Svar:

Fødevarestyrelsen haroplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:”Hundelovens forbudsordning blev indført på baggrund af en række alvorlige episoder, hvormennesker eller dyr blev angrebet af såkaldte ”kamphunde”. Det skabte en øget frygt ibefolkningen for at blive angrebet af hunde på offentlige arealer.Formålet med forbudsordningen var at reducere antallet af denne type hunde og dermed skabestørre tryghed og sikkerhed for borgerne.Der er foranledigeten uvildig evaluering af hundelovens forbudsordning, som erforetaget afKøbenhavnsUniversitet. Evalueringen er afrapporteretden 12. august 2013 (Evalueringafhundelovensforbudsordning).Evalueringen af forbudsordningen viser, at ordningen har haft den ønskede effekt på antallet afforbudte hunde. Resultaterne indikerer også, at forbudsordningen har haft en positiv effekt påborgernes oplevelse af sikkerhed og tryghed.Udover evalueringsrapporten er der til brug for evalueringen og lovforslaget indhentet tal frapolitiet via Justitsministeriet, som bl.a. viser, at der er aflivet157 hunde, fordi de har skambidt. Udaf disse omhandler 66sager hunde af racer, der figurerer på forbudslisten. Dermedudgør sager omforbudshunde, der skambider, over 40 pct. afdet samlede antal sager om skambid, hvilket erbemærkelsesværdigt,eftersom det fremgår af evalueringen, at der ersket et markant fald i antalletaf forbudte hunde samt i forholdtil, at de forbudte racer udgør en lille del af den samlede

hundepopulation. Samlet set er der på baggrund af ovenstående ikke fundet anledning til at foreslåændringer i forbudsordningen.Tallene er indhentet fra politiet, og der er ikke grund til at tro, at politiet ikke efter bedste evneregistrerer hundens race, antallet af hundebid mv.Rigspolitiet har i deres bemærkninger,som er indhentet samtidig med tallene omhundelovssager,bl.a. oplyst, at oplysningerne om hunderacer i de opgjorte sager somudgangspunkt er baseret på oplysninger fra hundens ejer og/eller oplysninger fra DanskHunderegister. Fødevarestyrelsen bemærker, at oplysningerne om race i Dansk Hunderegisteralmindeligvis baseres på oplysninger fra hundens ejer. Rigspolitiet oplyser desuden, at det kun er isager om forbudte hunderacer, jf. hundelovens § 1b, jf. § 1a, at politiet har særlig anledning til atvurdere hundens race.Når politiet har rimelig grund til at formode, at der kan være tale om en hund af en forbudt raceeller blanding, kan politiet kræve, at besidderen skal skaffe den nødvendige dokumentation for, atden pågældende hund ikke er omfattet af forbuddet. I disse tilfælde foretager politieten vurderingaf hundens race. Det fremgår endvidere af bemærkningerne fra Rigspolitiet, at der i de klagesagerRigspolitiet har behandlet om ulovlige hunderacer, både er tilfælde hvor politiet alene foretagervurderingen, og tilfælde, hvor der er indhentet en sagkyndig udtalelse om hundens sandsynligerace fra en dyrlæge eller anden hundesagkyndig person.For så vidt angår spørgsmålene om dokumentationskrav, den omvendte bevisbyrde og stamtavlerhenvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 4 til L92.”

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L92 stilletden 8. januar 2014.

Spørgsmål nr. 6:

Svar: