Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
L 32
Offentligt
1294408_0001.png
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 30. oktober 2013Enhed: SygehuspolitikSagsbeh.: SUMANISags nr.: 1302833Dok nr.: 1320255
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 11. oktober 2013stillet følgende spørgsmål nr. 2 (L 32) til ministeren for sundhed og forebyggel-se, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 2:’’Når der i loven står skrevet ”sundhedspersoner”, hvem vil da indgå i den be-tegnelse?”Svar:I forbindelse med lov nr. 602 af 18. juni 2012, der trådte i kraft den 1. oktober2012, blev anvendelsesområdet for lov om kunstig befrugtning udvidet, såle-des at loven også omfatter sundhedspersoner og vævscentres virksomhed påområdet, hvor loven tidligere omfattede lægers virksomhed på området.Begrebet sundhedsperson afgrænses som i sundhedslovens § 6, jf. bekendt-gørelse nr. 913 af 13. juli 2010 af sundhedsloven, hvoraf det fremgår, at derved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til sær-lig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der hand-ler på disses ansvar. På nuværende tidspunkt er læger, tandlæger, kiroprakto-rer, sygeplejersker, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytike-re, kliniske diætister, radiografer, bandagister, kliniske tandteknikere, tandple-jere, optikere, kontaktlinseoptikere og optometrister, fodterapeuter og social-og sundhedsassistenter omfattet, jf. bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-hed. Ikke-sundhedspersoner, der ikke fungerer som medhjælp for en sund-hedsperson, og som foretager en simpel insemination, er dermed ikke omfattetaf lovens anvendelsesområde.Nærværende lovforslag – L 32 – omhandler på den baggrund som udgangs-punkt sundhedspersoner afgrænset som beskrevet ovenfor. Dog er det i for-hold til en eventuel forlængelse af opbevaringsperioden for æg, jf. forslagets §1, nr. 3, foreslået, at en sådan afgørelse træffes af en læge, idet det vurderes,at det bør være en læge, der vurderer, hvorvidt der er tale om alvorlig sygdom.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
/
Anna Skat Nielsen