Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 95 til L92 stilletden 4. april 2014.

Spørgsmål nr. 95 til L92:

”Under henvisning til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8 og nr. 10 hvoraffremgår, atskatteyderne, hvis ændringsforslagene gennemføres, risikererat skulle betale for interneringen i enrække tilfælde, bedes ministeren oplyse,hvad han vurderer, at en sådan ordning vil kosteskatteyderne, samt om denneordning svarer til, hvad der i øvrigt gælder i hundeloven og i danskret i almindelighed.”

Svar:

Ændringsforslagene 8 og 10 omhandler, at indbringelse af sag om aflivning for domstolene skalhave opsættende virkning samt en mulighed for politiet for at internere hunde under hele en sagsbehandling for domstolene.Ændringsforslagene er udarbejdet af Fødevareministeriet efter ønske om teknisk bistand tilsådanne ændringsforslag fra Danske Folkeparti.I overensstemmelse med hvad der følger af hundelovens § 6b, vedrørende pensionsanbringelse afhunden under en sags behandling hos politiet, forudsættes det, med de foreslåede ændringer iændringsforslag nr. 8 og nr. 10, at omkostningerne ved anbringelse af hunden ipension afholdes afpolitiet, men at politiet kan kræve beløbet refunderet af besidderen. Detoverlades til politiets skønat afgøre, i hvilke tilfælde besidderen skal refundere det beløb, sompolitiet har afholdt, enten helteller delvist. Ved vurderingen af, om beløbet kræves betalt afbesidderen, kan det f.eks. tillæggesbetydning, om sagens udfald bliver, at hunden skal aflives,eller om hunden har været anbragt ipension i en længere periode på grund afomstændigheder, som besidderen ikke har haftindflydelse på.Fødevareministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmål 95 til L92 indhentet en udtalelse fraJustitsministeriet. Justitsministeriet har fra Rigspolitiet fået oplyst følgende, hvortil jeg kanhenholde mig:”Det følger af hundelovens § 6 b, stk. 1, at politiet kan beslutte af pensionsanbringe en hund,indtil der er truffet afgørelse efter hundelovens § 1 b, stk. 1, eller § 6, stk. 2, nr. 4, eller stk.

4 eller stk. 5. Udgifterne til pensionsanbringelse afholdes af politiet, som kan kræve beløbetrefunderet af besidderen, jf. § 6 b, stk. 4.Når sagen, som har givet anledning til pensionsanbringelsen, er afsluttet, træffer politietafgørelse om, hvorvidt de afholdte udgifter til blandt andet pensionsanbringelse helt ellerdelvist skal søges refunderet af besidderen. Denne afgørelse kan påklages til Rigspolitiet.Politiets refusionskrav efter hundelovens § 6 b, stk. 4, er, jf. hundelovens § 12 c, tillagtudpantningsret. Det betyder, at politikredsen kan fremsende refusionskravet tilrestanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, såfremt besidderen ikkeindbetaler beløbet til politiet.Rigspolitiet er ikke i besiddelse af oplysninger om andelen af refusionskrav, som oversendestil restanceinddrivelsesmyndigheden. Tilvejebringelse af disse oplysninger vil kræve, atpolitikredsene foretager manuelle gennemgange af de enkelte sager. Rigspolitiet har ikkefundet grundlag for at iværksætte en sådan ressourcekrævende gennemgang.Det bemærkes, at Rigspolitiet ikke er i besiddelse af oplysninger omrestanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af de oversendte krav.”Dermed er det på det foreliggende grundlag ikke muligt nærmere at angive omkostningerne forskatteyderne, såfremt det i sidste endeer staten, der må afholde omkostningerne for internering afhunden under sagens behandling, hvoromkostningerne ikke kan indkræves hos besidderen.Baggrunden herfor er, ud over det oplyste fra Justitsministeriet, bl.a., at det er uvist, hvor mangeafgørelser, der vil blive indbragt for domstolene, hvor længe domstolene er om at behandlesagerne samt at det, jf. bemærkningerne til ændringsforslag 8 og 10, er overladt til politiets skønat afgøre, i hvilke tilfælde besidderen skal refundere det beløb, som politiet har afholdt, helt ellerdelvist.Jeg gentager, at jeg ikke kan tilslutte mig ændringsforslag nr. 8 og nr. 10 og henviser i øvrigt tilmit brev til udvalget af 4. april 2014 bilag 39 til L92.