Skatteudvalget 2013-14
L 200
Offentligt
1396742_0001.png
5. september 2014
J.nr. 13-0250471
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod
utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 32 af 3. september 2014.
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396742_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at det skaber helt unødvendig retsusikkerhed, når det af høringsske-
maet fremgår, at pengeinstitutternes generelle modregningsadgang mellem ind- og ud-
lånskonti "som udgangspunkt" ikke er en sikkerhedsstillelse, men at det efter en "konkret
vurdering" eller "efter omstændighederne" kan være det?
Svar
For at forhindre selvstændigt erhvervsdrivende i at udnytte virksomhedsordningen utilsig-
tet, er det nødvendigt, at en generel modregningsadgang under særlige omstændigheder
vil kunne anses for at være en sikkerhedsstillelse.
Er tilfælde, hvor selvstændigt erhvervsdrivende bevidst forsøger at skaffe sig adgang til
lavt beskattede midler til finansiering af privatforbrug via bestemte former for sikkerheds-
stillelser, fx modregningsadgang, ikke omfattet, vil indgrebet mod den utilsigtede udnyt-
telse af virksomhedsordningen være illusorisk.
Udgangspunktet er, at det forhold, at et pengeinstitut har en generel modregningsadgang,
i sig selv ikke er nok til, at aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, anses for at være
stillet til sikkerhed for privat gæld. Der vil fx skulle være tale om et arrangement i et pen-
geinstitut, hvor der efter en konkret vurdering er en klar sammenhæng mellem mulighe-
den for kredit i privatsfæren og indestående på virksomhedens driftskonto eller lignede.
Jeg mener derfor ikke, at der som anført i spørgsmålet skabes helt unødvendig retsusik-
kerhed ved indgrebet mod den utilsigtede udnyttelse af virksomhedsordningen.
Side 2 af 2