Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lovom ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje. (L 54), (Forhøjelseaf afgiften for parkering til gene for personer med handicap m.v. og bedreforbrugerbeskyttelse på parkeringsområdet), som Folketingets Retsudvalghar stillet til justitsministeren den 22. november 2013. Spørgsmålet er stil-let efter ønske fra Tom Behnke (KF).

Spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselslo-

ven og lov om offentlige veje. (L 54), (Forhøjelse af afgiften for parke-

ring til gene for personer med handicap m.v. og bedre forbrugerbe-

skyttelse på parkeringsområdet). fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvis den såkaldte yderrabat er et areal uden for yderste færd-selsareal, er det vel uden for færdselslovens område jf. færd-selslovens definition af vej i § 1, og hvordan kan det så regule-res i færdselsloven, at man ikke må standse eller parkere der?”

Svar:

1.

Der er i færdselslovens § 1 om lovens anvendelsesområde fastsat føl-gende:”§

1.

Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel påvej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdsel-sarter.”Det er almindeligt antaget, at det afgørende for, om et areal er omfattet afafgrænsningen i færdselslovens § 1, er, om arealet benyttes til almindeligfærdsel af en eller flere færdselsarter. Der må således lægges vægt på defaktiske forhold, og der må kræves en mere almindelig benyttelse, men deter tilstrækkeligt, at et enkelt af færdselselementerne – f.eks. fodgængere,cyklister eller bilister – benytter arealet.

2.

Med lovforslagets § 1, nr. 2 (forslaget til færdselslovens § 28, stk. 3, 1.pkt.) foreslås det som noget nyt generelt fastsat, at standsning og parkeringsom udgangspunkt ikke må ske i yderrabat. Med lovforslagets § 1, nr. 3(forslaget til færdselslovens § 28, stk. 3, 3. pkt.) foreslås det dog, at for-buddet for så vidt angår bl.a. parkering på yderrabat, jf. forslaget til færd-selslovens § 28, stk. 3, 1. pkt., for køretøjer, hvis totalvægt ikke overstiger3.500 kg, ikke skal gælde uden for tættere bebygget område.Om baggrunden for forslaget om at indføre de nævnte regler har arbejds-gruppen – som anført i pkt. 2.4.2.2.2 i Rapport om bedre forbrugerbeskyt-telse på parkeringsområdet – nærmere peget på, at derses at være 20 kom-muner, som i 2011 havde fastsat forbud mod standsning ogparkering påyderrabbatter.I 13 af kommunerne gælder forbuddet mod parkering på yder-rabatter kun inden for tættere bebyggede områder afgrænset med byzonetavlereller udelukkende i nærmere angivne større byer i kommunen. I syv kommu-2

ner, herunder København og Frederiksberg, gælder forbuddet i hele kommu-nen.Da det med lovforslagets § 1, nr. 6 (forslaget til færdselslovens § 92 c, stk. 4,2. pkt.) foreslås, at det som udgangspunkt ikke længere skal være muligt forkommunerne at fastsætte regler af den nævnte karakter i en lokal bekendtgø-relse, er der udformet generelle regler herom, som – uden for de rammer forudstedelse af lokale parkeringsbekendtgørelser, som følger af den foreslåedebestemmelse i færdselslovens § 92 c, stk. 4, 2. pkt. – alene kan fraviges vedskiltning eller afmærkning.Arbejdsgruppen finder, jf. pkt. 2.4.2.2 i Rapport om bedre forbrugerbeskyttel-se på parkeringsområdet, at der skal være adgang til ved lokal bekendtgørelseat udvide det område, hvor der lovligt kan parkeres eller standses, som følgeraf de generelle regler i færdselsloven, uden at der samtidig sker nogen ind-skrænkning af dette område.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at forbud mod standsning eller parke-ring i yderrabatten må antages at være særlig relevant i bymæssig bebyg-gelse. Derimod må det anses for særdeles uhensigtsmæssigt helt at forbydestandsning og parkering i rabat uden for tættere bebygget område, da detteofte er det færdselssikkerhedsmæssigt mest hensigtsmæssige areal atstandse eller parkere på. Dertil kommer, at det ved indførelsen af færdsels-lovens § 28, stk. 2, 3. pkt., i 1976 blev forudsat, at man om muligt parkereri rabatten. Arbejdsgruppen finder derfor, at en eventuel generel regel omforbud mod parkering i yderrabatten for så vidt angår personbiler bør af-grænses til tættere bebygget område. Arbejdsgruppen er opmærksom på, atet forbud ligeledes kan være relevant ved yderrabatter uden hård belæg-ning, hvor parkering kan tænkes at ødelægge rabatten. Arbejdsgruppenfinder imidlertid ikke, at der kan formuleres en tilstrækkelig entydig regelherom, som det i praksis vil være let for dem, der parkerer, at efterleve.Arbejdsgruppen finder derfor, at der – hvis der ønskes indført et forbud ividere udstrækning, end der følger af den foreslåede generelle regel – måske skiltning eller afmærkning.Som anført i pkt. 6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger er lovfors-laget udformet i overensstemmelse med arbejdsgruppens overvejelser.

3.

Som anført under pkt. 4 i den kommenterede høringsoversigt vedrøren-de lovforslaget er det efter høringen i bemærkninger til lovforslagets § 1,nr. 2 (forslaget til færdselslovens § 28, stk. 3, 1. pkt.) blevet præciseret, atder i denne sammenhæng ved ”yderrabat” forstås et færdselsfrit areal i3

færdselsvejsoverfladen uden for yderste færdselsareal, som tjener til ad-skillelse mellem eller begrænsning af færdselsarealerne. Den foreslåedebestemmelse omfatter således vejsiderabatter eller rabatter uden for yder-ste færdselsareal.Justitsministeriet finder i den forbindelse anledning til at bemærke, at dermed udtrykket ”uden for yderste færdselsareal” her sigtes til, at arealet lig-ger uden for det areal, som er beregnet til færdsel med motordrevet køre-tøj. Der vil således uden for dette areal kunne forekomme færdsel af andreaf færdselselementerne – f.eks. fodgængere.Yderrabatter vil på denne baggrund efter Justitsministeriets opfattelse væreomfattet af færdselslovens anvendelsesområde, jf. ovenfor under pkt. 1, li-gesom det ofte også vil kunne være tilfældet med arealer uden for yderra-batter. Dette spørgsmål vil imidlertid – på baggrund af de faktiske forhold– bero på en konkret vurdering af, om der er tale om en mere almindeligbenyttelse af arealet.