Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 92
Offentligt
1334238_0001.png
1334238_0002.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København,13. februar 2014Sagsnr.: 23643Dok.nr.: 633342

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 37 til L92 stillet31. januar 2014af

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål nr. 37:

”Ministeren bedes yde teknisk bistand til et antal ændringsforslag med bemærkninger,som gør, at der kan stemmes om at fjerne forbuddet mod hverenkelt af de forbudte hunderacerved separate afstemninger”

Svar:

Et antal ændringsforslag med det anførte indhold vil kunne udformes som vist i bilag 1.Jeg kan ikke tilslutte mig ændringsforslagene, som indebærer ophævelse af forbuddet modbesiddelse, avl og erhvervsmæssig indførsel af enkelte eller flere af racerne på listen over forbudtehunderacer samt krydsninger, hvori disse racerracen indgår.Som anført i de almindelige bemærkninger til lovforslag L92 er forbuddet mod de 13 hunderacerindført ad to omgange.Pittbull terrier og Tosa Inu har været forbudt siden 1991. Efter flere konkrete sager, bl.a. islutningen af 1980’erne, hvor Pitbull terriere havde overfaldet mennesker, bad JustitsministerietDyreværnsrådet om at vurdere behovet for et forbud mod hold af bl.a. Pitbull terrier.Dyreværnsrådet fastslog, at der var behov for regler på området og anbefalede, at Pitbull terriereog tosaer blev forbudt. På baggrund af Dyreværnsrådets udtalelse udstedte justitsministeren medhjemmel i dyreværnslovens § 10 bekendtgørelse nr. 748 af 14. november 1991 om forbud modhold af særligt farlige hunde. Bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 1. december 1991, indførte etforbud mod besiddelse og avlaf hunderacerne Pitbull terrier og Tosa Inu. Forbuddet gælder tilligekrydsninger, hvori disse racer indgår.
Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01Fax +45 33 14 50 42
[email protected]www.fvm.dk
Udvalget om hunde udpegede i sin betænkning fra 2010 11 ud af 13 af de øvrige racer påforbudslisten som dem, der burde forbydes ved en forbudsordning, såfremt der måtte være etønske om at indføre en forbudsordning.Samlet udgør racerne på forbudslisten dels hunde, som i Danmark almindeligvis anses som kamp-og muskelhunde, og dels hunde, der tilhører gruppen af hyrde- og vagthunde fra Syd- ogØsteuropa samt Asien, og som ifølge udvalget kunne forventes at blive næste generation af farligehunde i Danmark. Sidstnævnte gruppe af hunde er derfor præventivt omfattet afforbudsordningen.I Udvalget om hundes betænkning nr. 1514 om farlige hunde beskrives muskelhunden bl.a. meddet karakteristiske træk, at den bider og holder fast i sit bytte. Den er meget hårdfør ogselvstændig, og den reagerer nemt aggressivt i forhold til fremmede hunde. I samme betænkningbeskrives kamphunden som en hund, der angriber ved at bide og slippe sit offer gentagne gange.Den beskrives som typisk menneskevenlig, men aggressiv overfor andre hunde ved den mindsteprovokation. Den har en høj smertetærskel, hvilket bevirker, at den fortsætter med at kæmpe,selv om den er skadet. Hyrde- og vagthunde fra Syd- og Østeuropa samt Asien beskrives ibetænkningen bl.a. som hunde, der er avlet til at skambide eller slå indtrængende ihjel, uanset omdet er mennesker eller dyr, således at truslen ikke vender tilbage.Hertil kommer, at der er almindelig enighed om, at der findes visse racer eller typer af hunde, somstiller særlige krav til ejerens håndtering og opdragelse, og det gælder, hvad enten man vælger atbetegne disse hunde som »farlige« eller »krævende« hunde.Jeg henholder mig itil besvarelserne af spørgsmål 10 og36 til L92 ogtil de almindeligebemærkninger til lovforslag om ændring af hundeloven L92, afsnit 2 og særligt til afsnit 2.3.3.7.
Dan Jørgensen
/ Cecilie Heerdegen Leth
./Bilag 1 – ændringsforslag til spørgsmål 37 til L92
2