest til det. Det plejer vi at være enige om i Socialdemokratiet og Enhedslisten.

Men det er tydeligt, at udfordringerne på de små øer er store – det anerkender vi. Vi vil fortsat holde øje med udviklingen, og vi vil også forsøge at dreje den i en positiv retning. Fra mit ministerium skal jeg bare nævne, at vi prioriterer øerne højt, bl.a. med landdistriktspuljen, som jeg lige har redegjort for, og jeg er også glad for, at vi har lavet det helt særlige på LAG-området, som man jo ønskede fra småøernes side undervejs. De er jo blevet særligt begunstiget, som jeg nævnte, og for småøerne gælder det jo om at holde fokus på de potentialer, men også den optimisme, som jeg ved selvsyn har set på de mange øer.

Redegørelsen viser, at flere landdistrikter i Danmark står over for udfordringer, og der findes ikke enkle og lette løsninger på de udfordringer. Jeg synes, det kalder på en koordineret og tværgående indsats på alle ressortområder, og det kræver så, at der er vilje og engagement i de enkelte kommuner og i de enkelte lokalområder – og det gælder i virkeligheden også i Folketinget – i forhold til at tage den diskussion, og det vil jeg gerne anerkende at der har været i dag, og det har vi i Landdistriktsudvalget. Vores rolle og regeringens rolle er i den sammenhæng at sikre, at befolkningen i landdistrikterne, yderområderne og de små øer har vilkår, der gør bosætning på landet attraktivt.

Det synes jeg også vi har arbejdet med, og redegørelsen viser, at vi i regeringen bl.a. har indført en landdistriktsbestemmelse i planloven, som giver bedre mulighed for at drive virksomheder i landdistrikterne, hvor man jo i mange af vores mindre landsbyer kan erhverve en bygning til en ganske fornuftig pris. Vores undersøgelse viser, at man i et af vores landdistrikter kan få en bolig mellem fem-seks og helt op til ti gange billigere end i en af vores større byer. Så det er billigere at etablere sig i vores landdistrikter – også for iværksættere.

Vi har ændret boligreguleringsloven og dermed præciseret mulighederne for at benytte helårsboliger til fritidsformål – den særlige fleksboligordning – og efter vi har evalueret den, kommer vi nu i vækstpakken med et forslag om, at man også kan få finansieret dem. Jeg tror, det var hr. Christian Friis Bach, der sagde, at i stedet for at følge manden eller konen bliver det huset, vi skal følge, og det er en vigtig del. Det giver nemlig en mulighed for, man kan få det finansieret, og det er afgørende vigtigt. Det er noget, der har været efterspurgt af vores borgmestre, men også realkreditinstitutterne har efterspurgt den her mulighed, for de har haft svært ved at yde lån til de huse. Det betyder så også, at man ikke skal have godkendt en bygning, et hus, som en fleksbolig, hver gang der kommer ny ejer. Det betyder faktisk, at ejendommen nu bliver udlagt som fleksbolig og dermed kan bruges og handles som fleksbolig. Det er en rigtig vigtig ting.

Der er afsat en stor pulje, hvad flere af ordførerne var inde på, til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landet. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at der faktisk også ligger byfornyelsesmidler i det her. Der er nogle, der har snakket beskæftigelse, og det giver faktisk rigtig meget beskæftigelse. Lægger man de 400 mio. kr. over de her 2 år, altså i 2014 og 2015, sammen med de midler, der er afsat i den ordinære byfornyelsesramme, nemlig to gange 75 mio. kr., og dertil den kommunale finansiering, så taler vi altså om knap 1 mia. kr., der kommer vores landdistrikter til gode på byfornyelsesområdet. Det er ikke bare en lille ting, og der er også stort behov for dem. Der er mange tomme boliger, og der er brug for, at vi nu snakker byfornyelse i vores landdistrikter. De større byer har jo virkelig haft succes med det og har haft nytte af den byfornyelse, de har fået. Vi hviler altså ingenlunde på laurbærrene, og lad mig give eksempler på, hvordan vi også har tilgodeset andre områder.

Vækstplanerne for fødevarer og turisme er begge to med til at løfte tingene. Det skal forhandles igennem, og jeg håber på partiernes positive medvirken hertil. Vi har også prioriteret indsatsen for at tiltrække udenlandske turismeinvesteringer, herunder til småøerne samt i vores yderområder og landdistrikter. I forhold til vækstplanen for fødevarer vil vi jo som regering gerne styrke mulighederne for at skabe vækst inden for fødevareområdet, og Landbrug & Fødevarer – det tror jeg organisationen hedder – vurderer selv, at det kan skabe helt op mod 20.000 arbejdspladser. Vi har international konkurrencekraft på området, som hr. Christian Friis Bach sagde, og fødevareerhvervet er særlig væsentligt set i forhold til landdistrikter og yderområder, hvor sektoren jo udgør en meget, meget stor del af erhverv og beskæftigelse. Så jeg vil sige, at det er overordnede initiativer, men vi har været med til at præge dem med en række målrettede ting i forhold til landdistrikterne.

Jeg tror, de fleste af os kan blive enige om, at det handler om arbejdspladser og beskæftigelse. I forlængelse heraf vil jeg også endnu en gang fremhæve regeringens forslag til en beskæftigelsesreform, som med opkvalificering og uddannelse set med mine øjne vil have meget stor betydning for mange sektorer, der fylder meget i landdistrikterne i vores yderområder, og hertil vil jeg bl.a. lægge reformen af erhvervsuddannelserne. Så jeg synes, der tegner sig et billede af en meget bred og en meget vedholdende og en meget koordineret indsats på tværs af regeringen i forhold til indsatsen for de danske landdistrikter.

Så har der selvfølgelig været – og det havde jeg også forventet – en lang diskussion om LAG. Hr. Thomas Danielsen sagde, at man ikke kunne bevare de lokale LAG'ere. Det har man under ingen omstændigheder kunnet gøre, for det er en ny programperiode. Der skal udpeges nye LAG'ere, og der er i LEADER-princippet lagt op til, at nu melder man ind fra de enkelte områder, og så skal der udpeges nogle nye LAG'ere. Man vil ikke bare kunne fastholde de eksisterende LAG'ere. De har selvfølgelig mulighed for at byde ind med en handlingsplan, som skal godkendes, men det er helt nye områder.

Må jeg så ikke sige, at jeg forstår på hr. Thomas Danielsen, at man meget gerne ville beholde den gamle ordning. Men et af hovedproblemerne i den gamle LAG-ordning og den gamle LAG-indsats, som den tidligere regering jo indførte, var efter min mening, at de anvendte de meget knappe tilskudsmidler meget bredt. Der var alt for lidt retning. Der var alt for lidt sammenhængende målsætninger, og når det drejer sig om den forrige programperiode, må jeg sige, at organisatorisk var det overhovedet ikke tilrettelagt hensigtsmæssigt. Det har resulteret i stigende dokumentationskrav, fordi man ikke havde dokumentationskravene på plads, meget lange sagsbehandlingstider, og ansøgninger, der ikke var klar til behandling, når de kom ind i systemet, ja, over 60 pct. af ansøgningerne opfyldte ikke kriterierne. Så det skyldes jo en både mangelfuld og uensartet vejledning og rådgivning af ansøgerne, og derfor var det også sådan, at det ikke fungerede hos de centrale myndigheder og fra LAG'ernes side.

Så kunne man jo spørge – og det vil jeg gerne foregribe: Hvad har ministeren så gjort? Ja, det første, jeg gjorde som minister, var i virkeligheden at gennemskrive bekendtgørelser og vejledninger og gøre dem mere brugervenlige for at målrettet dem i forhold til indsatsen. Jeg har også taget initiativ til en gennemgribende analyse af hele LAG-administrationen med henblik på at etablere en mere omkostningseffektiv og konkret administration.

Analysen er mundet ud i en lang række anbefalinger, hvoraf nogle allerede er gennemført, for at nedbringe de aktuelle sagsbehandlingstider, som jeg overtog i sin tid. De øvrige anbefalinger vil blive gennemført i forbindelse med det nye LAG, og jeg forventer derfor, at vi i den nye programperiode også skal drøfte fremdrift og resultater frem for udfordringer i sagsbehandlingstiderne.

Så er der jo en konsulentrapport – det er ikke noget, jeg siger – der ligesom fælder dommen over det system, som Venstre og den tidligere regering lavede. Der var et meget komplekst regelgrundlag med betydelig rum for fortolkning, som man havde fået lavet. Der var uklare organisatoriske rammer. Der var mange fejl i ansøgningerne. Ansøgningsgrundlaget understøttede ikke ansøgningerne nok. Der var ineffektiv styring af sagsbehandlingen i NaturErhvervsstyrelsen, og der var en uklar intern organisering.

Se, det er jo til at tage og føle på. Det er virkelig en kritik, der vil noget, af den gamle landdistriktsordning. Jeg synes derfor, at vi er i en situation, hvor vi på alle niveauer må arbejde tættere sammen. Vi må koordinere med hinanden for at understøtte ildsjælene. Samarbejdet skal jo give værdi, og jeg tror faktisk på, at stærke faglige miljøer kan give et løft i landdistrikterne.

Det er derfor, at jeg har lavet større LAG-grupper, og de skal også – det vil gerne bekræfte over for fru Mai Mercado – håndtere små projekter og forprojekter osv., som vi altid har kunnet. Det synes jeg er vigtigt at få sagt, og det er godt, at vi fik det afklaret.

I øvrigt vil jeg gerne sige, at der er mulighed for at iværksætte større projekter, og samtidig fokuserer vi og giver 35 pct. ekstra af midlerne til Lolland, Langeland og de områder, som har nogle store, store fraflytningsproblemer, hvilket jeg også har talt om i min redegørelse.

Derfor vil jeg sige, at det er højt prioriterede temaer, nemlig erhvervsudvikling og gode rammevilkår organiseret på en ny måde, og vi har faktisk forsøgt, som fru Mai Mercado sagde, at lytte, når der var indsigelser. Vi har kontakter rundt i landet.

Må jeg så ikke sige, at der ikke er nogen kasten smuds på den landdistriktsudvikling, der er foregået i Esbjerg, Herning eller andre steder, som ikke er blevet LAG-kommuner denne gang. De har gjort et godt stykke arbejde, men når vi vil prioritere med færre midler, synes jeg og regeringen jo, at det er rigtig vigtigt, at de områder, der trænger mest, også får en ekstra hånd med. Det har været rigtig vigtigt i forhold til den del af det.

Så vi vil gerne skabe så meget udvikling som muligt i landdistrikterne, men det kræver også, at vi målretter midlerne. Det kræver faglig styrke, og så kræver det, at vi tør foretage en prioritering. I forhold til den del af det er det vel for pokker derfor, at vi er politikere.

Så både redegørelsen og min tale i dag synes jeg viser, at vi er klar over, at der er udfordringer i landdistrikterne, og at yderområderne står over for markante udfordringer. Men jeg synes også, det er vigtigt at sige, at vi i regeringen fortsat vil holde fokus på at gøre vores til at forbedre vilkårene, også i de udfordrede områder, ligesom vi har gjort det i de seneste år. Listen er lang, og man behøver ikke at lede længere end til kapitlerne to og tre i redegørelsen, hvor man ved selvsyn kan se, hvad vi har gjort. Tak for ordet og tak for en rigtig god debat.

Tak til ministeren. Ministeren bliver lige nødt til at blive på talerstolen lidt, for vi har en række spørgsmål. Det første er fra hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak for ministerens redegørelse. Jeg er jo glad for, at Socialdemokraternes ordfører tidligere her i debatten bekræftede, at Venstre er, har været og fortsat er med til at bevilge penge til landdistriktsprogrammet. Jeg har tidligere også redegjort for den sidste aftale, som jeg står med her, om 1,3 mia. kr.

Så er det jo interessant, at regeringspartiernes ordførere ligesom har sat fokus på, at man nu skal til at overføre ekstra penge fra søjle 1 til søjle 2. Og når man sådan er så interesseret i det fra regeringspartiernes ordføreres side, må vi jo næsten betragte det som sandsynligt, at der er truffet beslutning om det. Og så må jeg sådan set bede ministeren om at melde ud, hvor mange penge det er, regeringen vil tage fra søjle 1 og føre over i søjle 2.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at der er finansieret for 2014 og 2015. Og i øvrigt vil jeg sige tak for det samarbejde, vi havde omkring den her finansiering. Jeg synes, det var et godt stykke arbejde. Vi fik lavet en rimelig balanceret løsning på et lavere niveau, for der var jo 20 pct. færre midler at fordele til de her søjler, både søjle 1 og søjle 2.

Men problemet er i virkeligheden, vil jeg sige til hr. Erling Bonnesen, at der jo kun er finansiering for 2014 og 2015. Og noget, man nu skal diskutere, er, at der jo er åbnet op for, at man kan modulisere mere. Men hvis man fastholder den 5-procentsmodulisering, som er minimum i forhold til LEADER-metoden og LAG, vil der ske en ganske betragtelig nedskrivning af det beløb, vi kan give til hele LAG-delen og landdistriktsdelen, der ligger uden for landbrugsdelen.

Der er det jo et spørgsmål om, om man vedblivende vil snakke pænt om LAG – med en væsentlig lavere finansiering – eller om man vil være med til at finde en bedre balance. Jeg vil anbefale det sidste, nemlig at vi, når vi går ind i puljeforhandlinger, finder en bedre balance.

Tak. Hr. Erling Bonnesen for anden gang.

Jamen jeg er da glad for, at ministeren kvitterer for vores, synes jeg, udmærkede forhandlingsforløb i december måned om finansiering for 2014 og 2015. Og så er det jo klart, at når vi nærmer os den aftale, der ligger i forhold til EU og CAP-reform osv., hvor der står det her med, at man kan overføre ekstra midler i det enkelte land, så er det, man skal til at passe på, for så er det ud over, hvad der ligger i forvejen. Og der skal man jo netop passe på, når man ser andre lande, f.eks. Frankrig, der kører den anden vej og styrker deres fødevareerhverv. Og når vi lige har indgået en anden aftale om netop at styrke erhvervet, skal man jo passe på. Så er ministeren ikke enig i, at det ikke kan nytte noget, at man sådan står og holder festtaler på den ene side og på den anden side beskærer erhvervets konkurrencedygtighed? Det går simpelt hen ikke.

Ministeren.

Det er sådan, at modulisering, altså det mindste vi kan give, hvis vi vil have et LAG-program efter LEADER-metoden, er 5 pct. Det lyder meget indforstået med LAG efter LEADER, men når det er sagt, er det sådan, at hvis man vil have det her, så er det det mindste, man kan gøre. Det er et væsentlig lavere beløb, men det er betragtet over hele programperioden. Nu har vi jo brugt 14 mio. kr. i 2014 og 94,5 mio. kr. til næste år. Det betyder, at vi forlods har brugt en del af de her midler, men det er 5 pct. over hele perioden.

Det vil sige, at det bliver et væsentlig beskåret LAG-program, hvis ikke man øger moduliseringen. Og der appellerer jeg til Venstre om at tænke sig grundigt om, hvis man har så stærke følelser for LAG, som hr. Erling Bonnesen har, sådan at vi finder en bedre balance end kun 5-procentsordningen. Det var også det, jeg hørte hr. Christian Friis Bach sige. Men det er jo tomme ord, når man snakker fint om landdistrikterne, hvis man ikke vil være med til at skaffe en bedre modulisering.

Tak. Den næste spørger er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre. Værsgo.

Tak. Og tak for redegørelsen. Jeg er meget enig med ministeren i, at opkvalificering er vigtig, men det forudsætter jo, at der skal være nogle jobs at opkvalificere til. Og når vi taler om landdistrikterne, tror jeg, at så betyder rammevilkårene utrolig meget. På Bornholm står man til at miste små 400 arbejdspladser, 200 arbejdspladser på det lokale slagteri og 200 medfølgende arbejdspladser. Og der er et grundlag for at opretholde et slagteri på Bornholm, men grunden til, at det lukker, er, at transportomkostningerne er alt, alt for høje.

Jeg vil gerne høre, hvilke initiativer ministeren og dermed regeringen agter at tage for at sikre, at Bornholm ikke mister de her 400 arbejdspladser.

Tak. Ministeren.

Uanset om det gælder Bornholm eller Fåborg eller andre steder i landet, hvor man mister så mange arbejdspladser, er det en alvorlig sag. Men Danish Crown er jo en privat virksomhed. Vi kan ikke bestemme, hvor de skal lægge sig. Men det er en ganske alvorlig udfordring.

Nu forstår jeg, at slagteriet på Bornholm ikke er lukket endnu, og jeg forstår også, at man er i dialog med de relevante fagministerier og myndigheder og med kommunen for at diskutere, hvilken løsning der kan findes. Og her er både færgetransporten, men også en masse andet involveret. Jeg var til møde med tillidsmændene fra Bornholm her for en 3-4 måneder siden, og det er ganske mange penge, der skal spares – sådan som jeg forstod det, var det 25-30 mio. kr., der skulle spares på den daglige drift. Og der påstod man så, at det var billigere at tage færgen og sende det til Ringsted.

Så jeg ved ikke rigtig – der er flere elementer i den diskussion. Men når det er sagt, vil jeg sige, at det er en kæmpe udfordring, og vi er selvfølgelig i dialog med dem, men vi kan ikke tvinge Danish Crown til at blive der.

Spørgeren for anden gang.

Jamen ministeren ved vel godt, at tvang ligger Venstre meget, meget fjernt. Det, der er den store udfordring ved at drive slagteri på Bornholm, er, at rammevilkårene ikke er tilpasset det. Det er simpelt hen for dyrt at sende de slagtede grise over til Ringsted. Det, der kunne løse op for det, var, at man sikrede, at transport over vand kom til at koste det samme som over land. Og en stor udfordring for nogle af vores landdistrikter er transporten og tilgængeligheden.

Hvilke initiativer har regeringen taget, og hvilke initiativer agter regeringen at tage, således at vi får bundet Danmark bedre sammen, så det er ligemeget, om et slagteri ligger i Ringsted, eller om det ligger på Bornholm? ( Fjerde næstformand (Steen Gade): Ja tak!) Mener ministeren ikke, det er fair, at transport over vand koster det samme som transport over land?

Tak. Jeg tror, det er forstået.

Værsgo, minister.

Vi har jo haft vældig, vældig travlt med at få rettet Danmark op igen efter den borgerlige regering, efter krisen. Og vi har taget en lang række initiativer, lavet vækstpakker, hvor vi har understøttet erhvervet. Vi har bl.a. også fjernet kørselsafgiften, som jeg jo ved også har betydet rigtig meget i landdistrikterne. Og vi har i øvrigt taget nogle initiativer sammen med Venstre.

Jeg vil sige, at vi i det omfang, vi haft økonomi til det, har understøttet landdistrikterne, men der ligger mig bekendt ikke nogen planer om at sætte færgetaksten ned på Bornholm. Men jeg har nu heller ikke i Venstres udspil om landdistrikterne og til finansloven set, at de med en nulløsning har penge til at sætte taksterne ned. Jeg diskuterer gerne alle muligheder, men jeg har ikke set, at der er nogen partier – måske ud over Enhedslisten – der er kommet med en direkte nedsættelse af taksterne eller et større bloktilskud til færgen.

Tak til ministeren. Det næste spørgsmål er fra hr. Thomas Danielsen fra Venstre, værsgo.

Tak for det, og også en tak til ministeren for en god redegørelsesdebat hernede. Det er meget vigtigt, og det er dejligt, at vi nogle gange også kan tale os mod hinanden. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til regeringens vækstplan, der blev lanceret i går, hvor ministeren også har lanceret fleksboligordningen, hvilket Venstre også har kvitteret for. I forbindelse med vækstudspillet kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren, om han har fået udarbejdet nogen konsekvensberegninger for de landdistriktskommuner, der er nu, hvor regeringen har foreslået en ny struktur af de kommunale indtægter fra i højere grad at gå fra at være indkomstreguleret i form af indkomstskat til også i højere grad at komme fra virksomhederne. Altså, hvad bliver konsekvenserne ude i landdistrikterne, når man laver den korrigering? Får vi fattigere landdistriktskommuner, eller bliver landdistriktskommunerne rigere?

Tak. Ministeren.

Jeg er ikke sikker på, jeg helt forstår, hvad det er, hr. Thomas Danielsen siger her. Vækstpakken har fire indsatsområder. Det skal være billigere at drive virksomhed, nemmere, adgangen til finansiering skal styrkes. Vi laver flere vækstvirksomheder, og vi laver generelt lavere priser for husholdning og virksomheder, og så arbejder vi med dygtigere medarbejdere i forhold til avanceret produktion.

Men hr. Thomas Danielsen er nødt til at spørge igen, for jeg er ikke sikker på, at jeg forstod, hvad den der skattetekniske ordning, han hentyder til, skulle betyde.

Det får hr. Thomas Danielsen lov til. Værsgo.

Tak for det. Jeg læste udspillet, og det kan jo så ikke afvises, at jeg har misforstået det. Men som jeg læser regeringens udspil, lægger regeringen op til, at kommunerne skal motiveres til at fremme virksomhederne, og derfor har man et punkt, som hedder, at kommunernes indtægter i højere grad skal afspejle, om man har mange virksomheder, eller om man ikke har mange virksomheder, i stedet for kun at afspejle, om man har mange, der bor i kommunen. Og så spørger jeg: Er det noget, man har lavet konsekvensberegninger af, altså om vores landdistriktskommuner bliver fattigere eller rigere af sådan en model?

Tak. Ministeren.

Ikke mig bekendt, vil jeg sige til hr. Thomas Danielsen. Men jeg vil gerne prøve at følge op på det spørgsmål, for jeg kan ikke umiddelbart svare på, hvad det vil betyde for landdistriktkommunernes økonomi. Det, jeg kan sige, er, at jeg er rigtig glad for, at hr. Thomas Danielsen også tog godt imod fleksboligordningen. Jeg er rigtig glad for, at vi nu lemper på PSO'en, således at vi jo faktisk når op på 1.120.000.000 kr. i 2020, i forhold til at det her er 2014-niveauet. Så vil jeg godt sige, at der er en lang række initiativer for de små og mellemstore virksomheder: en forlængelse af vækstlånordningen, en accelerationspulje til lidt større virksomheder for at få dem i gang, og så snakker vi faktisk om noget, der er aktuelt i forhold til i dag, nemlig hvordan vi skaffer finansiering, f.eks. via crowdfunding.

Tak til ministeren. Den næste spørger er fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det – og tak for den rigtig gode debat, vi har haft i dag.

Jeg vil lige spørge ind til, hvorvidt ministeren mener, at boligjobordningen har givet et løft til landdistrikterne i form af håndværkerarbejdspladser og det, at man også har kunnet bruge den på fritidshuse. Mener ministeren, at det har været noget, der har fremmet landdistrikterne?

Ministeren.

Jeg tror, at boligjobordningen har været god både for byerne og landdistrikterne. Jeg tror, at den har holdt en masse håndværkere i gang. Og vi har i den anden ende af mit ministerium sammen med Folketingets partier reserveret 32 mia. kr. til at renovere den almene sektor. Alene i mit ministerium har vi holdt hånden under 20.000 håndværkeres job. Med hensyn til boligjobordningen tror jeg, det var fru Mai Mercado, der sagde, at det drejer sig om 5.000 arbejdspladser, og især da vi fik sommerhusene med i den sidste ende – og det var jo bl.a. Konservative, der sammen med andre rejste det. Så det har selvfølgelig været med til at give job i landdistrikterne.

Spørgeren for anden gang.

Det er rigtig dejligt at høre. Det er jeg også helt enig med ministeren i. Mener ministeren så omvendt, at det ville være en tilbagegang, hvis man valgte ikke at videreføre boligjobordningen?

Ministeren.

Man behøver jo bare at køre en tur rundt i København, Aarhus, Odense, Aalborg eller andre steder for at se, at der faktisk er ved at være rigtig meget gang i byggeriet. På Fyn, hvor jeg kommer fra, var det – som fru Mai Mercado sagde – en stor sorg, da Lindøværftet måtte lukke, og der var mange arbejdspladser, som forsvandt. Det er faktisk sådan, at så mange er kommet i arbejde i dag, at de stort set ikke kan skaffe en faglært svejser til det arbejde, der foregår ude på det tidligere Lindøværft, nemlig i Lindø Industripark. Så der er ved at komme gang i det.

Det er altid et spørgsmål, hvordan man skal justere økonomien for at sikre, at der er en den nødvendige efterspørgsel efter arbejdskraft, og hvor mange af skatteydernes penge skal vi bruge på det. Vi har altså valgt ikke at tage det med i den her vækstpakke, hvor vi jo har taget en lang række andre områder, som jeg har gjort rede for nu.

Tak. Så er det den foreløbig sidste spørger, og det er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten. Værsgo.

Ministeren efterlyste en lidt større anerkendelse fra min og Enhedslistens side for noget af det der, og den skal falde prompte. Vi synes selvfølgelig også, at det er ganske fornuftigt, at man i den nye ordning forsøger at målrette midlerne via en 65-35-ordning til bl.a. småøerne, som ministeren var inde på – det er rigtig flot – og også til nogle af de landdistriktsområder og yderområder, som er allerhårdest ramt. Ingen tvivl om det. Vi kan bare konstatere, at nogle af de kommuner, der så pilles ud, er kommuner med landdistrikt, det vil sige, at det er landdistrikter, der pilles ud.

Jeg synes, at kriteriet et eller andet sted i virkeligheden burde være, om vi snakker om landdistrikter, frem for at sige: Jamen den der kommune klarer sig nok godt nok, det kan de selv klare. Altså, det bliver sgu ... undskyld, det må man ikke sige – det bliver sådan lidt tilfældigt det hele. Min hovedanke var sådan set, at det er den strømlining, der efter vores mening finder sted i det nye LAG-program. Med de meget større områder, vi snakker om, de færre LAG'er, og den kraftige styring bl.a. gennem bestyrelsessammensætning, som man slår ind på, synes vi på en eller anden måde, at der pludselig bliver noget længere for ildsjælene til systemet. Det kan vi også se på høringssvarene, som kommer fra de lokale LAG'er i dag. De er jo bange for, at de ender med ikke at kunne råbe systemet op.

Tak. Spørgsmålet er stillet, og jeg er glad for, at spørgeren selv var klar over, at han kom til at sige noget, han ikke skulle have sagt.

Så er det ministeren.

Tak for anerkendelsen. Jeg var klar over det og tænkte, at det måtte komme på et eller andet tidspunkt, nu spørger jeg selv efter det, og så skal det nok dukke op. Solidaritet håber jeg vi er enige om.

Derudover vil jeg godt sige, at jeg i min tale jo remsede op, fordi der havde været noget om LAG. Jeg vil sige, at jeg ikke har været imponeret af det LAG-system, vi har haft – den måde, det var administrativt udfordret på, og den måde, det understøttede ildsjælene på. Jeg tror, vi var oppe på, at i hvert fald over 60 pct. af ansøgningerne var forkerte. Det, vi forsøger at gøre ved den professionalisering, er ikke at fjerne ildsjælene, vil jeg sige til hr. Henning Hyllested. Det er i virkeligheden at sikre, at ildsjælene får mulighed for at få en fastansat faglig koordinator, der kan indgå i en større sammenhæng, der kan sparre med ildsjælene og sikre, at de får ansøgningerne igennem. Det har i virkeligheden været mit kriterium.

Vi har så forsøgt at lytte, vi har fået nogle flere LAG'er, og vi har, vil jeg gerne sige, overvejet lidt at gå ned på sogneniveau – men det giver nogle meget uhensigtsmæssige strukturer, for så får man ikke nogen samlede områder, og det der med, at kommunerne også føler sig ansvarlige for det, betyder noget – og så give lidt mere volumen med færre penge.

Der ligger fra min side ikke noget ønske om at sige, at ildsjælene ikke skal være med, bestemt ikke. Men jeg vil også godt sige, at erfaringerne fra den første LAG-periode jo viser, at vi godt kunne have ønsket os, at en lidt bredere del af de mennesker, der bor på landet og har interesser på landet, havde engageret sig i LAG'en. Det tror jeg flere vil.

Tak til ministeren. Spørgeren for anden gang.

Det er jo så det, jeg kan være nervøs for. Man får det hele strømlinet, så det begynder at ligne alt det andet, og når folk støder ind i systemet – i gåseøjne – er det ikke den effekt, man får ud af det. Man kan også sige om den gamle ordning, at der måske ikke var den store linje i projekterne, det kan jeg godt være enig i, og der var stor forskelligartethed i projekterne, men det opfatter jeg jo faktisk positivt. Man kan sige, at det jo næsten er derfor, at LAG'erne også er sat i verden. Det er netop for at repræsentere den mangfoldighed, som jo også skal til for overhovedet at få liv i kludene, om jeg så må sige, ude i landdistrikterne.

Jeg vil sige, at det er rigtigt, at 60 pct. af ansøgningerne har været fejlbehæftede, men det var måske også noget, ministeriet i langt højere grad skulle tage sig af og hjælpe på vej; at sørge for, at det blev kørt af banen, om jeg så må sige.

Så er det ministeren.

Jamen altså, tag ikke fejl, jeg har ikke noget imod mangfoldighed, jeg har ikke noget imod diversitet osv. og det der med, at det gror organisk op. Men jeg vil sige, at EU og ildsjæle næsten er som at forsøge at få tingene til at gå skævt.

Derfor vil vi gerne sikre som det første, at vi stiller klare mål for kvalitet og for tidsanvendelsen i sagsbehandlingssystemet. Det gør vi ved at sikre, at der er nogle koordinatorer derude, der kan hjælpe ildsjælene. Det andet er, at det kræver, at vi får ansøgninger, der er klar til behandling, når de kommer ind. Derfor vil vi gerne hjælpe til med at få ansøgningerne ind. Vi vil også med det her sikre en bred geografisk dækning, så aktionsgrupperne dækker de områder, som også arbejder sammen – ligesom hr. Henning Hyllested sagde – langs med Vadehavet, og organiseringen af aktionsgrupperne synes vi skal kunne give mulighed for at gå ind i lidt større projekter, for det har også været efterspurgt. Så jeg håber, jeg har været med til at opklare, hvis der skulle være nogen misforståelser omkring det.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg skal gøre Folketinget opmærksom på, at Folketinget tidligere i dag har besluttet, at beslutningsforslag nr. B 92 er bortfaldet, fordi forslagsstillerne har ønsket at trække det tilbage.

Dermed er vi kommet til første behandling af beslutningsforslag nr. B 93, men som det fremgår af dagsordenen kan den drøftelse ikke starte før kl. 13.00. Det betyder, at jeg nu siger, at vi holder en lille pause.

Mødet er udsat. (Kl. 12:58).

Mødet er genåbnet.