PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
L 201
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

4. november 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

september 2014

Spørgsmål

Vil ministeren besvare spørgsmål 25 under den forudsætning, at arbejdsudbuds-

substitutionselasticiteten udgør 0,1 for begge køn og for alle indkomstniveauer?

Svar

Besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 af 11. september 2014 (L201)

følger finansministeriets sædvanlige regneprincipper. Som en del af disse regne-

principper indgår, at den gennemsnitlige lønvægtede substitutionselasticitet udgør

0,1 pct,

jf. Fordeling og incitamenter 2002, kapitel 7, Finansministeriet, juni 2002

samt

Lavere skat på arbejde – Skattekommissionens forslag til skattereform, kapitel 3, bilag 1,

februar 2009.

Dette gennemsnit dækker over variation på tværs af køn og ind-

komstniveau,

jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 37 af 25. september 2014 (L

201)

Det har dog vist sig, at forudsætningerne fra bevarelsen af Finansudvalgets

spørgsmål nr. 25 af 11. september 2014 (L201) ikke på alle punkter var korrekte.

Nedenfor er gengivet en korrigeret udgave af tabel 1 fra besvarelsen af Finansud-

valgets spørgsmål nr. 25 af 11. september 2014 (L201). I forhold til den oprindeli-

ge besvarelse er arbejdsudbudsvirkningen ved en nedsættelse af registreringsafgif-

ten (punkt g. i tabel 1) nedjusteret fra 9.730 personer til 7.330 personer. Samtidig

er den samlede nedsættelse af registreringsafgiften opjusteret fra 11,5 til 11,8 mia.

kr. (før tilbageløb og adfærd). Det afspejler dels en genberegning af den resulte-

rende timeeffekt (i forbindelse med en korrektion af forholdet mellem provenu og

arbejdsudbud), dels en mindre forøgelse af den forudsatte selvfinansieringsgrad af

forslaget (se også fodnote 6 til tabel 1).

Disse forskelle i substitutionselasticiteten på tværs af køn og indkomstniveau bygger på empiriske estimater,

jf. Frederiksen,

Graversen og Smith, Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation, 2001.

Artiklen finder, at kvinder reagerer kraftigere end

mænd på ændringer i marginallønnen efter skat, hvilket understøttes af andre empiriske studier, samt at substitutionselasti-

citeten er aftagende med lønindkomsten.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 5

Tabel 1

Virkning på offentlige finanser, arbejdsudbud og indkomstfordeling af forskellige skattenedsættelser med

en provenuvirkning efter tilbageløb og afledt adfærd på 5 mia. kr.

Mindreprovenu

Før Efter tilbageløb

tilbageløb

og adfærd

Mia. kr.

a. Nedsættelse af topskatte-

satsen med 9,5 pct.-point

b. Topskattegrænsen øges

med 405.900 kr.

c. Beskæftigelsesfradraget

øges med 3,8 pct.-point

d. Nedsættelse af bund-

skattesatsen med 0,7 pct.-

point

e. Nedsættelse af AM-

bidraget med 0,8 pct.-point

f. Generel afgiftsnedsættel-

g. Nedsættelse af regi-

streringsafgiften

9,1

9,2

7,3

7,1

6,9

11,8

5,0

Arbejdsudbud

Time- Deltagelses-

I alt

effekt

Personer

6.450

7.880

2.540

2.020

1.290

7.330

6.320

7.710

600

1.900

1.280

5.740

130

170

1.940

120

1.590

Indkomst-

fordeling (Gini)

Pct.-point

0,55

0,52

0,02

0,04

-0,00

0,11

Anm.: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i 2022-skatteregler i 2015-niveau (se dog fodnote 6 for så vidt

angår beregningerne af punkt g.). I beregningen af provenuvirkning efter tilbageløb er antaget en tilbageløbs-

faktor på 24�½ pct. Der er i beregningerne ikke fuldt ud taget højde for virkninger af lavere beskatning af

fremtidige pensionsudbetalinger samt fremtidige skatteindtægter fra evt. afledte øgede pensionsindbetalinger.

1) Det skrå skatteloft sænkes tilsvarende.

2) Det maksimale beskæftigelsesfradrag øges parallelt hermed, dvs. med 12.600 kr.

3) I forhold til besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 af 11. september 2014 (L201) er deltagelseseffek-

ten i dette eksperiment korrigeret fra 1.120 til 120 personer og den samlede arbejdsudbudseffekt 3.020 til

2.020 personer.

4) En ændring i AM-bidraget er i dette eksperiment antaget at påvirke provenuet gennem en direkte effekt fra

alle erhvervsindkomster, samt en indirekte effekt fra en ændring i alle progressionsgrænser og alle overførsler

(herunder SU). Der er i eksperimentet ikke taget højde, for at en ændring i AM-bidraget også påvirker pensi-

onskassernes betalinger af arbejdsmarkedsbidrag.

5) Det er lagt til grund at virkningen på arbejdsudbuddet af en generel afgiftsnedsættelse approksimativt svarer til

en provenuækvivalent ændring af arbejdsmarkedsbidragssatsen. Den del af provenuet, der ikke kommer fra de

direkte ændringer i husholdningernes reale disponible indkomst, antages at have samme fordelingsvirkning

som den øvrige del af provenuet.

6) Nedsættelsen er beregnet som en proportional nedsættelse af værdiafgiftssatserne på hhv. 105 pct. og 180 pct.,

vedr. personbiler, mens tillæg/nedslag og andre beløbsgrænser er fastholdt uændret. Det er forudsat, at prisen

på en bil ekskl. moms og registreringsafgift er uændret efter en nedsættelse af registreringsafgiften. Der er til

beregning af den afledte adfærdsvirkning antaget en samlet selvfinansieringsgrad på ca. 44 pct. svarende til den

skønnede virkning på ejerafgifter og brændstofafgifter, tilbageværende registreringsafgift samt arbejdsudbud.

Dette skøn tager udgangspunkt i de skøn, der er lagt til grund i svaret på SAU nr. 608 af 12. juli 2013 samt

SAU nr. 231 af 24. januar 2013, hvor der regnes med, at en afskaffelse har en selvfinansieringsgrad på knap 40

pct., en halvering har en selvfinansieringsgrad på 48 pct., samt at en reduktion på 1 pct. har en selvfinansie-

ringsgrad på 95 pct. Det lægges til grund, at godt 20 pct.-point af den samlede selvfinansieringsgrad kan hen-

føres til arbejdsudbudsvirkninger. Det er antaget, at sammensætningen af arbejdsudbudsvirkningen på hhv.

timeeffekt og deltagelseseffekt omtrent svarer til et gennemsnit af virkningerne af hhv. en ændring i topskatte-

satsen og en ændring i beskæftigelsesfradraget (baseret på stilleskrueberegninger med 2013-skatteregler i 2015-

niveau). Det bemærkes, at arbejdsudbudsvirkningerne er genberegnet i forhold til besvarelsen af Finansudval-

gets spørgsmål nr. 25 af 11. september 2014 (L201).

7) Den anslåede fordelingsvirkning af en nedsættelse af registreringsafgiften er ikke umiddelbart sammenlignelig

med fordelingsvirkningen af de andre betragtede skatteændringer. I opgørelsen af fordelingsvirkningen af en

lavere registreringsafgift er det således forudsat, at alle bil- og motorcykelejere bliver berørt af nedsættelsen af

registreringsafgiften, dvs. ikke alene dem, der i et givet år har købt bil eller motorcykel. Konkret er der taget

udgangspunkt i en beregnet registreringsafgift baseret på køretøjets nypris. Denne nedskrives herefter med kø-

retøjets alder svarende til en årlig saldoafskrivning på 10 pct.

Kilde: Egne beregninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 5

Derudover er (i forhold til den oprindelige besvarelse) foretaget en rettelse vedr.

deltagelseseffekten ved en nedsættelse af bundskattesatsen (punkt d. i tabel 1)

Resultaterne i tabel 1 er i øvrigt uændrede i forhold til den oprindelige besvarelse.

I besvarelsen af det aktuelle spørgsmål er det – til forskel fra de normale bereg-

ningsmæssige antagelser – i stedet hypotetisk antaget, at substitutionselasticiteten

er 0,1 for alle personer uanset køn og indkomstniveau. De følgende beregninger

tager dermed udgangspunkt i stiliserede beregningsmæssige antagelser, der ikke er

baseret på empirisk viden, og de beregnede effekter,

jf. tabel 2,

bør derfor betragtes

som hypotetiske regneeksempler.

Tabel 2

Virkning på offentlige finanser, arbejdsudbud og indkomstfordeling af forskellige skattenedsættelser med

en provenuvirkning efter tilbageløb og afledt adfærd på 5 mia. kr. ved substitutionselasticitet på 0,1 for alle

Mindreprovenu

Efter tilbage-

Før

løb og ad-

tilbageløb

færd

Mia. kr.

a. Nedsættelse af

topskattesatsen med

11,2 pct.-point

b. Topskattegrænsen

øges med 600.000 kr.

c. Beskæftigelses-

fradraget øges med 3,75

pct.-point

d. Nedsættelse af bund-

skattesatsen med 0,7

pct.-point

e. Nedsættelse af AM-

bidraget med 0,75 pct.-

point

f. Generel afgiftsnedsæt-

telse

g. Nedsættelse af

registreringsafgiften

10,7

10,6

7,1

5,0

Arbejdsudbud

Time

effekt

Personer

9.530

10.960

1.670

9.390

10.780

-240

150

180

1.910

Deltagelses-

effekt

Indkomstfor-

deling (Gini)

Pct.-point

0,65

0,61

0,02

I alt

7,1

5,0

1.890

1.740

150

0,04

6,7

12,8

4,9

5,0

470

8.670

460

6.930

1.730

-0,00

0,12

Anm.: Se anm. til tabel 1.

Se note 1 til tabel 1.

Det maksimale beskæftigelsesfradrag øges parallelt hermed, dvs. med 12.400 kr.

Se note 4 til tabel 1.

Se note 5 til tabel 1.

Se note 6 til tabel 1. Under antagelsen om en substitutionselasticitet på 0,1 for alle øges selvfinansieringsgra-

den via arbejdsudbuddet fra godt 20 pct. til godt 25 pct. Det fører til, at den samlede selvfinansieringsgrad

stiger fra ca. 44 pct. til ca. 48 pct. Den større samlede selvfinansieringsgrad muliggør en nedsættelse af regi-

streringsafgiften med knap 12,8 mia. kr. før tilbageløb.

Se note 7 til tabel 1

Kilde: Egne beregninger

Deltagelseseffekten af nedsættelsen af bundskattesatsen i tabel 1 er beregnet til ca. 120 personer. I besvarelsen af Finans-

udvalgets spørgsmål nr. 25 af 11. september 2014 (L201) var effekten fejlagtigt angivet til 1.120 personer og den samlede

effekt til 3.020. Der er imidlertid ikke tale om et ændret skøn, og ændringen i tabellen har således ingen betydning for de

beregnede provenuvirkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4 af 5

Lige som i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 af 11. september 2014

(L201) er de nævnte forslag a.-g. skaleret således, at den årlige svækkelse af de

offentlige finanser udgør omtrent 5 mia. kr. efter tilbageløb og virkninger af afledt

adfærd.

Størrelsen af de afledte adfærdsvirkninger påvirkes af den stiliserede beregnings-

mæssige antagelse om en substitutionselasticitet på 0,1 for alle personer uanset

køn og indkomstniveau. Derfor afviger de i tabel 2 beregnede effekter fra resulta-

terne i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 af 11. september 2014

(L201), jf. tabel 1 ovenfor.

Fx er arbejdsudbudsvirkningen via timeffekten ved en nedsættelse af topskattesat-

sen (forslag a) og en forøgelse af topskattegrænsen (forslag b) større end i besva-

relsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 af 11. september 2014 (L201). Det

skyldes, at med Finansministeriets sædvanlige regneprincipper (hvor substitutions-

elasticiteten er aftagende med lønindkomsten) vil personer med relativt høje ind-

komster (som i udgangspunktet betaler topskat) have en substitutionselasticitet,

som er mindre end gennemsnittet på 0,1. Når det imidlertid hypotetisk forudsæt-

tes, at alle (uanset indkomstens størrelse) har en substitutionselasticitet på 0,1, vil

en topskattenedsættelse derfor alt andet lige indebære en større forøgelse af time-

arbejdsudbuddet, hvilket samtidig muliggør en større skattenedsættelse inden for

rammen af et mindreprovenu på 5 mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd.

Omvendt har personer med relativt lave indkomster en substitutionselasticitet

større end 0,1 med Finansministeriets sædvanlige regneprincipper. Når der hypo-

tetisk forudsættes en substitutionselasticitet på 0,1 for alle, vil en nedsættelse af

marginalskatten derfor indebære en mindre forøgelse af timearbejdsudbuddet for

disse personer end med de normale antagelser. Det indebærer fx, at den beregne-

de timeeffekt af en forøgelse af beskæftigelsesfradraget (forslag c) – der alene in-

debærer en nedsættelse af marginalskatten for personer med forholdsvis lave ind-

komster (som ikke opnår det maksimale beskæftigelsesfradrag) – bliver mindre

end i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 af 11. september 2014

(L201)

. Det indebærer samtidig, at den mulige forøgelse af beskæftigelsesfradra-

get - indenfor rammen af et mindreprovenu på 5 mia. kr. efter tilbageløb og ad-

færd – bliver marginalt mindre.

Lige som i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 af 11. september 2014

(L201) er det antaget, at virkningen på arbejdsudbuddet ved en nedsættelse af de

gennemsnitlige afgifter (forslag f) omtrent svarer til arbejdsudbudseffekten af en

provenuækvivalent ændring af arbejdsmarkedsbidraget (forslag e).

Timeeffekten bliver konkret negativ. Det skyldes, at timeeffekten afspejler både en indkomsteffekt og en substitutionsef-

fekt. Som nævnt bliver substitutionseffekten mindre i dette regneeksempel end i besvarelsen af FIU 25, mens indkomstef-

fekten - som isoleret set reducerer arbejdsudbuddet - er uændret, hvilket samlet indebærer en negativ timeeffekt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5 af 5

Ved en nedsættelse af registreringsafgiften (forslag g) indebærer den alternative

elasticitetsantagelse isoleret set en større samlet arbejdsudbudseffekt, herunder

primært en større timeeffekt, end med de normale antagelser,

jf. tabel 1 og tabel 2.

Det afspejler blandt andet, at den forudsatte selvfinansieringsgrad øges, hvilket

muliggør en større nedsættelse af registreringsafgiften inden for rammen af et

mindreprovenu på 5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon