Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
23. maj 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 13. maj 2014 stillet følgende spørgsmål 5 vedrørende L
192 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niko-
laj Villumsen (EL).
Spørgsmål 5:
”Hvilke
foranstaltninger har ministeren taget for at undgå misbrug af indsamlede oplysnin-
ger, og finder ministeren disse tilstrækkelige efter
afsløringerne om NETS i den såkaldte ”SE
og HØR”-skandale?”
Svar:
Lovforslagets § 18, stk. 1, opstiller overordnede krav til Center for Cybersikkerheds interne
informationssikkerhed i forhold til alle typer af oplysninger, der behandles i centeret, herun-
der centerets netsikkerhedstjenestes behandling af data fra myndigheder og virksomheder.
Det følger af bestemmelsen, at Center for Cybersikkerhed skal træffe passende tekniske og
organisatoriske foranstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres,
fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges
eller i øvrigt behandles i strid med lovforslaget. Dette indebærer bl.a., at Center for Cyber-
sikkerhed skal træffe en række personalemæssige, fysiske og proceduremæssige sikker-
hedsforanstaltninger, som skal forankres på ledelsesniveau med henblik på løbende ledel-
seskontrol. For centerets netsikkerhedstjeneste skal sådanne foranstaltninger bl.a. sikre, at
data behandles på et lukket it-system, og at behandlingen alene foretages af sikkerheds-
godkendte medarbejdere og under behørig kontrol.
Det bemærkes, at der allerede i dag er truffet tilsvarende foranstaltninger for den nuværen-
de varslingstjeneste.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200