Ligestillingsudvalget 2013-14
L 182
Offentligt
1373516_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Sagsnr.
2014 - 14841
Doknr.
144376
Dato
26-05-2014
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 21. maj. 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 3
(L182) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF)
Spørgsmål nr. 3
”Mener ministeren, at der skal ske lovændringer i forhold til kønsopdelte fængsler som
følge af lovforslaget? Og vil ministeren beskrive, hvordan man f.eks. vil håndtere at en
mand, der har fået juridisk kønsskifte til kvinde, skal afsone en straf i et kønsopdelt
fængsel?”
Svar:
Med lovforslaget imødekommes et meget stort og mangeårigt ønske fra de transkøn-
nede. Mange af hverdagens situationer bliver lettere, når der er overensstemmelse
mellem personnummer og den enkeltes fysiske fremtræden, som f.eks. ved jobsamta-
ler, legitimering ved køb, ved deltagelse i valghandlinger.
Et nyt personnummer løser ikke de praktiske problemer, som kan opstå, hvis en
transkønnets fremtræden ikke er i overensstemmelse med vedkommendes biologiske
køn. Lovforslaget skaber imidlertid ikke nye problemer. Der findes allerede i dag
transkønnede, som ikke ønsker eller ikke kan få foretaget et fysisk kønsskifte. Disse
personer skal allerede i dag håndtere f.eks. svømmehalsbesøg, besøg i fitnesscentre,
hospitalsindlæggelser osv.
Der er ikke i dag regler for, hvordan sådanne praktiske problemer løses, og lovforsla-
get ændrer ikke ved, at disse problemer - som i dag - må løses i mindelighed. Jeg
mener heller ikke, at forholdet er egnet til at blive reguleret ved lov. Jeg tror på, at
såvel de personer, der vil benytte sig af muligheden for at få juridisk kønsskifte, som
omverdenen, har en forståelse for, at fællesskabet skal fungere under hensyntagen til
hinanden.
Det må derfor som tilfældet er i dag i den enkelte situation vurderes, hvordan man
bedst muligt tager hensyn til både den transkønnede og andre personer ved f.eks.
besøg i en svømmehal, hvor der måske er mulighed for at benytte et selvstændigt
omklædningsrum, eller på et hospital m.m., hvor der måske er mulighed for at skærme
sengen af, finde en enestue osv. Det samme gør sig gældende i forhold til f.eks. afso-
ning af frihedsstraf i danske fængsler, hvor der også her må findes en mindelig løs-
ning under hensyntagen til både den transkønnede og de øvrige indsatte, samt de
særlige forhold, der gælder inden for dette område.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager