Skatteudvalget 2013-14
L 200
Offentligt
1396694_0001.png
5. september 2014
J.nr. 13-0250471
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven. (Indgreb mod
utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 41 af 4. september 2014.
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396694_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at det er urimeligt, at den bebudede skærpelse, hvorefter en sikker-
hedsstillelse for privat gæld skal anses for en hævning, som tillægges virksomhedens resul-
tat og beskattes særskilt, betyder, at virksomhedsejeren beskattes to gange, nemlig både på
tidspunktet hvor der stilles sikkerhed og efterfølgende, når det samme beløb hæves for at
betale den private gæld, der er stillet sikkerhed for, hvorimod en hævning til betaling af
privat gæld kun beskattes en gang?
Svar
Formålet med lovforslaget er at hindre, at selvstændigt erhvervsdrivende anvender virk-
somhedsordningen til at finansiere private udgifter med lavt beskattede midler. Herunder
skal det ikke være muligt at undgå den normale beskatning af hævninger fra virksom-
hedsordningen ved at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld uden for
virksomhedsordningen.
Privatforbrug skal finansieres med normalt beskattede midler, og sikkerhed for privat
gæld skal stilles med aktiver uden for virksomhedsordningen for at sikre, at selvstændigt
erhvervsdrivende ikke ved sikkerhedsstillelse kan omgå hæverækkefølgen.
Det indgår derfor i lovforslaget, at sikkerhedsstillelse i aktiver i virksomhedsordningen for
privat gæld, som ikke indgår i ordningen, skal anses for en overførsel af værdier fra ord-
ningen. Som det også fremgår af svaret på spørgsmål 13, ses der ikke at være grundlag
for, at selvstændige har mulighed for at stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for pri-
vat gæld uden for virksomhedsordningen. Der er tale om en værnsregel, der fremadrettet
skal sikre, at dette ikke sker. Ved i stedet at tage virksomhedens midler ud gennem hæve-
rækkefølgen, opnår den selvstændigt erhvervsdrivende, at beløbet beskattes på normal vis
og kun én gang.
Som en undtagelse er der foreslået en bagatelgrænse på 500.000 kr. for negativ indskuds-
konto og sikkerhedsstillelse for privat gæld. Endvidere er der i ændringsforslaget givet
mulighed for, at selvstændige med en eksisterende sikkerhedsstillelse den 11. juni 2014
kan afvikle denne i perioden frem til og med den 31. december 2017. I denne periode har
den selvstændige mulighed for at spare virksomhedens overskud op.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, svarer den foreslåede bestemmelse til de
regler, der gælder for aktie- og anpartsselskabers sikkerhedsstillelse for aktionærens gæld.
Ifølge ligningslovens § 16 E anses det også for en hævning, hvis en hovedaktionær lader
sit aktie- eller anpartsselskab stille selskabets aktiver til sikkerhed for hovedaktionærens
private gæld, uanset om selskabet efterfølgende udlodder de midler eller aktiver, der har
været stillet til sikkerhed.
Side 2 af 2