L 50 - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om Kulturstyrelsens krav om et minimumspublikum, til kulturministeren

Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse vedrørende ikke-kommercielt tv i MUX 1Kulturstyrelsen sendte den 5. juli 2013 et udkast til bekendtgørelse om ikkekommercielprogramvirksomhed i MUX 1 i høring med frist den 7. august 2013 (se vedlagte hørings-liste, bilag 1).Hovedformålet med bekendtgørelsen er at udmønte beslutningerne i medieaftalen 2012-2014 om, at der fremover kun udstedes tilladelser til samt gives støtte til programvirk-somhed, som reelt har et publikum, og som handler om lokale forhold. Aftalen er kon-kretiseret i aftalepartiernes beslutning af 2. maj 2013 om, at lokal-tv fremover skal ha-ve et betydeligt kvalitativt løft og i langt højere grad målrettes lokalsamfundene.Denne beslutning om ændring af den eksisterende lokalordning har endvidere nødven-diggjort en ændring af radio- og fjernsynsloven, som forventes fremsat i Folketinget idet tidligere efterår 2013.I alt har 31 organisationer m.v. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, se bilag 2.Blandt disse har 10 høringsparter tilkendegivet, at de ingen bemærkninger har.I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar til be-kendtgørelsesudkastet samt for ministeriets kommentarer. Der henvises herudover idet hele til de vedlagte høringssvar. Endelig vedlægges et revideret udkast til bekendt-gørelse som bilag 3.Høringssvarene tegner overordnet et billede af generel tilslutning til omlægningen afordningen. De mere konkrete temaer er beskrevet nedenfor. Endvidere er foretaget enrække ændringer af rent teknisk/redaktionel karakter.

1) TV-GladSammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML), Danske Idébaserede LokaleElektroniske Medier (DILEM), ANTV og Det Landsdækkende Sendesamvirke (DLS)finder ikke, at der bør ske forskelsbehandling af medieaktive handicapgrupper eller atnavngivne stationer bør favoriseres i en bekendtgørelse.Kulturministeriets kommentarer:Det er politisk besluttet, at TV-Glad skal have de af bekendtgørelsen følgende rettighe-der. Bemærkningerne giver derfor ikke Kulturministeriet anledning til at foretage æn-dringer i bekendtgørelsesudkastet.DR, TV2 Danmark og I/S DIGI-TV finder, at TV-Glads forpligtelser over for I/S DIGITV vedrørende indgåelse af lignende aftale som sendesamvirkerne om bl.a. aflevering af

signal til en TV2-region samt om betaling bør fremgå af bekendtgørelsen. Det tilsvaren-de gør sig gældende for så vidt angår koordinering mellem TV-Glad og sendesamvirker-ne vedrørende TV-Glads mulighed for at samsende i alle eller flere af de 8 regionale om-råder, som fremgår af udkastets § 4, stk. 3.Kulturministeriets kommentarer:Kulturministeriet finder, at det vil være korrekt at fastsætte udtrykkelige retningslini-er for TV-Glads signalleverancer, betalingsforpligtelse og koordinering med sendesam-virkerne, hvorfor bekendtgørelsen foreslås ændret i overensstemmelse hermed, jf. detreviderede udkast § 3, stk. 3.Radio- og Tv-nævnet foreslår, at det præciseres, hvor meget sendetid TV-Glad skal havepå hverdage, ligesom DR, TV2 Danmark og I/S DIGI-TV anbefaler, at TV-Glads hver-dagssendetid fastsættes i bekendtgørelsen eller alternativt, at den nødvendige koordi-nering med sendesamvirkerne herom beskrives.Kulturministeriets kommentarer:Kulturministeriet foreslår af hensyn til sendesamvirkernes mulighed for at tilrettelæg-ge en sammenhængende programflade, at Kulturstyrelsen efter drøftelse med TV-Gladfastsætter og indføjer specifikt i bekendtgørelsen, hvilken hverdag stationen skal sendei det angivne tidsrum fra kl. 21:00 og 21:30, jf. § 8, stk. 2. Der skabes således forudsige-lighed for alle parter og eventuel fortolkningstvivl om senere mulighed for ændring afsendedagen elimineres hermed.Bispebjerg lokal TV foreslår, at TV-Glad får mulighed for at udfylde tomrummene mel-lem tegnsprogs-tv.Kulturministeriets kommentarer:Se ministeriets svar nedenfor under punkt 3 vedrørende tegnsprogstolkede programmeri sendetiden mellem kl. 17 og 21.2) Antallet af programtilladelserANTV, Bispebjerg lokal TV, Danske Idébaserede Lokale Elektroniske Medier (DILEM),Kanal Hovedstaden, Nationalpark Thy, Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfun-det (SAML), Sendesamvirket FYN, Kanal MIDT/VEST, Samarbejdsforum for danskelytter- og seerorganisationer (SLS), Tv-Link, Tv Nisaa,og TV-Salam har alle anført, atantal tilladelser i den foreslåede ordning (32) er for lavt. Hovedparten foreslår, at antal-let i egen region sættes op med 1-2 tilladelser. Dog foreslår høringsparterne vedrørendeKøbenhavn typisk en fordobling af antal tilladelser fra 8 til 16 ud fra en begrundelse ombefolknings-/seertal.Hertil kommer et forslag fra ANTV om, at såfremt det fulde antal tilladelser ikke ud-nyttes i en region, så flyttes antallet til en anden region. Endelig foreslår de etniske sta-tioner (Tv-Link, Tv Nisaa,og TV-Salam), at disse tildeles en fjerdedel af tilladelserne iKøbenhavn.

Endelig mener Nationalpark Thy og Kanal Hovedstaden, at antallet af tilladelseshavereskal fordobles, samtidig med at kravet til hver enkelt tilladelseshaver om antal første-gangsudsendelser og genudsendelser halveres. Kanal Hovedstaden anfører dog kun det-te for deres egen region.Kulturministeriets kommentarer:Kulturministeriet har ved det foreslåede antal tilladelser på i alt 32 lagt vægt på bådeden befolkningsmæssige fordeling, på hensynet til at begrænse det samlede antal tilla-delser ud fra ønsket om større tilskud pr. tilladelseshaver samt endelig hensynet til atsikre regional mangfoldighed. Der er således ikke alene tale om en nøjagtig opgørelse iforhold til befolknings-/seertal. Såfremt det ønskes i højere grad at prioritere hensynettil befolknings-/seertallet, finder ministeriet, at dette bør ske under fortsat hensyntagentil både befolkningen i hele landet samt til ikke at øge det samlede antal tilladelser i engrad, der udhuler det forøgede tilskud pr. tilladelseshaver. Ministeriet finder på dennebaggrund en løsning med i alt 37 tilladelser passende. I det reviderede udkast til be-kendtgørelse lægges på den baggrund op til at imødekomme høringsparterne således, atder i region Hovedstaden kan tildeles 10 i stedet for 8, og i hver af regionerne Fyn, Nordog Midt/Vest kan tildeles 4 i stedet for 3. Fordelingen pr. region vil i givet fald være så-ledes: 10 i region Hovedstaden, 5 i region Syd, 5 i region Østjylland, 4 i region Øst, 4 iregion Midt-Vest, 4 i region Nord, 4 i region Fyn og 1 i region Bornholm. En sådan for-deling afspejler fortsat de ovennævnte hensyn, men tager bl.a. i højere grad hensyn tilden befolkningsmæssige fordeling.Baseret på den for 2013 gældende bevilling til tv-området på 26.280.000 kr.(efter fra-drag af tilskud til TV-Glad på 1,2 mio. kr. og fradrag af omkostninger til seermålinger: i2014: 800 tKr., i 2015: 300 tKr.) giver dette følgende fordeling af puljens tv-andel::Tilskud pr. tilla-delseshaverÅrligt vedtilladelser37Pr. nyprodu-cerettime(100timerom året ved37 tilladel-ser)6.562 kr.Årligt ved 32 til-ladelserPr. nyprodu-cerettime(100timerom året ved32 tilladel-ser)7.588 kr.

fattelse ikke hensigtsmæssig. En øgning af antallet af tilladelseshavere vil indebære envæsentlig reduktion af både mulighederne for et succesfuldt samarbejde mellem tilla-delseshaverne om en sammenhængende programflade og mulighederne for et effektivttilsyn med hver enkelt tilladelseshaver. De nuværende tilladelseshavere har mulighedfor at slå sig sammen, og der er intet til hinder for, at der inden for samme tilladelseindgår bidrag fra forskellige ’redaktioner’, som imidlertid – fordi de kommer fra sammetilladelseshaver – har et overordnet fælles præg – på samme måde som de mange ’om-nibus’-kanaler, der i øvrigt præger tv-markedet. Heller ikke disse bemærkninger giverderfor ministeriet anledning til at foretage ændringer i nærværende bekendtgørelses-udkast.Med hensyn til de øvrige bemærkninger, skal ministeriet bemærke, at både ovenståen-de beregning samt hensynet til struktur og forudsigelighed i ordningen taler imod at”flytte rundt” på antal tilladelser mellem regionerne. Hensynet til alsidighed i ordnin-gen varetages allerede gennem Radio- og tv-nævnets prioritering ved fordelingen af til-ladelserne, og ministeriet anser det ikke for hensigtsmæssigt, såfremt et vist antal til-ladelser på forhånd allokeres til stationer med bestemt baggrund, såsom f.eks. etniskestationer.På baggrund af bemærkningerne vedrørende antal tilladelser foreslår Kulturministerietderfor en ændring af antallet af tilladelser i overensstemmelse med ovenstående, jf. ud-kastets § 4, stk. 1 og 2. De øvrige bemærkninger om hhv. varierende antal eller forde-ling af et vist antal til etniske stationer giver ikke anledning til at foretage ændringer inærværende bekendtgørelsesudkast.3) Sendetid, timetal og genudsendelserDet Landsdækkende Sendesamvirke (DLS), Kanal Hovedstaden og SammenslutningenAf Medier i Lokalsamfundet (SAML) foreslår, at lokal-tv tildeles bedre sendetider gen-nem anvendelsen af også sendetiden mellem kl. 17:00 og 21:00. ANTV, Bispebjerg lokalTV, HLTV, TV Sydsjælland, TV Møn og TV Vestsjælland bemærker i øvrigt, at tegn-sprogs-tv-blokken væsentligt reducerer muligheden for at opnå højere seertal.LandTV mener, at kravet til antal førstegangsudsendelser og genudsendelser tvingerflere stationer til at gå sammen, og FolkekirkeTv Aalborg foreslår, at kravet om antalgenudsendelser bør kunne justeres, hvis der sendes flere – dog max 10 timers – første-gangsudsendelser, og det kan godtgøres, at merproduktionen ikke går ud over kvalite-ten.Kulturministeriets kommentarer:Sendetiden mellem kl. 17:00 og 21:00 på MUX 1 er allerede afsat til tegnsprogstolkedeprogrammer. Ministeriet finder, at bemærkningerne ikke giver anledning til at foretageændringer i bekendtgørelsesudkastet.Med hensyn til kommentarerne om at sætte det samlede krav til hver enkelt tilladel-seshavers timetal ned, har det netop været hensigten med Kulturstyrelsens forslag tilbåde de angivne indholdsmæssige og kvantitative krav at imødekomme det politiskeønske om at give lokal-tv et betydeligt kvalitativt løft gennem bl.a. at skabe incitament

til en ordning, hvor flere stationer gik sammen, samlede kompetencerne og tillige får ethøjere tilskud pr. tilladelseshaver.Baggrunden for fastsættelsen af et krav om kun to timers egenproduktion er ønsket om,at der produceres kvalitet frem for kvantitet, og at tilskudsbeløbet derfor skulle gå her-til. Det står tilladelseshaverne frit for at producere programmer finansieret af andremidler og sende disse i den ledige sendetid. Ordningen skaber imidlertid intet incita-ment hertil, hvilket bl.a. er styrket gennem at sikre, at det minimumspublikum, derskal opnås, skal opnås til de programmer, tilladelseshaver er forpligtet til at producereog sende, ikke til evt. øvrige programmer, jf. afsnit 5 nedenfor. Ministeriet fastholderderfor kravet om to timers egenproduktion.4) LokalkravLandTV, Folkekirkeligt TV og FolkekirkeTv Aalborg finder, at kravet om, at program-merne skal produceres lokalt vil udelukke samarbejde og udveksling af programmer påtværs af regionerne. Tv-Link beklager, at kravet om lokalt indhold vil udelukke statio-ner med idébaseret indhold, og endelig gør Nationalpark Thy opmærksom på, at natu-ren ingen grænser kender, hvorfor definitionen af lokalt indhold er for snæver.Kulturministeriets kommentarer:Som beskrevet indledningsvist er det et politiske hovedformål med den nye ordning, atlokal-tv i langt højere grad handler om lokale forhold og målrettes lokalsamfundene.Kravene om at programmerne produceres fra, til og om/med lokalområdet er således ioverensstemmelse med dette formål. Der er allerede indlagt fleksibilitet i kravet omlokalt indhold, eftersom der kun for 80 % af programmerne stilles krav om, at de skalhandleomeller væremedpersoner fra området bestående af både tilladelsesområdetogtilgrænsende områder (fx programmer, der produceres og sendes i region Midt/Vest,opfylder således kravet, hvis de handler om eller er med personer fra samme region ogde tilgrænsende regioner Nord, Østjylland og Syd). Hertil kommer, at 20% af program-merne kan handle om andre forhold). Ministeriet finder derfor, at der allerede er givetden fleksibilitet, der kan tillades i forhold til fortsat opfyldelse af det politiske ønske tillokalt indhold mv. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at foretage ændrin-ger i nærværende bekendtgørelsesudkast. Der henvises i øvrigt til afsnit 10 vedr. orga-nisatoriske krav (krav om hjemsted og bopæl).Radio- og tv-nævnet gør opmærksom på, at det ikke fremgår klart, hvorvidt lokalkrave-ne i § 11 tillige gælder for programvirksomheden i også øvrig sendetid.Kulturministeriets kommentarer:§ 11, stk. 1 lyder: ” Programvirksomheden skal udøves fra tilladelsesområdet. Pro-grammerne skal således produceres af tilladelseshaveren i eller af personer hjemmehø-rende i tilladelsesområdet.”. Dette gælder for alle stationens programmer og for heleprogramvirksomheden – også for de programmer, der sendes i øvrig sendetid, jf. § 8,stk. 3. Bemærkningen giver derfor ikke anledning til at foretage ændringer i nærvæ-rende bekendtgørelsesudkast.

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML) finder på den ene side ikke, atder bør være procentvis fordeling af programmerne (80 %) men bemærker på den andenside, at kravet om lokalt indhold vil afskære fra at lave programmer om bl.a. udenrigs-politik, etnicitet mv.Kulturministeriets kommentarer:Kulturministeriet finder, at udkastets bestemmelser udgør en rimelig afvejning mellemkravene om lokal tilknytning og en vis mulighed for redaktionelt udsyn.5) PublikumANTV, Det Landsdækkende Sendesamvirke, HLTV, TV Vestsjælland, TV Sydsjællandog TV Møn anfører, at kravet til minimumsseertal er sat højere end de seertal, DR2,DRK og TV 2 Zulu har. ANTV anfører derudover bl.a., at kravet er sat højere end deseertal, programserien ’Danskernes Akademi’, sendt på DR2, havde i efteråret 2012.ANTV anfører endvidere, at det ikke er rimeligt, at stationerne skal ’bøde for’ de erfa-ringsmæssigt lave seertal i sommerperioden, og at stationerne kommer til at ’bøde for,at deres programmer ligger op ad programmer fra andre stationer på kanalen, som mu-ligvis ikke er i stand til at tiltrække seere. Kanal Hovedstaden peger på, at tegnsprogs-blokken og flytninger af kanalen i EPG’en udgør en bremse på seertallene. Folkekir-keTv Aalborg og Sendesamvirket Fyn foreslår, at kravet gøres afhængigt af de stedligeregionale TV 2-virksomheders seertal. SAML foreslår, at kravet om seertal udgår, bl.a.på grund af omkostningerne til opgørelse. Omvendt tilslutter DILEM sig, at der opstil-les krav om minimumspublikum. Endvidere peger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenpå, at det ikke kan udelukkes, at et krav om minimumspublikum vil kunne påvirkekonkurrencen mellem konkurrerende lokal-tv-stationer, der har forskellig popularitet.Endelig finder ANTV af hensyn til bl.a. evt. ansatte, at Radio- og tv-nævnet skal give etvarsel på f.eks. 6 måneder ved inddragelse af programtilladelsen på grund af manglen-de opfyldelse af publikumskravet.Kulturministeriets bemærkninger:Det skal være en forudsætning for bevarelse af tilladelse og tilskud, at den enkelte sta-tion reelt har et publikum. Den mulige øgede konkurrence, det måtte give mellem stati-onerne, er efter ministeriets opfattelse kun med til at understøtte kravet.Det beror på en misforståelse af den i udkastet til bekendtgørelse fastlagte opgørelses-metode, når det anføres, at kravet er større end de seertal, DR2, DRK og TV 2 Zulu har.Af nedenstående skema fremgår, at tallene for den ugentlige dækning (’reach’) er langtunder den akkumulerede dækning over et kvartal. Rent metodisk kan der ikke lavessammenligning mellem seertallene for en enkelt programserie som ’ Danskernes Aka-demi’ og så de sammenlagte/akkumulerede seertal over et kvartal. Nedenfor er den ak-kumulerede dækning for de regionale TV 2-virksomheders 24-timers kanal ligeledesangivet, idet det bemærkes, at der ikke er nogen naturlig – hverken positiv eller negativ– sammenhæng mellem seertallene til denne ordnings tv og til de regionale TV 2-virk-somheders programmer. Af den grund må det afvises at opstille en reguleringsmæssigsammenhæng mellem seertallene til de regionale TV 2-virksomheders kanal og kravenetil programmerne efter nærværende ordning.

Som det fremgår af tabellen nedenfor, har DR 2, DR K, TV 2 Zulu og de regionaleTV 2-virksomheders 24-timers kanal langt større seertal (opgjort i 2. kvartal 2013)målt med den metode, der er lagt op til i bekendtgørelsen, og som ligeledes anven-des i forbindelse med public service-puljen, hvor det er den samlede dækning(’reach’) over et kvartal, der udregnes:DR 2, DR K og TV 2 Zulu – reach opgjort på landsplan og i de enkelte regioner1DR KTV 2 ZuluKanalDR2Ugl.Ugl.UgentligKumuleretreach Kum.reach Kum.reach%reach %%reach %%reach %Sendeområde:Hele landetRegion NORDRegion ØSTRegion ØST-JYLLANDRegion FYNRegion SYDRegion Hoved-stadenRegion MIDT-VEST2- halvår 2014:2015:2016:12,210,911,211,313,49,4149,4---7063,77066,87461,574,567,53,05,07,53,72,92,83,44,42,94,32,840,936,141,537,947,239,241,938,95,34,34,15,74,76,5633939,838,73330,933,244,341,4

sammenhængende og attraktiv programflade, når der er færre, der skal samarbejde, oghver af dem får et større tilskud.Den foreslåede opgørelsesmetode har stor lighed med en metode, der i forvejen anven-des ved afgørelsen af, hvilke stationer, der kan oppebære programtilskud efter publicservice-puljen. Som tidligere oplyst udgør omkostningerne til de foreslåede målingerdels en engangsudgift på knap ½ mio. kr. til indkøb og installation af udstyr til TV-Meter-målinger, dels en årlig reservation på 300.000 kr. til specifikke målinger på sta-tionsniveau for de tilfælde, hvor der er behov for øget statistisk pålidelighed. Det erfortsat vurderingen, at denne omkostning står i rimeligt forhold til det ønskede formål.Ministeriet finder det rimeligt, at kravet opgøres på en måde, så de erfaringsmæssigtlave seertal i sommerperioden ikke kommer stationerne til skade, hvilket foreslås imø-dekommet ved at ændre bekendtgørelsen, således at der kun kan blive tale om inddra-gelse af tilskud og tilladelse, hvis seertallene over en periode på mindsttre(i stedet forto)på hinanden følgende kvartaler har været under minimum. Med hensyn til ønsketom varsling af en inddragelse som følge af seertal under minimumskravet bemærkes forså vidt angår den almindelige sagsgang, at i en sag, hvor der kan blive tale om, at Ra-dio- og tv-nævnet vil inddrage en programtilladelse, vil parten altid blive hørt forud foren eventuel afgørelse herom, jf. bestemmelserne herom i forvaltningsloven. Hertilkommer, at såfremt tilladelsen inddrages, vil der være tale om en sanktion fra nævnetsside pga. manglende overholdelse at lovgivningens krav. Uanset, at der ikke på andreområder gives varsel på udstedelse af sanktioner, kan der dog peges på, at netop seer-tallene ikke er et forhold, som tilladelseshaveren umiddelbart er herre over, og at detderfor efter omstændighederne kan være rimeligt med et varsel – som dog ikke – somANTV foreslår – kan forventes fastsat helt op til 6 måneder. Med henblik på at sikre, atlængden af varslet står i rimeligt forhold til den enkelte tilladelseshavers mulighed forkonkret at forudse situationen, foreslås det indføjet, at Radio- og tv-nævnet skal give et”passende varsel” og at § 17, stk. 4, således udformes således: ”Radio- og tv-nævnet kanmed et passende varsel inddrage en tilladelse, såfremt tilladelseshavers programmerover en periode på mindst tre på hinanden følgende kvartaler har haft et seertal underdet i stk. 3 angivne minimum.” Det er dog tilladelseshavers ansvar, at eventuelle ansat-tes opsigelsesvarsler og lønninger m.v. håndteres.6) HjemmesidekravHLTV støtter krav om fælles hjemmeside, mens TV Vestsjælland, TV Sydsjælland ogTV Møn til gengæld finder, at en fælles hjemmeside vil kræve urimeligt store ressour-cer. ANTV finder, at det er for meget at stille krav om 3 hjemmesider for hver station.Danske Idébaserede Lokale Elektroniske Medier (DILEM) gør opmærksom på, at detbør afklares, hvordan det forholder sig med link til sider med reklamer og HLTV, TVVestsjælland, TV Sydsjælland, TV Møn foreslår følgende tilføjelse til, hvad stationenshjemmeside skal indeholde: ”En fortløbende programoversigt, som viser hvilket pro-gram der sendes hvornår med angivelse af, om det er en førstegangsudsendelse eller engenudsendelse”.Kulturministeriets kommentarer:

Kulturministeriet skal indledningsvist bemærke, at bekendtgørelsen kun stiller kravom én hjemmeside for stationen selv samt én fælles landsdækkende hjemmeside opret-tet og drevet af sendesamvirkerne. Ministeriet finder endvidere, at de fleste stationerallerede i dag har en hjemmeside indeholdende de nødvendige oplysninger, samt atkravene til den fælles hjemmeside er så lempelige, at det ud fra ønsket om kvalitetsløftog øget professionalisme ikke bør være en særligt omfattende eller urimeligt krævendeopgave for de i alt 8 sendesamvirker at oprette samt drive en fælles hjemmeside, hvilketministeriet finder vil være en fordel for stationernes mulighed for udbredelse samt øgetpublikum.Med hensyn til reklamer på hjemmesiden følger det allerede af bekendtgørelsesudka-stet, at der ikke må være reklamer på de hjemmesider, stationerne er forpligtede til athave, jf. § 10, stk. 2. Det følger således også heraf, at billeder og tekst, herunder links,ikke må være udtryk for reklame. Der er intet forbud imod, at siderne linker videre tilandre sider med kommercielle budskaber osv., så længe linkets tilstedeværelse ellerudformning ikke i sig selv udgør en reklame.Ministeriet finder dog, at forslaget om en fortløbende programoversigt på stationerneshjemmeside vil øge brugervenlighed og tilgængelighed for publikum, hvorfor ministerietfinder, at kravene til hjemmesideindholdet i § 15, stk. 1, nr. 5, bør suppleres hermed.7) Europæiske programmerSammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML) er uenig i kravet om, at derskal afsættes 10 % af programbudgettet til europæiske programmer fra producenter,der er uafhængige af tv-foretagendet. Radio og tv-nævnet finder, at der tilsyneladendeer modstrid mellem dette krav og kravet i § 11, stk. 1. TV Vestsjælland, TV Sydsjællandog TV Møn antager, at EU-kravet ikke har til hensigt at ændre udgangspunktet om, aten tilladelseshaver selv skal producere sine programmer.Kulturministeriets kommentarer:Bestemmelsen i § 14 om europæiske programmer følger af det gældende Europa-Parla-mentets- og Råds-direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love ogadministrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjene-ster (direktivet om audiovisuelle medietjenester). Det er således obligatorisk at medtagesådanne bestemmelser i bekendtgørelsen. Det er særligt kravet i § 14, nr. 2, 1. pkt., derhar givet anledning til kommentarer: ” 2) at 10 pct. af den sendetid, der ikke består afnyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, eller 10 pct. af programbudget-tet afsættes til europæiske programmer fra producenter, der er uafhængige af tv-foreta-gendet.” For at skabe sammenhæng mellem dette krav og kravet om, at hver tilladel-seshaver selv skal producere sine programmer, foreslår ministeriet, at der indføjes endispensationsadgang for Radio- og tv-nævnet for kravet om, at tilladelseshaver selv skalproducere sine programmer med følgende ordlyd: ”Radio- og tv-nævnet kan for pro-gramkategorier som ikke er nævnt i § 14, nr. 2, se bort fra kravet i den nu besluttedelokal-tv ordning om, at programmerne skal produceres af tilladelseshaveren eller afpersoner hjemmehørende i tilladelsesområdet for op til 10 pct. af tilladelseshaverenssendetid eller programbudget.” Kravet om, at tilladelsehaveren selv skal producere sine

programmer, vil fortsat kunne stilles fuldt ud for programmer, der består af nyheder,sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv.8) Krav til professionalisme og public accessBispebjerg lokal TV finder, at krav til public access skal være et skønhedskriterium ogskal tænkes sammen med de puljemidler, der er afsat til uddannelsesaktiviteter. Stati-onen bemærker endvidere, at ansøgere bør kunne dokumentere fornøden professiona-lisme, ligesom DILEM finder, der bør lægges vægt på erfaring med tv-produktion. Her-imod anfører Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML), at et krav omansøgers dokumenterede professionalisme mv. vil udelukke nogen og være i strid medlokalstationernes tradition for frivillighed.Kulturministeriets kommentarer:Kulturministeriet har allerede i bekendtgørelsesudkastet foreslået, at Radio- og tv-nævnet ved sin vurdering af ansøgerne skal lægge vægt på bl.a. public access samt an-søgers dokumenterede faglighed, kompetencer, erfaring m.v. indenfor tv-drift eller lig-nende. Bestemmelsen udspringer af det i indledningen beskrevne politiske ønske om etbetydeligt kvalitetsløft af lokal-tv, og bemærkningerne giver derfor ikke anledning til atforetage ændringer i bekendtgørelsesudkastet. Ønsket om sammentænkning med pul-jemidlerne afsat til uddannelsesaktiviteter vil indgå i overvejelser relateret til bekendt-gørelsen om uddannelsespuljen.9) Sendesamvirket og I/S DIGI-TVDR på vegne af DR, TV2 Danmark og I/S DIGI-TV finder behov for øget klarhed medhensyn til bestemmelserne om betalingen til I/S DIGI-TV. Endvidere påpeger DR, atsignalfremføringen ikke længere sker fra den enkelte region til TV 2/DANMARK A/S iOdense samt fra TV 2/DANMARK A/S i Odense og til sendemasterne, men fra den en-kelte region til DR, DR Byen i København samt fra DR, DR Byen i København og tilsendemasterne. Sendesamvirke Fyn foreslår, at det gældende politisk bestemte loft påbetaling til DIGI-TV bevares, sådan at den del af tilskuddet, der er tiltænkt program-virksomhed, ikke udhules af høje sendeomkostninger.Sendesamvirket for Kanal Hovedstaden finder, at signalet bør kunne leveres direkte tilDR frem for til TV 2/DANMARK A/S i Odense. TV Vestsjælland, TV Sydsjælland, TVMøn og HLTV foreslår, at standardvedtægten for sendesamvirkerne i bekendtgørelsensbilag 2, § 5, ændres, således at sendesamvirkets bestyrelse kan bestå af op til fem med-lemmer.Kulturministeriets bemærkninger:Det er tanken, at tilladelseshaverne – som hidtil – alene skal betale for den sendenets-kapacitet, som de har behov for, idet sendesamvirket med passende varsel skal meddeleDIGI-TV om eventuelle ændringer i behovet for kapacitet, jf. § 18, stk. 9, 2. pkt. Detteomfatter også TV-Glads eventuelle ønsker om samsending mellem flere eller alle regio-ner. Det er i øvrigt DIGI-TVs tilladelse og ikke denne bekendtgørelse, der regulerer DI-GI-TVs evt. ret til udnyttelse af den kapacitet, tilladelseshaverne ikke har meddelt be-hov for. I konsekvens af DIGI-TVs ændrede procedure for signalfremføring bør § 18, stk.9, 3. pkt. ændres, så ”TV 2/DANMARK A/S i Odense” erstattes med ” DR, DR Byen iKøbenhavn”.

Det er i medieaftalen for 2012-2014 besluttet, at det til og med 2013 gældende loft forbetalingen til DIGI-TV skulle bortfalde fra 2014, idet tilskudspuljen for 2014 samtidigforhøjedes med 3,5 mio. kr. til finansiering af distributionsomkostninger efter overgangtil digitalt tv, dvs. netop omkostningen til DIGI-TV. Hensigten med denne forhøjelse vari videst muligt omfang at neutralisere virkningen af, at det gældende loft bortfalder.Ministeriet finder det rigtigst, at prisen for distribution bliver et anliggende alene mel-lem tilladelseshaverne og DIGI-TV.Endelig finder ministeriet det uproblematisk at imødekomme ønsket om at ændre § 5 istandardvedtægten for sendesamvirkerne, således at et sendesamvirkes bestyrelse kanbestå af tre til fem medlemmer.10) Organisatoriske kravNationalpark Thy finder, at det er udtryk for unødigt bureaukrati at lægge op til kravom dannelse af foreninger og sendesamvirker. FolkekirkeTv Aalborg finder, at et kravom, at foreningens primære formål skal være at drive ikkekommerciel lokal fjernsyns-virksomhed vil udelukke organisationer med et bredere formål eller kræve at de etable-rer en speciel forening, medens Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet(SAML) derimod finder, at det ikke blot skal være hovedformålet, men det eneste for-mål.Kulturministeriets kommentarer:Kulturministeriets erfaring med særligt tilsynssager, årsregnskaber og anden kontrol iforbindelse med tilskudsordningen viser et klart behov for dannelse af selvstændige for-eninger med ansvar for tilladelse og tilskud, ligesom sendesamvirkernes tilstedeværelsei høj grad sikrer en større grad af selvbestemmelse og tilrettelæggelse, der i modsat faldskulle placeres hos myndigheden. Det anses tillige hensigtsmæssigt, at formålet fordenne forening netop er ikkekommerciel lokal fjernsynsvirksomhed for ikke at blandeanden virksomhed ind i foreningen og dennes regnskaber mv. Bemærkningerne giverimidlertid anledning til en overvejelse af risikoen for omgåelse, hvis der alene er kravom, at den tilladelseshavendeforeningskal have hjemsted i tilladelsesområdet. Derforforeslås indføjet i § 6, stk. 1, 2. pkt. at ” Et flertal af foreningens bestyrelsesmedlemmerskal have bopæl i tilladelsesområdet.” Der henvises i øvrigt til afsnit 4, Lokalkrav.11) Dummy-produktionerHLTV støtter det i bekendtgørelsen fremsatte forslag om stationernes indsendelse af 10minutters dummy-produktion sammen med ansøgningen og programtilladelse, medensSammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML) tvivler på, om det vil give etbedre billede af den påtænkte programvirksomhed. Endelig ønsker TV Vestsjælland, TVSydsjælland og TV Møn kravet sat op til 3 x 30 min.Kulturministeriets kommentarer:Ministeriet finder, at indsendelsen af dummy-produktioner ikke blot tjener det formålat få et overordnet indtryk af den planlagte programvirksomhed, men tillige giver Ra-dio- og tv-nævnet et sammenligningsgrundlag at holde programvirksomheden op imodved senere kontrol heraf. Ministeriet finder, at 10 minutters dummy-produktion er til-

strækkelig til at opnå disse formål, og bemærkningerne giver derfor ikke anledning tilat foretage ændringer i nærværende bekendtgørelsesudkast.12) Øvrige bemærkningerANTV finder, at der i bekendtgørelsen bør indføres et krav til HD som teknisk stan-dard, og at placeringen af lokal-tv i ’sendenettet’ ikke er stabil, hvilket tillige bemærkesaf Kanal Hovedstaden.Kulturministeriets kommentarer:Ministeriet finder ikke, at der i bekendtgørelsen bør indføres et specifikt format ellerlignende i forbindelse med de tekniske krav. Det bør være valgfrit for stationerne, hvil-ken teknik, de ønsker at benytte, så længe den er tidssvarende og kan håndteres af DI-GI-TV i forbindelse med signaldistributionen. Det fremgår af sammenhængen, at dermed bemærkningen om placeringen i sendenettet tænkes på placeringen i den såkaldteEPG (programguiden), hvor ikkekommercielt tv er blevet flyttet et par gange. EPG-placeringer aftales mellem I/S DIGI-TV og Boxer A/S, og Kulturministeriet har ikkehjemmel til at ændre disses beslutninger herom. Bemærkningerne giver derfor ikke mi-nisteriet anledning til at foretage ændringer i nærværende bekendtgørelsesudkast.Kanal Hovedstaden finder, at tv bør få 60 - 80 % af den samlede tilskudspulje, og at derkun bør gennemføres én samlet ansøgningsrunde for tilskud omfattende hele tilladel-sesperioden, men dog med årlig rapportering og regnskab.Kulturministeriets kommentarer:Ministeriets erfaring viser, at den nuværende mulighed for fordeling af tilskudspuljenmellem radio og tv på mellem 50 og 70 % til tv, giver Radio- og tv-nævnet det nødvendi-ge råderum til at fastsætte en rimelig fordeling. Samtidig sikrer den nye ordning i for-vejen et væsentligt højere tilskud pr. tv-tilladelsesindehaver, hvorfor ministeriet ikkeser nogen grund til at forøge dette yderligere ved at give adgang til at tage en større delaf den samlede pulje fra lokalradioerne.Med hensyn til forslaget om kun en ansøgningsrunde for tilskud, dvs. dækkende samt-lige tilladelsesår, skal ministeriet bemærke, at tilskudsbevillingen afhænger af den år-lige finanslovsbevilling, hvorfor tilsagn og flerårigt tilskud ikke anses for mulig. Selvomman måtte gøre en tildeling betinget af finanslovens vedtagelse, vil der fortsat ske såmange ændringer i løbet af et enkelt tilskudsår (i form af lukkede stationer og evt. nyetilladelseshavere efter genudbud), at der vil være uhensigtsmæssigt ikke at kunne regu-lere herfor gennem årlige ansøgningsrunder. Bemærkningerne giver derfor ikke anled-ning til at foretage ændringer i nærværende bekendtgørelsesudkast.Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML) finder ikke, at sendesamvir-kerne skal give fortrinsret til indehavere af midlertidige tilladelser, da dette vil ødelæg-ge muligheden for at planlægge en sammenhængende programflade.Kulturministeriets kommentarer:Det fremgår af bekendtgørelsen, at sendesamvirkerne ”ved fordeling af øvrig sendetid”skal give fortrinsret til indehavere af midlertidige tilladelser, jf. udkastets § 18, stk. 5.

Det betyder ikke, at de midlertidige tilladelseshavere kan ændre på den sendetid, somde permanente tilladelseshaveres har fordelt til deres pligtige udsendelse af første-gangs- og genudsendelser, jf. udkastets § 12. Bestemmelsen er en videreførsel af engældende bestemmelse i den nuværende bekendtgørelse, hvilken ikke hidtil har givetproblemer. Bemærkningen giver derfor ikke anledning til ændringer i bekendtgørelses-udkastet.Radio- og tv-nævnet finder, at forbuddet mod tilskyndelse til terror bør flyttes fra atvære indeholdt i § 13, stk. 3 til et selvstændigt stykke. Endvidere foreslår nævnet, atder indsættes en udtrykkelig hjemmel for nævnet til at tilbageholde efterfølgende årstilskud, indtil en station har opfyldt tilbagebetalingskrav vedr. tidligere år.Kulturministeriets kommentarer:Ministeriet har ingen indvendinger imod, at forbuddet om tilskyndelse til terror flyttestil et selvstændigt stykke og foreslår således, at der oprettes et § 13, stk. 4, i overens-stemmelse hermed. Ministeriet har ligeledes fulgt Radio- og tv-nævnets andet forslag ogi det reviderede bekendtgørelsesudkast § 35 indsat en udtrykkelig hjemmel for nævnettil at tilbageholde efterfølgende års tilskud, indtil en station har opfyldt tilbagebeta-lingskrav vedr. tidligere år.Endelig berører flere af høringssvarene emner, der ligger udenfor denne bekendtgørelseeller Kulturministeriets kompetence, så som ønsket om indførelse af must carry på lo-kal-tv, at Open Channels forsøg med terrestrisk tv på MUXKBH UHF kanal 35 gørespermanent, at nuværende tilladelser forlænges til udløbet af 2014, at der på længeresigt etableres et kanalfællesskab med de regionale TV 2-virksomheder, og at økonomienikke hænger sammen, hvorfor tilskudsmidlerne derfor bør sættes op.Kulturministeriets kommentarer:Eftersom Open Channels forsøgsvirksomhed ligger udenfor denne høring og bekendtgø-relse, og eftersom der allerede er taget politisk stilling til de øvrige nævnte emner, giverbemærkningerne ikke ministeriet anledning til at foreslå ændringer i nærværende be-kendtgørelsesudkast.

Bilag til høringsnotat: Grundlag for de opstillede krav til minimumspublikumtil ikkekommercielt lokal- tvBaggrundI forbindelse med udstedelse af ny bekendtgørelse for ikkekommercielt lokal-tv skal derfastsættes et minimum for, hvornår en tv-station kan anses for reelt at have et publi-kum. På grundlag af eksisterende data for tv-seningen har Kulturstyrelsen opstilletnedenstående model for fastsættelse af dette “minimumspublikum” for ikkekommercieltlokal-tv og for måling heraf.Metodiske overvejelserDet vurderes, at et meningsfuldt udtryk for et minimumspublikum til denne type tvkan fastsættes ud fra, hvor mange (både absolut (antal) og relativt (pct. af)) personerover 12 år boende i tilladelsesområdet, som i et kvartal har set mindst fem minutter afde pågældende programmer. Man taler her om programmernes “reach”, herefter beteg-net seertal/antal seere.Det er vigtigt at antal seere opgøres efter en statistisk pålidelig metode. Målinger ibranchestandarden, TV-Meter-systemet, vil for en engangsudgift på knap ½ mio. kr.kunne genetableres. Det vurderes, at der derudover vil være behov for specifikke må-linger for de tilfælde, hvor TV-Meter-målingerne på grund af de lave måleresultaterikke er statistisk pålidelige, f.eks. i mindre tæt befolkede regioner. På grund af befolk-ningstallet og det generelt lave antal seere til ikkekommercielt lokal-tv vil en TV-Meter-måling ikke være statistisk pålidelig i region Bornholm, som derfor er udeladt i den føl-gende analyse af datagrundlag for 2011.Datagrundlag for det foreslåede niveau for minimumspublikumHidtidige seertal findes kun fra tiden frem til 11. januar 2012, idet de regionale TV2-virksomheder indtil da havde sørget for det nødvendige udstyr til måling af seertallenefor at kunne måle seertal i TV-Meter-systemet på deres ene time på kanalen. Da de re-gionale TV2-virksomheder fik hver deres egen kanal, flyttede de målingsudstyret overpå disse kanaler.I 2011 havde hele kanalen med ikkekommercielt lokal-tv 709.500 seere svarende til 15pct. af befolkningen over 12 år. Til sammenligning havde de regionale TV2-virksomheders hele kanal (opgjort fra 7. juni 2012 til 7. juni 2013) 1.244.000 seere sva-rende til 26 pct. af befolkningen over 12 år.En analyse af seertallet pr. kvartal på kanalen med ikkekommercielt lokal-tv taget somet gennemsnit for de fire kvartaler i 2011 i sendetidsrummene 9:00-17:00 og 21:00-01:00– hvor der er flest – viser, at seertallet (som defineret ovenfor) for de enkelte regionerenten var over 5.000 personer eller over 3 pct. af regionens befolkning på de nedenstå-ende tidspunkter, der er markeret med grønt (Det bemærkes, at de regionale TV2-stationer i 2011 sendte på kanalen fra kl. 20:00 til kl. 21:00, og antageligt påvirkedeseertallet umiddelbart derefter i opadgående retning):

Seertallet (som defineret ovenfor) for de enkelte regioner var enten over 10.000 personereller over 5 pct. af regionens befolkning på de nedenstående tidspunkter, der er marke-ret med gult:TidspunktSet af mere end 10.000 / 5,0 %15:00-Midt-15:30Hovedstad Fyn Syd vestØst Nord Østjylland15:30-Midt-16:00Hovedstad Fyn Syd vestØst Nord Østjylland16:00-Midt-16:30Hovedstad Fyn Syd vestØst Nord Østjylland16:30-Midt-16:59Hovedstad Fyn Syd vestØst Nord Østjylland21:0021:3021:3022:0022:0022:3022:3023:0023:0023:3023:3024:0024:0000:3000:3001:00-Hovedstad Fyn Syd-Hovedstad Fyn Syd-Hovedstad Fyn Syd-Hovedstad Fyn Syd-Hovedstad Fyn Syd-Hovedstad Fyn Syd-Hovedstad Fyn Syd-Hovedstad Fyn SydMidt-vestMidt-vestMidt-vestMidt-vestMidt-vestMidt-vestMidt-vestMidt-vest

Konsekvenser af det foreslåede niveau for minimumspublikumFordelingen af sendetid sker på ugebasis, og hver halve time repræsenterer således 3,5timers udsendelse om ugen. Med den foreslåede ordning vil hver tilladelseshaver skullesende 10 timer ugentligt, og tilladelseshaveren vil derfor have næsten tre gange så me-get sendetid og dermed næsten tre gange så gode muligheder for at leve op til kravet omminimumspublikum. På den baggrund forekommer kravene ikke urimeligt høje.Det bemærkes, at minimumspublikumskravet skal opfyldes for den programvirksom-hed, som tilladelseshaver er forpligtet til at udøve, og at tilladelseshaveren derfor ikkehar noget incitament til at sende yderligere programmer alene med det formål at opnådet krævede minimumspublikum.Som det fremgår, er der i alle regioner flest seere mellem kl. 21:00 og kl. 23:00, svaren-de til 13 timer ugentligt – fraregnet den ugentlige time til TV-Glad. Det vurderes, atden konkrete fordeling af sendetiden ikke vil stille nogen tilladelseshavere væsentligtringere i forhold til at kunne leve op til kravet om minimumspublikum. Det skyldes, atdisse 13 mest sete timer vil kunne rumme førstegangsudsendelserne for alle tilladelses-haverne i de enkelte regioner på nær region Hovedstaden, hvor der imidlertid er enstørre mængde seere også uden for dette tidsrum.Det foreslås, at kravene til størrelsen af minimumspublikum øges over en årrække. Detskyldes dels, at hver station vil modtage en væsentlig større andel af puljens midler endhidtil, og derfor får øget mulighederne for at producere attraktivt indhold, dels at stati-onerne på denne måde får mulighed for gradvis at tilpasse sine aktiviteter til dette heltnye krav om reelt at have et publikum.Økonomiske konsekvenserFølgende omkostninger knytter sig til de nævnte seermålinger: En engangsudgift påknap ½ mio. kr. til indkøb og installation af udstyr til TV-Meter-målinger samt en årligreservation på 300.000 kr. til specifikke målinger på stationsniveau for de tilfælde, hvorder er behov for øget statistisk pålidelighed. Omkostningerne foreslås afholdt inden forpuljen.