Skatteudvalget 2013-14
L 200
Offentligt
1396728_0001.png
5. september 2014
J.nr. 13-0250471
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod
utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 19 af 3. september 2014.
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396728_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at en selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke har indskudt pri-
vat gæld i virksomhedsordningen, men som før den 11. juni 2014 har foretaget en skatte-
fri delomdannelse af sin virksomhed og derved har fået en negativ indskudskonto, ikke
har udnyttet virksomhedsordningen til at skaffe sig privatøkonomiske fordele i strid med
ordningens formål?
Svar
Når indskudskontoen kan blive negativ i forbindelse med f.eks. skattefri delvis virksom-
hedsomdannelse, skyldes det i udgangspunktet, at flere virksomheder i virksomhedsord-
ningen anses for én virksomhed.
Ved delomdannelsen modtages der ikke et vederlag i kontanter som ved et delsalg, men et
vederlag i form af aktier. Aktier må ikke indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomheds-
skattelovens § 1, stk. 2, og derfor skal vederlaget i form af aktier for den omdannede virk-
somhed tages ud af virksomhedsordningen og overføres til privatøkonomien. Indskuds-
kontoen reduceres derfor med værdien af denne overførsel. Overførslen til privatøkono-
mien anses imidlertid ikke for en hævning i hæverækkefølgen. I stedet kan beskatningen
af en andel af opsparet overskud udskydes. Det sker ved, at aktiernes anskaffelsessum
nedsættes med en andel af indeståendet på konto for opsparet overskud. Derved udsky-
des skatten til en senere afståelse af aktierne.
Beregningen af den andel af konto for opsparet overskud, der indgår i skatteudskydelsen,
foretages efter en skematisk opgørelse, som ikke tager udgangspunkt i, hvilken del af det
opsparede overskud, der kan henføres til den omdannede del af virksomheden, og hvil-
ken del, der kan henføres til den del af virksomheden, der fortsætter under virksomheds-
ordningen.
Den skematiske beregning af, hvor stor en andel af det opsparede overskud, som aktier-
nes anskaffelsessum kan nedsættes med, beregnes som forholdet mellem den del af kapi-
talafkastgrundlaget, der kan henføres til den afståede virksomhed, og hele kapitalafkast-
grundlaget.
Der er således kun en skematisk sammenhæng mellem de værdier, der overføres til pri-
vatøkonomien og den latente beskatning, der overføres til aktierne i form af nedsættelsen
af anskaffelsessummen.
Reduktionen af indskudskontoen er derimod udtryk for den hævning, der er sket, uanset
om der er sket en tilsvarende beskatning af opsparet overskud.
Side 2 af 2