Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 28. maj 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMANI
Sags nr.: 1305538
Dok nr.: 1463056
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 22. maj 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 2 (L 189) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sara Ce-
kic (SF).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer rådgivning
og støtte i forbindelse med kønsskifte?”
Svar:
Idet spørgsmålet er stillet i tilknytning L 189, der vedrører ændringer af sund-
hedsloven og loven om assisteret reproduktion, forstår jeg spørgsmålet såle-
des, at der er ønskes teknisk bistand til et rådgivningstilbud i forbindelse med
kastration som led i kønsskifte. Vedlagt er derfor ændringsforslag herom. Jeg
skal samtidig bemærke, at jeg
ikke
kan tilslutte mig ændringsforslaget, idet der
efter min opfattelse allerede i dag er en selvfølge, at der ydes støtte og rådgiv-
ning i forbindelse de udrednings- og behandlingsforløb, der finder sted, inden
et kirurgisk kønsskifte.
Det bemærkes i øvrigt, at det ikke af spørgsmålet fremgår, hvilken type af råd-
givning og støtte der med ændringsforslaget tilsigtes, i hvilket regi dette even-
tuelt skal leveres og i hvilket omfang, hvorfor ændringsforslagets bemærknin-
ger ikke vedrører dette. Dette bør præciseres, såfremt der arbejdes videre
med ændringsforslaget.
Såfremt spørgsmålet måtte vedrøre teknisk bistand til et ændringsforslag, som
sikrer rådgivning og støtte i forbindelse med et juridisk kønsskifte, bør ske ved
et ændringsforslag til L 182 (forslag til ændring af CPR-loven).
Ift. rådgivning i forbindelse med juridisk kønsskifte skal jeg i øvrigt henvise til
økonomi- og indenrigsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 oversendt til
Ligestillingsudvalget den 26. maj 2014. Heraf fremgår det bl.a., at det er hen-
sigten, at der udarbejdes skriftligt vejledende materiale, som udleveres til de
personer, der ansøger om nyt personnummer efter L 182. Materialet vil inde-
holde oplysning om, at tildeling af nyt personnummer efter lovforslaget inde-
bærer, at pågældende juridisk betragtes som en person tilhørende det andet
køn. Der vil således blive informeret om modtagelse af nyt sundhedskort og in-
formeret om, hvilke konsekvenser et juridisk kønsskifte har i forhold til indkal-
delse henholdsvis deltagelse i kønsspecifikke screeningsundersøgelser m.v.