Skatteudvalget 2013-14
L 200
Offentligt
1395433_0001.png
2. september 2014
J.nr. 13-0250471
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod
utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 26. august 2014.
Morten Østergaard
/ Lise Bo Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395433_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor begrænsningerne i muligheden for virksomhedsop-
sparing ikke kan udskydes til 2015 set i lyset af, at de personer, der utilsigtet har benyttet
virksomhedsordningen, må formodes at have foretaget de nødvendige tilpasninger af
deres virksomhedsordning i forbindelse med udarbejdelsen af 2013-skatteregnskabet,
således at de alligevel kan foretage virksomhedsopsparing efter den 10. juni 2014?
Svar
Som det fremgår af lovforslaget, er det nødvendigt at lade dele af lovforslaget have virk-
ning fra og med den 11. juni 2014 for at sikre, at selvstændige, der anvender virksom-
hedsordningen, ikke kan fortsætte med at udnytte ordningen utilsigtet resten af indkomst-
året 2014.
Det er ikke muligt at vurdere, om alle selvstændige, der anvender virksomhedsordningen,
og som har en negativ indskudskonto, har foretaget de fornødne tilpasninger, så de kan
spare op virksomhedsordningen efter den 10. juni 2014. Det må dog formodes ikke at
være tilfældet, da flere interesseorganisationer i deres høringssvar har tilkendegivet, at de
gerne vil have et ekstraordinært vindue til at foretage omvalg af visse selvangivelsesdispo-
sitioner, således at de kan justere deres negative indskudskonto og dermed fortsat spare
op i virksomhedsordningen efter den 10. juni 2014. Et omvalg, som i øvrigt vil blive mu-
ligt i medfør af et ændringsforslag, som vil blive fremsat.
En udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet til 1. januar 2015 kan derfor ikke imødekom-
mes. En udskydelse vil give mulighed for fortsat udnyttelse af virksomhedsordningen i et
halvt år mere, ligesom en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet vil kunne give mulighed
for, at visse selvstændige, der endnu ikke har udnyttet ordningen, vil kunne udnytte den.
Side 2 af 2