Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
L 201
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
9. oktober 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 37 (L 201) af 25.
september 2014
Spørgsmål
I svaret på spørgsmål nr. 25 angiver ministeren arbejdsudbudseffekten af en
række tiltag. Kan ministeren bekræfte, at de arbejdsudbudselasticiteter, der
ligger til grund for besvarelsen, er højere for kvinder end for mænd, og at de
aftager med indkomsten? Vil ministeren derefter angive værdien af de anvendte
elasticiteter i en tabel med indkomstdeciler i rækkerne og hhv. samlet
elasticitet (for mænd og kvinder), substitutionselasticitet (for mænd og kvinder),
indkomstelasticitet (for mænd og kvinder), andel kvinder i gruppen, samlet
elasticitet for hele gruppen og endelig for personer hvis arbejdsudbud påvirkes
af en ændring i den marginale beskatning af arbejdsindkomst (som side
33 i Rapport om Skatternes Økonomiske Virkning (StØV))?
Svar
Det kan bekræftes, at arbejdsudbudselasticiteten, som ligger til grund for
besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (L 201) af 25. september 2014 i
gennemsnit er lavere for mænd end for kvinder, samt at elasticiteten er aftagende
med lønindkomsten. De gennemsnitlige elasticiteter, som ligger til grund for
ovennævnte besvarelse, er angivet i tabel 1 nedenfor.
Arbejdsudbudselasticiteten er sammensat af en substitutionseffekt og en
indkomsteffekt. Af tabellen fremgår substitutionselasticiteten og
indkomstelasticiteten for hhv. mænd, kvinder og begge køn samlet. Endvidere
viser tabellen andelen af kvinder i de enkelte indkomstdeciler.
Det individuelle arbejdsudbud forudsættes som udgangspunkt ændret for alle, der
oplever en ændring i den marginale beskatning af arbejdsindkomst og/eller hvis
samlede disponible indkomst ændres som følge af en given skatteændring.
Besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 af 25. september 2014 (L 201)
følger finansministeriets sædvanlige regneprincipper. Som en del af disse
regneprincipper indgår det, at den gennemsnitlige lønvægtede
substitutionselasticitet udgør 0,1 pct., hvilket også fremgår i tabel 1. Konkret tager
beregningerne udgangspunkt i en arbejdsudbudsfunktion for hhv. mænd og
kvinder, hvor parametrene i funktionen kalibreres, så substitutionselasticiteten i
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk