Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Enhed:SygehuspolitikSagsbeh.: SUMANISags nr.: 1107823Dok. Nr.: 1345235Dato:22. november 2013

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A vedr. L 33, 20. no-

vember 2013, kl. 13.00, i Folketingets Sundhedsudvalg

[Det talte ord gælder.][Indledning – formålet er at sikre fri bevægelighed og klar retsstilling for europæi-ske patienter]Lovforslaget, som vi skal drøfte i dag, har til formål at implementere dele af direkti-vet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydel-ser.Direktivets formål og den danske implementering har til formål at sikre klare retligerammer og sikkerhed for patienters adgang til behandling i andre medlemslande.Udgangspunktet er, at der skal være fri bevægelighed for sundhedsydelser på detindre marked i EU. Og målet er at give patienterne adgang til det samlede euro-pæiske sundhedsvæsen.[Allerede nationale regler om behandling i udlandet, som stiller danske patientergunstigt]Inden jeg går nærmere ind i, hvad der foreslås med lovforslaget, vil jeg gerne un-derstrege, at direktivet efter min opfattelse må ses som et godt supplement til demange rettigheder, danske patienter allerede har.For først og fremmest sikrer de danske regler i sundhedsloven, at danske patienteri Danmark kan modtage hurtig behandling til tiden. Bl.a. med retten til hurtig udred-ning og retten til udvidet frit sygehusvalg. Her skal patienterne ikke have penge opaf lommen, og der er et godt organisatorisk set-up, der kan hjælpe patienten.Det er der også for de patienter, der i medfør af sundhedsloven bliver henvist tilsygehusbehandling i udlandet. Bl.a. hvor der er tale om højtspecialiseret behand-ling, som vi ikke har i Danmark. Og så er der også særlige danske regler, der givermulighed for forskningsmæssig eller eksperimentel behandling i udlandet.Når de muligheder benyttes, er behandlingen vederlagsfri, og det dækker ogsåuden for Europas grænser.Endelig er der også en europæisk forordning, hvor man under nogle nærmere be-tingelser kan modtage behandling på offentlige hospitaler uden selv at lægge ud.Der er altså allerede rigtig mange gode muligheder for at modtage behandling,både i Danmark og i andre EU-lande.Med direktivet kommer så klare retlige rammer for endnu en mulighed for danskepatienter. Det hilser jeg velkomment, så længe vi også værner om de grundlæg-gende betingelser for at have et velfungerende sundhedsvæsen her i Danmark.[Ret til behandling i andre EU/EØS-lande]Med udgangspunkt i direktivets princip om ikke-forskelsbehandling med hensyn tilnationalitet fokuserer lovforslaget på at sikre klar retstilling for især to grupper af

patienter: De dansk sikrede, der søger behandling i andre EU/EØS-lande, og pati-enter fra andre EU/EØS-lande, som mod betaling ønsker at modtage behandling iDanmark.I forhold de danske patienter, der søger behandling i udlandet, vil jeg gerne under-strege følgende:Patienten skal selv finde behandlingsstedet og lægger selv pengene ud iforbindelse med behandlingen. Hvis patienten er berettiget til refusion,modtager patienten først denne efter behandlingen.Hvor der er krav om henvisning til behandling i Danmark, fx på sygehus-området, gælder dette også for behandling i andre EU/EØS-lande.Beløbet, som refunderes, svarer til det beløb, som tilsvarende behandlingville have kostet i det offentlige sundhedsvæsen i Danmark.Patienten har alene mulighed for at få refunderet udgifter til samme be-handling eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudther i landet.Ift. sygehusbehandling skal en patient som udgangspunkt søge forhåndsgodken-delse til sygehusbehandling hos regionen, hvis en af følgende betingelser er op-fyldt:Behandlingen kræver sygehusindlæggelse mindst én nat.Behandlingen er ifølge Sundhedsstyrelsens specialevejledning en regions-funktion eller højt specialiseret funktion.Behandlingen er opført på Sundhedsstyrelsens supplerende liste over be-handlinger, som kræver forhåndstilladelse.Men det vil altid være mit faste råd, at patienter, inden de rejser ud, søger om for-håndsgodkendelse, uanset om de er forpligtede til det eller ej. Det vil give patien-ten vished for, at behandlingsudgifterne kan blive dækket. De jo kan være rigtigtstore, når det drejer sig om sygehusbehandling. Og regionen skal behandle enansøgning om forhåndsgodkendelse inden for senest 14 dage, så patienten fårhurtig klarhed over sine muligheder.Regionen kan give afslag på forhåndsgodkendelse, hvis behandlingen kan leveresrettidigt i Danmark ud fra en konkret sundhedsfaglig vurdering af patientens hel-bredstilstand og sygdommens forventede udvikling. Det gælder dog ikke for debehandlinger, som ikke kræver en forhåndsgodkendelse.I forhold til patienter fra EU/EØS-lande, der søger behandling her i landet, vil jeggerne fremhæve følgende:Patienter fra andre EU/EØS-lande får – mod betaling – adgang til de ydelser, somregionen eller kommunen selv tilbyder personer med bopæl her i landet eftersundhedsloven.De almindelige krav til behandlingen vil også gælde her – eksempelvis at patientener henvist af en læge.Patienter fra et andet EU/EØS-land skal betale regionen eller kommunen for be-handlingen. Patienten kan efterfølgende søge beløbet refunderet i hjemlandetefter regler der.

Regionen eller kommunen har mulighed for at afvise patienter fra andre EU/EØS-lande, når der er ”almene tvingende hensyn”. Eksempelvis hvor der konkret erkapacitetsproblemer til et regionalt eller kommunalt tilbud, og hvor der er langeventelister for dansk sikrede patienter.[Nationale kontaktpunkter yder generel vejledning]Ud over hvornår patienter har adgang til behandling og ret til refusion indeholderlovforslaget også andre forslag. Det drejer sig bl.a. om udmøntning af direktivetskrav om etablering af nationale kontaktpunkter, der kan vejlede patienter om rettig-heder m.v.Det foreslås implementeret ved bl.a. de regionale patientkontorer. Patientkontorer-ne skal altså rådgive patienter om deres rettigheder, men afgørelsen om, hvorvidtder kan ydes refusion, træffes af myndighederne, altså regionsrådet eller kommu-nalbestyrelsen. På tilsvarende vis kan de også vejlede patienter om behandling isundhedsvæsenet på generelt niveau, men spørgsmål om hvor den konkrete be-handling må selvfølgelig rettes til de behandlingssteder, som patienten er interes-seret i.[Påvirkning af det nationale sundhedsvæsen]Det er svært at spå om fremtiden, men på langt sigt kan direktivet give større inte-resse for at modtage behandling i andre EU/EØS-lande.Jeg tror nu, at interessen vil være begrænset for danske patienter, bl.a. fordi vi harallerede i dag et meget udbygget sæt af patientrettigheder for behandling her-hjemme med retten til udvidet frit sygehusvalg og retten til hurtig udredning.Umiddelbart er det heller ikke min forventning, at patienter fra andre EU/EØS-landevil strømme til dansk sygehusbehandling. Men vilkårene for andre EU-borgeresadgang til at komme hertil afhænger jo ikke af vores regler, men af hvor gunstigerefusionsregler m.v. disse patienter opnår i deresegnelande. Detvigør, er at åb-ne op for, at sådanne patienter kan modtages mod betaling på danske, offentligesygehuse.I det omfang direktivet kan øge interessen for at modtage behandling i Danmark, erdet selvfølgeligt velkomment ud fra et vækstperspektiv. Det er dog ikke min opfat-telse, at offentlige sygehuse vil markedsføre sig meget heftigt på dette marked. Deter næppe en offentlig opgave at drive meget aktiv kommercielt begrundet virksom-hed på dette område – med skatteborgernes penge i ryggen og i konkurrence medprivate sygehuse og klinikker. Men det kan bestemt være relevant for de privatesygehuse at se på sådanne tiltag.[Afrunding]Dette var blot en meget overordnet gennemgang af forslagets baggrund og hoved-punkter som indledning til udvalgets spørgsmål. Forslaget rummer jo både spæn-dende principielle perspektiver, men også mange detaljer og meget teknik, når detskal udmøntes i et konkret lovforslag. Jeg svarer meget gerne på jeres spørgsmål ibegge retninger.