PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
L 200
Offentligt

5. september 2014

J.nr. 13-0250471

Til Folketinget – Skatteudvalget

Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod

utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 38 af 4. september 2014.

Benny Engelbrecht

/ Lise Bo Nielsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. september 2014 fra Finansrådet,

jf. L 200 - bilag 10.

Svar

Finansrådet har fremsendt en række supplerende bemærkninger til lovforslaget.

Finansrådet har blandt andet spurgt til den nærmere forståelse af, hvorledes den foreslåe-

de bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, skal forstås i relation til opgørelse

af en kassekredit og tidspunktet for opgørelsen heraf.

Herudover har Finansrådet anmodet om at få oplyst, hvorvidt sikkerhed i forbindelse

med generationsskifte som følge af långivning til familiemedlemmer skattemæssigt vil

være at anse som en ”sædvanlig forretningsmæssig disposition”.

Hertil bemærkes

Efter den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6, skal den skatte-

pligtige ved sikkerhedsstillelse med aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, for gæld

uden for ordningen anses for at have overført et beløb svarende til den laveste værdi af

enten gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse til beskatning i privatøkono-

mien. Opgørelsen heraf vil ske på det tidspunkt, hvor der stilles sikkerhed for gælden.

Vurderingen heraf vil være påvirket af, hvilken situation der er tale om. Bl.a. kan der være

særlige omstændigheder i en række situationer, hvor den skattepligtige ellers vil have mu-

lighed for at omgå den foreslåede værnsregel. Det gælder eksempelvis ved virksomheds-

pant, som kan karakteriseres som en ”flydende” sikkerhedsstillelse.

I relation til kassekreditter vil der som beskrevet i bemærkningerne til ændringsforslaget

ikke ske beskatning af selve trækningsretten/kreditfaciliteten på kassekreditten. Dette

indebærer også, at det er trækningstidspunktet og ikke det tidspunkt, hvor kreditfaciliteten

etableres, der er relevant for opgørelsen af det beløb, der anses for overført.

Baggrunden herfor er, at så længe den selvstændige ikke har trukket på kassekreditten, og

derved ikke har benyttet sig af trækningsretten, kan der ikke siges at være stiftet en gæld,

og den selvstændige har derfor ikke hævet lavt beskattede midler uden om hæverækkeføl-

gen til finansiering af privatforbrug.

Det er først, når den selvstændige udnytter trækningsretten på kassekreditten, at der kan

siges at være stiftet en gæld, og det er derfor først på dette tidspunkt, at den stillede sik-

kerhed kan siges at blive relevant. Først på dette tidspunkt vil der være stillet sikkerhed

for privat gæld, som er den selvstændiges virksomhed under virksomhedsordningen

uvedkommende.

Side 2 af 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover udgør den periode, der skal anvendes ved vurderingen af det største samlede

træk på en kassekredit, hele indkomståret. Det er således saldoens største udvisende gen-

nem året, der er relevant.

Eksempelvis har en selvstændig stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for en privat

kassekredit med en kreditfacilitet på 1 mio. kr. Virksomhedens aktiver er opgjort til 2

mio. kr. I løbet af år 1 hæver og indskyder den selvstændige penge på kassekreditten, men

i juli er kassekredittens kreditfacilitet udnyttet med 0,4 mio. kr. af den samlede facilitet på

1 mio. kr. Herved anses den selvstændige for at have overført et beløb på 0,4 mio. kr. til

sig selv. I år 2 hæver og indskyder den selvstændige fortsat penge på kassekreditten, men i

september er kassekredittens kreditfacilitet udnyttet med i alt 0,7 mio. kr. af den samlede

facilitet på 1 mio. kr. I år 2 anses den selvstændige derfor for at have overført et beløb på

0,3 mio. kr. til sig selv, hvilket svarer til forskellen mellem den største samlede udnyttelse

af kreditfaciliteten fratrukket det beløb, som den selvstændige allerede er blevet beskattet

af i år 1. Trækker den selvstændige i et senere indkomstår på resten af kassekredittens

kreditfacilitet, anses et yderligere beløb på 0,3 mio. kr. for overført til den skattepligtige

selv.

Samlet set er den selvstændige derfor kun blevet beskattet af et samlet beløb svarende til

kassekredittens samlede kreditfacilitet på 1 mio. kr. Det overførte beløb er således fortsat

maksimeret til gældens størrelse.

Der kan supplerende henvises til svaret på spørgsmål 47.

Med hensyn til spørgsmålet om sikkerhedsstillelse i forbindelse med generationsskifte

som følge af långivning til familiemedlemmer bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer

skattemæssige konsekvenser, hvis aktiver i virksomhedsordningen stilles til sikkerhed for

lån til virksomheden – herunder i forbindelse med generationsskifte. Hvis lånet derimod

ydes til et familiemedlem med sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen, må det som

udgangspunkt formodes, at sikkerhedsstillelsen ikke vil være foretaget som led i en sæd-

vanlig forretningsmæssig disposition.

Det vil dog altid være en konkret vurdering, om en sikkerhedsstillelse i forbindelse med et

generationsskifte som følge af långivning til familiemedlemmer vil kunne anses for at

være foretaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Side 3 af 3