Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 92
Offentligt
1368575_0001.png
1368575_0002.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, 13. maj 2014Sagsnr.: 23643Dok.nr.: 677245

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 101 til L92 stillet den 9. maj 2014

Spørgsmål nr. 101 til L92:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 6/5-14 fra Foreningen Fair Dog, jf. L 92 - bilag 46.”

Svar:

Foreningen Fair Dog har ved henvendelsen af 6. maj 2014 sendt en afgørelse fra Natur- ogMiljøklagenævnet til Fødevareudvalget. Heri ophæver nævnet Aalborg Kommunes beslutning af 14.februar 2011 efter naturbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, om at forbyde visse hunde adgang tilkommunalt ejede hundeskove. Forbuddet gælder nærmere angivne hunderacer og krydsningerheraf, jf. hundelovens § 1 a, samt bidske hunde.Fødevarestyrelsen har i anledning af henvendelsen oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:"Regler om offentlighedens adgang til naturarealer reguleres ikke i hundeloven, men hører undermiljøministerens ressort. Hundelovens overgangsordning for hunde, der er omfattet af forbuddetmod visse hunderacer, jf. hundelovens § 1a, regulerer dog i et vist omfang disse hundes færdsel idet offentlige rum. Efter hundelovens overgangsordning må hunde omfattet af ordningen føresuden bånd i skove, hvis skovejeren har givet tilladelse dertil. Hunden skal være iført forsvarligtlukket mundkurv. Med hjemmel i denne bestemmelse kan skovejeren bestemme, at hunde skalføres i bånd (og mundkurv) i den pågældende skov.Hvilke hensyn, der sagligt kan lægges til grund for en konkret afgørelse eller beslutning, beror bl.a.på en vurdering af hensynene bag bestemmelsen samt lovens formål - i dette tilfældenaturbeskyttelseslovens § 27, stk. 1. Naturbeskyttelsesloven hører under miljøministerens ressort.Efter Fødevarestyrelsens forståelse af afgørelsens præmisser skyldes Natur- og Miljøklagenævnetsophævelse af Aalborg Kommunes beslutning, at nævnet ikke fandt, at kommunen havde fremførtsaglige grunde for at fravige overgangsordningen i hundeloven. Herunder påpegede nævnet, at derikke forelå særlige forhold begrundet i hensynet til naturbeskyttelse, som nødvendiggjordekommunens forbud mod visse hundes adgang til skovene.
Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01Fax +45 33 14 50 42
[email protected]www.fvm.dk
Efter Fødevarestyrelsens opfattelse kan det således ikke udledes af Natur- og Miljøklagenævnetsafgørelse, at hundelovens forbudsordning og/eller overgangsordning skulle være usaglig, somfremhævet af Foreningen Fair Dog. Nævnets afgørelse tager således udelukkende stilling til,hvorvidt Aalborg Kommunes forbud mod listehunde med mundkurv kunne begrundes i et særligthensyn til beskyttelse af skovene eller deres fauna.”
Dan Jørgensen
/ Cecilie Heerdegen Leth
2