Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
22. september 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 24 (L 201) af 9.
september 2014 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere økonomien i Venstres finanslovsudspil for 2015?
Svar
Venstre har den 8. september 2014 præsenteret sit finanslovudspil for 2015,
Et
sundt Danmark
Overordnet vurderer Finansministeriet, at Venstres udspil har følgende konse-
kvenser for de offentlige finanser i 2015:
Underskuddet på den offentlige saldo i 2015 vurderes at blive knap 1,9 mia.
kr. mindre end forudsat på regeringens forslag til finanslov for 2015.
I forlængelse heraf vurderer Finansministeriet, at Venstres udspil indebærer et
underskud på den faktiske saldo på 2,9 pct. af BNP, idet det i den forbindelse
bemærkes, at Venstres udspil ikke indeholder reserver til uforudsete udgifter.
Finansministeriet vurderer, at underskuddet på den strukturelle saldo med ud-
gangspunkt i Venstres udspil vil udgøre 0,5 pct. af BNP svarende til grænsen i
budgetloven.
Udspillet er ikke konkret nok til at fastlægge konsekvenserne for det offentlige
forbrug, men på det foreliggende grundlag skønnes der umiddelbart en offent-
lig forbrugsvækst på 0,3 pct. i 2015.
Venstre angiver merudgifter på ca. 8.098 mio. kr. og forslag til finansiering på ca.
12.108 mio. kr.,
jf. tabel 1.