PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
L 201
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

Den 29. oktober 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 42 (L 201) af 30.

september 2014 stillet efter ønske af Ole Birk Olesen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse deltagelseseffekten og påvirkningen af indkomstfordelingen

(målt ved gini-koefficienten) af det eksisterende beskæftigelsesfradrag samt af be-

skæftigelsesfradraget, når skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset? Vil ministeren

oplyse deltagelseseffekten og påvirkningen af indkomstfordelingen (målt ved gini-

koefficienten), hvis man benyttede de samme beløb efter tilbageløb og adfærds-

ændringer, som beskæftigelsesfradraget koster, til at indføre et nyt bundfradrag

oven i det eksisterende for samme personkreds som modtager beskæftigelsesfra-

draget, samt lader dette nye og højere bundfradrag også omfatte arbejdsmarkeds-

bidraget?

Svar

Det skønnes, at en afskaffelse af beskæftigelsesfradraget isoleret set ville indebære

et merprovenu på 20,4 mia. kr. før tilbageløb og adfærd og 14,1 mia. kr. efter til-

bageløb og adfærd

. Det er i besvarelsen forudsat, at det særlige beskæftigelsesfra-

drag til enlige forsørgere bevares uændret, dvs. at der alene er tale om en afskaffel-

se af det almindelige beskæftigelsesfradrag.

En afskaffelse af beskæftigelsesfradraget skønnes isoleret set at ville reducere ar-

bejdsudbuddet svarende til i alt godt 6.800 personer, herunder godt 4.900 perso-

ner gennem en negativ deltagelseseffekt og godt 1.900 fuldtidspersoner gennem

en negativ timeeffekt,

jf. tabel 1.

Deltagelseseffekten er negativ, fordi den gennemsnitlige kompensationsgrad øges.

Den negative timeeffekt afspejler nettovirkningen af to modsatrettede virkninger:

dels at marginalskatten stiger for alle med en indkomst under 332.394 kr. (2015-

niveau og 2022-regler), som ikke ville udnytte deres beskæftigelsesfradrag fuldt ud,

dels at afskaffelsen af beskæftigelsesfradraget har en indkomsteffekt, som isoleret

set trækker i retning af et øget timearbejdsudbud.

Der tages i svaret udgangspunkt i 2022-regler, når skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 3

Tabel 1

Virkning på offentlige finanser, arbejdsudbud og indkomstfordeling

Provenueffekt

Før

tilbageløb

A) Afskaffelse af beskæfti-

gelsesfradraget

B) Indførelse af ekstra

personfradrag for beskæf-

tigede samt bundfradrag i

AM-bidrag på 54.200

I alt (A+B)

Efter

Tilbageløb

Mia. kr.

20,4

15,4

14,1

Efter tilba-

geløb og

adfærd

Arbejdsudbud

Time- Deltagel-

effekt seseffekt

Personer

-6.840

-1.930

-4.910

Indkomst-

fordeling

(Gini-koeff.)

Pct.-point

-0,06

I alt

-19,4

-14,6

-14,1

2.560

-2.130

4.690

-0,14

1,0

0,7

0,0

-4.280

-4.060

-220

-0,20

Anm.: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i 2022-skatteregler i 2015-niveau I beregningen af provenu-

virkning efter tilbageløb er antaget en tilbageløbsfaktor på 24�½ pct.

1) Det er lagt til grund, at det højere personfradrag for beskæftigede samt bundfradraget i AM-bidraget også om-

fatter personer under 18 år.

Kilde: Egne beregninger.

Hvis merprovenuet på 14,1 mia. kr. anvendes til at øge personfradraget for perso-

ner i beskæftigelse, idet det ekstra bundfradrag også omfatter arbejdsmarkedsbi-

draget, kan dette nye ekstra fradrag udgøre 54.200 kr. (2015-niveau). Til sammen-

ligning udgør det alm. personfradrag 43.600 kr. (2015-niveau og 2022-regler).

Indførelsen af et sådant ekstra personfradrag og bundfradrag i arbejdsmarkeds-

bidraget skønnes at ville øge arbejdsudbuddet med i alt knap 2. 600 personer. Den

samlede ændring i arbejdsudbuddet afspejler nettovirkningen af en positiv delta-

gelseseffekt på knap 4.700 personer og en negativ timeeffekt på godt 2.100 perso-

ner,

jf. tabel 1.

Timeffekten bliver negativ, fordi det ekstra personfradrag kun i begrænset omfang

sænker marginalskatten, mens indkomsteffekten reducerer timearbejdsudbuddet.

Derudover fører bundfradraget i arbejdsmarkedsbidraget til en stigning i den per-

sonlige indkomst (fratrukket AM-bidrag), hvilket indebærer, at flere personer

kommer over topskattegrænsen og dermed får en øget marginalskat, hvilket isole-

ret set også reducerer timearbejdsudbuddet.

Den samlede virkning af at afskaffe det almindelige beskæftigelsesfradrag og at

indføre et (provenuækvivalent) ekstra personfradrag for beskæftigede samt et

bundfradrag i arbejdsmarkedsbidraget skønnes således at være en reduktion i ar-

bejdsudbuddet på i alt knap 4.300 personer, herunder primært som følge af en

samlet reduktion i timearbejdsudbuddet,

jf. tabel 1.

Ændringen skønnes samlet set at reducere indkomstforskellene med ca. 0,2 pct.-

point målt ved Gini-koefficienten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon