Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 199
Offentligt
1372927_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 23. maj 2014
Sagsnr.: 26268
Dok.nr.: 681980
Folketingets Udvalg for Fødevarer, landbrug og Fiskeri har i brev af 21. maj 2014 stillet følgende
spørgsmål 11 vedrørende L 199 - Forslag til lov om ændring af lov om randzoner og
miljømålsloven (Anvendelsesområde og fornyet høring af vandplanforslag m.v.), som hermed
besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Dyremose (KF).
Spørgsmål nr. 11:
”Kan ministeren oplyse, om randzonekravet vil ramme forskelligt på tværs af kommunegrænser,
som følge af forskellig kommunal praksis og vil ministeren i givet fald redegøre for, hvordan han vil
sikre, at randzonerne implementeres efter objektive miljøkrav og ikke forskelligartet praksis?”
Svar:
Som jeg har forstået spørgsmålet, så spørges der til den kommunale praksis i forhold til
administrationen af den del af sektorlovgivningen, der henvises til i den foreslåede § 1, stk. 1, i
randzoneloven.
Den sektorlovgivning, der henvises til i den foreslåede § 1, stk. 1, hører under Miljøministeriet.
Miljøministeriet har oplyst følgende om den kommunale praksis, som jeg henholder mig til:
"Kommunerne er ansvarlige for at administrere vandløb og søer, der har 2-meter bræmmer efter
vandløbslovens § 69 eller er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 eller er klassificeret som
offentlige efter vandløbslovens § 9. Den nævnte lovgivning fastsætter kriterier, som er ens for alle
kommuner. Det er korrekt, at hvis der alligevel er en forskel i den kommunale praksis, så vil denne
forskel have konsekvensvirkning for kravet om udlægning af randzoner efter randzoneloven.
Kommunernes administration kan variere lidt fra kommune til kommune, idet lokale forhold og
hensyn kan spille ind. Det er en naturlig konsekvens af det kommunale selvstyre. Det gælder på
landbrugs- og miljøområdet, ligesom det gælder på andre områder, hvor kommunerne har
ansvaret."
Dan Jørgensen
/ Simon Apelblat Thomsen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk