Beskæftigelsesudvalget 2013-14
L 194
Offentligt
1373527_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
26. maj 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 28
(L 194), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
J.nr. 2014-3813
Spørgsmål nr. 28:
”Mener ministeren, at er person, der ikke er rask nok til at stille sig til rådighed i
sin a-kasse, er fuldt uarbejdsdygtig?”
Endeligt svar:
For så vidt angår samspillet mellem sygedagpengelovens § 7 og
rådighedsbestemmelserne for dagpenge, så er der i langt de fleste tilfælde
overensstemmelse mellem vurderingen af uarbejdsdygtighedsbegrebet i
sygedagpengelovens § 7 og rådighedsbegrebet i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Det er kommunen, der konkret skal tage stilling til, om betingelserne for at få
sygedagpenge er opfyldt. Kommunens vurdering af, om en person er
uarbejdsdygtig, er en samlet vurdering af sagen, herunder den indsats, den
sygemeldte har deltaget i, og sygdommens betydning for den sygemeldtes
arbejdsevne. I sin vurdering skal kommunen naturligvis tage alle relevante
oplysninger med.
Hvis kommunen vurderer, at en ledig kun kan raskmeldes delvist, har pågældende
ret til at fortsætte med fulde sygedagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt.
Hvis kommunen vurderer, at den ledige er fuldt arbejdsdygtig, men den ledige
fastholder at være syg, skal kommunen være opmærksom på borgerens egen
opfattelse af situationen. Det udelukker imidlertid ikke, at der vil være tilfælde,
hvor kommunen ikke er enig i borgerens opfattelse.
Borgeren kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen.
Fastholder den ledige også overfor a-kassen at være syg, har a-kassen ikke
mulighed for at udbetale arbejdsløshedsdagpenge, da den ledige ikke står til
rådighed for arbejdsmarkedet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der henvises i øvrigt til svaret på BEU (alm. del) spørgsmål nr. 315 og 321.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2