Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
23. maj 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 14. maj 2014 stillet følgende spørgsmål 7 vedrørende L
192 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niko-
laj Villumsen (EL).
Spørgsmål 7:
”Ministeren
bedes uddybe bevæggrundene for at placere en civil opgave som beskyttelsen
mod cyberangreb i den militære efterretningstjeneste med deraf følgende svagere retssik-
kerhed for de borgere og virksomheder, som skal beskyttes.”
Svar:
Center for Cybersikkerhed er en del af FE, Danmarks udenrigsefterretningstjeneste, fordi de
fleste alvorlige cyberangreb kommer fra udlandet. FE har en særlig fortrolig viden om avan-
cerede cyberangreb, og hvem der står bag. Den viden har Center for Cybersikkerhed ad-
gang til som del af efterretningstjenesten, og den udgør fundamentet i det ekstra lag af
beskyttelse mod avancerede cyberangreb, som Center for Cybersikkerhed kan bibringe
Danmark.
Den viden ville Center for Cybersikkerhed ikke kunne opnå uden for FE, og dermed ville mu-
ligheden for at beskytte Danmark mod cyberangreb blive ringere med muligt tab af velstand
og sikkerhed til følge. Endvidere sikrer placeringen ved FE, at Danmarks meget specialisere-
de, men knappe ressourcer på it-sikkerhedsområdet samles ét sted og hermed undgås og-
så, at der opbygges parallelle kapaciteter.
Med den nye lov om Center for Cybersikkerhed gennemføres en samlet regulering af Center
for Cybersikkerheds virksomhed, og en række vigtige regler, der i dag kun findes i interne
retningslinjer, vil fremover være en del af loven. Det styrker retssikkerheden.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200