Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 vedrørende forslag til lovom ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje (L 54), (Forhøjelseaf afgiften for parkering til gene for personer med handicap m.v. og bedreforbrugerbeskyttelse på parkeringsområdet), som Folketingets Retsudvalghar stillet til justitsministeren den 10. december 2013. Spørgsmålet er stil-let efter ønske fra Tom Behnke (KF).

Spørgsmål nr. 24 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselslo-

ven og lov om offentlige veje (L 54) (Forhøjelse af afgiften for parke-

ring til gene for personer med handicap m.v. og bedre forbrugerbe-

skyttelse på parkeringsområdet) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes svare på spørgsmål 13, idet der i det fore-liggende svar kun henvises til svar på spørgsmål 11, men sva-ret på spørgsmål 11 forholder sig ikke til indholdet af spørgs-mål 13, herunder det helt væsentlige, nemlig at hvis yderrabat-ten i virkeligheden bare er det, der i dag betegnes rabatten,hvorfor så ikke bare beholde begrebet rabat?”

Svar:

1.

Med spørgsmål nr. 13 vedrørende lovforslaget er der rejst spørgsmålom, hvilket konkret behov der er for det nye begreb yderrabat, og om detkunne opfyldes på anden vis.Justitsministeriet skal – som anført i pkt. 2 i besvarelsen af spørgsmål nr.11 vedrørende lovforslaget – bemærke, at det med lovforslagets § 1, nr. 2(forslaget til færdselslovens § 28, stk. 3, 1. pkt.) som noget nyt foreslås ge-nerelt fastsat, at standsning og parkering som udgangspunkt ikke må ske iyderrabat.Med lovforslagets § 1, nr. 3 (forslaget til færdselslovens § 28, stk. 3, 3.pkt.) foreslås det dog, at forbuddet for så vidt angår bl.a. parkering påyderrabat ikke skal gælde uden for tættere bebygget område for køretøjer,hvis totalvægt ikke overstiger 3.500 kg,

2.

Om baggrunden for forslaget om at indføre de nævnte regler har ar-bejdsgruppen – som anført i pkt. 2.4.2.2.2 i Rapport om bedre forbrugerbe-skyttelse på parkeringsområdet – nærmere peget på, at derses at være 20kommuner, som i 2011 havde fastsat forbud mod standsning ogparkering påyderrabbatter.I 13 af kommunerne gælder forbuddet mod parkering på yder-rabatter kun inden for tættere bebyggede områder afgrænset med byzonetavlereller udelukkende i nærmere angivne større byer i kommunen. I syv kommu-ner, herunder København og Frederiksberg, gælder forbuddet i hele kommu-nen.Da det med lovforslagets § 1, nr. 6 (forslaget til færdselslovens § 92 c, stk. 4,2. pkt.), foreslås, at det som udgangspunkt ikke længere skal være muligt forkommunerne at fastsætte regler af den nævnte karakter i en lokal bekendtgø-2

relse, er der udformet generelle regler herom, som – uden for de rammer forudstedelse af lokale parkeringsbekendtgørelser, som følger af den foreslåedebestemmelse i færdselslovens § 92 c, stk. 4, 2. pkt. – alene kan fraviges vedskiltning eller afmærkning på stedet.Arbejdsgruppen finder samtidig, jf. pkt. 2.4.2.2 i Rapport om bedre forbru-gerbeskyttelse på parkeringsområdet, at der mere generelt skal være adgang tilved lokal bekendtgørelse at udvidemen ikke indskrænkedet område, hvorder lovligt kan parkeres eller standses, som følger af de generelle regler ifærdselsloven.

3.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at forbud mod standsning eller parke-ring i yderrabatten må antages at være særlig relevant i bymæssig bebyg-gelse. Derimod må det anses for særdeles uhensigtsmæssigt helt at forbydestandsning og parkering i rabat uden for tættere bebygget område, da detteofte er det færdselssikkerhedsmæssigt mest hensigtsmæssige areal atstandse eller parkere på. Dertil kommer, at det ved indførelsen af færdsels-lovens § 28, stk. 2, 3. pkt., i 1976 blev forudsat, at man om muligt parkereri rabatten. Arbejdsgruppen finder derfor, at en eventuel generel regel omforbud mod parkering i yderrabatten for så vidt angår personbiler bør af-grænses til tættere bebygget område.Arbejdsgruppen er opmærksom på, at et forbud ligeledes kan være rele-vant ved yderrabatter uden hård belægning, hvor parkering kan tænkes atødelægge rabatten. Arbejdsgruppen finder imidlertid ikke, at der kan for-muleres en tilstrækkelig entydig regel herom, som det i praksis vil være letfor dem, der parkerer, at efterleve. Arbejdsgruppen finder derfor, at der –hvis der lokalt ønskes indført et forbud i videre udstrækning, end der føl-ger af den foreslåede generelle regel – må ske skiltning eller afmærkningpå stedet.Som anført i pkt. 6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger er lovfors-laget udformet i overensstemmelse med arbejdsgruppens overvejelser.Det bemærkes i tilknytning til det, der er anført under pkt. 2 i besvarelsenad spørgsmål nr. 11 vedrørende lovforslaget, at det i pkt. 4 i den kommen-terede høringsoversigt er anført, at Vejdirektoratet i forbindelse med arbej-det i arbejdsgruppen har foreslået, at udtrykket ”yderrabat” anvendes ifærdselsloven i de foreslåede ændringer af § 28, stk. 3, 1. pkt., og § 121,stk. 1, nr. 2. Vejdirektoratet har om forståelsen af udtrykket henvist til vej-og lovteknisk ordbog, april 2004, side 64, hvor der bl.a. er anført følgendeom, hvad der forstås ved ”rabat”:3

”Færdselsfrit areal i færdigvejsoverfladen mellem kronekan-terne, der tjener som adskillelse mellem – eller begrænsning af– færdselsarealer […]Der anvendes følgende typer:• midterrabat som adskiller to kørebaner, der ligger i fælles tra-cé og har modsatrettede trafikstrømme […]• skillerabat til adskillelse mellem to færdselsarealer […]• yderrabat uden for yderste færdselsareal […]”Begrebet ”yderrabat” ses i øvrigt bl.a. anvendt i § 149, stk. 1, i bekendtgø-relse nr. 801 af 4. juli 2012 om anvendelse af vejafmærkning, som senestændret ved bekendtgørelse nr. 844 af 14. juni 2013.Udtrykket ”yderrabat” skal i den foreslåede bestemmelse i færdselslovens§ 28, stk. 3, 1. pkt., forstås på den måde, der er angivet i vej- og trafiktek-nisk ordbog, idet der med udtrykket ”færdselsfrit areal” i denne sammen-hæng forstås et område fri for færdsel med motorkøretøjer. Der sigtes medandre ord som anført i rapportens pkt. 2.4.2.2 til vejsiderabatter eller rabat-ter uden for yderste færdselsareal. Dette er – i forhold til det lovudkast,som blev sendt i høring – præciseret i bemærkningerne til de pågældendeforeslåede bestemmelser, jf. herved også pkt. 3 i besvarelsen af spørgsmålnr. 11 vedrørende lovforslaget.Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 21 ved-rørende lovforslaget.