Besvarelse af spørgsmål 59 ad L 89 stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 17. februar 2014.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. februar 2014 fraDansk Aktionærforening, jf. L 89 - bilag 9.

Svar:

Det fremgår af lovforslaget, at i en afviklingssituation fastsættes den på-lydende rente på de forlængede obligationer udstedt af pengeinstitutter tilen ”variabel referencerente” tillagt op til 5 procentpoint, og at der kanfastsættes nærmere regler herom i en bekendtgørelse.Dette sikrer den nødvendige fleksibilitet i forhold til hvilken rente, der ermest hensigtsmæssig at anvende ved forlængelsen. Ved at fastsætte enbestemt referencerente direkte i loven ville det kræve en lovændring, så-fremt det på et senere tidspunkt viste sig, at en anden referencerente vilvære mere hensigtsmæssig, fx fordi den oprindelige rente ikke længerehavde den tilstrækkelige udbredelse.I det foreliggende udkast til bekendtgørelse, som er sendt i høring, frem-går det, at administrator skal fastsætte den pålydende rente til en ”hen-sigtsmæssig ledende referencerente”. Denne formulering er valgt, idet detoverlades til det enkelte pengeinstitut at vælge den referencerente, derefter administrators vurdering er mest hensigtsmæssig i forhold til denkonkrete obligation, fx ud fra om obligationen primært er rettet modudenlandske eller indenlandske investorer. I lyset af Dansk Aktionærfor-enings henvendelse vil jeg i forlængelse af den aktuelle høring over be-kendtgørelsen genoverveje brugen af ordet ”hensigtsmæssig”.Ved forlængelse af obligationer i tilfælde af, at et realkreditinstitut erunder afvikling, er det aftalt mellem regeringen og Venstre, SocialistiskFolkeparti og Det Konservative Folkeparti, at den pålydende rente base-res på en ledende étårig referencerente.Referencerenten vil fremgå af institutternes prospekter, obligationsvilkåreller andet udbudsmateriale. Investorer vil således være fuldt oplyst om,hvilken referencerente, der vil blive anvendt i en afviklingssituation, ogkan vælge ikke at købe obligationer med rentevilkår, som de ikke ønsker.I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der kan være tillid til referenceren-ter, bemærkes det, at der i forlængelse af Erhvervs- og Vækstministeriets

Redegørelse om CIBOR fra september 2012 i lov om finansiel virksom-hed og tilhørende bekendtgørelse fra ultimo 2012 er indført krav om, atstillere af referencerenter i forbindelse med fastsættelsen af referenceren-ter skal sikre, at rammerne for fastsættelsen er betryggende for kreditin-stitutter og disses kunder.Yderligere etablerede den finansielle sektor efter aftale med erhvervs- ogvækstministeren en markedsbaseret supplerende referencerente, CITA,som i modsætning til CIBOR afspejler rentefastsættelsen på reelt likvidtmarked for finansielle instrumenter.I forbindelse med lovændringen i lov om finansiel virksomhed stilles derkrav til institutternes organisering i forhold til funktionsadskillelse oghåndtering af potentielle interessekonflikter, ligesom der stilles krav omudarbejdelse af interne retningslinjer og forretningsgange samt til under-visning og kontrol heraf. Endelig skal kreditinstitutterne fremover kunnedokumentere såvel metoden samt på daglig basis overvejelserne bag denkonkrete daglige kvotering af renterne.Finanstilsynet fører tilsyn med, at rammerne for fastsættelsen af referen-cerenter er betryggende, herunder at stillerne har tilstrækkelige retnings-linjer og kontroller m.v.Endeligt kan jeg oplyse, at det kommende EU-direktiv om benchmarks ifinansielle instrumenter og finansielle kontrakter også vil regulere hvor-ledes benchmarks, herunder referencerenter, fastsættes og regler for mar-kedsdeltagerne, der medvirker til at fastsætte disse benchmarks.