Beskæftigelsesudvalget 2013-14
L 194
Offentligt
1373518_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
26. maj 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 20. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 27
(L 194), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
J.nr. 2014-0019696/2014-3813
Spørgsmål nr. 27:
”Mener ministeren, at en person er fuld uarbejdsdygtig, hvis personen i en
virksomhedspraktik kan arbejde 25 timer om ugen?”
Endeligt svar:
Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af
egen sygdom. Kommunens vurdering af, om en person er uarbejdsdygtig, er en
samlet vurdering af sagen, herunder den indsats, den sygemeldte har deltaget i, og
sygdommens betydning for den sygemeldtes arbejdsevne. I sin vurdering skal
kommunen naturligvis tage alle relevante oplysninger med.
Vurderingen af, om en person er fuldt arbejdsdygtig, sker i forhold til det antal
timer, som vedkommende før sygemeldingen arbejdede eller stod til rådighed for
arbejdsmarkedet for. I vurderingen inddrages en række forhold, herunder helbred
og arbejdsforhold samt muligheden for at justere på disse. Det er i den forbindelse
ikke muligt entydigt at angive, hvordan timetallet skal opgøres.
Før udbetalingen af sygedagpenge standses, skal kommunen efter
retssikkerhedslovens § 7a tage stilling til, om der er behov for yderligere
foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. I denne
forbindelse skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl.
inddrages, i det omfang det skønnes relevant.
Hvis kommunen herefter i sin afgørelse lægger en vurdering – herunder en
vurdering af uarbejdsdygtigheden – til grund, som borgeren ikke er enig i, kan
afgørelsen indbringes for Ankestyrelsen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der henvises i øvrigt til svaret på BEU (alm. del) spørgsmål nr. 315 og 321.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2