Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
9. oktober 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 35 (L 201) af 23.
september 2014 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere sammenhængen mellem udgifter og indtægter i Det
Konservative Folkepartis finanslovsudspil for 2015, og oplyse hvordan det vil
påvirke den offentlige saldo og gæld?
Svar
Det Konservative Folkeparti angiver i sit finanslovsudspil merudgifter på ca. 11,0
mia. kr. i 2015 og forslag til finansiering på ca. 11,7 mia. kr. Finansministeriet
skønner samlet set, at der er merudgifter på ca. 10�½ mia. kr. i 2015 i Det Konser-
vative Folkepartis udspil, mens finansieringselementerne i udspillet samlet set
skønnes til 11¾ mia. kr.,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at ud af de 11¾ mia. kr. indgår et finansieringsbidrag på 4 mia. kr.
fra nulvækst i det offentlige forbrug i 2015. Det Konservative Folkeparti har ikke
specificeret hvorledes disse 4 mia. kr. skal tilvejebringes i praksis. Dog fremgår
det, at partiet ikke ønsker at genåbne kommunernes (og antages det regionernes
budgetter) for 2015. Dermed vil hele besparelsen på 4 mia. kr. skulle udmøntes på
de statslige områder, jf. også nedenfor.