Spørgsmål nr. 102 til L92:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12/5-14 fra foreningen Fair Dog, jf. L 92 - bilag48."

Svar:

Foreningen Fair Dog har ved henvendelse af 12. maj 2014 til udvalget fremsendt bemærkninger tilFødevareministerens notat, bilag 47 til L92.Fair Dog anfører indledningsvist, at opsættende virkning som hovedregel kræver lovhjemmel samtat dette fremgår af Grundlovens § 63, stk. 1.Dette er imidlertid ikke korrekt. Det præciseres således i § 63, at sagsanlæg ikke i sig selvmedfører, at afgørelsen bliver uden virkning, men der tages ikke stilling til, om domstolene kanbestemme, om restvirkningerne af en afgørelse skal suspenderes under retssagen. Dette blev slåetklart fast med Højesterets kendelse fra 1994 (UfR 1994 823H), hvoraf det fremgår, at selvomudtrykkelig lovhjemmel ikke foreligger, kan domstolene ikke være afskåret fra undtagelsesvist attillægge et søgsmål vedrørende gyldigheden af en administrativ afgørelse opsættende virkning.Det anføres endvidere i kendelsen, at den konkrete afgørelse om, hvorvidt et søgsmål børtillægges opsættende virkning, må”bero på en afvejning af det offentliges interesse i, atgennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes, over for arten og omfanget af den skade, denpågældende kan blive påført, ligesom det må tillægges betydning, om der efter en foreløbigvurdering foreligger et rimeligt grundlag for påstanden om ugyldighed.”Ifølge Kammeradvokaten administrerer domstolene i dag denne interesseafvejning ud fra følgendekriterier:1. Mulighed for, at sagsøger kan få medhold i hovedsagen (klagen skal have noget på sig -"fumus boni juris").2. Uopsættelighed – at formålet forspildes, hvis der ikke gives opsættende virkning, og derkan ikke ske genopretning ved økonomisk kompensation.

3. En interesseafvejning, der samlet set falder ud til sagsøgers fordel.Efter at have foretaget denne afvejning, kan dommeren således efter en konkret vurdering tillæggeafgørelsen om aflivning opsættende virkning.Det fremgår af bemærkningerne til Grundlovens § 63, stk. 1, 2. pkt., i den kommenteredegrundlov (Zahle 2006 s. 394), at myndighedens interesse i at få sin afgørelse opretholdt i praksissynes at veje tungt. Derfor er det i interesseafvejningen, som domstolene foretager som grundlagfor at afgøre, om en sag skal tillægges opsættende virkning, navnlig adressaten for afgørelsen, dermå påvise, at gennemførelsen af afgørelsen vil kunne påføre ham uoprettelig skade. I denforbindelse synes rent økonomiske betragtninger ikke at være tilstrækkelig tungtvejende.I forlængelse heraf bemærkes, at Fair Dog i foreningens henvendelse synes at forudsætte, at detøkonomiske tab entydigt er det, der afgør, om der er grundlag for at vurdere, at en skade eruoprettelig. Imidlertid er faktum, at afvejningen, af hvorvidt gennemførelse af en afgørelse påførerhundens ejer uoprettelig skade, knytter sig til andre forhold end økonomiske betragtninger, somogså ovenfor nævnt. Det faktum, at aflivningen af en hund muligvis ikke vil blive vurderet til atvære et uopretteligt økonomisk tab, vurderes dermed ikke at medføre, at muligheden foropsættende virkning afskæres i sager om aflivning af hunde.Efter Fødevareministeriets opfattelse vil der derfor i dag være mulighed for, at domstolene giveropsættende virkning i sager om hundeloven, hvor der er truffet afgørelse om aflivning af hunden.Der er dog så vidt vides ingen retspraksis på dette særlige område.Derudover bemærkes, at i de helt særlige tilfælde, hvor Rigspolitiet bestemmer, at en klage overpolitiets afgørelse om aflivning af en hund ikke skal have opsættende virkning, jf. hundelovens § 6c, stk. 2, har hundens besidder mulighed for også at indbringe denne afgørelse for domstolene. Detbemærkes i den forbindelse, at det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 717 af 25. juni 2010, atRigspolitiets mulighed for at beslutte, at en klage over politiets afgørelse ikke skal haveopsættende virkning forudsættes anvendt i meget begrænset omfang, f.eks. i den situation, hvorhunden er så farlig, at den ikke på forsvarlig vis kan anbringes i en hundepension, og den derformå aflives før udløbet af klagefristen, eller før klagesagen er færdigbehandlet.Det kan endvidere oplyses, at selve anmodningen om opsættende virkning normalt vil haveopsættende virkning, indtil domstolen har taget stilling til spørgsmålet. Det vil sige, at politiet skaludsætte aflivningen, indtil domstolen har afsagt sin kendelse om, hvorvidt der meddelesopsættende virkning. Dette følger af praksis fra Folketingets Ombudsmand, jf. f.eks. FOB1995.105.Fair Dog’s bemærkninger om, hvorvidt Ombudsmanden tillægger sager, der indbringes forOmbudsmanden, opsættende virkning, skønnes ikke relevant i relation til spørgsmål omopsættende virkning i relation til sager ved domstolene.Med hensyn til foreningens bemærkninger om internering og dyrevelfærd henvises til besvarelsenaf spørgsmål 99 til L92.

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 102 til L92 stillet den 12. maj 2014.

Spørgsmål nr. 102 til L92:

Svar: