Skatteudvalget 2013-14
L 200
Offentligt
1396698_0001.png
5. september 2014
J.nr. 13-0250471
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod
utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 34 af 3. september 2014. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396698_0002.png
Spørgsmål
Ministeriet anfører flere steder i høringsskemaet, at der vil blive stillet ændringsforslag til
lovforslaget, hvorefter det vil være muligt at stille aktiver, der indgår i virksomhedsord-
ningen til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, hvis det sker som
led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Vil ministeren redegøre nærmere for,
hvad der forstås ved sædvanlig forretningsmæssig disposition?
Svar
Efter ændringsforslaget tillades det, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles
til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, hvis det sker som led i en sædvanlig
forretningsmæssig disposition.
Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, vil vurderingen af, om sikker-
hedsstillelsen sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, bero på en kon-
kret vurdering. Uddybende kan det oplyses, at den konkrete vurdering sker ved en test
bestående af to elementer, hvor sikkerhedsstillelsen skal leve op til begge elementer før
den undtages hovedreglen.
For det første skal der være tale om, at sikkerhedsstillelsen er foretaget som led i en sæd-
vanlig forretningsmæssig disposition. Dette indebærer, at det altid vil være et krav, at
behovet for sikkerhedsstillelse udspringer af en anden forretningsmæssig disposition mel-
lem den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen og tredjemand. Sikker-
hedsstillelsen kan herved siges at være af sekundær betydning og må derfor ikke være det
bærende element i transaktionen mellem parterne. Ved vurderingen kan der eksempelvis
lægges vægt på, om det er den løbende samhandel mellem den skattepligtiges virksomhed
under virksomhedsordningen og tredjemand, som afstedkommer behovet for sikkerheds-
stillelse.
For det andet skal dispositionen i form af sikkerhedsstillelsen tjene et forretningsmæssigt
formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen. Dette indebærer,
at sikkerhedsstillelsen f.eks. skal være foretaget på armslængdevilkår, og at modydelsen
for sikkerhedsstillelsen skal afspejle den risiko, som den skattepligtiges virksomhed under
virksomhedsordningen påtager sig ved at stille aktiver, der indgår i virksomhedsordnin-
gen, til sikkerhed for eksempelvis tredjemands gæld. Der behøver ikke være tale om en
særskilt modydelse, idet modydelsen kan være integreret i parternes samlede udvekslinger.
Side 2 af 2