L 40 Forslag til lov om ændring af købeloven og forskellige andre love.

(Ændringer som følge af forslag til ny forbrugeraftalelov m.v.).

Af: Justitsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-10-2013
1. behandlet / henvist til udvalg 25-10-2013
Betænkning afgivet 28-11-2013
2. behandlet/direkte til 3. behandling 03-12-2013
3. behandlet, vedtaget 10-12-2013
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Loven tager sammen med den samtidig vedtagne lov om forbrugeraftaler sigte på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 (forbrugerrettighedsdirektivet).

Forbrugerrettighedsdirektivet gennemføres hovedsagelig i dansk ret ved en ny forbrugeraftalelov, jf. den samtidig vedtagne lov om forbrugeraftaler. Direktivet indeholder dog en række bestemmelser, der mest hensigtsmæssigt gennemføres ved ændringer af købeloven. Det drejer sig om direktivets bestemmelser om levering, forsinkelse og risikoens overgang. Endvidere nødvendiggør lov om forbrugeraftaler en række konsekvensændringer i andre love, som gennemføres ved denne ændringslov.

Loven er i al væsentlighed udformet i overensstemmelse med anbefalingerne og lovudkastet, som Justitsministeriets arbejdsgruppe om gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder har fremlagt i betænkning nr. 1540/2013, men indeholder herudover forslag til konsekvensændringer af en række andre love.

Loven træder i kraft den 13. juni 2014, dog træder visse ændringer i lov om kreditaftaler i kraft den 1. januar 2014.
Afstemning:
Vedtaget 97 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, KF, UFG) 13 stemmer imod forslaget (EL, LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Sambehandlet med: