L 87 - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvad der helt konkret ligger i udredning, da der kan argumenteres for, at udredning og behandling i psykiatrien ofte forekommer sideløbede, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. januar 2014 stil-let følgende spørgsmål nr. 22 (L 87) til ministeren for sundhed og forebyggel-se, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heit-mann (V).Spørgsmål nr. 22:’’Ministeren bedes præcisere, hvad der helt konkret ligger i ”udredning”, da derkan argumenteres for, at udredning og behandling i psykiatrien ofte forekom-mer sideløbede.”Svar:Til min besvarelse af spørgsmålet har jeg bedt Sundhedsstyrelsen om en ud-talelse.Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:”Generelt forstås ved udredning – at man i et professionelt sundhedsfagligt re-gi gennem indsamling af informationer og observationer om patientens syg-domsproblemer søger at afklare karakteren, omfanget, sværhedsgraden ogom muligt årsagen til patientens tilstand dvs. afklarer diagnosen, samt endvi-dere behandlingsbehovet og behandlingsmulighederne. Der kan være tale omudredning mhp. afklaring af en grundlæggende sygdomstilstand, men også omen udredning af en aktuel problematik hos en patient hvor den grundlæggendesygdomsproblematik allerede foreligger afklaret.Teoretisk og ideelt set gennemføres udredningen ved hjælp af indhentning afsygehistorien (anamnese), div. undersøgelser og observationer og resultater-ne heraf samles og udmønter sig i en endelig diagnose og efterfølgende endertil hørende behandling.Virkeligheden i sundhedsvæsenet er imidlertid ofte mere kompleks og behand-ling vil kunne eller skal evt. påbegyndes inden udredningen er afsluttet. Detgælder både for somatiske og psykiatriske tilstande, at man efter en hurtig ind-ledende diagnostik i nogle tilfælde påbegynder behandling samtidig med denvidere udredning. Der kan f.eks. nævnes, at ved mistanke om meningitis vilman inden der foreligger svar på, hvilken bakterie der er involveret typisk alle-rede have iværksat omfattende antibiotika behandling mhp. at redde patien-tens liv og begrænse skader. Når svar fra den bakteriologiske udredning fore-ligger vil behandlingen efterfølgende blive justeret.I nogle tilfælde vil man også under et udredningsforløb iværksætte en behand-ling af symptomer, uanset man fortsat søger at afklare den bagvedliggendesygdomsproblematik. Det kan f.eks. dreje sig om smertebehandling af en

skulder med blokadebehandling. Sådanne behandlingsinitiativer vil i nogle til-fælde bidrage til den diagnostiske afklaring, hvis de viser sig at have effekt el-ler ikke effekt.Tilsvarende situationer forekommer inden for psykiatrien, hvor man f.eks. kankonstatere, at en patient fremtræder med psykotiske træk og er svært forpint,agiteret eller lign., men det er indledende vanskeligt at komme diagnosen ogdermed den relevante behandling nærmere på dette tidspunkt. Her vil der evt.kunne være behov for at lindre patientens uro og forpinthed for overhovedet atkunne gennemføre yderligere udredning.Sundhedsstyrelsen konstaterer således generelt, at det forhold at der ikke altidvil være en skarp lineær rækkefølge af først udredning og derefter behandlingikke kun forekommer i psykiatrien.”Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsen udtalelse.