Skatteudvalget 2013-14
L 200
Offentligt
1396708_0001.png
5. september 2014
J.nr. 13-250471
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven. (Indgreb mod
utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 51 af 4. september 2014.
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396708_0002.png
Spørgsmål
Det ønskes afklaret, om der kan ske opsparing af overskud for perioden 1. januar - 10.
juni 2014, når den negative indskudskonto primo 2014 bliver mere negativ ved udgangen
af 2014. Dette fremgår ikke klart af lovbemærkningerne og ændringsforslagene.
Svar
Systematikken i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5, tilsiger, at hævninger
på indskudskontoen sker som det sidste i hæverækkefølgen.
I det omfang en negativ indskudskonto forøges ultimo i forhold til primo, vil det være
udtryk for, at mere end årets overskud er hævet af den selvstændige. Der vil derfor ikke
være mulighed for at spare nogen del af virksomhedens overskud op i 2014. Det fremsat-
te lovforslag ændrer således ikke herpå.
Side 2 af 2