Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 92
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København,13. februar 2014Sagsnr.: 23643Dok.nr.: 633337
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 11 til L 92 stillet den 27. januar 2014af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).Spørgsmål nr. 11:”Ministeren bedes yde teknisk bistand til udarbejdelsen af et ændringsforslagmed bemærkninger, som medfører, at det har opsættende virkning i forhold tilaflivning af hunden, når en hundeejer indbringer sagen for byretten."Svar:Et ændringsforslag med det anførte indhold kan udformes på følgende måde:
”ÆndringsforslagtilL92 om ændring af lov om hunde(Ændring af bestemmelsen om skambid, optagning af strejfende hunde m.v.)Af><, tiltrådt af><,
Til § 11)Efter nr. 8 indsættes som nye numre:
»01 I §6 b, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Politiet kan også anbringe hunden i pension under sagens behandling, hvis politiets ellerRigspolitiets afgørelser indbringes for domstolene, jf. § 6 c, stk. 3.«
[Mulighed for at politiet kan anbringe hunden i pension under sagens behandling, hvispolitiet eller rigspolitichefens afgørelse indbringes for domstolene]
Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01Fax +45 33 14 50 42
02.I§ 6 cindsættes som stk. 3:»Stk.3.Indbringespolitiets eller rigspolitichefens afgørelse, jf. stk. 1 og stk. 2, fordomstolene inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, har detteopsættende virkning. ««[Indbringelse afpolitiets eller Rigspolitiets afgørelserfor domstolene har opsættendevirkning]
BemærkningerTil nr. 1Politiets afgørelser efter § 1 b, stk. 1, eller § 6, stk. 2, nr. 4 eller 5, kan påklages til Rigspolitiet,jf. § 6 c, stk. 1.Det følger af § 6 c, stk. 2, at rettidig klage har opsættende virkning, medmindre rigspolitichefenbestemmer andet.En hund vil derforførst kunne aflives, når klagefristen er udløbet, uden påklage er sket. Hvisder er klaget til Rigspolitiet,vil aflivning først kunne ske, hvis Rigspolitiet har stadfæstetpolitiets afgørelse om aflivning ved afgørelsen af klagesagen.Rigspolitiet har mulighed for at bestemme, at en klage ikke skal have opsættende virkning. Afbemærkningerne til lov nr. 717 af 25. juni 2010 fremgår, at denne mulighed forudsættesanvendt i meget begrænset omfang, f.eks. i den situation, hvor hunden er så farlig, at den ikkepå forsvarlig vis kan anbringes i en hundepension, og den derfor må aflives før udløbet afklagefristen, eller før klagesagen er færdigbehandlet.Den foreslåede ændring indebærer, at afgørelsen om aflivning får opsættende virkning, hvispolitiets afgørelse om aflivning, Rigspolitiets afgørelse om, at en klage over politiets afgørelseikke skal have opsættende virkning eller Rigspolitiets afgørelse i klagesagen indbringes fordomstolene. Dette medfører, at selvom Rigspolitiet har stadfæstet politiets afgørelse omaflivning i første instans, vil indbringelse af sagen have opsættende virkning, og hunden vilførst kunne aflives, såfremt domstolen ved sin afgørelse stadfæster Rigspolitiets afgørelse iklagesagen, og denne dom ikke ankes, eller hvis sagen afvises.Med den foreslåede ændring forudsættes det, at omkostninger ved anbringelse af hunden ipension afholdes af politiet, men at politiet kan kræve beløbet refunderet af besidderen. Detoverlades til politiets skøn at afgøre, i hvilke tilfælde besidderen skal refundere det beløb, sompolitiet har afholdt enten helt eller delvist. Ved vurderingen af, om beløbet kræves betalt afbesidderen, tillægges det f. eks. betydning, om sagens udfald bliver, at hunden skal aflives,eller om hunden har været anbragt i pension i en længere periode på grund afomstændigheder, som besidderen ikke har haft indflydelse på.
2
Fristen for indbringelse af sagen for domstolene fastsættes til fire uger.”Jeg kan ikke tilslutte mig ændringsforslaget.
Ændringsforslaget indebærer, at såfremtpolitiets afgørelse om aflivning,Rigspolitiets afgørelse om atklage over politiets afgørelse ikke skal have opsættende virkning eller Rigspolitiets afgørelse afselve klagesagen indbringes for domstolene, har dette opsættende virkning.Opsættende virkning i forbindelse med indbringelse af en sag om aflivning af en hund fordomstolene vil betyde, at hunden ikke vil kunne aflives,før domstolen har behandlet sagen ogtaget stilling til afgørelsen om aflivning, og naturligvis kun, hvis afgørelsen om aflivningstadfæstes.Som bekendt kan det tage lang tid, i nogle tilfælde år, at få afgjort en sag ved domstolene, bl.a.afhængigt af, om dommen ankes.Det af spørgeren ønskede ændringsforslag indebærer, at hunden skal forblive interneret, menssagen behandles ved domstolene.I relation til hundens velfærd bemærkes, at det må anses for at tale i mod hensynet til hunden, atdenne er interneret under retssagen. Det vurderes i sidste ende at være op til hundens besidder,om denne vil føre en retssag vedrørende afgørelsen om aflivning af hunden, herunder i relation tilovervejelserne omkring hundens velfærd.Hvis det forudsættes, at hundens forbliver interneret under hele behandlingen af sagen fordomstolene, vil det medføre, at hunden vil være interneretuforholdsmæssigt længe. Det vilsamtidig kunne medføre store omkostninger for ejeren af hunden, hvis omkostningerne forinternering af hunde kræves refunderet af ejeren.Hvis det derimod forudsættes, at der samtidig indføres en regel om, at en hund maksimalt måholdes i pension i f.eks. tre måneder (som det foreslås i FLFspm. 14 til L92), mens sagenbehandles, vil det kunne betyde, at en hund, der er anbragt i pension mens sagen (om eks.skambid) behandles, vil skulle returneres til sin ejer, hvis sagens behandling strækker sig overmere end tre måneder. Med det vil der kunne opstå en risiko for, at hunden ikke længere ertilgængelig, når en eventuel aflivning skal eksekveres, og der vil kunne være risiko for, at hundenbider eller skambider igen i den mellemliggende periode. Derudover vil der kunne være etincitament for hundens ejer til at trække sagens behandling ud, da resultatet heraf vil være, athunden igen kommer hjem. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 14 til L92.
Dan Jørgensen
/ Cecilie Heerdegen Leth
3
